{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
4.830 visninger | Oprettet:

Selvmord {{forumTopicSubject}}

Hej HG, hvad er jer's forhold til selvmord? For lidt over en måned siden valgte min far at begå selvmord. Jeg syntes sjovt nok at det var egoistisk, Men på en måde forstår jeg, også af lige vel ikke. Har i mistede en tæt på? Eller kender en der har?

OG det er ikke et stik emne til dem der har det svært.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
  • Opsætning af dampspærre 800 kr.
  • Solid dæk sæt på 400 kr.
  • Rengøring 500 kr.
  • Installation af loftslampe 645 kr.
  • Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Selvmord
  • #1   8. jun 2014 Jeg mener det er den mest egoistiske handling et menneske kan foretage, og kommer nok aldrig til at forstår det

  • #3   8. jun 2014 Den er svær, på en måde syntes jeg det afhænger lidt af hvorfor, men på den anden side syntes jeg også at det er enormt egoistisk. For ligesom din far så efterlader man dem man elsker i en lorte situation.

    Har heldigvis ikke selv været tæt på en der begik selvmord, men da jeg gik i folkeskolen var der en af drengene fra min klasses mor der valgte at begå selvmord og efterlade 3 børn hos en psykisk ustabil far.


  • #4   8. jun 2014 Det er en meget desperat og helt sikkert sidste udvej for dem der lider. Når de når dertil så tænker de ikke længere på hvem der kommer til at lide efter deres valg.
    En i min termingruppede mistede sin mand fordi han valgte at slutte livet. Samt min onkel, som ville blive 60 i morgen, tog også sit eget liv.
    FOR mig er det en kujonagtig måde at ende det på. De fleste der truer med det gør det aldrig men de der gør det i stilhed, ser man sjældent lide. Det er svært.
    Det ER en egoistisk hændelse også i min verden men det var deres valg.
    Min mor valgte i 1995 at få en baby selvom lægerne sagde hun ikke kunne holde til det. Min mor fik sin baby,m 6 nov og 13 november døde hun. Hendes krop kunne ikke mere. Meget egoistisk hvis du spørger mig, for hun efterlod jo mig og minb storesøster også som kendte hende, elskede hende og jeg var kun 15 og havde brug for en mor i de teenageår. Husk altid at DIN følelse ALTID er den rigtige. Ingen skal sige noget andet til dig. Derudover ville jeg snakke med psykolog. Det hjalp mig meget.
    Knus og jeg kondolere smiley


  • #5   8. jun 2014 Jeg syntes det er ufatteligt egoistisk af omverdenen, at mene det er egoistisk og ondt at begå selvmord. Så er det jo lige præcis andre sætter deres egne følelser, over den person der har valgt selvmord som en sidste udvej. Folk begår ikke sådan bare selvmord, det sker først når man er drevet så langt ud, at man bare ikke kan holde det ud mere.

    - Jeg er virkelig ked af at høre med din far, og jeg forstår din sorg, jeg mistede også min far for et par år siden. Jeg håber du klare den.


  • #6   8. jun 2014 Jeg synes det viser en stor mangel på forståelse og indsigt, hvis man siger, at det er en egoistisk handling.

    Rigtig mange af dem, der overvejer eller begår selvmord, føler ikke, at de er noget værd for nogen. Mange føler, at de er i vejen for alle, og at ingen ønsker dem. De føler sig hadet og forladt, de føler ikke at de hører til her, eller at deres familie og venner for alvor vil dem. De føler, at alle er bedre tjent uden dem, og at folk endda måske vil blive glade for og lettede over, at slippe af med dem. Det er det præcis modsatte af egoisme, og det er et resultat af at være drevet så langt ud, at man ikke ser nogen anden udvej.

    At der så er nogen, der kan få sig selv til at kalde det en egoistisk handling, det forstår jeg ikke. Det må jo være fordi, man ikke kan sætte sig i andres sted, og sætte sig ind i og forstå, hvad der sker i en selvmordstruet persons hoved. Det er altså ikke småting!

    Hvis der er noget der er egoistisk, så er det at kalde selvmord for egoistisk.


  • #7   8. jun 2014 Jeg kan godt sætte mig ind i, hvorfor man vælger at forsøge at tage sit eget liv. Det er mennesker der er så langt ude, nede og dybt ulykkelige, at de ikke ser nogen som helst anden udvej.
    Det er pisse ubehageligt for de pårørende, både når det lykkes, men også når det ikke gør. Det er aldrig rart at se nogen man elsker, derude.


    Jeg er enig med CTS og Linnea.

    Jeg kondolerer også. Mistede selv min far til sygdom for fire år siden.
    Håber du får den hjælp, du har behov for.


  • #8   8. jun 2014 Som indehaver af en hård depression krydret med psykose, så kan jeg hilse og sige, at når man må ty til selvmord, så er det på ingen måde fordi man vil gøre sine kære ondt, men verden er for stor, for tung og for uoverskuelig. Hvem ved, måske er der noget bedre på den anden side? - Afhængigt af, hvad man tror på. I momentet er man ret sikker på, at denne verden ikke kan tilbyde mere, og at det umuligt at gå værre herfra.

  • #9   8. jun 2014 Jeg har bare inderligt ondt af alle dem, der vælger/prøver/overvejer at begå selvmord. Det må være forfærdeligt at være så langt ude, at man ikke længere kan se noget andet valg. I sær fordi jeg ikke kan se, hvad der er så slemt, at man ikke kan komme igennem det.
    Jeg tror bestemt ikke, de overhovedet overvejer, hvad der sker, når de er væk og derfor vil jeg ikke kalde det egoistisk.

    Men jeg er rigtig ked af at høre din historie, og jeg håber, du kommer godt igennem det smiley


  • #10   8. jun 2014 Når man er så langt ude som man er, hvis man overvejer selvmord, jamen så tænker man ikke over, hvordan ens efterladte mennesker har det. Faktisk vil man nok ofte helt seriøst tro at de vil have det bedre, hvis man er væk...
    Så det med egoismen synes jeg ikke er fair overfor de mennesker, der overvejer det. Jo, det er egoistisk, men i stedet for at bebrejde mennesker, der har det SÅ svært, bør man hjælpe dem i stedet...


  • #11   8. jun 2014 Har selv stået på kanten og overvejet og ja har også forsøgt men overlevede det. De tanker der løber igennem en selvmords truet er ikke nemme at forstå og helt sikkert ikke ens men for mig var den primære at ingen ville savne mig. Idag ved jeg jo godt at det ikke passede da mine forældre jo holder af mig og havde et par veninder og venner der også var blevet kede af det hvis det havde lykkes mig. Men når man er så langt ude som man er i den situation så følte jeg at alt hvad de sagde var ment ironisk og kun sagde det fordi de "skulle"
    og når man tror det så er det ufattelig svært at se det positive i noget som helst, mit frirum var mine heste og tror at uden dem så havde jeg forsøgt noget før, men ja bliver ret trist over at høre at folk mener at selvmords truet er egoistiske for at mene den eneste mulighed er selvmord, for mig var det slet ikke tilfældet! jeg mente jeg gjorde verdenen en tjeneste ved at forsvinde
    Vil dog tilføje at da mit forsøg (tydeligvis) mislykkes så brød jeg sammen og fortalte en kammerat (senere hen ex-kæreste) alt og han fik mig op igen og nogen år senere fik jeg diagnosen depression som jeg har været i behandling for smiley


  • #12   8. jun 2014 Beklager hvis det er ulæseligt men det er et emne jeg er meget passioneret for smiley

    Og kondolerer for dit tab! har mistet venner til selvmord (dog mange år siden nu) men det er hårdt at miste


  • #13   8. jun 2014 For 2 år siden mistede jeg min mor??

  • #14   8. jun 2014 Jeg står gerne ved at jeg syntes det er egoistisk, der findes utrolig gode psykologer og psykiater hvis det er grundet psykiske lidelser man når derud.
    Hvor i handlingen selvmord tænker man på de mennesker der rent faktisk holder af en og gerne vil hjælpe!?


  • #16   8. jun 2014 Egoistisk vil jeg ikke mene det er, folk har det svært og når ikke at få hjælp. Min veninde begik selvmord.

  • #17   8. jun 2014 jeg har selv prøvet på det, men nåede og få hjælp.

  • #18   8. jun 2014 Jeg synes ikke det er passende at kalde et egoistisk.. Det må være hårdt for familie og venner at miste en person til selvmord, men personen der lider tænker ikke på andet, end hvor meget de lider og hvor svært de har det.. Folk der ikke ved hvordan det er at lide psykisk, som nogle mennesker gør, kan IKKE sætte sig ind i det.

    Jeg har været syg af skizofreni siden jeg var 14 og jeg har overvejet mange, mange gange at tage mit eget liv, fordi jeg ikke kunne bære at være i min egen krop. Jeg tænkte ikke på hvor ulykkelig jeg ville gøre min familie og mine venner, samt hvordan den person der skulle finde mig, ville føle.. Jeg tænkte kun på hvor ondt jeg havde (og engang imellem stadig har) i sjælen og at jeg ikke ville være en del af denne verden mere.

    Det er heldigvis ikke noget der fylder hos mig længere, jeg er blevet bedre til at snakke med min nærmeste om hvordan jeg har det, når jeg er træt af, at være mig.


  • #19   8. jun 2014 Undskyld jeg spørge, men jer der har tænkt på selvmord. Vil jeg spørge om et par spørsmål
    1. Hvordan gik det til, at i tænke på selvmord?

    2. Var der en sygdom som fik jer til at give op?

    3. IKKE misforstå det her spørsmål. Hvorfor sagde i ikke noget til fx ven, lære, Mor
    At i havde det svært?


  • #20   8. jun 2014 Hvis en person ikke har lyst til at være her mere, er det jo godt der er en mulighed .

    Jeg syntes ikke man kan kalde det egoistisk, for er jo ikke sådan som personen er . Nærmere opgivende .

    Kender ikke nogen, men har selv haft kig på et stykke reb der kunne bruges . Nu 7 år siden .


  • #21   8. jun 2014 Jeg havde det møg dårligt i mit ægteskab, gav næsten op fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue at flytte mere, valgte alligevel livet og flytningen .
    Det var godt nok en sej kamp, men er meget stærkere nu psykisk .
    Jeg fejler ikke noget og har det godt .


  • #22   8. jun 2014 For lidt over en mdr siden, valgte min ex mand at hænge sig.
    Han efterlod mig alene, med vores to drenge på hhv 4 og 7 år.
    Det har været og er stadig en hård omgang, især for min store dreng, der er meget påvirket af det endnu....
    Jeg synes det er det mest egoistiske træk, man som menneske kan lave.
    Men har alligevel forståelse for, hvorfor nogle desværre finder selvmord, som eneste løsning.


  • #23   8. jun 2014 Helt enig Maria D

  • #25   8. jun 2014 Team Bastian - Langt de fleste folk, der begår selvmord, gør det ikke for at såre andre eller gøre nogen ondt. Ergo kan man heller ikke kalde det egoistisk. For det ER ikke en egoistisk handling.

    Derimod er der rigtig mange der gør det, fordi de tror, at det vil gavne andre. De tror, at de er i vejen for alle, og at ingen gider dem. De føler, at alle er bedre tjent uden dem. Hvordan kan man på nogen måde kalde dét for egoistisk? De viser faktisk, at de forsøger at tilgodese andres behov - eller det behov, som de tror andre mennesker har.

    At kalde det egoistisk viser, at man ikke har nogen forståelse for, hvordan disse mennesker har det. Og hvis man ikke har forståelse og indsigt, for den slags alvorlige problemer, så skal man nok bare lade være med at udtale sig.

    Tror du helt seriøst, at når man er så langt ude, at man overvejer selvmord - at man så har overskud til at tænke på andres behov? Tror du man er i stand til at tænke så rationelt, at man kan overbevise sig selv om, at den forestilling man har, ikke passer? Hvis man var i stand til de ting, ville man jo ikke begå selvmord.

    Ja, der findes psykologer og psykiatere - men hvad hvis man ikke har råd til den slags? Eller har prøvet mange, der ikke har kunnet hjælpe? Har du ikke forståelse for, at man ikke kan overskue at prøve mere?

    Prøv nu at have lidt forståelse for hvad der sker i hovedet på folk, der har det så skidt, at de overvejer selvmord.


  • #26   8. jun 2014 Maria - Jeg kan godt forstå, at du føler det er egoistisk.
    Men tror du at din mand gjorde det, for at gøre dig og jeres børn ondt?
    Der er jo en grund til, at man vælger at tage sit liv og efterlade sin kone og sine børn - helt frivilligt. Så har man det jo virkelig, virkelig skidt. Man er måske slet ikke i stand til at indse, hvor ondt det vil gøre på dem man efterlader. Måske tror man, at det vil være det bedste for dem. Kan man så stadig kalde det egoistisk?


  • #28   8. jun 2014 Cts
    Jeg tror jeg er den sidste du skal belære om at have det svært og ikke kunne overskue andres behov.
    Og jeg har forståelse for folk der har det svært, og kan uden at blinke sætte mig i deres sted, men derfor holder jeg stadig på det er egoistisk.
    Og når du er så langt ude at du vil tage livet af dig selv er økonomien ikke et problem da vi i Danmark lever i et samfund hvor vi har gratis psykiatri hospitaler, med enormt kompetente folk.
    Du kender ikke min historie og skal derfor heller ikke hænge op som et usympatisk menneske.


  • #29   8. jun 2014 Team Bastian - Jeg siger ikke noget om din historie eller hvad du har været igennem. Jeg siger, at jeg ikke kan se nogen form for forståelse fra dig, og når man ikke har det, bør man ikke udtale sig.

    Hvis man virkelig for forståelse for det, så VED man, at det ofte ikke gøres af egoisme, men faktisk ofte skyldes det nøjagtig modsatte. Når man gør det for at skåne andre - hvilket ofte er grunden - så KAN man ikke kalde det egoistisk.

    Økonomien kan da sagtens være et problem, hvis psykiatrien ikke kan hjælpe. Måske har man været igennem et langt indlæggelsesforløb, mange behandlinger osv. der ikke har hjulpet. Psykiatri og psykologi er altså ikke altid den endegyldige løsning, der kan hjælpe alt og alle. Desværre. Gid det var, men det er det ikke. Der sidder alt for mange inkompetente psykologer og psykiatere.


  • #31   8. jun 2014 CTS
    Jeg har heller ingen forståelse for selvmord og får det heller ikke igen.
    Og ligeså vel som du har ret til at udtale dig har jeg også,
    Min historie vil jeg ikke fremlægge her, men kort fortalt så har jeg set hvor ondt det gør når man ønsker livet fra, og derfor har jeg også fået den holdning jeg har.


  • #32   8. jun 2014 For at besvare dine spørgsmål:
    1. Hvordan gik det til, at i tænke på selvmord?
    Det var en god blanding af livet der fik mig presset ud, havde en "veninde" der kørte psykisk på mig hver dag så hårdt at jeg blev presset ned og holdt væk så jeg ikke kunne have andre venner og hun blev ved med at køre på at jeg intet var værd og at alle hadede mig

    2. Var der en sygdom som fik jer til at give op?
    Delvis i det jeg ikke havde fået en diagnose på det tidspunkt men helt klart depression der pressede + alt andet der foregik omkring mig

    3. IKKE misforstå det her spørsmål. Hvorfor sagde i ikke noget til fx ven, lære, Mor
    At i havde det svært?
    For mig personligt så, så jeg mig selv som et stort problem og ville ikke bebyrde nogen med mine problemer, dengang var det ikke "normalt" at have en depression og være selvmords truet så følte mig alene og ville ikke have fokus på mig selv, og på det tidspunkt turde jeg ikke at åbne op til folk fordi jeg havde blevet brændt så mange gange af andre jeg stolede på og frygtede jo det ville ske igen. Og ville ikke skuffe mine forældre for følte mig jo unormal smiley


  • #33   8. jun 2014 -*Lou, Not the only one*-
    Kort og godt NEJ systemet har ikke gjort en skid for mig, jeg blev sendt til 3 psykologer som kunne sige jeg havde en depression men kunne ikke fortælle hvordan jeg ville få det bedre min EGEN læge var den der hjalp via piller og et par samtaler men nej føler ikke at systemet vil hjælpe når folk er så syge at de vil tage deres eget liv


  • #34   8. jun 2014 Team Bastian - Man bør ikke udtale sig om noget, man ikke forstår eller kan sætte sig ind i. Der er stor forskel på at se og mærke. Tro mig.

    Hvis man oprigtigt kender følelsen af ikke at føle sig ønsket, så mener man ikke, at det er egoistisk. For det ER det ikke.


  • #35   8. jun 2014 TeamBastian - Ved du hvor komplet ukompetente og ubrugelige de fleste psykologer og psykiatere er? De fleste burde slet ikke have lov at beskæftige sig med folk der har det svært, ikke en gang nærme sig dem.

  • #36   8. jun 2014 Hørt Linnea!

  • #38   8. jun 2014 Og så hjælper det forøvrigt heller ikke at der ikke er den store hjælp at hente hvis man endnu ikke er selvmordstruet.
    Ventetiderne til psykologerne i det offentlige er sindsygt lange. Min mor og jeg måtte opgive, og det er udelukkende fordi svigerfamilien har givet tilskud at jeg har kunnet få noget hjælp.
    Det er super at man kan få hjælpen. Men det hjælper ikke når ventetiden er et halvt år eller mere, for folk har bare ikke nødvendigvis råd.

    Jeg ved ikke hvor jeg havde været hvis jeg ikke havde fået hjælp for et halvt år siden. I hvert fald ikke godt på vej til at blive student, flytte hjemmefra og tage en videregående. Det er jeg ret sikker på.

    Synes sku også det er uhyggeligt at der tilsyneladende er så ringe interesse i at tage fat i folk før de klasker helt sammen på togskinnerne.


  • #40   8. jun 2014 Undskyld jeg spørge, men jer der har tænkt på selvmord. Vil jeg spørge om et par spørsmål
    1. Hvordan gik det til, at i tænke på selvmord?
    Mit liv har altid været meget svært. Hvad jeg har oplevet på 16 år oplevet folk normalt på et helt liv.
    Foruden at jeg havde det rigtig svært socialt, og havde det svært i mit privat liv skulle jeg mobbes. Jeg blev mobbet igennem 8 år.
    Indtil mine forældre blev ringet op af hestenettet, omkring et forrum jeg havde lavet.
    det var der en admin der så, og ringede så til mine forældre.



    2. Var der en sygdom som fik jer til at give op?
    Det var fordi jeg blev kørt på hverdag, du er grim, tyk, brille abe, du har ingen venner osv osv
    Jeg fik en depression, og arene jeg har fået på sjælen forsvinder aldrig det gør mine selvmords tanker heller aldrig. Når jeg er ked af det vender de tilbage.
    Men jeg er blevet bedre til at håndtere det, og tænker bare ja jeg vil væk herfra den her lorte verden. Men det bliver ikke endnu.
    3. IKKE misforstå det her spørsmål. Hvorfor sagde i ikke noget til fx ven, lære, Mor
    At i havde det svært?
    Jeg stolede ikke på folk.
    Lærene kunne godt se at jeg blev mobbet.
    Fik engang kastet en basked bold i hoved 7 gange, 2 gange ramte ikke.
    Læren sagde stop EN gang. Resten af tiden ignorede hun det, indtil jeg selv gik ud fordi det blev for meget.

    Jeg stolede ikke på nogle, og tænkte bare : alle er ligeglade med mig, ingen vil høre så det kan være lige meget. det bliver aldrig bedre og jeg kan alligevel ikke få hjælp..


  • #41   8. jun 2014 Fik altid atvide at jeg ikke ville havde hjælp.
    Det ville jeg gerne, men det var den forkerte hjælp.
    Og hjælp fra mennesker jeg slet ikke brød mig om.


  • #42   8. jun 2014 Hvis man ikke har prøvet at lide i sindet, så vil man ikke kunne forstå den handling. Desuden er det offentlige virkelig langsomt. Der gik like.... 5 måneder inden jeg fik bevilliget en psykolog. Og jeg havde ellers en anbefaling på at få psykolog fra både min læge (på riget) og en fra anonym rådgivning. Synes simpelthen ikke det kan være rigtigt at der skal gå så lang tid...

    Men når man går og har tanker om selvmord, så gør man det fordi man lider og har ondt inde i. Fordi man tror, at folk ikke vil en og vil have det bedre, hvis man ikke var der. Ergo synes jeg ikke man kan kalde det egoistisk...


  • #44   8. jun 2014 Der er godt nok mange der har haft selvmordstanker, jeg har ikke decideret haft selvmordstanker. Men bare kun komme væk fra det hele bare en dag. Det var den gang jeg havde en depression.

  • #45   8. jun 2014 -*Lou, Not the only one*-
    Har det heldigvis bedre nu men ja fra da jeg forsøgte at tage mit eget liv til jeg rent faktisk fik hjælp gik der næsten 8 år og havde snakket med flere psykologer på skolen og der var aldrig snak om at jeg skulle videre i systemet "for var jo ikke syg" suk...


  • #46   8. jun 2014 Jeg kunne også godt have betalt for at få en psykolog, men jeg følte mig til besvær, og havde ikke lyst til at være besværlig for mine forældre. Jeg ville hellere gå med det for mig selv, indtil jeg - måske, måske ikke - fik bevilliget en psykolog. Jeg ville bare ikke være ivejen, og jeg følte mig besværlig (og gør det også stadigvæk) hvis jeg bad om noget. Det kunne være selv den mindste ting. Det er forfærdeligt at føle sig forkert i sin egen krop...

  • #48   8. jun 2014 ~' Hippie; med Glimmer og Hættemåge! '~
    Åh hørt! vidste mine forældre havde en hård økonomi så ville ikke bebyrde dem med flere regninger!


  • #49   8. jun 2014 Nygaard:
    Ja det er håbløst... man skal jo nærmest have siddet med kniven mod pulsåren, før man kan få hjælp. Det var også der jeg sad for en måneds tid siden, overvejede om det skulle være nu..


  • #51   8. jun 2014 -*Lou, Not the only one*-
    Helt enig! Men når de "kloge mennesker" mente at det bare var ungdoms pladder for jeg var da godt nok ikke syg! så er det for det første rigtigt svært at bede om hjælp igen når man ikke fik hjælp den første gang og man kan ikke blive sendt videre når de mener man bare skal tegne et par tegninger o.O og havde altså slugt et helt pilleglas så ville da mene det var ret så seriøst, men hvad gør man ikke for at undgå at være til besvær? jeg nikkede bare og gik igen smiley


  • #52   8. jun 2014 Jeg kender heldigvis ingen det har begået selvmord. Har selv været ude i flere forsøg som heldigvis ikke lykkedes.

    Jeg synes det at tage at tage livet af sig selv, er et meget egoistisk valg.


  • #53   8. jun 2014 Mistede selv min far her sidste år:.( dog ikke af selvmord men af en hjerte sygdom:(
    Mit forhold til selvmord er faktisk okay hvis den person som vælger at gøre dette har sikkert en eller anden grund til det... Selvfølglig såre man ens famile med dette men hvis personen ikke kan se nogen anden vej må det jo være såden..:(


  • #54   8. jun 2014 Nygaard:
    Præcis! Når man spørg og spørg, men bare får afvide at det er "pjat" eller "ungdoms pladder", så begynder man at tro på det selv til sidst... Så tror man at det er en selv som er noget i vejen med, man føler sig endnu mere forkert end før, og får det dermed endnu værre... -.-


  • #56   8. jun 2014 Lou: Ja det er helt sindsygt...

  • #57   8. jun 2014 Jeg ville gerne betale mere i skat, hvis det betyder bedre vilkår for dem, der har det skidt. Psykologer i større omfang, bedre psykiatri osv.

    Jeg så gerne der var ligestilling mellem psykisk og fysisk sygdom. For angstanfald er lige så lammende som et brækket ben.
    og det er væsentligt mere ubehageligt som pårørende at se en med et angstanfald vs brækket ben.


  • #59   8. jun 2014 Rynke:
    Den er jeg med på! Men altså... ligestilling mellem fysiske og psykiske sygdomme kommer der nok desværre aldrig smiley

    Lou:
    Ja man spilder virkelig tid på det, helt håbløst... -.-


  • #60   8. jun 2014 Ventemusik til det offentlige er i hvert fald skidt nok til at jeg nogengange får lyst til at kyle min mobil af hælved til! smiley

  • #62   8. jun 2014 ~' Hippie; med Glimmer og Hættemåge! '~
    Ja helst foran dem så de kan se det! for der havde jeg siddet, nok 10 gange? blev afbrudt så kunne ikke finde modet til det, og så slugte jeg så det pilleglas men ja de tror nærmest ikke på en smiley
    Hvis du vil snakke er min inbox åben!


  • #63   8. jun 2014 Nygaard:
    Ja helst foran dem, så man kan bevise det for dem, for ellers tror de ikke på en skid... Det er helt hul i hovedet med dansk psykiatrisk - såkaldt - "hjælp". Skal nok skrive, når jeg ikke er så træt, som jeg er lige nu. Eller måske bør jeg netop skrive nu... finder ud af det. Er så forfærdeligt ubeslutsom, vil jo helst ikke være til besvær, så skal tænke tingene igennem 100 gange, for at sørge for ikke at genere/besvære nogen smiley


  • #64   8. jun 2014 ~' Hippie; med Glimmer og Hættemåge! '~
    Kalder dig snart bare Hippie eller Dark Shadows for er ved at være træt af at skal kopier dit navn smiley
    Ja det er sgu ufatteligt og har en veninde som kører systemet igennem nu og græmmes ved at se at INTET har ændret sig fra jeg kørte i systemet og indtil nu! Der bliver kørt en masse unge igennem og de skal prøve en masse piller men der bliver ikke taget den hånd om dem som de burde! de kører alle over med en kam og ser ikke på den enkelte smiley
    Jeg ELSKER at lytte/læse så du skal aldrig tro du er til besvær hos mig smiley er ikke sikker på jeg kan give gode råd men er god til at læsse af på og har intet imod det smiley


  • #66   8. jun 2014 Nygaard:
    Det er helt i orden, det er også nemmere end hele det lange navn. Det med Hippie er faktisk lidt en joke. For jeg er bestemt ikke evigt glad, og jeg hader farverigt og blomstret tøj smiley
    Folk har prøvet at fylde mig med piller, men jeg er ikke typen som tager medicin, medmindre det er højest nødvendigt. Det er egentlig meget godt, for jeg får nemt bivirkninger af medicin. Havde en periode på min efterskole, hvor jeg bare sad og kiggede ud i luften, fordi noget medicin jeg fik (for noget sygdom jeg har) gjorde mig apatisk og helt nede i kulkælderen...
    Tak men uanset hvad du siger, så vil jeg ikke kunne tro på, at jeg ikke er til besvær. Det er noget nær umuligt for mig at tro, desværre :3


  • #68   8. jun 2014 TS:
    Forresten så forstår jeg godt, at du synes selvmord er egoistisk, lige nu i hvert fald. For du er ked af det, du er såret og ikke mindst vred. Det er svært at forstå at en som ens kære far kan have det så dårligt, at han tager livet af sig selv. Men det kan også være svært at forstå, at han ikke har tænkt på, at det ville såre jer. Jeg føler med dig og din familie, jeg kondolere.

    EDIT:
    Lou:
    Ja det er det. Især når det er noget som skulle sørge for at min gigt ikke spredte sig. Men blev nød til at stoppe, fordi jeg fik det simpelthen så dårligt psykisk. Og nu har min gigt så liiige spredt sig fra knæ til hofter, fodled, tæer, flere fingre og ryg smiley


  • #69   8. jun 2014 -*Lou, Not the only one*-
    Er ikke helt sikker på hvad du mener? smiley Men hvad jeg mener er at de behandler alle ens smiley

    Hippie: haha har det på samme måde smiley Snakkede med en som ikke troede på jeg var genert fordi jeg ligger en facade som en "happy-go-lucky" typen men er virkelig genert smiley
    Uha ja medicin er heller ikke min bedste ven smiley vil helst undvære for bliver altid mere syg af det smiley
    Kender den følelse alt for godt! men igen hvis du får trang til det så skriv endelig smiley


  • #71   9. jun 2014 1. Hvordan gik det til, at i tænke på selvmord?

    Puha, jeg har været derude et par gange desværre, men har aldrig forsøgt da ikke har kunne finde den rette metode, men her fo du historierne...

    Da jeg var 9: min storebror havde det phygisk skidt og jeg fik det også slemt, men der gik lidt tid før mine forældre så det da de havde travlt med at hjælpe min bror og jeg fik udviklet en angst for og gå i skole som jeg stadig har idag... Her var det udelukkende min nu afdøde hund der reddede mit liv, og jeg havde lovet mig selv at vi skulle dø samme dag smiley

    Som 13 årig: jeg får min mens og får udviklet en KÆMPE angst for det og have mens, så slem at jeg kastede op af skræk, her kunne jeg ikke se på en kniv eller et reb eller et tog uden og se en udvej og jeg var flere gange rigtig tæt på og gå ned til toget...
    Her var det igen mine hunde der reddede mit liv.

    2. Var der en sygdom som fik jer til at give op?

    Tja, jeg har en mild form for autisme og haft mild depression samtidig med at min mor har fået nerveproblemer i underlivet så hun nogen gange råber af smerte...

    3. IKKE misforstå det her spørsmål. Hvorfor sagde i ikke noget til fx ven, lære, Mor

    Jeg har ALTID haft svært ved og snakke med mennesker og har det stadig, og jeg stoler aldrig 100 % på folk specielt mænd, men jeg kan ikke lide ret mange kvinder da de tit vil give en et knus eller lign og jeg HADER fysisk kontakt...


  • #72   9. jun 2014 ååh ja.. synes det emne har været oppe før?
    Nå men som skrevet ligesom i det gamle emne har jeg været pårørende (på en måde altså)
    Min søster har haft et svært liv, hun har været mobbet siden 2 klasse og op. i 8 klasse havde hun det simpelthen så skidt, hun havde problemer i skolen, hjemmeproblemer som vi stadig arbejder med. en dag låste hun sig inde efter et skænderi, hun tog piller, hun fik det dårligt og var nød til at komme ud og fortælle hvad hun har gjort da hun blev bange inderst inde.

    Ja selvmord er egoistisk. måske ikke det pæneste ord, men det mest sande.

    Dog ser jeg selvmord, selvskade, spiseforstyrrelse som i 2 tilfælder.
    Enten er det opmærksomhed, eller så er det et råb om hjælp.

    Jeg selv har tænkt meget på ting som kunne gøre mig selv skadet eller ikke just selvmord. dog altid noget jeg har holdt mig fra, netop fordi jeg vil holde mig stærk!

    Men ja der er delte meninger, men lad os lige få tonen. det kan ramme folk så hurtigt med et knips med fingrene


  • #73   9. jun 2014 Limira - Hvordan kan det være egoistisk, hvis man gør det af den overbevisning, at det vil gavne omverdenen? Hvis man tror, at man er til besvær, og man ikke føler sig elsker eller ønsket? Hvordan kan det så være en egoistisk handling?

    Jeg har svært ved at forstå, hvordan man kan se verden så sort/hvid, at det enten kan være opmærksomhed eller råb om hjælp. Hvad med et ønske om rent faktisk at gøre det godt for sine omgivelser, fordi man tror at verden er bedre, hvis man ikke er der? Hvilken kategori går det ind under? Hvad hvis det skyldes et ønske om virkelig at komme ud af smerten, fordi den er for ubærlig, og man ser selvmord som sidste udvej? Hvilken kategori går det ind under?

    Selvmord er et meget dårlig råb om hjælp. Hvis man gør det halvhjertet, så ja - det kan godt være et råb om hjælp eller opmærksomhed. Men de der virkelig gør en intenst forsøg - hvordan kan det være et råb om hjælp? De ved jo godt, at når de først har gjort det, kan de ikke få nogen hjælp - så jeg kan ikke lige se, at det kan være råb om hjælp eller mangel på opmærksomhed.

    Verden kan altså ikke stilles så simpelt op. Gid den kunne, men det kan den ikke.


  • #74   9. jun 2014 Lige i mit tilfælde så ja, så synes jeg min ex mand var egoistisk!
    Han valgte decideret at frasige sig al hjælp osv. Så kan kun kalde det egoistisk!
    Jeg har stadig forståelse for, at folk ikke kan se andre udveje, men det ændre stadig ikke på min holdning til, at det er en egoistisk handling....


  • #75   9. jun 2014 Alt efter situation, synes jeg det er okay, så længe aktiv dødshjælp ikke er tilladt i Danmark. Forstå mig ret, teenager piger er vil gøre det, bare fordi de støder hovedet imod en mur, synes jeg ikke er okay - overhovedet. Havde en veninde i folkeskolen der forsøgte selvmord.
    Men tænker man på dem der fx har haft et helt normalt liv, som ved en ulykke bliver lam i hele kroppen, eller store dele af kroppen, eller ældre som yngre memnesker der er dødssyge og bare går og venter på at dø, eller psykisk syge, som virkelig kæmper med en sygdom som de ikke kan overvinde og hvor hver dag er en ulidelig kamp, synes jeg er selvmord er i orden, på baggrund af, at aktiv dødshjælp ikke er tilladt i Danmark. smiley


  • #76   9. jun 2014 Line:
    Bliver decideret foraget over din besked... Det er jo ikke fordi folk prøver at begå selvmord for sjov, vel? Man gør det fordi der ikke er andet at gøre. Jeg tror ikke der nogensinde vil komme ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom pga. sådan nogen som dig... At være lam i hele kroppen kan være absolut lige så slemt som at være syg i sindet, det er jo bare sådan at folk ikke kan se det og derfor ikke tror på at det kan være lige så slemt. Man kan lide lige så meget i sindet, som man kan hvis man har en fysisk sygdom. Psykiske smerter kan man ikke helbrede med smertestillende... -.-


  • #77   9. jun 2014 Bemærk jeg også omtaler psykisk syge, så tror du ska læse min besked igennem igen inden du hidser dig op over min besked. Gengiver "ller psykisk syge, som virkelig kæmper med en sygdom som de ikke kan overvinde og hvor hver dag er en ulidelig kamp". Hvis du læser, skriver jeg faktisk, at lamme såvel som psykisk syge - altså sammenligner jeg dem, med begge at være slemme.. Jeg skriver netop at de er side om side, så slap lige af, og forstå kommentaren korrekt.
    Men jo, piger på 14 år der truer med at begå selvmord, fordi deres kæreste er gået fra dem, synes jeg ikke er i orden. smiley Men der er også forskel på at være 14 og blevet såret for første gang, og det at være 14 og være psykisk syg.


  • #78   9. jun 2014 Well deme er mener det er egoistisk at begå selvmord, har i overvejet det omvendt ville være jer der er egoistiske hvis i ville holde dem her, når de ikke ønsker det mere, blot fordi I ellers lider?


    Jeg vil gerne sige hvis mine nærmeste begik selvmord, ville jeg være i sådan en vrede at jeg også ville kalde den egoistiske, for nu lider JEG.
    Så vil jeg vende den om til den gang jeg var ved at sige farvel, at jeg ikke tænkte over hvem jeg efterlod eller hvad de kunne føle, for jeg mente bestemt ikke jeg efterlod nogen, jeg mente bestemt ingen ville føle tab af at jeg, som belastede dem i hverdagen, ville give dem fred.
    I dag er jeg gudskelov 'rask' nok til at se det var at stirre ind i et sort huld at tro jeg var hadet af alle. Min familie redede mig i tide og jeg ER elsket fandt jeg ud af efter terapi.

    Men forstå mig ret, i det øjeblik hvor man ej længere vil mere, der tænker man ikke på 'hah nu lider de' man tænker 'ingen vil savne mig alligevel, det er bedst'.


  • #79   9. jun 2014 Som efterladt af en kær, som har begået selvmord, kan man også føle skyld. "Var jeg ikke god nok? Var vi ikke grund nok til, at du kunne holde ud?"

    Ordet egoistisk vil jeg på ingen måde bruge i denne sammenhæng. Jeg vil bruge sorg, skyldfølelse og vrede. IKKE egoisme.


  • #80   9. jun 2014 Maria - Nu kender jeg jo ikke dit tilfælde, og jeg ved ikke præcis hvorfor din mand begik selvmord.
    Men der er jo altid en grund til, at man gør som man gør. Man vælger ikke bare livet fra for sjov, så har man altså seriøse problemer. Måske har han ikke følt, at der var nogen der kunne hjælpe ham, måske følte han, at det var bedst for alle, hvis han ikke var der, måske har han ikke følt at nogen forstod ham, og at han derfor ikke kunne få hjælp. Der kan være mange grunde.

    Men det er næppe egoisme. Jeg kan godt forstå, at man som efterladt kan føle det som en egoistisk handling. Men det er som DD siger, også egoistisk at holde dem i live, fordi man ikke selv vil give slip. Hvorfor kan man ikke unde sine elskede at få den fred, de så inderligt ønsker?

    Igen, så vælger man jo ikke selvmord, fordi man bare ikke lige gider noget. Man vælger selvmord, fordi man er så langt ude, at man ikke længere kan se nogen vej tilbage. Hvordan kan det defineres som egoisme, at man ikke kan se hvordan man kan få det godt igen? Den definition på egoisme, har jeg ihvertfald aldrig set. :o)


  • #81   9. jun 2014 Svar #5 og #6 har 100% ret.
    Det eneste tidspunkt hvor jeg kan tillade mig at kalde selvmord egoistisk, er når det skal gøres offentligt og derved traumatisere mennesker omkring. Her tænker jeg på folk der springer ud foran et tog, eller ud på åben gade.
    Skal det gøres, så skal man så vidt muligt prøve ikke at skade andre mere end højst nødvendigt når nu der er andre (og ofte nemmere) måder at gøre det på..


  • #83   9. jun 2014 Det er jo ikke fedt at finde nogen på den måde, men hvis det var det de helst ville og ikke kunne finde en anden vej, så respekterer jeg den beslutning.

  • #84   9. jun 2014 jeg ser det som egoisme netop hvis som en har skrevet, manden "forsvinder" og konen står med 2 børn og den ene er psykisk nede grundet dette..

    Men jeg har fuldstændig ret i hvad DD skriver..

    Vi skal dog huske egoisme er et del af at være menneske jo.


  • #85   9. jun 2014 (den ovenover var nok mest til cts og det er denne kommentar også)

    Jeg glemte at læse færdig, blondine du ved! smiley

    Jeg giver dig ret. men nu var jeg heller ej inde på ALLE områder.. jeg ser bare RIGTIG mange ting som man gør grundet psyke at det er et råb om hjælp.

    Fek.s mange teenagere der går igennem et helvede grundet mobning, ensomhed osv. de fortæller jo folk, "jeg vil dø" "jeg har tænkt på det og det" "jeg cutter". Jeg har veninder der cutter/cuttede, selvmords tanker og alt det som nævnt.
    De fortalte mig det, enten som god veninde eller som sagt "råb om hjælp". Nogle har også været en slags "se mig, se mig!"

    det jo forskelligt..


  • #86   9. jun 2014 Limira - Men så kan du jo heller ikke sige, at der er to typer. For så sort/hvidt kan du altså ikke sætte verden op. :o)

    Selvfølgelig er der da nogen der gør det af opmærksomhed og råb om hjælp. Men det er altså ikke alle, og derfor kan du heller ikke sige, at det er de to typer der findes. Desuden handler det her jo om selvmord, og ikke cutting osv. Der er alligevel stor forskel på de to ting. :o) Cutting er tit et råb om hjælp/opmærksomhed, men det er altså sjældent, at selvmord er det. Man får jo hverken hjælp eller opmærksomhed, af at begå selvmord. Man dør jo.

    Og igen - selvmord er ikke pr. definition egoistisk. Hvis det skyldes en tro på, at man gør verden til et bedre sted, hvis man selv forsvinder, så KAN det jo ikke være egoistisk.

    Det er jo ikke omfanget af efterladte, der afgør, om det er egoistisk. ;o) At man efterlader kone og børn gør jo ikke nødvendigvis intentionen bag handlingen egoistisk.


  • #87   9. jun 2014 En af mine kamaraters far begik også selvmord for en uge siden. Syndes at det er forfærdeligt at have en tanke om at man ikke ville leve mere:-(

  • #88   10. jun 2014 Min onkel prøvede i søndags smiley Han var flyttet fra hele familien og havde ingen kærste eller venner. Efter at have sendt en masse underlige beskeder til folk, bla. Farvel osv, drak han sig MEGET fuld og tog en masse piller smiley smiley Nu ligger han i respirator og er ved at blive udpumpet!

  • #90   10. jun 2014 Tak smiley Han skal nok komme op og køre igen! Men vi kan ikke engang besøge ham! Han ligger i KBH og vi bor i/ved Varde

  • #92   10. jun 2014 Tak :3

  • #93   11. jun 2014 Jeg har ikke ret meget respekt for selvmords forsøg.. hvis man VIRKELIG ønsker at dø - så dør man! Ikke noget med at skære forkert eller lign, så har man sat sig ind i hvordan man gør det, så det sker ordenligt.

    Jeg har ingen respekt for selvmordsudøvere.. Jeg finder det ofte egoistisk - selvom de evt forsøger at gøre det modsatte så står folk altså kede af det og efterladt.

    Jeg har dog større forståelse for virkelig syge mennesker der vælger at dø frem for at lide - derfor går jeg også ind for aktiv dødshjælp


  • #94   11. jun 2014 Jeg har selv været helt derude, og man gør det virkelig ikke for at såre folk. Tanken er der jo ikke for sjov.

    Jeg synes man skal sætte sig ind i, hvordan det er at have selvmordstanker og hvor meget der skal til, før man er helt derude.
    Man kan bare ikke se en anden vej ud. Smerten er for stor til, at man kan leve med den.

    Jeg forstår det, men vil ikke ende mit eget liv længere.


  • #95   11. jun 2014 Jeg er i praktik på Lukket ungdomspsykiatrisk afsnit og der er næsten daglige stranguleringsforsøg.

    Jeg har altid haft et ambivalent forhold til det med selvmord... Jeg kan virkelig godt forstå de stakkels mennesker som ser det som den eneste udvej, de er virkelig forpint.
    Dem som forsøger selvmord eller har selvskadende adfærd er jo dem som virkelig er psykisk ustabile, de har næsten alle en psykiatrisk diagnose...

    De mennesker som går rundt med selvmordstanker, bør få professionel hjælp i form af psykolog eller psykiater. Selvmord kan forebygges.

    Typisk er selvmordstanker et tegn på, at man er yderst langt nede, selvmordstankerne bliver formindsket når ens psykiske tilstand stabiliseres.
    Derfor er det sjældent et reelt ønske om at dø, men en tegn på at der er behov for stabiliserende hjælp.
    Man kan jo i yderste tilfælde tvangstilbageholde folk mod deres vilje, hvis de er til fare for den selv eller andre.


  • #97   11. jun 2014 Puha Camillas besked ramte mig lidt der, da jeg er lige omvendt, ang. selvmordsforsøg, og sådan nogle emner virkelig rammer mig..

    Når men jeg ser det som et råb, om hjælp i et samfund, hvor der ikke bliver grebet ind med mindre man er helt derude.
    Jeg har selv en ven der har prøvet på det op til flere gange, da han derhjemme bliver slået af hans far og har der rigtig skidt. Han har været ved en plejefamilie, hvor han boede halvdelen af tiden..
    At prøve at begå selvmord var hans måde at sige på der var noget galt, hvilket jeg desværre også tror det er blevet for mange andre..
    Man ved ikke hvad man ellers skal gøre, og derfor er det den "letteste" måde at få hjælp/opmærksomhed på, når man er så langt ude man ikke selv kan mere.

    Om selvmord er egoistisk? Nej, men det er vel en følelse vi sidder tilbage med, hvilket da også er forståeligt. Vi skal jo igennem en hård periode, hvor man føler sig forladt og ikke kan finde mening i tingene, udover at give sig selv eller personen skylden..


  • #98   12. jun 2014 Man sætter sig ikke nødvendigvis ikke ind i hvordan man bedst gennemfører et selvmord, før man forsøger det. Alene den udtalelse vidner om ufattelig lidt viden på området.

    Som det er nævnt tidligere, så har folk der forsøger selvmord ofte svære psykiske problemer. Folk der er dårlige psykisk kan sommetider handle impulsivt eller handle uden at ligge for mange tanker i det. Når man tænker på selvmord, så er det sjældent døden der er ens mål. Det er mere den fred man forestiller sig der er i det at være død. Derfor tænker man heller ikke over selve døden, og hvordan man dør. Man bliver blændet af målet, freden, og tænker altså ikke over hvilken vej der er den ''rigtige''/mest effektive her til.

    Hvorfor ved jeg det? Jo, fordi for snart 2 år siden sad jeg med en god portion piller foran mig. Jeg tog dem også. Åbenlyst døde jeg ikke, for det var ikke døden jeg søgte. Derfor kunne jeg heller ikke gennemfører det. Nogen gennemfører det, det er jeg klar over, men jeg tror sjældent at det er døden man ser som mål for sig, og derfor vil der også fortsat være dem der ikke gennemfører det.

    Jeg synes ikke det er egoistisk. Ikke hvis man prøver at sætte sig ind i de tanker en selvmordstruet person sidder med.


  • #100   12. jun 2014 Jeg synes bestemt også det er forkert at kalde det egoistisk.
    Nu har jeg selv fået stillet diagnosen depression og oveni det, atypisk autisme. Det sidste gør blandt andet at jg har svært ved alt socialt, og helt almindelige og nødvendige ting som uddannelse er ekstremt uoverskueligt for en som mig. De gange jeg har overvejet det, har det ofte været fordi jg ingen fremtid så for mig sig, så svært jeg har det med uddannelse og arbejde, og at jeg kun ville være til besvær og nasse på samfundet. Så nej, jeg tænker det ikke udelukkende fordi jeg har ondt af mig selv, men også fordi jeg får ondt af dem omkring mig, der skal bruge tid på at hjælpe mig.
    De tanker jeg har haft, når jeg tænker tilbage på dem, er der ikke rigtig hold i. Men i de situationer føles det som sandheden.


  • #101   12. jun 2014 Og enig med smut, det er freden man går efter. Jeg er personligt kommet frem til, at jeg ikke ønsker at dø, men optimalt vill det være hvis jeg aldrig var blevet født. Men har accepteret, at det er jeg nu engang, og så må jeg gøre mit for at få det bedste ud af det smiley

  • #102   13. jun 2014 Har delte meninger om emnet... På den ene side må det være forfærdeligt at leve i en verden fyldt med så meget mørke og negative tanker at man ikke kan se anden udvej end selvmord... På den anden side synes jeg ikke det er i orden at efterlade børn og nær familie tilbage i en forfærdelig situation! Især hvis en mor eller far vælger at hænge sig i hjemmet - så det måske er en af børnene der finder dem - det er egoistisk! Hvis man vil tage sit eget liv, er man også nødt til at tænke på konsekvenserne for dem man efterlader - selvom det måske er ufattelig svært:-)

  • Susling
    Susling Tilmeldt:
    jul 2009

    Emner: 3 Svar: 37
    #103   13. jun 2014 Jeg synes faktisk det er egoistisk at påstå, at selvmord er egoistisk. Helt ærligt, hvis en person når så langt ud, at han/hun ikke har lyst til at leve, burde man så ikke som pårørende og som en person, der elskede vedkommende, respektere deres valg?
    Hvis de har det så forfærdeligt at de ikke vil leve mere, er det så ikke bedst at lade dem ende deres lidelser på en måde? Skal de leve videre i elendighed, selvom de ikke har lyst, for de pårørendes skyld? Hvad med deres behov? Burde nogen ikke sætte sig ind i deres følelser og forstå dem, i stedet for at sige " du skal leve for vores skyld, selvom du lider og har det forfærdeligt". Det synes jeg er en egoistisk holdning.


Kommentér på:
Selvmord

Annonce