{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
929 visninger | Oprettet:

Hvordan skal jeg tackle mit veninde problem? {{forumTopicSubject}}

Hej Hg-mennesker!:)

Jeg har længe gået og overvejet om jeg skulle oprette dette indlæg og spørge om jeres hjælp (da jeg tit og ofte synes jeres hjælp er rigtig god ;)), så nu gør jeg det altså.

Sagen er den, at jeg har denne rigtig gode veninde siden børnehaveklassen. Ja, hun er faktisk min bedste veninde eller var eller...
Vi har altid gået i samme klasse siden 0.klasse, men i 8. klasse fortalte hun mig at hun skulle flytte skole i 9.
Jeg blev rigtig ked af det, da hun var den eneste i klassen som jeg snakkede sådan rigtig med.
Men hun flyttede skole i 9. og det gik nu meget fint. Vi var rigtig gode til at holde kontakten og vi så også hinanden af og til smiley

Jeg skulle så starte i 10. klasse på efterskole efter 9., mens hun skulle på gymnasium. Hun sagde på et tidspunkt til mig at hun var bekymret for, at jeg vil ændre mig meget på efterskolen og at vi ikke vil holde kontakten. Jeg lovede hende at vi nok skulle holde kontakten.

Det var vi også okay gode til det første halve år. Hun ændrede sig RIGTIG meget!
Før var hun en lidt halvstille pige som nød at lave lektier og spille håndbold. Hun brød sig ikke om at drikke alkohol og gjorde det klart at hun ikke bare vil kysse på hvem som helst.
Allerede efter meget kort tid på gymnasiet, gik hun til fester hver weekend hvor hun drak sig fuldstændig i hegnet, hvor hun også bare kyssede på nærmest hvem som helst...
Hun gik fra at være stille og rolig til miss populær.
Det var mærkeligt hun lige pludselig var sådan, men jeg tog det stille og roligt og var glad på hendes vegne over at hun hyggede sig meget på gymnasiet.

Hun begyndte pludselig at lade være med at skrive til mig. Når vi endelig skrev sammen, var det mig der havde skrevet til hende og det var blot nogle korte samtaler som hun hurtigt gjorde forbi..
Jeg begyndte at blive rigtig ked af det, pga. en masse trælse ting og havde virkelig brug for at snakke med hende.
Jeg begyndte også at lade være med at skrive til hende i håb om at hun så skrev til mig, da jeg følte at det kun var mig der ville det her venskab.
Men hun skrev aldrig.
På et tidspunkt konfronterede jeg hende med mit problem om at jeg følte, at hun ikke gad mig mere. Men hun skrev bare til mig at jeg overreagerede og det slet ikke var sådan det var.
Jeg skrev 'god ferie' til hende inden hun rejste på ferie i udlandet, hvor jeg spurgte ind til hende, hvordan hendes eksmanen var gået og hvordan hendes sidste skole dag havde været osv.
På det her tidspunkt var jeg meget ked af at være stoppet på efterskolen og havde brug for at fortælle hende det.
Men lige idét jeg skulle det til at skrive til hende hvordan min sidste skoledag havde været (uden hun havde spurgt eller i det hele taget havde virket interesseret) skrev hun 'Nå vi ses'.

Jeg ved at hun nu er kommet hjem..
Men mit spørgsmål er, skal jeg skrive til hende og prøve på om vi kunne blive lige så gode venner som før, eller skal jeg bare droppe det helt, eller er det bare mig der overregere helt vildt?

Hun er/var nok den aller bedste ven jeg nogensinde har haft. Hun er super god til at lytte og når vi er sammen har vi det virkeligt sjovt, og jeg savner virkelig de gode tider..
Jeg føler mig også meget ensom fortiden efter jeg er vendt hjem fra efterskole og føler ikke rigtigt at jeg har nogle venner...
Undskyld det blev så langt....


-Grøndahl smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvordan skal jeg tackle mit veninde problem?
  • #1   3. aug 2013 Jeg har prøvet lidt det samme, min bedsteveninde cuttede mig pludselig af en dag, og jeg prøvede virkelig at få alle de problemer der var løst og kæmpede for det mens hun bare var rimelig kold, så jeg besluttede jeg ikke gad at spilde min tid mere på det, for hvad er det for en veninde? Ikke en jeg gider at have, der findes en masse andre skønne mennesker derude, så hvis jeg var dig havde jeg lagt hende i glemmekassen for nu, måske hun kontakter dig, måske ikke, men så får du jo at se om du har en sand ven i hende eller ej

  • #2   3. aug 2013 Frederikke - Det har du jo ret i. Men synes bare også det er rigtigt svært når hun i hvert fald har været en rigtig god veninde og hjulpet mig igennem mine problemer smiley

  • #3   3. aug 2013 Det lyder ærlig talt som om hun ikke vil jeres venskab, og nogle gange vokser man bare fra hinanden. Jeg havde en bedste veninde fra 0.-6. klasse hvorefter hun skiftede skole, og nu har vi ingen kontakt længere. Hvis hun vil jeres forhold (som hun skriver til dig at hun vil) så må hun jo skrive til dig smiley Du skal bare komme over det, og du skal nok finde nogle andre venner og veninder, som vil komme til at betyde ligeså meget for dig:)
    Bedømmer ud fra det du skriver, selvom man nok skulle have haft hendes vinkel også smiley


  • #4   3. aug 2013 Ninna - Ja det med vinklen er rigtig nok. Har også prøvet at se det fra hendes vinkel, men kan ikke rigtig finde ud af hvordan det er.
    Den eneste konklusion jeg har fundet er at hun hellere vil sin nye venner end mig. Jeg forstår dog ikke hvorfor hun ikke kan både mig og hendes nye venner.
    Og mange tanker har fløjet i gennem mit hoved angående det: Er det fordi jeg 'kun' er 10.klasser, og at gymnasie elever ser ned på 10. klasser? Eller er det fordi jeg skal på HF, hvilket hun altid har sagt ikke er en rigtig studie retning.. Er det fordi hun er træt af alt mit heste snak? Er det fordi hun synes jeg er kikset og er flov over mig eller..?

    Baahh.. Synes bare det er rigtig træls i hvert fald ):


  • #5   3. aug 2013 Mig og min bedsteveninde har et lige sådan forhold, når hun har kæreste på kan jeg ikke bruges, men lige så snart kæresten skrider er jeg den første hun kommer til, har virkelig overvejet at droppe venskabet, da jeg er træt af at være sidste pririoteten, det gider jeg virkelig ikke.
    Så stop med at skriv til hende, hvis hun er interesseret i jeres venskab må hun tage kontakt til dig


  • #6   3. aug 2013 Mia&Benjamin - Det lyder rigtig træls med din veninde også..
    Ja, tror også det er det jeg ender med..


  • #7   3. aug 2013 Man ændre sig meget når man tager to så forskellige retninger som efterskole og gymnasiet. I gymnasiet drikker man og gjorde man det ikke før, så gør man det nu. Der er helt andre "krav" til ens opførsel og væremåde, hvilket er med til at forme en.
    Efterskole er mere hyggeligt, ud fra min opfattelse og det er ikke så tit man måske konfronteres med "voksne"(jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det, selvom det ikke er det rigtige ord) situationer. Det er lidt mere beskyttet, hvor gymnasiet er lidt en kamp.

    Jeg tror, at i er vokset fra hinanden. Desværre smiley


  • #10   3. aug 2013 Hør her. Når man starter på gym, sker der rigtig mange ting, og det er helt naturligt, at din veninde gik fra stille stadiet til "fest og farver" og "drenge", sådan er det, og enten sker det, eller også er man ret "ude" af fællesskabet smiley

    - Jeg ved fra mig selv, at når man starter på gym, så har man SÅ mange ting at tænke på, og derfor kan det være svært at mærke inderst inde hvem man savner, og jeg tror bestemt ikke hun har droppet dig! Det er bare så svært at få tingene til at hænge sammen, også selvom det er sommerferie. Jeg har selv været der, og det er IKKE fordi man dropper. Man har bare ikke overskud i hovedet. Synes bestemt du skal aftale en dag med hende, (lad for guds skyld være med at skrive problemet/problemerne), aftale en dag, og snak ud der omkring det. Jeg er sikker på, at når i er sammen igen, så føles det som om i altid har været sammen, måske har man ændret lidt til, men er sikker på du kan genkende hende:-)


  • #11   3. aug 2013 Puh, den er svær når man ikke kender til din venindes vinkel på det hele..

    Men det lyder jo som et ret klassisk problem - i har udviklet jer i to forskellige retninger og fået forskellige interesser, som besværliggør jeres venskab. Er sådan noget med at drikke alkohol og gå til fester, ikke noget for dig? For så kan jeg sagtens forstå, at du har svært ved at følge din veninde.. Dog skal det siges, at man sagtens kan være vidt forskellige, men samtidig de bedste venner - det er ofte mere spændende at omgive sig med folk, der ikke er helt som man selv er. Så nu hvor han får masser af fest og farver på gymnasiet, kunne man da sagtens forestille sig at hun ville have ekstra glæde af at være sammen med dig på jeres gamle måde, til en afveksling..

    Det lyder under alle omstændigheder som om hun har brug for lidt plads til at finde ud af hvad hun vil. Jeg ville lade hende være lidt - sommetider vokser man fra hinanden, nogle gange finder man sammen igen senere hen, og andre gange må man ud og finde sig nogle nye venner..

    Held og lykke.


  • #12   3. aug 2013 Jeg har det her problem, dog bare fra din venindes side.
    Min veninde biver ved at spørge om jeg ikke gider hende, siger jeg har ændret mig, ja gør alt det du skriver du gør. Jeg gider hende stadig, ja jeg har ændret mig, men det gør ALLE! Specielt i efterskole/gymnasie tiden. Jeg er selv lige kommet hjem fra efterskole, men jeg har simpelthen så mange bolde i luften at jeg ikke kan overskue mere. Jeg har hest, arbejder 9 timer om dagen, har en kæreste inde mod jkøbenhavn, vil gerne også lige presse min familie ind, og så vil jeg jo også gerne slappe af når jeg endelig har tid. Så måske har hun bare gang i rigtig meget lige nu`?


  • #13   3. aug 2013 Har selv været der, min bedste veninde flyttede i midten af 5. Hun ændrede sig meget, og kunne allerede fornemme det få måneder senere. Jeg følte hun ikke gad mig mere, hun skiftede nummer uden at give mig det nye og mange andre ting. Jeg åbnede øjnene og indså at hun ikke var det værd længere. Jeg havde kæmpet for hendes venskab gennem hele vores tid sammen. Lang historie... Sagen er den, at vi havde brug for at komme videre. Nu er vi vokset med os selv, jeg er personligt blevet mere moden, og for en tid siden kontaktede jeg hende på face, hvor hun undskyldte og fortalte hvor meget en bitch hun kunne se hun havde været. Nu snakker vi om at finde en dag.
    Så gi hende en pause, måske virker det. Men før du gør det(eller noget andet), så tag en snak med hende, face to face. Alt for meget blir misforstået på skrift ^^. Held og lykke med det.


  • #14   3. aug 2013
    Hej alle. Tak for jeres råd og hjælp!
    Johanne: jo, jeg fester og drikker også og begyndte faktisk før hende (:

    Terp: men jeg har jo kun spurgt hende en gang. Og det var ikke sådan 'gider du mig ikke mere eller hvad? Det var mere hvor jeg fortalte om hvordan jeg følte det(

    Jeg er sikker på hun har en masse ting at tænkte på, men jeg forstår ikke hvorfor man ikke bare lige kan sende en lille besked en gang imellem. Det behøver jo ikke være en hel roman jeg søger man bare et 'hey hvordan går det?' (:


  • #15   4. aug 2013 Selvfølgelig smiley Jeg synes også det er mega fedt du har skrevet det til hende, for hvordan skulle hun ellers vide det? Måske hun bare føler hun er på et helt andet niveau, og et helt andet sted i livet, end dig?
    Det kan være at I bare skal igennem en periode, og måske genoptager hun kontakten, og I får et lige så godt forhold som i havde føre, når du starter på gym smiley


  • #16   4. aug 2013 Det håber jeg nu alligevel at det bliver sådan (:
    Ligesom i de gamle dage (:


Kommentér på:
Hvordan skal jeg tackle mit veninde problem?

Annonce