{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
895 visninger | Oprettet:

Månedens skuespiller november: {{forumTopicSubject}}

Først vil lige lige sige tak for en masse skønne bud i et af mine tidligere opslag, hvor jeg søgte forslag til, hvem der kunne være månedens skuespiller!

Men i november bliver det: Jim Carrey!


Jim Carrey er født James Eugene Carrey d. 17. januar 1962 (50 år) i Newmarket, Ontario, Canada.

Allerede som ti-årig indsendte Carrey sit CV til The Carol Burnett Show. I gymnasiet gav lærerne ham et par minutter ved slutningen af hver skoledag, hvor han kunne underholde sine klassekammerater med sin stand-up-rutine.

Men det gik skidt for Carrey-familien og de var nødt til at flytte til Toronto-forstaden Scarborough, hvor de påtog sig sikkerheds- og vægterarbejde ved fabrikken Titan Wheels. Carrey begyndte at arbejde i et otte-timers skiftehold hver dag efter skole. Med tiden kom familiens økonomi sig, efter de havde boet i et "folkevognsrugbrød" på en slægtnings græsplæne, og de kunne flytte tilbage.
Carrey forlod gymnasiet før tid og begyndte at arbejde i komedieklubber hvor han udviklede sit nummer, der blandt andet indeholdt parodier af berømtheder som Michael Landon og James Stewart.

I 1979 flyttede han til Los Angeles i USA hvor han begyndte at arbejde i klubben 'The Comedy Store', hvor han blev bemærket af komikeren Rodney Dangerfield. Dangerfield syntes så godt om Carreys nummer, at han skrev kontrakt med Carrey som åbningsnummer på sine turnéoptrædender.
Carrey fik lejlighedsvis arbejde ved fjernsynet og små filmroller, hvilket med tiden førte til et venskab med Damon Wayans. Wayans' bror Keenen Ivory Wayans var ved at opbygge en sketch-baseret tv-serie for tv-stationen Fox, med navnet 'In Living Color' og ansatte Carrey som en af skuespillerne. Hans usædvanlige roller og opførelse på skærmen skabte opmærksomhed blandt seerene.

Jim Carreys første hovedrolle i en film var i 'Ace Ventura: Pet Detective' (1994). I løbet af 1990'erne medvirkede han i en række succesrige film, blandt andre 'The Mask' (1994), 'Batman Forever' (1995), 'Ace Ventura: When Nature Calls' (1995), 'Liar Liar' (1997) og 'The Truman Show' (1998).

I 1999 kæmpede Carrey hårdt for at få rollen som den afdøde komiker Andy Kaufman i filmen 'Man On the Moon'. Adskillige skuespillere sloges om rollen, blandt andre Edward Norton, men instruktøren Milos Forman og andre filmskabere så Carrey som deres "Andy", da han aflagde prøve. Jim optrådte for dem som Kaufman med Kaufmans egne bongotrommer.
Noget af det Jim Carrey er allermest kendt og elsket for, er
hans "gummi-fjæs". Han er mester i ansigtsudtryk. Mange af hans fans kan ikke lide de film han har lavet, som ikke er komedier.
Hvilket jeg vil mene er synd, for han er jo fuld af talent, ligegyldigt hvilke filmgenre han spiller med i!

Personligt en af mine største favoritter! Waow.. Han er jo fantastisk :o)

Fandt lidt på youtube om ham. Meget spændende!

Inside The Actors Studio:
http://www.youtube.com/watch?v=1A7lVzHttRY&feature=related


*Vil lige gøre opmærksom på at jeg bare opretter Månedens skuespiller den første uge i hver måned. Hvis du har lyst til at oprette et emne med din skuespiller, kan du gøre det lige når du har lyst :o) Jeg opretter bare noget, så der sker lidt! Bare fortæl, fortæl!!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Månedens skuespiller november:
  • #1   5. nov 2012 LOVE HIM!
    Håber der kommer nogen fede film forslag med ham!


  • #2   5. nov 2012 Jim Carrey er en af de skuespillere, jeg personligt har et meget ambivalent forhold til.

    På den ene side er det ret svært ikke at komme til at grine af ham, og han har bestemt lavet nogle sjove og vellykkede komediefilm i løbet af sin karriere, men samtidig synes jeg også, han generelt har en tendens til at overspille alle de roller, man ser ham i, hvilket gør, at jeg i hvert fald hurtigt bliver træt af at se på ham. Han er ikke super god til at forny sig.

    Det er der også mange andre skuespillere, som heller ikke er, men som alligevel på en eller anden måde kommer til at fremstå dygtigere og mere sympatiske, i hvert fald i min optik.


  • #3   5. nov 2012 Kan godt se hvor du vil hen af Louise. Men synes verdens har brug for skuespillere som Jim Carrey.. Ellers bliver det hele sgu for seriøst smiley
    Han er jo helt ekstremt dygtig til det han laver. Sjove, skøre og ja måske overspillede roller. Synes ikke alle skuespillere behøver at forny sig hele tiden, det er da også dejligt at have noget af det gamle :o)
    Bevares, der er sikkert en masse andre der er meget dygtigere end han er, men jeg har til gengæld ikke set en eneste anden spille sådan nogle gennemførte, totalt skøre roller! Måske med undtagelse af Johnny Depp :o)
    Selvom de ikke kan sammenlignes.



  • #4   5. nov 2012 Jeg elsker at han altid har sjove, skøre og overspillede roller! Det gør at man ved man kommer til at få et godt grin så længe han er med i en film smiley
    Og kunne på ingen måde forstille mig ham i en seriøs rolle smiley


  • #5   5. nov 2012 Sandie: Nej, han skal helst have de useriøse/skøre roller. Har set en film med ham hvor skulle være rimelig seriøs, det gik da, meen....
    Filmen hedder 'The Number 23'. Det er en Thriller. Taget i betragtning af hvilke film han ellers har lavet, er denne her helt udenfor. Slet ikke sjov :o)


  • #6   5. nov 2012 Det er ikke en god Jim Carrey film uden hans sjove ansigtsudtryk smiley

  • #7   5. nov 2012 Hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg egentlig godt, Jim Carrey måske kunne fungere i en seriøs rolle, hvis det ikke var, fordi han havde gjort sig selv synonym med gummiansigter og fald-på-halen-humor i en sådan grad, at det simpelthen er blevet umuligt at tage ham seriøst i noget som helst. Jeg forsøgte at se The Majestic, hvor han også spiller en ret seriøs rolle engang, men selv om jeg absolut ikke har noget at udsætte på hans præstation, så virkede det bare SÅ forkert med sådan en rolle til lige netop ham, at jeg faktisk opgav filmen og slukkede, før jeg havde set den til ende.

    Til gengæld er jeg VILD med ham i Ace Ventura-filmene. De er totalt gakkede, fjollede og platte, men alligevel kan man simpelthen bare ikke lade være med at grine af dem. Og hvor ville jeg dog gerne kunne parkere en bil som Ace Ventura. *GG*


Kommentér på:
Månedens skuespiller november:

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce