At skulle af med sin bedste ven {{forumTopicSubject}}

Det her kommer til at blive lidt langt, så er i advaret

Jeg har jo været så heldig at have fået lov til at låne den her fantstiske pony Eliza! Hun har været min part da jeg red rideskole, så da hun havde tjent sin værnepligt, så var min rideskole så søde at (meget eksklusivt, og aldrig sket før) låne mig hende, så jeg kunne ride mine ponyår færdig på hende, hvorefter hun så ville blive solgt til privat ejer (heldigvis).
Det har jo været fantastisk indtil videre, hun har gået fra at være en småstresset meget sur pony (overfor mennesker) til en rolig og rigtig nusseglad pony. Der er kommet et helt nyt glimt i hendes øjne!
Og ja det lyder som om jeg er lidt selvglad, men jeg synes selv at jeg er kommet rigtig lang på de 4 måneder jeg har haft hende som "min". Hun har så været halt næsten hele sommerferien, og har kun måtte komme på sygefold i 2 timer ad gangen, så jeg har tilbragt meget mere tid med hende, end jeg ellers ville have gjort. Det har jo bare resulteret i at jeg jo er blevet endnu mere forelsket i hende.

Men men, vi har i lang tid ikke haft en lånekontrakt, men det hele er kørt på skinner, da vi har haft et tæt samarbejde med den daglige leder ude på den rideskole hvorfra hun er lånt, som hun også står. Det har vi så lige fået, og der står jo på den lånekontrakt at hun ikke er "min" fra d. 31/12. Det er jo så der hele mit dilemma kommer ind i billedet. For jeg vil jo ikke af med den pony som jeg har elsket i 1,5 år (jeg havde part på hende inden jeg lånte hende). Jeg tror næsten ikke at der er gået en dag hvor jeg ikke har fældet en tåre i stilhed over at min bedste ven skal været "lige om lidt".

For det første har jeg den slemmeste skyldfølelse over at skulle sælge hende til en ny ejer. Jeg synes simpelthen at hun har haft så mange der har redet på hende, at jeg ikke kan bære hvis der kommer en ny. Samtidig har jeg endelig vundet hendes tillid, hvilket tager hundrede år, for hun stoler ikke så nemt på folk! Så der føler jeg også at jeg svigter hende. Men jeg ved heller ikke hvordan jeg skal komme videre med mit liv bagefter.
Det er ikke muligt at købe hende. Jeg går på gymnasie nu, og har ikke tid til både hest og arbejde (jeg skal selv betale hende) med det transport der er her ude på landet. Min far vil ikke købe hende, da han ikke mener at hun er den rette for mig. På sin vis kan jeg godt se hvad han mener med at det måske er tid for mig at komme videre, hvis jeg skal udvikle mig stadig.

Det er så der i kommer ind i billedet. Jeg føler lidt at jeg skal begynde at forberede mig på salget, og ja jeg ved at det er tidligt endnu. Jeg har lang tid med hende endnu, men de sidste 4 måneder er gået så hurtigt, og jeg vil vædde med at de går endnu hurtigere nu hvor jeg går i gymnasie. Men samtidig har jeg bare brug for noget klarhed lige nu! Jeg har ikke den base som jeg havde i folkeskolen med alle mine venner der, som jo kendte hele vores historie sammen.
Hvordan forberedte i jer på at sige farvel til jeres hest/part, og kommer man sig nogensinde over sin første pony?

Mvh Isabella