Hvad fik I med hjem fra Ute Lehmann? {{forumTopicSubject}}
Der er mange ting, jeg kunne fremhæve ved det weekend-kursus vi havde med Ute Lehmann d. 16.+17. april 2011.
På kurset var vi 6 deltagere med hest, og alle valgte at arbejde med jordtræningen, selvom at der selvfølgelig også var mulighed for at gå i dybden med ridningen.
Equipagerne (hedder det det, når det er jordarbejde? hmmm...)
Louise Breth, med fjordhesten Shiva ville arbejde med signaler og det at Shiva slog med hovedet
Mona Arends, med fjordhesten Legolas, ville arbejde med sidebevægelser og det, at Legolas hele tiden tilbyder at udføre øvelserne før Mona var klar til det
Lise Fallesten, med Pinto (åh, beklager, jeg har glemt hvad den hedder) ville gerne starte fra bunden
Mie Sørensen med fuldblodsaraberen El Macho ville gerne arbejde med overgange og prøve af, i et trygt forum, om El Macho kunne trænes med godbidder
Louise Dybdal med PRE Tremendo ville arbejde med trav i longe uden stress, og finde ny inspiration
Pauline Preston med Tinkeren Fiona troede at hun, efter 1,5 års undervisning hos Ute, var ekspert og bare skulle ha' pudset lidt af på kommunikationen med Fiona.
Der ud over, var vi en hel stak tilskuere - faktisk tæt på 17-18 stykker begge dage til sammen.
Nå, men tror I, at vi kom til at arbejde med det vi troede vi skulle arbejde med?
For mit vedkommende, kom hele første dag til at handle om at få hesten til at stå stille uden stress. Hold nu op, hvor har jeg da glemt at have fokus på den øvelse. Alle mine heste har svært ved at stå stille! Imens niveauet er vokset, har jeg faktisk glemt basis. Jeg tror, at jeg har gået og lullet mig selv lidt ind i, at når man nu kan få hestene til at gøre de svære og sjove ting fra starten, så kunne man godt lige løbe let hen over basis, for det kan hesten jo... jo jo... men hvornår? Hvordan? Hvorfor? Det viste sig, at være et problem for mange af os. Så jeg må sige, at den vigtigste lektion jeg fik på dette weekendkursus var: Basis er vigtigt! Viden om hvornår man beder hesten om det ene eller andet er vigtigt. Fokus er vigtigt!
Så nu er det en fast del af træningen igen. At gøre stilstand til en øvelse, der skal udføres med disciplin og præcision. Jeg har endda, for godt et år siden, skrevet et laaaangt indlæg om, hvor vigtigt det er at lære hesten at stå stille, så jeg må indrømme, at jeg fik en lidt pinlig reminder - jeg har jo haft enormt meget fokus på det før!
Men, jeg er da lidt nysgerrig efter at høre Jer andre... Hvad var Jeres vigtigste lektion? Hvad tog I med hjem?
Ud over det, var jeg faktsik rigtig positivt overrasket over, hvor meget tilskuerne blev inkluderet i undervisningen, men jeg er sikker på, at een af Jer måske kan bidrage lidt med kurset fra Jeres øjne
jul 2008
Følger: 209 Følgere: 194 Heste: 4 Emner: 168 Svar: 1.084
Hvis der er noget Kenya er 100 meter mester i, så er det at stå stille ;o)
jun 2007
Følger: 19 Følgere: 20 Heste: 3 Emner: 7 Svar: 76
Ja, som Pauline skriver, var mit ønske at få nogle teknikker til at kunne hjælpe Tremendo med hans til tider ganske stressede adfærd! Samt genereltfå ny lærdom og inspiration.
Begge ønsker blev absolut opfyldt, Tremendo og jeg fik nogle idéer til at forsøge os i longen i andet end skridt, skridt og skridt (altså at sætte tempoet lidt op) uden at det medførte en masse stress.
Derudover startede vi op på træning i lange liner og det var virkelig fedt at prøve noget helt nyt og få nye 'lektier', vi skal lære.
Begge dele kræver i den grad øvelse og arbejde for at det på sigt kan blive udført uden stress, så vi har noget at arbejde med - og det er bare dejligt!! Det er jo derfor, man tager på kursus :o)
Så tak til Ute og alle I andre for en god weekend!
nov 2010
Følger: 7 Følgere: 6 Heste: 1 Emner: 3 Svar: 80
jan 2009
Følger: 136 Følgere: 144 Heste: 7 Emner: 470 Svar: 2.517
Hvad fik I med hjem fra Ute Lehmann?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside