Med og uden sadel {{forumTopicSubject}}

Tid til reflektion:

Jeg rider en islænder en gang eller to om ugen. Jeg har som regel redet med sadel, men for et par uger siden besluttede jeg mig for, at ride uden. For det første fordi jeg synes sadlen trykker ham lidt, og for det andet fordi jeg syntes stigbøjlerne var i vejen. Nu har jeg så været afsted uden sadel et par gange. Og hold da op, hvor en aha-oplevelse jeg lige har fået! For hvor går man glip af meget når man rider med sadel. Den fornemmelse man får af hestens gang med sadel er jo kun en tiende-del af fornemmelsen man får uden. Det er jo ikke kun balancen der bliver sat på prøve, men man opdager også lynhurtigt, at trav og skridt ikke bare er en frem-og-tilbage bevægelse i bækkenet. Og man lærer virkelig at slappe af og sidde ned - for ellers falder man jo af h***** til.

Stakkels dem, der aldrig tager sig den frihed at ride uden sadel, for man lærer altså virkelig noget (tag det som en lille opfordring herfra God tur!)