Føler mig som en dårlig ejer {{forumTopicSubject}}

For et år siden blev min shetlænder aflivet pga. forfangenhed i en alder af 16 år. Hun blev forfangen om vinteren af at stå på hård knoldet jord. Hun fik medicin og kom på jordfold i lang tid. Da hun fik det bedre blev hun langsomt indgræsset med mundkurv på, men alligevel svingede hendes helbred en del og jeg kunne ikke motionere hende, for at hun kunne tabe sig, fordi hun blev øm af at gå for meget. Efter flere måneder valgte vi så at aflive hende. Derefter følte jeg, at jeg kunne have gjort mere for hende, så hun stadig kunne have levet, men mine forældre er ikke hestemennesker og vil nødigt bruge for mange penge på en selskabspony. I et år har vi så haft vores nye selskabspony. Tidligere ejer snød med alderen og senere fandt vi så ud af, at hun faktisk er hele 19 år gammel. Hun har i al den tid vi har haft hende haft mere eller mindre bøvl med luftvejene. Jeg har givet hende forskellige produkter, bl.a. fra dyrlægen, fjernet hø, ladet hende stå i løsdrift osv. og i perioder har hun haft det vældig godt, men i de sidste dage har hun igen haft svært ved at trække vejret, særligt når hun kommer på græs (i løsdriften om natten er det ikke slemt). Desuden er hun blevet lidt overvægtig, men om eftermiddagen og aftenen kan jeg p.t. ikke andet end at skridte med hende pga. vejrtrækningen. Jeg skal så have fat i dyrlægen, og føler igen, at det hele er min skyld, og at jeg kunne have "reddet" hende ved at gøre noget anderledes. Jeg har mine heste stående hjemme, hvor jeg ikke omgås andre hestemennesker, så står altid selv med bekymringer, og derfor bliver jeg lige nødt til at komme ud med alle mine tanker her