{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.427 visninger | Oprettet:

Røntgen før tilridning? {{forumTopicSubject}}

Jeg er blevet nysgerrig, i et andet indlæg nævnes der at man tager røntgen af ryg og ben, inden tilridning.

Er det blevet noget man gør, gør i?

Jeg spørger fordi, jeg aldrig selv har gjort det, hvis jeg har en formodning om at hesten ikke er klar til tilridning venter jeg til jeg synes den er klar.
Har jeg mistanke om at den fejler noget, klart så bliver det undersøgt, men en ellers "normal" unghest, der er det vel ikke nødvendigt, eller er jeg totalt gammeldags og bagud?

Glæder mig til at læse jeres inputs og meninger ??


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Røntgen før tilridning?
  • #1   1. jul 2021 Hvis jeg havde en salgsunghest, ja så ville jeg tage Rgt på forhånd, før jeg evt spildte penge på en tilridning, på en hest som efterfølgende ikke kunne sælges. Og jeg ville arrede tage Rgt som 2-2,5 års - så kan man nå at slagte den før den koster for meget i drift.

    Men en unghest, som er min egen, og som jeg ikke forventer skal sælges - der sender jeg den bare afsted.

    Jeg er ikke så bange for Rgt fejl, hvis ellers hesten fungerer i hverdagen og er ensartet i muskelopbygning og hove.

    Mvh Charlotte


  • #2   1. jul 2021 Hvis jeg stod med en unghest, der skulle i tilridning, ville jeg ofre røntgen af ben og ryg.
    For hvis der er noget, kan jeg få det fikset inden at det evt kan nå at give problemer.

    Hvis det er mere alvorligt, kan jeg tage stilling til om jeg vil bruge flere tusinde kroner på at sende hesten i ridning.


  • #3   1. jul 2021 Jeg fik taget røntgen af min da han var 2.
    Så kunne vi nå at fikse, det der måtte være inden en evt tilridning, samt ride med vished om, at han i det mindste ikke fejler noget man kunne slippe for.


  • #4   1. jul 2021 Charlotte, det kan jeg godt følge, hvis det er en man ved man skal sælge, men det kommer vel også an på prisen, på hesten, hvis det er en hest man ender med at få 30.000 for, vil man så stadig ofre pengene, frem for en hest til 100.000+ ?

    Karin: Du skriver at hvis du sender den i tilridning, vil det sige at du ikke tager røntgen hvis du selv tilrider?
    og gælder de også på en ummidelbart sund hest?



  • #5   1. jul 2021 Altså jeg kan jo godt se fordelen i at kunne træne hensynsfuldt, hvis man ved om der er noget at tage hensyn til.
    Men jeg kan heller ikke slippe tanken om at det er spild af penge, hvis hesten er rask.
    og at jeg tror at jeg ville blive unødvendigt bekymret, beskyttende og tage hensyn som måske ikke behøver at blive taget, hvilket ikke altid er en god ting.

    Men spændene at læse om jeres holdninger smiley


  • #6   1. jul 2021 Lige pt koster alle ungheste vel nærmest +100.000 kr bare de er 4 år, 168-175 cm i stang og har hjerteslag smiley
    Spøg til side, hvis jeg havde en unghest som jeg mente kun ville indbringe 30.000 kr, så ville jeg sælge den rå til 25.000 kr og ikke risikerer at der blev bøvl under tilridningen.

    For mig er det nemt, jeg har endnu til gode at sælge en hest - så hvad der er mit bliver hos mig. smiley
    Og jeg er nok også typen, som ville gå til af nerver, hvis jeg vidste den havde en dut på højre for, så ville jeg hele tiden tænke “ var der noget”.

    Nu fx Caspian som jo røg i Rgt som 9 årig B-hest, og blev kat 2 i Rgt - og hvor dyrlægen sagde han havde været kat 3 som 3 års, men nu havde jo vist at han holdt til det, ja der har jeg aldrig skænket det en tanke, hverken før eller siden....han fungerede jo med de Rgt fejl.
    Så fik han en gaffelbåndsskade.....og Gud bedre det hvor kan jeg stadig efter 3 år være “uhhhh er der noget”, selvom han er scannet klar til brug.

    Jeg arbejder i sundhedsvæsnet og med Rgt , så jeg er nok lidt mere cool over Rgt end de fleste smiley Jeg ved hvad der kan ses nemt og tydeligt, hvad der kan overses og hvordan, og såmænd også hosmennesker kan man se Rgt billeder hvor man tænker “hvordan kan de dog gå på det ben”, mens andre har Rgt billeder hvor man tænker “ skulle den lille ting irriterer så meget”.

    Så måske er mit ordsprog bare generelt “if it aint broken, dont fix it” smiley

    Mvh Charlotte


  • #7   1. jul 2021 Tjae.
    Det afhænger nok af budget, og hvad jeg vil bruge hesten til.

    Som "seriøs hyggerytter" ejer jeg faktisk ikke dyre heste, og jeg ville ved køb af hest til ridebrug gøre en klinisk handelsundersøgelse. And that's it.

    Helt grundlæggende - hvilke konsekvens ville en undersøgelse have? Hvis man ikke ændrer planer afh undersøgelse, så lad være med at lave undersøgelsen...!

    Hvis dyret er velfungerende, så kan jeg ikke bruge viden om et grimt rtg til noget - medmindre jeg fx leder efter en ledmus, som jeg vil operere for.
    Hvis jeg købte en unghest, og budget og fremtidsplaner retfærddiggjorde ridning på højt plan ville jeg nok gøre rtg oveni handelsundetsøgelse, for at frasortere dyr, der ikke kan forventes at holde - eller nok nærmere ville jeg prutte prisen hårdt ned, hvis rtg var grim men statestik siger, at det ofte var uden betydning.

    Jeg vil nok hellere bruge penge på træning end screening.


  • #8   1. jul 2021 Haha Charlotte, jeg gjorde præcis det samme med Fancy efter hans seneskade, ved hvert enkelt lille fejl trin "oh shit, er han halt" og det var han jo ikke, så jo hvis jeg vidste at der var et eller andet ubetydeligt, så ville jeg også gå og bekymre mig unødigt.
    Og jeg er helt enig i dit ordsprog!

    Dok. Ved anskaffelse vil jeg også "nøjes" med en klinisk undersøgelse, og endda her afhænger det af prisen og alderen på hesten.



  • #9   1. jul 2021 Jeg ville lave røngten uanset om hesten skulle i byen eller det var mig selv der skulle tilride.

    Af helt de samme grunde som jeg skrev tidligere.

    Jeg er også den lykkerlige ejer af en hest med røngtenforandringer, og jeg kender alt til at tænke UPS der er noget galt....


  • #10   3. jul 2021 Der hvor jeg har hest har der ud af rigtig mange ungheste, kun været en i røntgen inden den skulle ud og lave noget - ganske enkelt fordi vi var ret så overbevist om at den havde mus.
    Så den blev smidt i røntgen allerede som 1½ års, hvor den der målte omkring de 170 cm. Ganske rigtigt, der var tre stks. mus. De blev fjernet, så han nu hvor han er 2 år (og ca. 180 i stg) kan blive startet op med let træning.

    Alle de andre har haft et mere normalt vækst forløb, og alle pånær én har gået igennem en røntgen uden anmærkninger, den sidste havde en enkelt mus, som blev opdaget da hesten blev ved med at gå i stykker under ridning.

    Nogen gange er manglende viden, den bedste form for viden. Jeg kender flere heste med de grimmeste røntgen billeder, som fungerer så godt som ridehest, og andre med de fineste billeder der ikke kan holde. Som Charlotte nævner - If it's aint broken - don't fix it.


  • #11   5. jul 2021 Jep smiley Min 2 års (til indkøbt pris á 16.000 kr. smiley ) kom i røntgen smiley Af flere årsager:

    1) For hestens skyld. Ingen hest bør have en tilridning, der involverer smerter. Eller ligestiller ridning med ubehag.
    2) For at værne mig selv - jeg red selv til m.v. og ville gerne undgå at komme til skade pga. en smertereaktion.
    3) For holdbarhed. Kan jeg afhjælpe eller behandle en skade, så vil jeg helst opdage den, INDEN den har medført så meget skade, at det ikke kan gøres godt. Min fik f.eks. fjernet 2 OCD-fragmenter. Tænk at ødelægge en sund og rask ung hest, pga. noget man kunne have spottet på røntgen.
    4) For min skyld. Holy moly der er meget arbejde i at have hest. Mange penge, sved og hårdt arbejde for at få en god ridehest smiley Sikke et spild (og synd for en hest, der evt. går med smerter), hvis man efter 2-3 år opdager, at hesten pga. noget man kunne have spottet i røntgen alligevel ikke kan holde.

    Der kan opstå 100 nye problemer. Men jeg synes, det er en god idé at vide bare lidt om, hvad der sker indeni smiley Min blev også gået igennem i kroppen og tjekket af dyrlæge, inden vi red til.

    Og i dag - 6 år senere, har jeg den mest fantastiske 8 års vallak, som jeg har lagt SÅ afsindigt mange arbejdstimer i - og haft så meget fornøjelse af. Jeg er lykkelig for, jeg fik fjernet OCD-fragmenter. Og selvom det dengang var en billig hest, så er hans værdi absolut ikke 16.000 kr. mere - så de penge til røntgen var givet godt ud, synes jeg smiley For mig er han selvfølgelig uerstattelig ligegyldigt hvad. Men mange afholder sig fra røntgen pga. økonomien i det. De fleste heste stiger dog ganske betragteligt i pris, når man ligger XX antal arbejdstimer i dem smiley


  • #12   12. jul 2021 Jeg tror det skal komme helt an på hestens brug og intensiteten heraf. Der er mange måder at ride, og den form for ridning jeg, og de fleste andre amatørryttere praktiserer, kan ikke retfærdiggøre at bruge penge på røntgen. Altså hvad ville man bruge den information til?

    Et par rideture i ugen er ikke opslidende for en hest. Men det er springtræning og små volter rundt i en tung sand-ridebane, og hvis det er det, der er hestens fremtid må det give mening, at man kender sliddelenes beskaffenhed.

    Man kan også spørge sig selv - ville man få lavet røntgen af sine egne arme og ben, for at dyrke idræt på fritidsplan?


  • #13   15. jul 2021 Jeg tror at det kommer an på racen. Jeg ville aldrig tænke dén tanke at det var nødvendigt - men hvis man har heste af de racer, hvor der avles på trods af diverse skavanker, så ville jeg måske tænke anderledes.

    Og så kommer det nok også an på, om man selv tilrider, eller om man skal betale et pænt beløb for at få det gjort smiley


Kommentér på:
Røntgen før tilridning?

Annonce