Dyrpasser - afsluttende eksamen,hest. kig igennem {{forumTopicSubject}}

A) Beskriv hvordan den daglige fodring foregår.
Hvad sker der med foderet når det kommer igennem fordøjelsen?
Hvad er specielt for hestens fordøjelse.
C) hvilke næringsstoffer har hesten behov for?
D) Forklar hvordan den enkelte hests foderbehov kan beregnes. Hvis hestens foderbehov ikke oopfyldes hvilke konsekvenser har det så?

2) Happygårdens rideskole ønsker at alle heste/ponyer skal på døgnfold hurtigst muligt
A) hvordan skal hestene/ponyerne indgræsses?
Skal alle hestene på samme græsareal?
C) Hvad kan gå galt hvis de bliver lukket på døgnfold med det samme?

3) Arbejdet på happygården
A) I hvilke daglige arbejdsopgaver kan der være i stalden?
I hvilke situationer er der brug for at du tænker på dit eget og andres arbejdsmiljø og sikkerhed i stalden?
C) Hvilke forholdsregler kan du tage når du arbedjer med heste?
Eksamens opgave.
1) Daglig fodring af hestene og ponyerne.
På happygården fodres der tre gange dagligt (morgen, middag, aften) Da hestens mave er opbygget til at optage lidt foder, mange gange om dagen. En hest i naturen bruger dagligt 16 timer af døgnet på at æde da græsset ikke er solidt sået som vores på foldene, skal hesten bevæge sig rundt for græstotterne. Herved ses eksempelvis Heste/ponyer der i nattens løb er brudt ud af boksen og forædt sig i en 15 kgs fodersæk og derved fået kolik. Foder blandes aftenen før i foderspande kategoriseret efter boksenes rækkefølge for at undgå unødig stress og uro blandt hestene.

Hvad sker der med foderet når det kommer gennem fordøjelsen?
Hvad er specielt for hestens fordøjelse?

Munden: Formales, sønderdeles og tygges foderet, Strå og kernefoder tygges omhyggeligt hvorimod piller tygges knapt så effektivt men fordøjes og optages hurtigere. Hvis hestens tænder ikke er blevet raspet kan man risikere at der vil være tandspiser/løse mælketænder hvilket nedsætter effektiviteten i tygningen, hvilket leder til kolik. Det er derfor vigtigt at sørge for at hestens tænder raspes minimum en gang årligt. I munden findes spyt som fungerer som smørelse samt enzymer.

Spiserør: Fra munden ryger det ned i spiserøret, spiserøret hos hesten er snævert hvilket gør at der nemt kan opstå spiserørsforstoppelse, dette opstår ved fodring med bl.a roepiller da de udvider sig ved kontakt med fugt, de skal derfor opblødes inden fodring. Vær opmærksom på at en hests slimhinder kan være tørre efter arbejde og selv stråfoder kan derfor forårsage forstoppelse i spiserøret.

Maven: Hestens mave er somsagt opbygget til optagelse af lidt foder pr gang. Hestens mave rummer kun 18 liter. I maven findes mavesaften som primært består af saltsyre og proteinspaltede enzymer, i dele af maven er pH værdien nede på 2,5 hvilket uskadeliggøre bakterier og nedbryder foderet.
Hesten kan ikke kaste op ved fejlgæringg (for hurtigt foderskifte, forædning) hvilket hyppigt resultere i udspilning af maven, kolik eller i værste fald springning af mavevæggen leder til bughindebetændelse med døden til følge.

Tyndtarmen: Tyndtarmen er Ca. 10x hestens længde, Tarmindholdet er tyndtflydende og en stor del af næringsstofomsætningen sker her. Proteiner nedbrydes via enzymer til aminosyre som optages og fordeles i blodbanerne.
Kulhydrat: stivelse (letomsættelige kh.) nedbrydes til glukose Hvilket absorberes af tarmvæggen og transporteres via blodbanerne ud til leveren, Glukose som organismen umiddelbart ikke har behov for oplagres i form af glykogen (muskelsukker) i lever og muskler.
Fedt: Fedt nedbrydes ved hjælp af galde som produceres i leveren og enzymer fra bugspytkirtlen da hesten ingen galdeblære har, foderfedtet nedbrydes til fri fedtsyre og glycerol. Overskuds fedtet lagres i fedtdepoter. Ved fedt tilskud kan foderrationen mindskes da fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi end kulhydrat. Eks. Kan du give konkurrence/væddeløbsheste 4-6 dl sojaolie i 14 dage.

Mineraler: optages primært i tyndtarmen eks Calcuim (C) og magnesium (mg) mineraler indvirker på stofskifte, væskeballance, iltoptagelse samt enzym aktiviteten.
Calcium og fosfor har en afgørende betydning for hestens skeletudvikling og hestens holdbarhed, kornprodukter er indholdsrige på fosfor og ved overfodring af fosfor vil calcium indholdet i blodet falde, knoglens holdbarhed forringes også ved calcium overskud.
Vitaminer: de fedtopløselige vitamer (A,D,E,K) optages sammen med fedtsyrerne og transporteres med blodet til leveren hvor de bliver oplagret.
Vandopløselige: (B,C) Tilføres med foderet, optages i tyndtarmen, derefter ud i blodet.
Protein: Bruges til opbygning af muskler samt vedligehold af kroppens celler, Protein er opbygget af lange kæder aminosyre som altid består af kulstof (C) ilt (O), Hydrogen (H) Kvælstof (N) Svovls (S) Kroppen modtager protein gennem foderet, i lucerne, sojaskrå, wrapskrå og fiskemel er protein indholdet højt.
Stortarmen: Hestens stortarm består af tyktarm og blindtarm samt endetarm, her forgæres de strukturrige/træstofrige fodermidler som er passeret ufordøjet igennem tyndtarmen. Sammenlign stortarmen med drøvtyggerens vom, fungerer som et gæringskammer med en stor mængde bakterier og mikroorganismer. Bakterierne nedbryder celulose, bakteriesammensætningen afhænger af hvilket foder der gives. I stortarmen suges en stor del af vandet fra tarmindholdet.

Hvad er specielt for hestens fordøjelse?
Snævert spiserør, ingen galdeblære og får derfor galden fra leveren, stortarmen (tyktarm og blindtarm) Samt er hestens tarmsystem meget ”foldet/villier”

C) hvilke næringsstoffer har hesten behov for?
Protein, kulhydrat, fedt, vitamin, mineral.
Hvis du fodre hesten med for meget sukker/stivelse vil det skade mikroorganismernes miljø (pH falder) hesten vil derfor ikke modtage de næringsstoffer den behøver hvilket medfører at hesten får diare, kolik, forfangenhed, EMS, dårlige hove, strittende pels, nedsat præstationsevne.

D) Tag hestens vægt, vælg kategori (vedligehold, drægtig, diegivende, hårdt/let arbejdende, vækst) du skal kende hestens næringsbehov, tilgængelige fodermidler, næringsindholdet i foderet, hestens foderoptagelse. Konsekvens: fejlernæring.

2) Happygårdens ønsker at alle heste/ponyer skal på døgnfold hurtigst muligt.
Hvordan? Fortrinsvis for at undgå forfangenhed da græssets sukkerinhold er højt, højest er det før 12 og en god ide vil derfor være at vente til efter formiddag. Start stille ud med 30 minutter på græs, hæv tiden med 15-30 minutter pr. dag. Når du når de otte timer på græs, vil hestene højst sandsynligt være indgræsset og derfor er risikoen for forfangenhed herefter minimal.
skal alle på samme græsareal?
Hingste og hopper skal naturligvis skilles ad hvis ikke bedækning ønskes, mange tror at det er sikkert at lade en eks. Shetlandshingst og DV hoppe gå sammen pga. højdeforskellen, dette skal man ikke bide sig sikker på, da hoppen blot vil ligge sig ned så hingsten kan komme til, eller hingsten vil finde et højt punkt på folden. Hernæst kan hopper og vallaker gå sammen uden problemer, hingste og valakker kan til tider men det ses ofte at Hingstene er ret stride overfor vallakkerne. Dertil kommer selvfølgelig heste der er udsat for forfangenhed ( heste der førhen har været forfangne er udsatte) samt fede ponyer. Hertil kan du vælge enten at proppe mundkurv på der gør at hestene ikke æder lige så meget græs, smide dem på jordfold, fold om natten, eller slet ikke komme på fold, hvilket selvfølgelig er langt fra hestens natur.
c) forfangenhed. Hvilket er væskeansamling mellem hornet og læderhuden som er meget smertefuldt for hesten.

3) Arbejdet på happygården
Fodring, udlukning, (sørg hertil for at vende hesten med hovedet mod dit da den ellers i iver kan sparke dig i hovedet) mugning, strøelse, strigning, hjælpe rideskole elever, opsadlimg, undervisning, betaling, fejning, oprydning, træning af heste, dagligt tjek, smøre udstyr, smed, dyrlæge tjek.
en urolig/bange hest. Generelt omgås hesten da det er et instinktdyr, tunge fodersækkeløft.
C) aldrig sætte sig ved hesten da du ikke har mulighed for at komme væk hvis hesten bliver forskrækket, sikkerhedssko, ridehjelm, træktorv, afstand til andre heste, holdes i ro omkring heste og på hest. Gå aldrig bag om en hest medmindre du er isk