er det teenage dovenskab, eller? {{forumTopicSubject}}

jeg blev seksuelt misbrugt, fra 1 klasse til 3 klasse, af min klasselærer (som underviste i matematik) men da han tog på os, når vi spurgte om råd. mistede jeg modet til at spørge om hjælp og kom derved langt bagud. og da vi ikke vidste at det var forkert det han gjorde, gik vi med det i 2 år.. vi vandt første retsag, men tabte 2..
hvilket havde ført til utrolig dårlig selvtillid. (social angst)
jeg var bange for at blive svigtet igen, gjort mig til grin, jeg var bange for folk kikkede, ubevidst. hvilket redede bod for stort fravær i 7 + 8 klasse, hvor jeg så tilsidst droppede ud, fordi jeg ikke kunne klare det mere.
jeg røg til flere samtaler med de sociale myndigheder, og psykolog, der begge blev enige om der lå noget bag. de tiltalte det som psykisk ustabil.
i samarbejde med min psykolog blev vi enige om, at efterskole kunne være godt for mig, da det samtidig gik dårligt derhjemme, og mig og min mor ikke kan sammen.
at komme på efterskole hjalp mig SÅ meget, jeg fik venner, rigtig tætte, og min social angst var der nærmest slet ikke mere.. jeg indså at jeg var god nok. at jeg betød noget for nogen. at der var en grund til at jeg var her .. omvendt var det når jeg var uvenner med mor.. jeg følte mig uduelig, ingen grund til jeg var her, kun et stort problem - vanvid. men som sagt, fik jeg det bedre psykisk af at gå på efterskole, men fagligt stod jeg stadig stille, eller nedad. i dansk havde jeg altid været sikker i min sag, lå altid på 7 - 10. hvor jeg nu er nede på 4. matematik, er den på 02. og alle andre bortset fra engelsk, omkring 00 - 02. hvilket får mig til at miste modet endnu mere, det er som en kæmpe mavepuster, jeg flover mig.. jeg vil så gerne gøre det godt i skolen, men jeg mister ALT modet, når jeg gang på gang, får et nederlag ud af det.
hvis vi får lektier for, får jeg det virkelig dårligt, og jeg kan slet ik komme igang med dem... jeg kan begynde og græde over det. for jeg ved det er nu det gælder...
men jeg kan ikke! det er ligesom en KÆMPE mavepuster, jeg får brækfornemmelse, også er det umuligt for mig, at få dem lavet, det kan ødelægge hele min dag, og næste..
der er virkelig ingen overskud.. overhovedet.. tænker om det evt. bare var normale teenage. eller om der ligger noget bag? tænker som deprasion, eller andet?