4.795 visninger
|
Oprettet:
Hvornår begyndte man at bruge hestesko {{forumTopicSubject}}
Jeg har ofte tænkt på hvem der bestemte at heste skulle have jern sko på og hvorfor de egentlig gjorde det.
Nogen der ved dette?
sep 2007
Følger: 33 Følgere: 49 Heste: 2 Emner: 290 Svar: 3.667
okt 2006
Følger: 18 Følgere: 34 Heste: 1 Emner: 221 Svar: 3.084
apr 2008
Følger: 8 Følgere: 7 Heste: 1 Emner: 36 Svar: 782
okt 2010
Følger: 1 Svar: 7
De første råd om hovpleje er givet af Xenofon (430-360 f.kr.) han anbefalede at hesten stod på tørre fliser for at gøre hoven hård. Han anbefalede også at lave et overtræk af læder hvis sliddet på hoven var for stort.
Columellea (60e.kr.) anbefalede at stille hesten på tør brolægning af egetræ, for at forbedre hovens slidstyrke. Han omtaler også hvordan man i Rom brugte hipposandaler af halm og bast. De blev fæstet til hoven med flettede bånd. I nutiden kan man, i visse distrikter i Japan kan man stadig finde denne type af sandaler brugt, lavet af risstrå.
1200 f. kr. på et kalkmaleri i et tempel på Thebens plads, på Ramses III tid kan der ses hestehove med et overtræk, dette overtræk ligner det som Xenofon beskriver ca. 800 år senere.
Ca. 100 år efter Kristi fødsel begyndte Romerne at lave hestesko af bronze og jern, Svetonius 70-140 e. kr. omtaler hippposandaler lavet af sølv, Plinius omtaler dem af Guld.
I vor del af Europa, 500 år efter Kristi, anvendes Isbrodder, de blev ikke brugt til at hindre slid på hoven men til at give hesten et bedre fæste. Denne Isbrod kan have givet inspiration til hesteskosømmet. Idet et stort antal Cimbrere (fra Jylland) kom til mellemeuropa, hvor de slog de Romerske hære så eftertrykkeligt at de blev omtalt som ”Terror Cimbrius”. Cimbrererne havde medbragt kendskabet til isbrodder og dermed kendskabet til befæstelse af skoen direkte med hesteskosøm.
Så grundlaget for hesteskosøm må synes en sammenhæng mellem den romerske hipposandal og den nordiske isbrodde.
I byen France Comtè, i byen Alesia blev der fundet jernsko og hesteskosøm, disse fund er fra ca. 500 år efter Kristi Fødsel. Dette beslag blev fejlagtigt kaldt Det Keltiske Beslag, efter en udelukkelsesmetode, dette viste sig at være forkert.
På dette sted, fandt et slag sted mellem Romerne og Kelterne, ca. 50 år før Kristi fødsel, hvorfor man antog at enten Kelterne eller Romerne havde anvendt sko med søm. Men ved studier af Cæsars beskrivelser af Gallerkrigene, som er meget udførlige, findes der ingen omtale af hestesko. Så man antog at det var kelterne. Men der er ikke gjort fund af hestesko i Keltisk kultur, kan man fastslå at de heller ikke kendte til beslag. Opfindelsen er der for et lokalt fænomen.
Senere i historien kan også nævnes, at indianerne havde god vide omkrin pleje af hoven. Indianerne brugte Bisonlæder, som de lavede en pose af, posen blev vædet i vand hvorefter den blev spændt omkring hestens hov, når den var tør sad den stramt omkring hoven og gav derved hoven ekstra slidstyrke. Hvis en hest havde ømme hove, lagde Indianerne frisk gødning fra hesten i posen. Herved skabtes en pakning som aflastede den ømme hov. Desuden vidste de også, at hvis hesten havde været under hård belastning var det en god ide, at køle benene i enten en sø eller i en bæk.
Den spanske sko afløste den keltiske, omkring år 1000. Denne sko var tykkere og dermed mere slidstærk. Den er sandsynligvis kommet da hestene også blev større, skoen blev brugt under korstogene. Skoen er den førte sko der er rejst i tåen, Den havde små hager der vendte fremad. Dette for at give et godt fodfæste på stejlt terræn.
Abildgards sko (1779) Abildgaard var den første der tilpassede skoen efter hoven, førhen blev hoven tilpasset skoen, hvorved hesten ofte blev halt. Abildgaard fandt ud af at hoven var fleksibel og dermed gav sig. Hvorfor han begyndte at sko hesten med sko der var tilpasset hoven.
sep 2019
Følger: 17 Følgere: 5 Emner: 3 Svar: 1
Vis hestene nu havde ømme hove viste de at det ville hjælpe at ligge friskgødning fra hesten i og hved varme hævede eller belastede ben at stille hestens ben i en bæk eller sø.
Ca 100 år f.vt. begyndte romerne at bruge verdens første hippo-sandaler som er metal sko sat fast med læder remme. Disse sko blev lavet af materialer som jern, sølv, bronze og guld.
400 år efter blev der i sverige og Norge brugte isbrodder som er en søm lignende jernspidst, som blev slået igennem den forreste del af hoven. De blev ikke brugte for at formindske eller forhindre slid men får at give hesten et bedre fæste på is og andre glatte underlag.
Dette har måske også givet ideen til at sømme hesteskone fast i stedet for at bruge læder som hved hippo-sandalen.
ideen blev udført omkring 890 år e.vt. hvor man begyndte at kombinationer disse to metoder til den metal sko som vi kender idag.
Man startede med at forme hoven efter skoen og det gav mange problemer for hestene ind til dyrelægen Peter Christian Abildgaard (1740-1801 ) begyndte at forme skoen efter hoven. udformningen og den måde at give den på har ændret sig lidt men det er ikke særlig meget taget tiden i betragtning.
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.470
Som obskur detalje, så har man haft kvæg i ca 8.000 år, brugt dem til at pløje, trække vogne mv, udover mæk og kød som vi gør nu.
I Asien har man lavet sivsko til kvæget, som blev brugt meget til at trække med. I Mellemeuropa har man brugt halvmåneformede jernbeslag til klove frem til ca anden verdenskrig. Jernbeslag til det arbejdende kvæg er kun brugt i Europa..?
Til heste lavede man seletøj I ret holdbare materialer som læder og træ.
Til træk-studen brugte man en komte lignende ting af flettet siv, de holdt ikke ret længe, men det var jo gratis at flette en ny.. Og studen brugte man jo til hverdags opgaver, der krævede styrke men ikke elegance og hurtighed, så det var ok?
Konsekvensen er naturligvis, at der er meget lidt udstyr til kvæg, som er bevaret på museer...
Så, vi er ved at glemme kvægets bidrag til menneskehedens historie, vi havde ikke haft landbrug uden kvæg...
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.470
Det menes at de første sko af jern var en videreudvikling af vikingernes isbrodder.
Forfatteren spekulere på, hvordan det var at være den første smed, der tog en dyb indånding og slog søm i en hov?
Hvornår begyndte man at bruge hestesko