Historien om Cassie {{forumTopicSubject}}

her er den næste del Jeg løber alt hvad jeg kan, og stopper først da mine ben ikke kan mere. jeg kigger mig omkring, da det pludselig går op for mig at jeg aldrig har været her før. Forpustet træder jeg forsigtigt et skridt frem, for at tjekke at der er fri bane. Jeg kan ikke se nogen, så jeg forsætter langsomt videre. Alt det grønne græs ser så indbydende ud, men jeg bliver nødt til at forsætte, for hvem skal ellers hjælpe de andre. Pludselig hører jeg noget, det lyder lidt lige som mit menneske. Det må være mit menneske. Hurtigt skynder jeg mig derhen, og da jeg drejer om et hjørne får jeg øje på et lille menneske på samme størrelse som mit eget og hendes hår er også det samme. Forsigtigt puffer jeg til hende af glæde som jeg plejer, men det lille menneske hopper forskrækket frem. Hun kalder efter de voksne mennesker, og jeg overvejer et øjeblik at forsøge at flygte igen, men forsent. De har allerede fanget mig. De siger en masse ting, som jeg ikke forstår, og så trækker det lille menneske mig ind i en bygning. Det er en stald. Jeg mærker frygten for igen at skulle blive lukket inde gippe i mig, men da det lille menneske kigger kærligt ind i mine øjne, ved jeg at det er en jeg kan stole på og jeg følger hende tillidsfuldt ind i stalden.
Den er ikke som min gamle stald. Her er der lyst, højt til loftet og luften er frisk. Hun sætter mig ind i en boks med frisk vand og rent halm. Hvis jeg bare kunne dele dette med mine venner. Kort tid efter kommer et større menneskebarn ind i stalden. Hun siger noget til den lille pige, og bagefter taler hun til mig. jeg forstår ikke hvad hun siger, men jeg er sikker på at de vil passe på mig.