Når man er bange...:( {{forumTopicSubject}}

Må lige ud med lidt tanker og følelser herinde...
Jeg er lige starte nyt job sidste uge og har konstant en følelse af panik og angst i hele kroppen. Det var mit eget valg at skifte job da jeg derved kom tættere på min bopæl, men jeg er bare så dårlig til nye ting og nye mennesker, og nu går jeg og tænker om det var en stor fejl at skifte :(.
Jeg føler ikke jeg kan finde ud af en s... og har ikke styr på noget af hvad der foregår på det nye sted. Ved selvfølgelig godt at man jo lige skal ind i tingene det nye sted og det tager altså bare noget tid, men jeg vil helst kunne det hele efter første uge :/. Bliver så ked af det når jeg får af vide jeg har gjort noget som ikke er helt rigtigt og jeg er konstant bange for at gøre noget forkert så de bliver sure og skælder ud :,( Har mest lyst til at gemme mig hjemme under dynen, tude og aldrig komme frem igen, men den går jo ikke, kan jo ikke undvære et job. Håber snart det bliver bedre så jeg kan få det lidt bedre igen, men det er nogle hårde dage at komme igennem synes jeg godt nok.

Nå, undskyld mit jammer her fra morgenstunden af, men skulle lige ud med det et eller andet sted. Tak til dem der gad læse det

Se svar (10) >>

Andre forumemner med "Når man er"

Når man er blokeret..?
Hej igen :-D Når en person har blokeret en, så kan man jo ikke svare på de emner personen opretter.. :-/ Men gælder det også statusbeskeder? :-O Jeg forsøgte nemlig at svare på et spørgsmål en p...

Skrevet af: Team Tindur - 28. nov 2017

Man ved man er hestetosset når man...
Som overskriften siger: Når man ser sin hest levere en stor bunke hestepære. Når man bliver helt vildt glad for at se en bunke hestepærere i en flot grøn farve og den lugter helt normalt. Når man ...

Skrevet af: SUNSHINE - 19. feb 2020

Man ved man er hestemenneske, når...
- man finder godbidder i alle mulige jakker og bukser - man har et helt skab til ride- og hestetøj - man bruger flere penge på udstyr og foder til sin hest, end man gør på sig selv - man ikk...

Skrevet af: CTS - 23. nov 2013

Se alle forumemner med "Når man er"

Spar penge på din forsikring

Gå til sidste svar

Kommentarer på: Når man er bange...:(

karina. b Tilmeldt:
sep 2006
Følger: 70 Følgere: 64 Heste: 1 Emner: 11 Svar: 92

#1 19. mar 2013 Jeg synes du er sej ... Det er bare møg svært at være fornuftig ... I din situation ... Men det er du.. Du tvinger dig selv afsted og ved godt... Selvom det ikke føles sådan.... At det går over.. Super godt gået!!!! En anden en ( undertegnede ) ... Havde nok givet efter for frygten... ( kender det nemlig rigtig godt )

Fat mod!! og rigtig god dag til dig!!

Karina.
rikke blume n Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 54 Følgere: 64 Heste: 6 Emner: 124 Svar: 9.578

#2 19. mar 2013 skide godt gået at du tager dig selv i nakken og kommer op og afsted, og at du udemærkert er klar over at det tager tid at komme ind i nye rutiner, men men en dag er du der, og der er dig der retter de nye for deres fejl.

jeg føler mig stadig som den nye på mit arbejde, til trods for at jeg har været her i 13måneder nu.... og desværre skal jeg lige om lidt skifte, hvilket vil sige at jeg igen skla lærer nye rutiner og nye mennesker at kende... øv bøv.

op med næbbet, få smilet frem, og mød dine nye kollegaer med oprejst pande, det er tirsdag og det er til din fordel....
Mette N Tilmeldt:
nov 2010
Følger: 17 Følgere: 14 Heste: 1 Emner: 5 Svar: 124

#3 19. mar 2013 Jeg synes også det er enormt svært at starte nyt job, jeg er altid bange for ikke at gøre mit arbejde godt nok. Præstationsangst er svært at tackle. Du har ret, det eneste man kan gøre er at gribe tyren ved hornene og forsøge. Jeg synes du er sej, at du springer ud i det nye, og giver det en chance. Det skal nok gå.

Jeg bliver nok nød til et par psykolog samtaler, når jeg engang skal finde nyt job, så jeg kan få mere tro på mig selv og psykisk styrke til at klare det nye.

Du er ikke den eneste der har det sådan. Kæmp videre.
Mvh. Mette
Louise Lindbøg H Tilmeldt:
aug 2007
Følger: 111 Følgere: 98 Heste: 3 Emner: 352 Svar: 7.782

#4 19. mar 2013 Jeg synes, det er SÅ fedt, at du "tager tyren ved hornene" og kommer af sted hver dag, selv om det er svært. Hvor er du sej!!

Det hele skal nok blive bedre, efterhånden som du falder til på det nye job, men jeg forstår bestemt godt, at det er svært her i starten.
Majbrit N Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 45 Følgere: 42 Heste: 2 Emner: 33 Svar: 381

#5 19. mar 2013 Tak alle sammen. Er på job nu og det kræver virkelig alle mine kræfter ikke at flygte ud af døren eller sætte mig over i et hjørne og tude. Det er desværre glød kun i denne situation jeg har denne angst... Noget så latterligt som at ringe til lægen eller lave legeaftale for min datter kræver enormt stor planlægning fra min side da jeg ikke tør bare at gøre det. Skulle egentlig snakke med lægen om denne angst for så mange ting, men ja... Jeg tør faktisk ikke ringe og bestille en tid :-(. Er bange for ikke at blive taget alvorligt eller at lægen siger jeg bare skal tage mig sammen. Nu har jeg så bare gået med denne angst (som bliver værre og værre) i 13 år uden der er gjort noget ved det.
VIP

Nina A . Tilmeldt:
mar 2007
Følger: 17 Følgere: 20 Heste: 3 Emner: 66 Svar: 1.332

#6 19. mar 2013 Det er en kæmpe overvindelse at bestille en tid ved lægen til sådan noget, men du er nødt til at se det som en investering i at få det bedre.
Kan du evt. få en anden til at bestille tiden for dig, eller måske bestille tiden på nettet, så du ikke selv behøver at ringe og snakke med dem?
Det bedste du kan gøre for dig selv, er at indse at du har brug for hjælp og bede om den. Ikke at det hele dermed er løst, men så har du fået taget hul på det og har taget ansvar i forhold til at komme videre og få lavet nogle ændringer. Og det kan altså føles utroligt befriende at erkende at man har brug for hjælp.
Snak evt. med lægen om du kan få en henvisning til et par psykologsamtaler. Det er ikke alle læger der er lige gode til selv at hjælpe med angst og nedtrykthed, så der kan en psykolog være guld værd.
Jannie Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 55 Følgere: 50 Heste: 8 Emner: 43 Svar: 148

#7 19. mar 2013 Nu kender jeg dig ikke, men jeg kan fortælle at jeg selv har lidt af angst siden jeg var omkring 10 år, og det udviklede sig til en meget svær depression da jeg var 22 år. Jeg søgte heller ikke hjælp da jeg var bange og flov, og troede at lægen ville tro jeg var hypokondor. Da jeg endelig tog mig sammen havde jeg det så skidt at jeg blev hasteindlagt på psyk. Jeg fik derefter den hjælp jeg havde brug for! Det var en årelang kamp og jeg mærker stadig lidt til angsten nu, i en alder af 29 år, men jeg har fået nogle brugbare værktøjer og den rigtige medicin. Jeg kan kun anbefale dig at søge hjælp. Kan du ikke selv ringe og bede om den, så få en ven, mand, kæreste eller lignende til det. Læger idag tager sådan noget meget alvorligt. Føler du dig ikke tryg ved din egen læge, så ring direkte til psykiatrisk skadestue.
Håber du kan bruge det til noget
Majbrit N Tilmeldt:
sep 2008
Følger: 45 Følgere: 42 Heste: 2 Emner: 33 Svar: 381

#8 19. mar 2013 Jannie: åh hvor det lyder bekendt det du skriver om at være flov osv. Er konstant bange for at fremstå som idiot hvis jeg beder om hjælp eller lign. Og føler tit min læge ser mig som hypokonder når jeg kommer med et problem. Feks tog jeg til læge fordi jeg konstant har ondt over det hele (især i ryggen) og er meget træt men lægens løsning var at ddi jo bare skulle finde noget andet og lave, hun mener jeg forlanger for meget af min krop. Men undersøge nærmere hvorfor jeg går ondt eller om der faktisk er noget galt, det fandt hun ikke nødvendigt. Måske også derfor jeg tøver så meget med at gå til lægen for tænker lidt hun bare siger at jeg da bare må tage mig sammen.
Min mor arbejder i social psykiaten og har fortalt hende hvordan jeg går det. Hun siger også jeg skal snakke med lægen, men åh det er svært. Min kæreste forstår det vist desværre ikke rigtigt. Og hvordan skal man lige forklare angst til en som måske synes det er lidt noget pjat?
Jannie Tilmeldt:
okt 2007
Følger: 55 Følgere: 50 Heste: 8 Emner: 43 Svar: 148

#9 19. mar 2013 Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte psykiatrisk skadestue i dit distrikt. De tilbyder at du kan komme ind til en samtale, og så planlægger de et forløb. Det at du har ondt og er træt er tydelige tegn på depression. Jeg havde de samme symptomer. Du må meget gerne skrive pb hvis der andet du vil ud med Jeg synes jo at jeg skal give hjælpen videre, nu hvor jeg selv er ovenpå igen Du er i hvert fald ikke alene, og der er ikke noget at skamme sig over...
christina A Tilmeldt:
mar 2012
Følger: 23 Følgere: 21 Heste: 2 Emner: 85 Svar: 771

#10 19. mar 2013 Det værste, man kan gøre her i livet, er at lade sig styre af sin angst. Hvis man ikke gør de ting, man er bange for indimellem, så gør man sin verden meget lille.

Du har tydeligvis brug for en professionel, der kan give dig nogle værktøjer til at overvinde frygten, så det er dig, der styrer den, og ikke omvendt. Praktiserende læger er desværre ikke altid lige behjælpelige med at se problemer som dette - så er enig med Jannie - du skal have fat i en psykiater, der kan diagnosticere dig og hjælpe dig videre. Held og lykke.
PS - det er meget modigt at fortælle om det her på HG - giv dig selv et klap på skulderen for at du turde det.
Mange varme tanker herfra....

Gå til toppen

Kommentér på:
Når man er bange...:(

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside

{{ group.groupName }}

Når man er bange...:( {{forumTopicSubject}}