Mine forældre forstår mig ikke? (Flytte opstaldning) {{forumTopicSubject}}

Hey. Jeg har lavet et indlæg om noget lignende her før, dog har jeg taget det næste skridt og fortalt mine forældre omkring hvad jeg følte ved at stå derude hvor jeg står nu!
Det er sikkert et atypisk problem.
Men problemet er den at mine forældre HELE TIDEN ( de er begge pædagoger) skal finde på alternative løsninger til hvordan JEG kan gøre noget for at JEG har det godt derude, sagen er bare den, at det har jeg ikke!
Mine ting forsvinder, og jeg kan tydeligvis se hvem der tager dem, og selvom jeg har konfronteret hende med det flere gange har hun ikke ændret adfærd!
Mit foder forsvinder også og jeg har nu fået låst alt det dyre tilskud jeg har inde, men det kan jo ikke være rigtigt at det er MIG der skal betale for alt lortet, både på bankkontoen, og på det følelsesmæssige! For hver gang at jeg ser nogle bruger mine ting uden at spørge får jeg et lille stik i maven og hjertet bladet som består af vrede og sorg over at folk ikke bare kan lade mine ting være!
Ud over det har jeg oplevet at folk løber rundt med min hest på folden, det vil sige at de trækker ham ned i dn ene ende af folden slipper ham og løber, så han galoper hele vejen. Ja det er hylende morsomt og selvom jeg siger de skal lade være gør de det når jeg ikke er der, det giver mig ekstra arbejde! Jeg træner og kæmper hver dag for at han skal blive bedre!
Min hest skal være artig selvom han er ung, og det var han også.. Indtil det begyndte!
For det første tror jeg det lægger til grund for at han er begyndt at stejle mig i ryggen da han tro jeg vil lege hver gang jeg går med ham, for det andet så flygter han fra mig til tider? Hver gang jeg slipper ham?
Jeg er virkelig frustreret! Og ud over disse ting har jeg INGEN jævnaldrende ud over hende jeg mistænker at have taget mine ting!
Og hende undgår jeg så meget som muligt!
Derfor er mit sociale sammenværd helt i bund!!
Og nu kommer pointen i hele det her laaaaaange emne.
Har snakket med mine forældre om det og de mener det er MIG der skal tage ansvar og blive ved med at sige til staldmøderene at det ikke er okay, og så mener de det ændre sig..
Men sagen er den at det har jeg nu sagt til de sidste 6 staldmøder og det har ikke forandret sig en radisse!
Mine forældre forstår ikke hvorfor jeg vil flytte! Men jeg mener det er grund nok, og de beholder heller ikke min hest som jeg synes de skal selvom jeg utallige gange har nævnt at de ikke skal slå ham med en næve i halsen hver gang han gør noget forkert, ( dette er mest når de fodre ham) han går ind o
I dem. Og i stedet for at bakke ham ( som jeg hele tiden har gjort) så skår de ham! Jeg har set det nogle gange! Og det gør ondt i min lille hjerte at se!

Ville i ikke mene at ALT dette ville være nok grund til at flytte?
Jeg ved allerede hvorhen, der er andre på hans alder han kan lege med, HVILKET han kunne trænge lidt til!
Desuden står min part der så det ville være nemmere for mig?
Er jeg totalt overfølsomhed, eller er i faktisk med mig i min frustration ?