X-Factor Anne blev overfaldt... {{forumTopicSubject}}
Anne Axelgaard, der sammen med ekskæresten Søren Thorlund blev sendt ud af X Factor for to uger siden, fik bank under en bytur i Odense i lørdags.
Den 21-årige sanger havde været til en housewarming, og sammen med nogle venner tog hun videre i byen.
Men på diskotek Retro stoppede festen brat da Anne og en veninde blev overfaldet af et par unge piger med indvandrer-baggrund.
- Jeg kendte overhovedet ikke de to piger, men pludselig kommer de hen til det bord, hvor vi sidder, og river mig ned fra stolen og tager fat min hestehale. De river mig rundt, og til sidst får jeg et spark omkring hovedet og nakken, fortæller Anne.
- Min veninde sprang mig til hjælp, men hun fik så en knytnæve i hovedet, så hun flækkede læben. Jeg fik et blackout, og der kom en ambulance og kørte os til skadestuen. Når det drejer sig om hovedet, vil man selvfølgelig gerne sikre sig, forklarer Anne i Ekstra Bladet.
- Umiddelbart troede lægerne ikke, der var tale om en hjernerystelse for mit vedkommende, men de sidste dage har jeg haft en kraftig hovedpine, så det har der nok været alligevel.
Dørmændene prøvede at hjælpe Anne Axelgaard og hendes veninde, men da var det for sent.
– Det gik så hurtigt, at de først kom, da det hele var overstået.
Sangeren tror ikke at pigerne kunne kende hende fra X Factor.
- Det virkede helt tilfældigt. Faktisk tror jeg, det var en anden pige, de var sur på, og da hun så kom over mod os, trak mig og min veninde os til side, for vi kunne godt se, at der var optræk til noget, og så fløj de på os i stedet.
- Jeg er stadig rystet. Jeg er bare en naiv vestjyde, der aldrig før har været indblandet i slagsmål. Jeg tror, vi var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, siger Anne Axelgaard til Ekstra Bladet.
jan 2008
Følger: 61 Følgere: 55 Heste: 2 Emner: 213 Svar: 1.157
sep 2007
Følger: 74 Følgere: 140 Heste: 4 Emner: 106 Svar: 1.309
jan 2008
Følger: 61 Følgere: 55 Heste: 2 Emner: 213 Svar: 1.157
X-Factor Anne blev overfaldt...
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside