Hvornår er det nok? {{forumTopicSubject}}

.. Ja, jeg er den heldige ejer af min travbamse Charlie. Det der har været knap så heldigt med ham er, at han hele tiden fejler noget for tiden.
Nogle uger efter jeg fik ham, fik han kolik. Øv!
Det startede for et halv år tiden, mere end et halv år siden. Han var halt på højre forben, vi var på højgård to gange, den ene gang stod han der i tre dage. De fandt så ud af det sad i skulderen. Han får lidt behandling for det.
Dyrlægerne derovre vil give ham et par måneder til at han kan komme sig, bliver det ikke bedre kan de ikke gøre mere. De begynder og snakke om forsikring og om han skulle have lov til at sove hvis det ikke blev bedre.

Han står så stille i godt to måneder, imens får han noget eksem dyrlægen komme og behandler. Samtidig får han ringorm, som bare tager 100 år og nedbryde helt. Så får han spiserørsforstoppelse.
Alt det mens han står stille.

Så her for godt en måned siden får jeg besøg af kiropraktoren Rikke Andersen (Ryet.dk) som opdager han har sædstrængsproblemer, han har meget ondt og bruger ikke sin bagpart rigtig. Han skal opereres for det! Og dette er muligvis også noget af årsagen til hans halthed i forbenet.

Meeeeen ... nu er der håb for Charlie. Det siger både Rikke og dyrlægerne endelig.

OG ... Han har bændelorm, så har har lige fået en store ormekur for bændelorm, spoleorm osv. Han får også taget blodprøver, det viser sig han har år mange røde blodlegemer og han skal mediciners.

Ved siden af skulle han vaccineres og have raspet tænder.

Charlie har kun koster mig 7000 k, han er travhest så de er jo ikke så dyre. Det værste er han var 100 % rask da jeg købte ham.
Nu har jeg de sidste halve år brugt over det dobbelte af hvad han har kostet på dyrlæge regninger. Flere har spurgt hvornår det er på tide og kasserer ham. (Selv dyrlægen)

Jeg er den person, at jeg giver bare ikke op. Min bank og min mor har været søde og hjælpe mig igennem. . Havde for nogle måneder siden meget ondt af ham, jeg kunne se han led og havde mest lyst til at han kunne komme på de evige græsmarker. Men nu er der intet der får mig til at opgive ham når der er håb for ham Han skal bare igennem hans operation og så er det genoptræningstid!

Hvor er jeres grænse? Har i også måtte ofre en masse penge på jeres hest? Og har i også tænkt på om det er bedst for hesten at den bliver aflivet?

Det har følelses mæssig været en stor rutchebanetur, og ønsker virkelig ikke for andre de skal gennemgå de ting med deres bedste ven Jeg vil virkelig selv gøre alt for at hjælpe ham, vil ikke miste ham!