Savner hesteverdenen.. {{forumTopicSubject}}

Puha ja. Nu er det over et år siden jeg solgte min højtelskede pony, og lagde ridningen på hylden. Gymnasiet tog al min tid, sammen med min kæreste. Og oven i det var jeg blevet for gammel til at ride pony, og var ved at gå ned med stress. Så det hele var noget rigtigt øv..

Har haft det rigtig godt i den tid jeg har været "hesteløs". Dog har der været nogle perioder hvor jeg VIRKELIG fik "hjemve" (hæhæ), og bare savnede at ride.

Sådan har jeg BARE haft det længe nu. Savner virkelig at ride, savner at sidde og kigge på udstyr, og tænke "nøøj, det ville være flot på min søde hest!", jeg savner sammenholdet, og følelsen af fryd når hesten gik som den skulle.
Den der glædesfølelse når man rider igennem en springbane og er fejlfri. Stemningen til stævner.

Gud, hvor jeg savner det.
øv altså.

Og uanset hvor gerne jeg vil have en hest nu, kommer det ikke til at ske. Vi har solgt hestetraileren, bilen der kan trække, alle mine gamle rideting (pånær småting som ridehjelm, vest, ridestøvler og sådan). Og mine forældre er slet ikke hub på at skulle have hest igen. For meget besvær siger de.
Kan godt forstå dem et eller andet sted. Bekymringen om ens nye dækken nu var blevet smadret efter første tur på folden, bliver skoene nu på, har den nu ondt i ryggen, skal vi have ny sadel osv. osv.
Men gud hvor jeg savner det. Savner det hele.
Savner selv de kedelige vinterdage...

Øv altså!
Ved ikke hvor jeg vil hen med det her, tror bare jeg havde brug for at dele det med nogle, der måske ville kunne forstå mig...