{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
419 visninger | Oprettet:

Synes savnet bliver større og større :'( {{forumTopicSubject}}

I morgen er det 14 dage siden min elskede dreng forlod mig smiley

Jeg træf selv beslutningen og jeg har det godt med at vide at han nu ingen smerter har og fik fred værdig og som den smukke hest jeg kendte ham.

Men mit savn til ham bliver værre og værre og min tåre flere og flere..
Han er i min tanker hele tiden og kan ikke rigtig give slip.

Har lidt misten lysten lige nu til at ride, når jeg kommer ned og min dreng ikke står på marken, han var den første der kom og fuldte mig hele tiden i mens jeg var der.

Har fået Tais, men er som óm jeg ikke rigtig vil lukke ham ind og blive glad for ham, snakker allerede om at sælge ham efter 3 uger.. Hvilket jo også er synd for ham, men jeg fungere ikke rigtig med en hest lige nu. Minderne kommer hele tiden op i mig,

Hvor længe går der og hvad kan jeg gøre?

For at gøre det en smule værre er min elskede kæreste også gået fra mig. Så har mistet de to bedste ting i mit liv inden for kort tid..

Undskyld min brok ville bare gerne ud med det smiley


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Nedtagning af TV fra vægophæng 650 kr.
  • Opsætning af dampspærre 800 kr.
  • Solid dæk sæt på 400 kr.
  • Rengøring 500 kr.
  • Installation af loftslampe 645 kr.
  • Slibning af egetræs trappe 4.500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Synes savnet bliver større og større :'(
  • #1   7. aug 2011 Det altid værst de første uger.. Jeg havde heller ikke lyst til at ride igen lige efter.. Men Hassans bedsteven, fik mig på en måde op igen, og jeg begyndte at holde af heste igen.. (': Så fandt jeg cookie, som virkelig gav mig glæden tilbage! Og idag, køre det som smurt, jeg har fundet en hest, jeg holder ufatteligt meget af, selvom han, hver gang jeg ser ham, minder mig om hassan.. Det kan være enormt svært i starten.. Men det bare at forsøge.. Savnet vil altid være det, men man lære at acceptere det.. (-:

  • #2   7. aug 2011 Jeg havde heller ikke lyst til at ride mere, da min Palmira blev aflivet. Jeg havde heller ikke lyst til at komme i stalden og besøge de andre heste, og når vi kørte forbi steder, hvor der var heste, tvang jeg mig selv til at kigge den anden vej. Det gjorde alt for ondt, og alt sammen mindede mig bare om mit kæmpe tab. Det var en hård tid efter.

    Hende, jeg havde Palmira stående hos, ringende mig så op en aften og spurgte, om jeg ville hjælpe med en unghest, der kom og skulle tilrides. Det var en meget god måde for at gense stalden og komme lidt i gang med en fremmed hest. Selvom jeg sagde til mig selv, at jeg ikke kunne tillade mig at være glad for ham den nye hest, og at det ville være ondt mod Palmira, så blev jeg jo inderst inde glad for den nye, og da han så blev sendt tilbage, begyndte jeg at ride hendes egen hest derud - og ja, så kom jeg langsomt tilbage igen ...


  • #3   7. aug 2011 Er du ligesom mig, så bliver savnet og sorgen aldrig mindre. du bliver "stærkere" og lærer at ignorere det for en tid. men det vil altid være der, og når du mindst venter det, kommer det frem. ødelægger alt.
    Jeg savner Sylvester som en i helvede, selvom at det idag er 355 dage siden han blev aflivet. Jeg kan stadig sætte mig ned og begynde at græde over ingenting.
    Men er du heldig og klog nok til at gøre det, jamen så accepterer du at han er væk nu. at han er taget til et bedre sted, og ingen smerte har længere. du må tænke at han ikke ville ønske at du sidder og græder, men at du er der for Tais. accepter at det er Tais der står i stalden og forventer dit nærvær. det er i sidste ende hvad din dreng ønsker for dig..


  • #4   7. aug 2011
    Sylle - altid savnet. Chris - altid elsket. .
    Er nøjagtig sådan jeg har det, kan sidde mig ind i alt det du skriver og ja det kommer når jeg mindst venter det. I fredags var jeg i biografen og pludselig gjorde en scene at jeg bare kom til at tænke på Marquist..

    Og hvor er det sidste flot skrevet..


  • #5   7. aug 2011 jeg vil virkelig håbe for dig at det bliver bedre og at du ikke ender ud med depression.. jeg aner ikke selv hvordan jeg skal komme igennem d. 17/8. bliver et helvede at skulle se glad ud i skolen i:

    og tro mig, det er virkelig en kamp. det bliver det at skulle tænke positivt. men du må ikke give op..


  • #6   8. aug 2011 Håber jeg heller ikke at det ender med, jeg er desværre bare rigtig god til at ligge en face..


Kommentér på:
Synes savnet bliver større og større :'(

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce