et spørgsmål fra en mand {{forumTopicSubject}}

Hej Alle

Jeg er en af "tåbene" over fra bilgalleri der har forvildet sig herind, for at få lidt kvindelig råd. Ja - kvindeligt råd er der jo ikke meget af over på bilgalleri, så jeg håber I vil hjælpe mig..

Min bedre halvdel og jeg er efter 4 år gået fra hinanden. Hun havde en affærde i vores fælles hjem nytårsaften og syv dage efter var huset pakket. Med sig tog hun vores fælles søn på 2½.

Det var et stort slag for mig som jeg tog meget hårdt. Der var intet at mærke på hende i dagene før nytårsaften. Alt var i min verden fryd og gammen. Vi snakkede både bryllup og barn nr 2 mellem jul og nytår.. desværre alt sammen spil for galleriet fra hendes side. Var jeg blevet kørt ihjel på vej hjem fra arbejde den dag hun valgte at gå, ville jeg være død lykkeligt.. jeg havde ALT: et hjem, min søn, en kvinde der elskede mig, en hverdag, et liv, en eksistens.

Nu skal vi til at få en ordning i gang vedr. vores søn. jeg savner ham hver eneste dag, hver eneste time, hvert eneste sekund. Der må bare ikke ske noget der kan skade ham - for alt i verdenen.. Moren bliver bopælsforælder.. Et barn i den alder har bedst af at være hos sin mor, det ved jeg.. Desværre bor hendes familie i den anden ende af landet, så jeg venter bare på hun flytter væk.. der er ca 300 km derned.

Ja, jeg ved jeg kan søge om at få ham fuld tid, men det vil ikke gavne ham.. Det vil skade ham for meget at se hans forældre i så bitter en strid... det vil ødelægge ham... Heldigvis siger hun, at hun vil blive i området som det er nu grundet sit gode arbejde.... men jeg ved det bare er et sprøgsmål om tid, før hun tager ham med "hjem"...

Jeg synes 300 km er for langt mellem far og søn, så jeg har givet det jeg har helligst, nemlig min søn, det løfte at hvorend hans mor tager ham hen, så følger jeg efter.. for hans skyld.. Han er det dyrebareste jeg har og han fortjæner en far.. en RIGTIG far.. ikke kun en af pap... en far der ER der for ham, når han har brug for det.

Jeg kan grundet min ex ikke planlægge noget som helst.. heller ikke på det romantiske område.. face it - jeg savner en at være god imod.. savner en kvinde at give min kærlighed og omsorg... ja.. jeg ved jeg lyder gammeldags, men jeg er altså kun 27, hehe... men... hvad har jeg at tilbyde en kvinde... hun vil altid komme på en andenplads.. min søn er nr 1. det var han fra den dag han blev født og det bliver han ved med at være.. naturligvis.. kommer der flere børn i mit liv vil der ikke ske forskelsbehandling...

Mit spørgsmål er så:

1. Kan en kvinde finde sig i at være "nr 2" i en mands liv, når 1. pladsen er optaget af hans søn?

2. Kan en kvinde være villig til at flytte 300 km, så hendes kærste er tættere på sin søn, hvis hans ex vil "hjem igen"?

jeg håber I vil svare mig ærligt....

Mvh.

Squirrel

P.S.

Skulle der være en (undskyld udtrykket) sød og kærlig hestepige der kunne tænke sig at lære mig bedre at kende, så skriv endelig en PM... er kærlig, ærlig, trofast og glad for landlige omgivelser, dyr og børn. )

Se svar (35) >>

Andre forumemner med "et spørgsmål fra"

Et spørgsmål
Hejsa Skal høre om nogle har oplevet lignede. Vi har for en mdr. tid siden fået bedækket vores hoppe og efterfølgende på 17 dagen fået hende scannet af dyrlægen, som konstaterede at Timian er med fø...

Skrevet af: Pernille Kopp L - 28. jun 2009

et kinky spørgsmål
okay, jeg ved godt at dette er langt ude, men prøv at sætte dig ind i situationen, og lad være med at svare NEJ fordi de andre gør det. Godt så! HVIS du var geolog. Du var på feltarbejde i Grøn...

Skrevet af: Røsle l LÆRINGSTEORI JA TAK! - 6. dec 2008

Har et spørgsmål
Har længe gået og tænkt over det her: Hvordan kan det være at mange herinde, skriver deres hest fx. er Oldenborg, men de har ingen stamtavle og kender ikke forældrene... Hvor ved man det så fra? ...

Skrevet af: Kathrine - 23. feb 2005

Se alle forumemner med "et spørgsmål fra"

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

Opsætning af gardiner 500 kr.
Connect washing machine and dryer to circuit 550 kr.
Installering af tørretumbler med lidt for kort ledning 500 kr.
Lukket for vand og fjernelse af radiatorer 2.000 kr.
Vaskemaskine pumper ikke vand ud 1.350 kr.
Samle 2 gaderobeskab. 2 dørs. 700 kr.

Opret en opgave

Gå til sidste svar

Kommentarer på: et spørgsmål fra en mand

*Nadja* Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 73 Følgere: 76 Heste: 3 Emner: 130 Svar: 1.187

#1 29. jan 2009 1. Kan en kvinde finde sig i at være "nr 2" i en mands liv, når 1. pladsen er optaget af hans søn?

- Det tror jeg nu nok, børn skal altid have 1 pladsen:D

2. Kan en kvinde være villig til at flytte 300 km, så hendes kærste er tættere på sin søn, hvis hans ex vil "hjem igen"?

- Hvis hun elsker dig nok, og ikke har for meget som binder hende hernede, så tror jeg godt at der en som ville det...
Kurreholm ! Tilmeldt:
jan 2004
Følger: 42 Følgere: 35 Heste: 6 Emner: 224 Svar: 2.589

#2 29. jan 2009 Nu syntes du garanteret, at det er plat at få et svar, fra en på min alder (17, snart 18 år), men jeg vil gerne svare alligevel, eftersom jeg pt. har forældre der er igang med at planlægge skilsmisse.

Ang det første, du skriver med din søn: Jeg syntes det er utrolig godt, at du kan se, at det ville være bedst for ham at være hos sin mor, der er virkelig mange, der ser for egoistisk på sådan nogen ting, så det er rigtig flot.

1: Ja, det kan langt de fleste. Den fyr jeg har boet sammen med, og ham jeg er ved at flytte sammen med, har ihvertfald begge to, accepteret, at mine dyr er før dem! Og det er de, det er ingen hemmelighed. - Så hvis du bare fortæller hvordan det er fra starten, og ikke holder det hemmeligt, vil jeg nu ikke tro det er noget problem. - Bare du ikke glemmer kæresten i mens.

2: Det her er straks lidt værre. Jeg flytter selv over på den anden side af kloden, når jeg har fået styr på alting, men det ved jeg godt, jeg ikke ville kunne byde en kæreste.
300 km er langt, især hvis man har et arbejde, eller er igang med en lang videregående uddannelse (ja, det kan man sagtens være i din alder jo. )
Men det er meget forskelligt fra person til person & det kommer også meget an på, hvor seriøst man tager det.
Jeg ville personligt, den dag i dag, ALDRIG flytte så langt væk fra familie, venner osv, "bare" pga. en kæreste. - men hvis man regner med at man skal være sammen for altid osv. så er der nok mange der ville gøre det.

- Men igen, syntes det er rigtig flot, alt det du gør for din søn.
Natascha Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 49 Følgere: 75 Heste: 3 Emner: 44 Svar: 2.475

#3 29. jan 2009 1. mange kvinder vil helt klart tag dig som en seriøs person som elsker sit barn! så hvis de elsker dig nok vil de nu nok forstå det:)

2. hvis hun ikk har et arbejde som er svært at få ovs. så tror jefg da helt sikkert at hun vil tage med dig... tror hun vil være forstående med din søn... selvfølgelig hvis hun selv har børn og alt det der, så blir det jo svære men tror nu ikk det bliver et så stort et problem alligevel:)

men du lyder som den far jeg burde ha haft!:) min far er desværre et stort vrag og hader og besøge ham..... men held og lykke med din søn:) det er aldrig let at være skillsmissebarn:)
Natascha Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 49 Følgere: 75 Heste: 3 Emner: 44 Svar: 2.475

#4 29. jan 2009 og ved jeg helelr ikk er så gammel, men når man er skilsmissebarn og det i forvejen så ved man jo hva dit barn vil komme igennem:)
*Nadja* Tilmeldt:
nov 2005
Følger: 73 Følgere: 76 Heste: 3 Emner: 130 Svar: 1.187

#5 29. jan 2009 Men virkelig godt af dig, at du vil gøre alt for din søn...
og super flot af dig at sige at han får det bedre hos hans mor...
louise a Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 137 Svar: 602

#6 29. jan 2009 hej ...
kan en kvinde være nr. 2: ja det kan hun godt enhver kvinde med lidt sjæl i kropen ville føle det forkert hvis ik du tog dit barn i første række.. jeg er selv 23 og mor til en pige på snart 3år og hun kommer frem for alt andet ...

2: svært at sige kærlighed kan flytte bjerge så hvorfor ik..
Linda T Tilmeldt:
mar 2007
Følger: 130 Følgere: 128 Heste: 20 Emner: 60 Svar: 2.694

#7 29. jan 2009 En rigtig træls situation at stå i .

Som svar på dit spørgsmål:
Børn kommer altid først, har selv fundet en mand med en dreng fra andet ægteskab. Det er svært for alle parter, man er som kvinde nyforelsket og vil gøre at for den mand, man nu har fundet.
Børn er som børn er loyale for far som mor og er ikke altid villig til at dele far, med en ny dame.
Det er så her problemerne kommer, selvom det er svært er man som mand nødt til at lade den ny dame og sit barn, sætte nogle spilleregler, som kan være svære. Den ny kvinde, skal ikke finde sig i alt fra barnets side og modsat og de to ting kan være rigtig svære at forene, men med god fælles snak , skal det nok gå. Man er nødt til at blive en familie, hvor tingene er samlet , så godt de nu kan uden en første - anden og tredie plads, for så tror jeg det går galt.
Lad være at pådutte din søn, en "reparations" kvinde, vent til den rigtig er der, så han ikke skal se på et væld af kvinder der vader ind og ud af dit liv, det vil blot forvirre ham mere.

Hvis kvinden er den rigtige , så finder i nok samlet ud af hvor i skal bor i forhold til din EX og din søn.
louise a Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 48 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 137 Svar: 602

#8 29. jan 2009 en far der elsker sine børn og vil gå gemmen ild og vand for dem er jo enhver kvindes drømmemand.... der har din x virkelig dummet sig
Anne-Sofie J J Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 16 Følgere: 17 Heste: 6 Emner: 193 Svar: 1.144

#9 29. jan 2009 Børn vil altid være det "helligste" i en forældres liv, og 2. pladsen er da ikke skidt?(o: Bare man får masser af kærlighed og man er der for hinanden.
Spørgsmål nr 2 kommer meget an på den kvinde du finder. Har hun selv familie og børn? Men ja- hun findtes derude hende der gerne vil flytte med dig, det er jeg sikker på(o: Jeg selv f.eks er flyttet 200km for min kærestes skyld(o:

Sikke da en træls suppedas du ellers er havnet i...
Peter H Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 42

#10 29. jan 2009 tak for alle de gode svar - bliv endelig ved med at skrive...

Jeg er også glad for der er skilsmissebørn der skriver på denne tråd... Dertil vil jeg gerne have lov at spørge... kan man overhovedet være en god far hver anden weekend og en dag i ugen?? jeg mener.. er det nok til at give et barn den kærlighed det fortjæner fra sin rigtige far?

Og hvad med morens nye kæreste? hvor tæt knytter man sig til ham? bliver han ubevidst den "nye far", eller tænker man at ens far er et andet sted og ham der ellers er i huset nu bare er en kæreste min mor har?

Hvad med farens bedsteforældre - kan de adskildes fra mors nye kærestes forældrer?
MLC Tilmeldt:
apr 2005
Følger: 40 Følgere: 41 Heste: 1 Emner: 78 Svar: 4.974

#11 29. jan 2009 1. Man vil sagtens kunne finde sig i at være to i livet, hvis man bare er nummer 1 engang imellem... Men hvis du glemmer at indrage din nye kæreste i dit li (siger hermed ikke at hun skal være som en mor for dit nye barn) men indrag hende i, hvad der sker, og spørg hender iom råd, og pas på I ikke rotter jeg sammen mod eksen, der er ikke noget mere ubehageligt, når mor og far og deres nye kærester, fører krig mod hinanden.

2. Det kan hun, hvis du er ærlig omkring det! Hun vil nok have svært ved at forstå, hvorfor din eks ikke bare kan blive, hvor hun er nu, men alt i livet er ikke nemt, og hun har det sikkert også svært nu, selvom det var hende der, var ja for at sige det lidt pænere banditten i jeres forhold.. Så kan godt forstå, at hun gerne vil tættere på familien, men sørg for at spørge om hun har brug for hjælp, på den måde, får du set din søn mere, og hun kan få lidt frihed så hun ikke føler hun bliver nødt til at flytte "hjem" for at få hjælp...
MLC Tilmeldt:
apr 2005
Følger: 40 Følgere: 41 Heste: 1 Emner: 78 Svar: 4.974

#12 29. jan 2009 Peter H..

Det eneste du skal sørge for et at opfører dig civiliseret.. Selvom du måske kommer til at hører ukvemsord fra den anden part, er det med at holde hovedet koldt, nogen gange kan følelserne godt gå højt, og det kan være svært at holde hovedet koldt.

Synes ikke du behøver at blive bedste venner med hendes nye fyr, bare hvis at det er dig der er den "store" i forholdet, og hils pænt på ham osv. Det er rarest for alle... (selvom det nok er pisse svært at gøre i virkeligheden)
Kurreholm ! Tilmeldt:
jan 2004
Følger: 42 Følgere: 35 Heste: 6 Emner: 224 Svar: 2.589

#13 29. jan 2009 Peter -

Nu er mine forældre, jo ikk skilt endnu, da der er ting der skal planlægges og sådan, men fortæller da gerne alligevel.

- En far kan sagtens være en fantastisk far, selvom man ikke ser ham hver dag. Jeg havde en periode, hvor jeg ikke kunne sammen med min far (det sker nok tit for teenagepiger, og fædre), så jeg så ham sjældent, og boede hos en ven. Men nu, er jeg lykkelig for at se ham igen.
- Da jeg var yngre, arbejdede han i jylland, så jeg så ham kun i weekenderne der, men det har virkelig ikke ændret noget som helst. Han er stadig den bedste far, jeg nogensinde vil få.

Moderens nye kæreste, eller farens for den sags skyld, vil altid være en mand/kone, der betyder noget, især i den alder. Men ens "rigtige" mor/far, vil (med mindre moderen/faren får sagt noget lort om den anden i en alt for tidlig alder), altid være ens "far/mor", altså den der betyder mest af de to mennesker..

Omkring det med at man pludselig "får" flere familier. - dem jeg kender, som har det, ser det ikke som noget problem.

Der er moderen + kærestens familie.
Faren + kærestens familie.
Pludselig har man bare ekstra, istedet for. så det tror jeg ikke vil blive noget problem.
Natascha Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 49 Følgere: 75 Heste: 3 Emner: 44 Svar: 2.475

#14 29. jan 2009 peter: dine sidste spørgsmål er svært at svare på for mig:) jeg ser sjældent min far:) har aldrig kendt hans familie da hans mor og far har været død i mange år:) kun hans barn fra et tidligere ægteskab:) altså min halvstorebror:) ham er her nogen gange, hos min mor, da min anden storebror har boet hjemme indtil for en måned siden:) ( vi er rimlig mange børn, i min famile:)) men min far prøver at være en god far... men har svært at se igennem hvahan gjorde overfor mig og min lillebror:) min papfar er en... kort sagt er han ikk lige den jeg snakker mest med:) men jeg bor et sted som jeg elsker og ville ikk undvære det! selvfølgelig svner jeg min far engang i mellem men aldrig stort! er faktisk glad nok for at være skilsmissebarn, men tror helt klart at din øn vil ha svære ved det, da du jo lyder som en fantastisk far!
Peter H Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 42

#15 29. jan 2009 Merete L>> bare rolig.. jeg er så atypisk som mand, at jeg sætter min søns ve og vel frem for alt.. hvilket også er grunden til at ex'en og hendes familie opfører sig som om jeg kun er ude på at snyde dem... fx kan de ikke fatte, at jeg for min søns skyld overtager alle terminer i vores fælles hus indtil det er solgt uden at bo der, bare fordi min ex kan få en god lejlighed så vores søn kan få sit eget værelse...

så.. jeg opfører mig yderst large og eksemplarisk... hvilket desværre bliver opfattet som om jeg prøver at skjule noget..
> Maria < Tilmeldt:
jan 2006
Følger: 47 Følgere: 51 Heste: 2 Emner: 93 Svar: 2.737

#16 29. jan 2009 Jeg er selv enlig mor og for at svare på dine spørgsmål:

Ja, en kvinde kan sagtens finde sig i at være nr. 2, så længe det er et barn der er nr. 1!

Altså jeg bor tæt på min familie og skulle jeg finde en fyr, måtte han være villig til at bo her i nærheden af byen, hvis han ville bo sammen med mig - ellers var der ingen fremtid.
Jeg nægter at flytte min søn fra min familie og hans far og hans familie. Så jeg ville heller aldrig følge med en fyr, hvis han pludselig ville flytte til den anden ende af landet for has barn. Men her vil jeg jo også klart have det sådan er mit barn er nærmest mig.
En kvinde der ikke har sådan noget der holder hende til en bestemt del af landet, vil nok ike have de store problemer med at følge med...

Håber det er til at forstå?
Peter H Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 42

#18 29. jan 2009 smoothue guden>>> du fatter ikke hvor lettet du har gjort mig ved at skrive at der rent faktisk findes glade skilsmissebørn.... sidder sq og får en tåre i øjet så alle mine kollegaer kikker sært på mig ( er på job )... tro mig.. du har vist et kram tilgode fra mig
Natascha Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 49 Følgere: 75 Heste: 3 Emner: 44 Svar: 2.475

#19 29. jan 2009 peter: haha:) tror så også det har noget at gøre med at jeg ikk kan med min far... han sårede mig dybt!:) n begynder jeg også snart at tude lidt:) men hvis du havde været min far, tror jeg aldrig nogensinde, min mor var blevet skilt:)
Natascha s Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 46 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 41 Svar: 253

#20 29. jan 2009 rigtig kedelig situation du er havnet i. føler med dig har selv prøvet noget i samme stil, og av der er ikke noget i verden der gør mere ondt end at opdage at ens elskede er en utro.
hold hovedet koldt og ja hun findes derude, en som vil følge dig overalt. MEN HUSK at gøre klart både overfor dig selv og overfor din nye at det er din søn i følger og ikke din ex. det skal du virkelig ha gjort dig selv meget klart på for ellers bliver det jalousi der ødelægger dit nye forhold.
held og lykke smil til verden... du er jo kun 27 år ha ha
MLC Tilmeldt:
apr 2005
Følger: 40 Følgere: 41 Heste: 1 Emner: 78 Svar: 4.974

#21 29. jan 2009 Peter H

Ja så er de da godt... Ja dumme Det lyder også helt utroligt!! Det dælme godt gået... Og så længe du har dit på det rene, så kan de jo bare rende og hoppe he he...

De skulle bare være taknemmelige for det du gør, istedetfor at være mistroiske...

Men ros det skal du have herfra
Natascha Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 49 Følgere: 75 Heste: 3 Emner: 44 Svar: 2.475

#22 29. jan 2009 har lige vist min mor tråden og hun sir at du vil da gøre alle kvinder lykkelige!

citat: han er da det jeg vil kalde en drømmemand!
Peter H Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 42

#23 29. jan 2009 Camilla skov>>> flytter hun, så er jeg 10 meter bagefter hele vejen... for min søns skyld... jeg kan undvære at se mine forældre på nær hver anden weekend... det skal min søn ikke...

Vi er ved at få en dialog i gang om hvor langt hun må flytte.. desværre er jeg også nød til at tage det område hendes forældrer bor i med... dvs. max 300 km fra hvor jeg bor nu.. at vælge en mellemløsning ville også være synd for min søn.... hellere tæt på det ene hold bedsteforældre end lige langt fra dem begge!

og.. tak for dine ord om hvad det vil sige at have en pap-far.. også du har et kram til gode efter at have sat en lykkelig tåre på min kind.
Natascha Tilmeldt:
apr 2008
Følger: 49 Følgere: 75 Heste: 3 Emner: 44 Svar: 2.475

#24 29. jan 2009 men min kan så også sige at nu er der ikk mere nogen der skændes! udover min lillebror og min mors mand.... min lillebror ønsker tit at bo hos hans far:) vores papfar, overfører sig desværre som vores far... og der har jeg tydeligt agt at hvis han gør det vil jeg helelr bo hos min far... også selvom jeg ikk kan med ham! der findes ikk noget værre end en der tror han er min far... når din søn blir ældre skal han nok sige fra hvis han ikk vil kalde nogen andre far ellr lignede, det samme hvis de vil overtage din plads!
Anne J Tilmeldt:
nov 2006
Følger: 97 Følgere: 105 Heste: 18 Emner: 62 Svar: 1.109

#25 29. jan 2009 Hej! Mine forældre flyttede fra hinanden da jeg var 3 år. Min mor fandt hurtig en ny kæreste. Jeg har kun set min far hver 2. weekend men stadigvæk er min stedfar overhovedet ikke blevet som en far for mig... langt fra! Da jeg blev teenager begyndte han på at ville opdrage på mig, men det fandt min mor sig ikke i så jeg har hørt på mange skænderier.
Min far drikker desværre så defor har vi ikke et specielt godt forhold, men uanset hvad så er han min far!
Jeg må dog nok indrømme at jeg har betragtet min stedfars forældre og søster mere som min familie end min egen fars da jeg aldrig har haft særlig meget med dem at gøre (+ de er meget specielle).
McLoughlin Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 42 Følgere: 46 Heste: 2 Emner: 259 Svar: 5.404

#26 29. jan 2009 Tror ikke på børn har det bedre hos deres mor. Det er bare sådan samfundet siger. Er selv skilsmisse barn, og har været det siden jeg var 2-3 år gammel. Ser min biologiske far en gang om året, og sådan har det været siden jeg var de 2-3 år gammel, men inderst inde har jeg iingen far Hvis du ser din søn ofte vil han også se dig som din far.

Mange kvinder vil synes det er fantastisk du elsker din søn så højt! Bare sig fra starten du har en søn, du behøver ikke sige "Og han betyder mere end du kommer til!!" Men bare sig han er der, og fortæl lidt om ham :o)

2'eren ved jeg ikke :o) Det er nok meget individuelt, og kommer an på hvad man laver, og hvor man er følelses mæssigt. (;
Natascha s Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 46 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 41 Svar: 253

#27 29. jan 2009 du vil altid være hans rigtige far.
jeg er selv skilsmisse barn ( er dog voksen nu)
men min rigtige far var min far selvom vi kun så hinanden hver anden weekend. dog da jeg blev teenager kom alle problemerne fordi han altid når jeg var hos ham skulle fortælle mig at alt var min mors skyld og hvor dum osv hun var.
min papfar ja ham har jeg så endnu, men jeg kan ikke huske at jeg nogen sinde har tænkt ham som min far. mere som at der i en familie skulle være en mor og en far.
men det er super flot sådan som du tar`hele sagen. virkelig ros til dig.
Tina! Tilmeldt:
jan 2008
Følger: 50 Følgere: 80 Heste: 3 Emner: 1 Svar: 85

#28 29. jan 2009 Synes det er vildt flot at du vil gøre så meget for det, uden at vil have dit barn på fuld tid...

Held og lykke med det hele...
Peter H Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 42

#29 29. jan 2009 Jo mere jeg læser herinde ved jeg i mit hjerte jeg gør det rigtige...

jeg er glad for at se, at ingen "pap-far" (faktisk et modbydeligt udtryk) kan tage min søn fra mig.. især ikke hvis jeg er der for min søn...

Tak til alle de skilsmissebørn der har vist mig, at man ikke er tabt på gulvet bare fordi mor og far ikke er sammen længere.. Jeg tror rent faktisk jeg får min første rolige nats søvn i dette år nu i nat.. Der må bare ikke ske min søn noget ondt.. da slet ikke fra hans mor og far... jeg ved hans mor vil passe godt på ham... det kan jeg se i hendes øjne når jeg kommer med ham.. bare en skam hendes familie hiver sådan i hende og sår tvivl i hendes sind..

Et stort kram til alle - I er sq dejlige og vidunderlige... hvis ikke det var fordi jeg ikke rigtig har fundet et sted at bo, købte jeg sq en hest så jeg havde en undskyldning for at komme herinde noget mere.. men.. skriv endelig mere... er bare så glad for at se det lysner for min søn og mins fremtid.. Tak
Kurreholm ! Tilmeldt:
jan 2004
Følger: 42 Følgere: 35 Heste: 6 Emner: 224 Svar: 2.589

#30 29. jan 2009 Peter - Der er også rigtig mange billige til salg pt. ;D Så du køber bare en. ;D
Natascha s Tilmeldt:
aug 2008
Følger: 46 Følgere: 43 Heste: 2 Emner: 41 Svar: 253

#31 29. jan 2009 ha ha nu er du jo optaget herinde så bliv da.... med eller uden hest... den kan altid komme... måske med en "prinsesse" på
smiler
McLoughlin Tilmeldt:
maj 2008
Følger: 42 Følgere: 46 Heste: 2 Emner: 259 Svar: 5.404

#32 29. jan 2009 Køb en lille pony til din søn. Så skal du nok finde en kvinde herinde fra xD
Peter H Tilmeldt:
jan 2009
Følger: 3 Følgere: 1 Emner: 9 Svar: 42

#33 29. jan 2009 natascha S>> det håber jeg da hun gør en dag.. det er sq træls at være ene... hvor kan en seng være tom og kold, når man kun er en... Hvor kan en hånd dog fryste, når der ikke er en at varme den... varme og kærlighed hører sammen...
> Maria < Tilmeldt:
jan 2006
Følger: 47 Følgere: 51 Heste: 2 Emner: 93 Svar: 2.737

#34 29. jan 2009 Du behøver ingen hest for at være velkommen herinde
anette s Tilmeldt:
okt 2005
Følger: 109 Følgere: 104 Heste: 8 Emner: 7 Svar: 209

#35 29. jan 2009 Hejsa...
Jeg er også alenemor og mine børn og dyr har også førstepladsen her,kan en mand ik acceptere det,vil jeg også hellere forblive alene
Jeg ville også gå gennem ild og vand for mine børn og forstår dig...Håber du finder en sød pige som vil støtte dig...Medfølende tanker herfra
Anne-Sofie J J Tilmeldt:
feb 2007
Følger: 16 Følgere: 17 Heste: 6 Emner: 193 Svar: 1.144

#36 30. jan 2009 Jeg er også skilsmisse barn(Er nu 26 år) Men du skal ikke være bange for ikke at kunne være en god far hver 2. weekend. Du må bare ikke presse barnet og vise dit fustration over for din x-kæreste når barnet er der. Den fejl gjorde mine forældre nemlig, og det er først nu efter 13år jeg har tilgivet dem.
Ang mor og fars nye kone/mand: Min fars kone kan jeg snakke med, men hun er frygtelig(Sorry) Hun blander sig i for meget omkring os, især da vi var yngre.
Min mors mand gik der nogen år inden vi var DUS med(o: Men han er simpelthen en rigtig dejlig og kærlig mand. Han hjælper os med alt vi beder om, selv. indenfor rimelighedes grænser(o:

Gå til toppen

Kommentér på:
et spørgsmål fra en mand

{{ group.groupName }}

et spørgsmål fra en mand {{forumTopicSubject}}

Få billig hjælp fra private

Seneste udførte opgaver

Opret en opgave