{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.667 visninger | Oprettet:

Holdning i galop {{forumTopicSubject}}

Hej HG smiley
Jeg har et simpelt spørgsmål: Hvordan sidder I i overgangen fra trav til galop og omvendt, når hesten løber i gang/ikke går samlet?
Jeg rider ikke så forfærdeligt meget for tiden og når jeg gør, så vil jeg gerne have noget ud af det, især mht. at træne overgangen fra trav til galop og omvendt.
(Jeg har underviser, men jeg har ikke min part så mange dage pt. og så er jeg lige startet på et privat hold i dag)
Jeg ved godt alt det med at sidde tilbage og at hesten nok bør vente på rytteren, men den ene er rideskolehest/kørehest og jeg red den for første gang i dag og den anden er ude af form, så det behøves I ikke at kommentere på, hvis I ikke har noget brugbart. Jeg vil såmænd bare høre, om I har nogen råd råd/tricks, til at få bedre overgange, så jeg rent faktisk kan ligne en, der ved hvordan man rider smiley
På forhånd taK! smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Holdning i galop
  • #1   12. apr 2021 På måsen?

    Spøg til side, men det er faktisk ikke ret meget sværere for mig. Jeg sidder enten ned så tungt som jeg kan, og hvis den er meget længe om det, så rejser jeg mig en smule i sadlen, så jeg ikke bumper hesten i ryggen smiley


  • #2   12. apr 2021 jeg ville egentlig aldrig lade en hest løbe til en galop overgang. løber en hest i overgangen er det enten fordi den er uaferen og ikke 100% sikker i signalet, fordi du ikke forbereder hesten godt nok inden anspringet eller fordi at hesten ikke har musklerne/balancen til galop. ummedbart går jeg ud fra det er en af de 2 sidste du bøvler med?

    har hesten ikke musklerne/balancen har jeg erfaret at det er bedst at ligge galoppen lidt på hylden, og så øve samling i skridt og trav, og simpelt hen træne din hest stærkere så den kan udøve en overgang ordenligt.
    og mht forberedelse så kan det være en ide at koble en lyd til galop overgang eller sidde og give små 'mini-spark' og evt vrikke lidt på tøjlen så hesten forstår at der sker noget nyt om lidt. ved ikke hvor 'korrekt' det er, men det virker for mig og min hest, specielt i vores skridt/galop overgange. pas også på at hesten hverken går for langsomt eller for hurtigt, da det også gør overgangen svære for hesten
    nå så overgangen er bedre på plads, så er det faktisk vigtig ikke at læne sig alt for godt tilbage, men istedet at vrikke lidt frem når hesten hopper 'op' i galop. Du skal ikke desideret læne dig frem ad, men bare følge hestens bevægelse frem/op ved anspringet.


  • #3   13. apr 2021 Hippie - Haha ja, på måsen er altid godt smiley Ej, jeg tror det jeg finder sværest er, at sidde i traven i overgangen. Jeg føler eg mister balancen og har svært ved at hjælpe hesten. Hvordan bliver du siddende? smiley

    Ida H - Tak! Noget af det du nævnte, er også det jeg har tænkt at gøre med hesten ude af form. Men det er svært med en rideskolehest. Hun forstår signalerne og har egentligt okay balance, men jeg ved ikke om jeg mangler teknik til at sidde i nedsidningen når det bumler, for at kunne hjælpe hesten. Især når det er en rideskolehest, er det svært at træne balance og muskler på samme måde smiley


  • #4   13. apr 2021 TS: Jeg sætter mig bare virkelig tungt, og lader vær med at klemme med lår osv. Det er lidt svært at forklare på skrift, og det er pisse svært at sidde på en hest, som løber sig i gang.

    Jeg red engang på en hest, som gjorde mig tryg ved at gallopere i skoven igen. For den satte ikke i gallop, medmindre man specifikt bad den om det. Ellers løb den bare lidt hurtigere i trav. Så dér lærte jeg at sidde i hurtig trav. Det handler bare om øvelse smiley


  • #5   13. apr 2021 Ahh, jeg tror jeg forstår, hvad du mener! smiley Det er vildt svært at sidde i sådan en trav, især fordi man både skal styre sig selv og hesten smiley Øvelse gør mester, så jeg må i gang smiley

  • #6   13. apr 2021 Hvis hesten forstår signalet med dig, men kan med andre, så ville jeg være OBS på, om det kan være en rytterfejl?

    Hvis det er rytters balance, som driller, så er der ingen skam i at tage en tanterem på sadlen.
    Altså en læderrem eller en stump snor igennem øjerne foran på sadlen - hvis man har noget hænderne må støtte ved at holde i, så er det med balance meget, meget nemmere.
    Som menneske kan man også bare målrettet træne sin balance, det er naturligvis det mest noble på lang sigt.
    -er balancen rusten er en tanterem en meget hestevenlig ide.

    Hvis hesten ikke kan signalet fra ryggen, så kan du træne det fx ved at lære den galopanspring i galop på mundtlig kommando.
    Og når det sidder, lære den galopanspring fra ryggen og hjælpe hesten ved at bruge mundtlig kommando samtidig.

    Jeg er ikke fan af at løbe hesten i galop.


  • #7   13. apr 2021 Jeg er sikker på du har hørt der her mange gange, du skal sidde på dine sæde ben. Træn dine nederste mave muskler, og ryg muskler. Det tog også mig laaaang tid før jeg kunne, men jo mere jeg gjorde det, jo bedre blev jeg smiley held og lykke

  • #8   13. apr 2021 Doktor WHO - Den forstår det godt. Det er nok bare mig, der har svært ved at sidde i traven, når den traver hurtigt eller ikke har korrekt bæring. Den ene hest trænes kun med skridt og trav pt. men det er svært med en rideskolehest. Skolehesten forstod det godt, men den er gammel kørehest, så den er ikke så let at få til at bære sig selv korrekt. Men jeg må anskaffe mig en tanterem til start og træne mere balance smiley

  • #9   13. apr 2021 Cecilie - Tak! Jeg må se om jeg kan finde nogle gode øvelser smiley

  • #10   13. apr 2021 Du skal nok tænke på hesten som en urutineret unghest - fordi den løber fordi den ikke har styrke og balance.

    Derfor er det godt at vælge et sted, hvor du og banen hjælper hesten mest muligt - nemlig ud af hjørnet på en kort side når du skal ud på langsiden.
    Hjørnet er med til at samle hesten for dig, fordi den automatisk vil træde indvendig bagben mere ind under sig.
    Hvis du så også kobler fx et lydsignal på dit ben/sæde signal, så kan det også hjælpe. Og så brug det samme hjørne igen og igen, så ved hesten at det er her det skal ske.

    På en unghest har jeg let sæde - dvs jeg sidder ikke tungt ned på dem. Jeg lader dem ikke løbe i galop, men bruger kortsiden af banen på at få minimal samling, og så må de godt rulle over i galop, men ikke spæne afsted - hvis det giver mening.
    Op i let sæde med det vuns hesten galopere - masser af ros - og så gerne overgang før hesten selv vælger det. I starten kan den måske kun en langside af gangen, sidenhen kommer den måske ridehuset rundt. Men før det bliver svært for den, skal du tage den ned i trav - fx før kortsiden, så den fungerer som en “stopper” hvorved hesten naturligt vil samle sig lidt.
    Jeg vil så altid lave overgangen i let ridning.
    Jeg vil rent faktisk bruge fx halvt eller et helt år kun med let sæde/letridning i trav, da det ikke fremmer hestens fremadsøgning at man blokerer den i ryggen ved at sidde tungt og evt bumle rundt.

    Husk masser af ros - både til dig og hesten smiley Det er svært for både hest og rytter, for det er det grundlæggende arbejde som er svært - når først en hest kender signal til galop og har styrken, så er det jo nemt smiley

    Mvh Charlotte


  • #11   14. apr 2021 Jeg forstår ikke rigtig formålet med at sætte sig tungt ned i sadlen i overgangen mellem galop og trav. (eller på noget andet tidspunkt for den sags skyld)

    I galop får man (hvis man er heldig, altså hvis hesten ikke bare stiver og skubber af sted bag fra) noget bæring forærende, da hesten må bruge ryg og bækken anderledes for at løfte begge forben af jorden samtidig - dette kan give lidt ekstra gymnastik til bevægelsesfriheden og løftet bag fra. - også i det øjeblik hesten går ned i trav, så skal rytteren sætte sig tungt ned på hestens ryg. Fordi når man gør det, altså presser hele sin kampvægt ned i ryggen på hesten, så skulle det nemlig give hesten en helt ubeskrivelig lyst til at forsætte med at løfte op i ryggen…… or not…????? Var det mig som fik presset en del kg ind i ryggen, ville jeg nok have en kraftig lyst til at sveje alt hvad jeg kunne.

    Så derfor laver jeg altid denne overgang i letridning, så jeg netop ikke sidder med hele min kampvægt ned på de rygmuskler, som lige har løftet sig en smugle. - Det er først når hesten kan denne overgang, og kan holde bæringen i trav efterfølgende, jeg vil begynde at sidde ned i overgangen, men jeg sidder let, ALDRIG tungt ned i sadlen.


    Den anden grund til at denne overgang er så svær er, at når hesten skal overføre fart, så stiver den brystkasse og ryg, også skubber den afsted med alle kræfter bag fra, dette er en ret effektiv måde at få fart på. Dette sker også i galop, (med mindre hesten har lære noget andet) og i det øjeblik som hesten går ned i trav, så er hele brystkassen og ryggen stiv. Og når så hesten fortsætter med at skubbe kraftigt af, så går dette afskub lige op i den stive ryg, og giver en katapult-agtig trav, som sender rytteren på himmelflugt. - det er det samme når hestens løbes i gang, at der det også kapatult-afskubnings-trav som er dagsordnen, - og det er bare umuligt at sidde ned i sådan en trav.

    Så mit råd er at lave overgangen i let-ridning, og i stedet for have fokus på at hesten kan lave overgangen mens den samtidig slapper af i brystkasse og ryg. - da det er første skridt på vejen, til den bløde overgang.


  • #12   14. apr 2021 Tæl takten, 1 2 1 2 1 2 1 2 1 2 og når I har en god takt i en god arbejdstrav, så laver du anspring til galop, på vej ud af et hjørne til langsiden.
    Lav anspring fra letridning, der har du bedre balance og kontrol end når du sidder og bumler, springer den ikke an, men sætter farten op, så korter du ned, finder takten igen og nyt anspring, den må aldrig nå at tro at løbe igang er en mulighed. Det tager meget tid og træning at få det på plads, især når man ikke er den eneste der rider hesten!
    Hold let sæde i galop, så den har lidt mere frihed i ryggen.

    Når du laver overgang fra galop til trav, gør du det med sædet og en dyb vejrtrækning og lander i letridning i traven, find takten og hold den.
    Husk at slutte på en god overgang, hellere en gang for lidt end en for meget.
    Men vigtigst, få din underviser til at hjælpe dig.


  • #13   27. apr 2021 Jeg springer altid de unge heste an fra letridning så forstyrer jeg ikke når det endnu ikk helt forstyr hvad det er jeg beder om. Samtidig sidder jeg så ret i sadlen som muligt hjælpen jeg giver er udelukkende for indvendige ben så jeg ligger vægten i indvendige bøjle og trykker, med tiden kan jeg bar ligge vægten i bøjlen og vupti hesten er i galop.
    Den der vi nok alle har lært med udvendige ben tilbage bringer bar mere ubalance for rytteren specielt på de unge heste der løber lidt igang


  • #14   8. maj 2021 I skal alle have tak for jeres råd/erfaringer smiley Jeg har læst det hele og vil helt klart tage det til mig og benytte det i træningen og se hvad der fungerer bedst smiley

Kommentér på:
Holdning i galop

Annonce