hvorfor nu? (aflivning) {{forumTopicSubject}}

Ja nu ved jeg ikke om det her er under det rigtigt emne, men jeg er nødt til at få det ud.
Her i morges blev jeg vækket af en sms, først tænlte jeg bare hvem der var sådan en idiot at skrive så tidligt, men da jeg læste sms'en var jeg lykkelig for at den var kommet så tidligt, for det var Palli's ejer Kristine som havde skrevet til mig at Palli havde fået kolik og derefter tarmslyng så de havde aflivet ham i løbet af natten.
I starten tænkte jeg at det måtte være en syg joke, men det gik hurtigt op for mig at det var rigtigt, så kom tårene væltende og jeg gjorde helt ærligt intet for at holde dem tibage.
Derefter kom min mor ind for at vække mig og hun så jo hvordan jeg lagde og stortudede, så vi skyndte os derud selvom det stadig var mørkt, da jeg så kom der ud kunne jeg se en stor grøn pressening og jeg vidste bare at han lå derunder, så jeg gik derover og gloede på den som forstenet samtidig med at tårene rullede ned af kinderne.
På samme tidspunkt kom ejeren ud og fortalte hvordan det hele havde startet i går eftermiddag og hvordan det bare blev værre og værre, og at dyrelægen havde været derude to gange for at tilse ham og så tredje og sidste gang for at aflive ham, normalt skal de jo have tre sprøjter for at hele aflivningen er gennemført men han nåede kun at få to før han virkelig var død.
Hun var så, så flink at jeg godt måtte løfte presseningen så jeg kunne se hans hoved, og det tog bare hårdt på en at se ham på den måde, helt kold men stadig med det ene øje halvt åbent, der gik det jo virkelig hårdt op for mig at han nu var væk og ikke kom tilbage, så jeg sad bare der og nussede ham i en halvtime før jeg bare ikke kunne længere og måtte hjem og sidde for mig selv.

Nu skal det siges det her ikke er sådan et indlæg der skal få jer til at trøste mig og sige "nårh hvor er det synd for dig" det her er et indlæg for at få det hele ud, for jeg ved godt med mig selv at nærmest hver gang en har lavet sådan et indlæg har jeg bare tænkt at sådan noget behøvede vi andre da ikke at vide, men nu forstår jeg grunden til det og er faktisk ked at at jeg har tænkt sådan, så til alle jer der har mistet en hest fornylig: Jeg er virkelig ked af det på jeres vegne men også på mine egne at jeg kunne finde på at tænke sådan.
beklager at det blev langt men som sagt det skulle ud