{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
763 visninger | Oprettet:

Jeg har ondt af ham... {{forumTopicSubject}}

Okay venner.
Jeg debaterer virkelig meget med mig selv her for tiden, og jeg har brug for at snakke med nogle om det!

Jeg har fået min hest Argo den 27. september i år.
Jeg er SÅ glad for ham og taknemlig for han er havnet hos mig, men nogle gange får jeg en underlig følesle og så får jeg helt ondt af ham.

Jeg føler bare ikke han bliver værdsat nok, på den måde som min tidligere hest Tamara.
Jeg elskede/elsker hende overalt i hele universet og gør det stadig! Jeg kan ikke beskrive det, men hun er her jo ikke længere, det er Argo.
Og jeg kommer automatisk til at sammenligne ham med Tamara. Han ER bare ikke ligeså god som hende....

Det er virkelig svært at forklare...

jeg var i rigtig god harmoni med Tamara. vi havde oplevet de værste ting sammen og var kommet virkelig langt sammen.
Jeg har selvf. ikke haft Argo i så lang tid, men jeg får ondt af ham at jeg sammenligner ham for tit med min gamle pony og det gør mig ked af det for jeg elsker jo Argo...

Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke er kommet over det med Tamara endnu, men der er altså gået et år nu og nager mig...

Kender i til følesen? og er det overhovedet normalt?!

Nej, selvf. sælger jeg ikke Argo, jeg er for glad for ham!
- men jeg håber i forstår mit dilemma.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rengøring 750 kr.
  • Ophængning af 3 lamper 600 kr.
  • Rengøring 450 kr.
  • Elektriker 1.500 kr.
  • Fastgørelse håndvask m.v 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Jeg har ondt af ham...
  • #1   31. okt 2011 har det præcist!!! på samme måde. min min unghest, som lige var blevet tilredet, og skulle bruges som min konkurrencehest. har nu fået ny unghest, men det er slet ikke det samme..

    så tror det er normalt, at man sammenligner dem man havde før og elskede med de nye smiley


  • #2   31. okt 2011 Ja, men det er bare jeg føler virkelig jeg svigter Argo! Og mine veninder har ikke haft den samme, de er bare startet på en frisk :S

  • #3   31. okt 2011 har det på samme måde, tror det går over med tiden.. men er sikker på du ikke svigter den nye! smiley

  • #4   31. okt 2011 Jeg forstår dig udemærket godt! Når du har haft sådan et godt venskab til din gamle hest, så er det self svært! Jeg har også prøvet det dengang jeg skulle sælge min 3'er!... Du skal bare prøve og finde rigtig god tillid til Argo, prøv evt. at lær ham og kysse? Så føler du måske at han har fået mere tillid til dig, og dermed bliver du meget nære venner med Argo.. Self er det svært, men hvis du opbygger et rigtig godt venskab til Argo så tror jeg også det går lidt over det med din gamle hest.. Jeg ved ikke om det hjælper..

  • #5   31. okt 2011 Tror det er meget normalt.
    Men bare giv det lidt tid. Du skal jo lige vænne dig til din nye hest, lære hvordan han er, og så skal du nok komme væk fra stadiet, hvor du sammenligner ham med den gamle pony. smiley


  • #6   31. okt 2011 Ja...
    Altså jeg har prøvet det at lære ham en masse og vi oplever succes med det, og det glæder mig rigtig meget!
    Derimod har jeg, eller rettere sagt Argo, nogle øjeblikke hvor han er fuldstændig fraværende og laver nogle vildt ubehagelige situationer.
    fx. i går begyndte han at finde underlige grunde til at flippe ud. han endte med at rejse sig på to ben, bukke, sparke og hvine som om jeg havde slået ham. Jeg tog bare mod og trak vejret stille og snakkede lidt til ham, og det hjalp engang imellem, og så er det som om han får de der blackouts, igen.
    når han får de der ting, hvor han er i sin egen verden er han helt umulig at styre...
    og jeg ved ikke om det er det lidt... jeg bliver bare så bange for der sker noget med HAM, ikke mig. Og jeg har en smule traumer fra min gamle ponys ulykke episoder og død.


  • #8   31. okt 2011 forstår dig.. Men når han er i det "humør" hvor han gør det, så er det rigtigt som du gør at snakke med ham, det er vigtig, både for at du får det bedre og for at Argo føler sig mere tryg ved dig! smiley men ellers ved jeg det ikke.. Men jeg kan fuldstændig sætte dig ind i hvordan du har det!

  • #9   31. okt 2011 Ja, og det er jo det jeg vil frem til...
    Det er bare underligt at det er SÅ svært!
    nu ved i jo selvf. ikke hvad dr er sket i mit liv, men af alle de ting, så har mit tab af min pony været det værste! Det er bare så underligt...


  • #10   31. okt 2011 Jeg kan kun sige at jeg kan ikke lide feks. at ride på særlig mange andre heste end Fænrik.
    Jeg har brug for at hesten og jeg forstår hinanden, er i harmoni med hinanden og har tillid til hinanden før jeg ligesom gider.
    Pt. skal jeg vænnes til nogle elevheste indtil Fænrik kan rides optimalt igen, og jeg tænker dælme tit på hvad der skal blive af mig den dag Fænrik er her mere, for hver gang ejg prøver en ny hest så ender det tit med at jeg bare slipper tøjlerne og skridter rundt eller at jeg stiger af, og mit eneste svar når folk spørger mig hvorfor jeg ikke rider en af de andre heste er; "Det er ikke Fænrik."

    Jeg vil gøre ALT for at han lever længe og bliver gammel og grå ved mig! og tit tænker jeg på og siger tit til min mor; hvordan skal jeg finde en ny hest når den tid kommer? jeg finder aldrig en som Fænrik..en som man kan være 100% tryg ved, sætte sig op og "lege" rundt på og ride uden udstyr..finder bare aldrig en Fænrik igen.

    Forstår dig fuldt ud!


  • #11   31. okt 2011 Jeg glemmer aldrig hvordan jeg havde det med at prøve heste...

    Men tusind tak alle sammen! Det glæder mig virkelig at i forstår og støtter op omkring tingene! :')


  • #12   31. okt 2011 Så lidt<3 jeg aner ærligt talt ikke hvordan jeg skal finde en ny hest til den tid..især fordi jeg er en der behøver tid for at blive tryg ved hesten fra ryggen (fra jorden er der intet) pga. jeg har haft nogle ubehagelige oplevelser med løbske heste osv.. + jeg er IKKE særlig glad for høje heste fra ryggen, og heller ikke heste med unoder som bukkeri/stejleri og dem som ser "spøgelser" konstant. Altså nu er jeg jo tryg evd Fænrik så han kan te sig så tosset han vil uden jeg bliver bange, men det er jo Fænrik.

  • #13   31. okt 2011 Jeg har selv de samme problemer, hvis ikke det var fordi min morfar synes Argo var flot aka, han er god! Så havde jeg ikke haft ham i dag.

  • #14   31. okt 2011 Dejligt at høre at ejg ikke er ene om de problemer.


  • #15   31. okt 2011 Mange tak!
    Jeg vil prøve at starte på ny smiley


  • #16   1. nov 2011
    Har haft det på PRÆCIS samme måde hver gang jeg har mistet en af mine ..

    Men det kommer ligeså stille! smiley
    Det er en god idé at starte ud med andre øvelser - nogle du ikke har lavet med Tamara, for så kan du ikke helt sammenligne dem på samme plan smiley


  • #17   1. nov 2011 Du må bare give get tid, selvom det er svært smiley

  • #18   1. nov 2011 Jeg mistet min aller første hest for over 10 år siden, og har haft mange heste siden, men ingen kunne sammenlignes eller fylde så meget i mit hjerte som Getroen, Ikke før jeg fik Bounty. Han har jeg haft i 2,5 år nå og kan ikke elske en hest højere, så du skal nok komme til at havde de følelser igen som du har haft for Tamara, men det er ikke sikkert det bliver for Argo, og heller ikke sikkert det sker med det samme, men giv det tid og værdsætt Argo for den hest han er og ikke sammenlign ham med Tamara. Det er mit bedste råd.

  • #19   1. nov 2011 Jeps, har været der. Tror også det er især hvis det er ens første hest. Den er bare speciel!!

    Det tager noget tid, men en dag så opdager man, at hov, nu er man bare pot og pande med sin nye hest og kan bare ikke undvære den. smiley Så endelig ikke bebrejd dig selv for ikke at have en masse følelser med fra start af.

    Uhh, kender også alt for godt til det med at sammenligne. Man skal passe på med det, og prøve at tage sig selv i det. smiley

    Ham jeg har nu, faldt jeg dog for ved første øjekast på hans annonce og det har holdt ved. Men det er faktisk første gang. De 4 andre jeg har haft, er følelserne først kommet efter et stykke tid.

    Jeg kan dog stadig nu så mange år efter min første hest Julie, blive meget nostalgisk og ked, samt savne hende. Tror at de fleste har det sådan....


  • #20   1. nov 2011 Sådan har jeg det med Stjarni. Uanset hvor meget jeg prøver at lade vær' bliver jeg ved med at sammenligne ham med Sævar... og.. Tjaah, så tænker jeg på at jeg måske kunne have haft Sævar istedet, og bliver så rigtig ked af at jeg overhovdet tænkte den tanke, fordi jeg elsker jo også Stjarni, og vil ikke svigte ham.

    Men sådan er og bliver meneskelige føleser desværre. Men din hest føler sig ikke svigtet - Det må man aldrig tænke, selvom det er svært.


  • #21   1. nov 2011 Det kan være svært, men alle heste er forskellige, du savner self. din tidligere hest hun har en helt speciel plads og sådan skal det være, din nye hest skal ikke udfylde den plads igen, for den er jo hendes men han skal bare lave sin helt egen plads, det kan tage meget lang tid før pladsen er lige så stor som din gamle hestes plads, men den skal nok komme, du siger jo at du elsker ham for meget til at sælge ham og det viser at hans plads er så stor at du ikke kan undvære ham.
    han er en hest for sig selv, lige som alle andre heste og han vil aldrig komme til at opfører sig præcist som din gamle hest, hen har sit eget liv og han har et andet sind, det betyder ikke at hans sind ikke er lige så godt, det er bare anderledes, lige som os, vi mener heller ikke altid det samme.
    Han skal nok selv hvise dig hvem han er og du skal acceptere at han er som han er, du kan vende ham af med dårlige vaner og lærer ham nye ting, men han er den han er og hvis han ikke kan lide bananer så kan han ikke det, han er din nye ven og i skal lære hinanden at kende, det kan være at han også savner nogen, og du skal lave en plads til dig selv i hans hjerte ligesom at han skal lave en i dit smiley

    med hensyn til de der blackouts så kan det være han har ondt et eller andent sted, prøv at ringe og snakke med en fys, min veninde har lige haft en ude til hendes fordi han fik sådan nogle hjerneblødninger og racede afsted, han var låst i bagpartiet og er hybermobil, nu er det ved at være godt igen, hun går ture med ham og laver øvelser, i næste uge må de begynde at ride smiley
    man det kan være en muglighed smiley


  • #22   1. nov 2011 Jeg forstår det godt. Har det på samme måde med Sussi. Nu har hun ikk været her i rigtig lang tid mere (Aflivet), men hver gang jeg ser en anden hest eller rider en anden hest så tænker jeg at den lydighed og glæde vi havde sammen SLET ikk er med den her nye hest.. Men alligevel synes jeg da at det var dejlige heste jeg red. De havde bare nogle andre gode værdier! Fx havde den hoppe jeg red i tyskland en rigtig god grundridning. Hun reagerede så fint på sædet og schenkler, men til gengæld var hun sådan lidt underlig i hovedet så jeg hele tiden skulle passe på hun ikk smed mig af.
    Og igår var jeg ude at ride på en rideskole hest (prøvetime for at tjekke stedet ud) og den var super sød at ride på, men var så bidsk i stalden, og der tænkte jeg da også på Sussi og om hvor dejlig hun var.. Men det er jo bare et VAR. og de her heste har jeg bare ikk den samme historie med.

    Jeg tror mit råd og konklusion er at venskaber tager tid. Din nye pony vil om nogen tid også være super dejlig og du vil elske den lige så meget som den gamle, bare på en anden måde smiley


  • #23   1. nov 2011 Jeg har det på sammen måde med min nye hest.

    Jeg tror vi heste piger er heldige at møde vores ener hest en gang i livet, vores sjæleven smiley

    Jeg elsker bestemt også min Tulla men selv efter så mange år at Tiffany ikke længere er til, savner og sammenligner jeg tit min Tulla og Tiffany.
    Jeg ved ikke om det er normalt, men jeg har det som dig og jeg har haft Tulla i halvandet år nu.


  • #24   1. nov 2011 Hun var dog ikke min første hest, og de tidligere heste der blev aflivet og solgt, gik der en uge. Med hende her er der gået et år.

    Mange gange tak for rådende, virkelig, jeg er så glad for i gider overhovedet skrive til mig med ting og det :')


  • #25   2. nov 2011 Har det på samme måde, med alle ponyer/heste jeg har haft med at gøre efter Pepsi. For jeg elsker ingen af dem nok, og jeg sammenligner dem allesammen med hende. Den første hest jeg havde efter hende, hadede jeg næsten.
    For mig er der nu gået to år, og 4 eller 5 heste (eller mere) og alligevel bliver det ikke bedre. Det tror jeg måske aldrig det gør.
    Men man lærer at leve med det smiley


  • #26   2. nov 2011 Nu har jeg læst noget af det igennem. Og jeg kender dig nok også lidt bedre end de andre her, selvom jeg heller ikke kender dig ''godt''.
    De der flip han får... Har du prøvet at lade nogen der har forstand på hesteadfærd kigge på jer når han får dem? Så de måske kan fortælle, på afstand, om de ligner irritation, stres, frygt eller trods? Eller måske noget helt andet?
    Han virker som en virkelig skøn hest, og jeg er ikke i tvivl om at du elsker ham, og at i nok skal få det godt sammen Abso. Men det tager tid. Og det er hårdt. Og det gør ondt.
    Jeg kender det alt, alt for godt.
    Men jeg håber virkelig at det vil gå bedre med jer.
    Held og lykke Abso!<3 smiley


  • #27   2. nov 2011 vito blev straffet i et år efter nobis død. det var i værste tilfælde at jeg brød sammen og slog ham. ikke noget man lige er stolt af, men jeg var SÅ langt nede..

  • #28   2. nov 2011 Bella: Lige præcis, men jeg frygter lidt jeg aldrig kommer til at elske ham på den måde du ved...
    Jeg ved at når han laver de der ting er fordi, når han har stået i bare een dag eller hvis der sker for meget om ham, så finder han den nærmeste ting og lader som om han er bange for det (den gamle ejer og her for nylig var der en dyrlæge, der sagde det)
    Men tusind tak Bella! :'D smiley

    Maya: Jeg kan virkelig sætte mig ind i det! Nogle gange når Argo gør nogle undelrige ting, som jeg bare ikke kan klare lige den dag osv. så får jeg bare lyst til at råbe af ham og be' ham om at skride, men jeg ved jeg vil fortryde det med hele mit liv og jeg prøver i stedet at berolig emig selv og SÅ hesten... Det er bare svært.
    nogle helt andre ville nok tænke det her så var sygt, men der tror JEG bare det er fordi man er så nede over tingene...


  • #29   2. nov 2011 Martell blev også straffet i lang tid efter jeg fik part på ham... Jeg kunne slet ikke klare at han ikke var hende. Mere kompliceret var det ikke smiley
    Så lidt Abso! smiley


  • #30   3. nov 2011 Det er forfærdeligt! smiley
    smiley


  • #31   3. nov 2011 Ja smiley

Kommentér på:
Jeg har ondt af ham...

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce