Super-sensibel hest - gode råd? {{forumTopicSubject}}

Hejsa Alle

Nu har jeg brug for lidt gode råd... igen.

Jeg har jo, som I ved, dejlige Falle på 2 år... som er ved at være en stor dreng på +155 i stang. Han er virkelig en super sensibel hest, og det er jo super lækkert, når vi taler i forhold til reaktion på de signaler, jeg giver ham under træning... men det er knap så sjovt, at han samtidig bliver rædselsslagen for alting og ingenting og kan være ret voldsom, når han bliver bange.

Vi har arbejdet RIGTIG meget med desensibilisering og fortsætter der ud af, og der er da også mange ting, der er blevet bedre - eksempelvis det store sorte baljemonster, jeg henter wraphø i; det har han vænnet sig til nu... for det meste... undtagen lige når han kommer i tanke om, at han jo faktisk synes, det er farligt. Og kæmpestore traktorer med diverse maskiner kan køre lige ved siden af ham, uden han vrikker med et øre, ligesom en eftersøgningshelikopter (dengang Holger forsvandt) kan stå cirka 20 meter over hovedet på ham og larme, uden han reagerer.

Men så f.eks. i aften, hvor jeg - ganske som jeg plejer - rækker hånden indover bokslågen for at stryge ham over halsen, flegner han totalt og er ved at vælte hele boksvæggen i sit forsøg på at slippe så langt væk som muligt, hvorefter han bare står i den modsatte ende i med vidt opspilede øjne og næsebor og snorker ad mig i cirka ½ minut.... inden han kommer tilbage og ligesom siger: "Okay, du kan godt kæle for mig nu, mor!"

Men så midt i, jeg står og stryger ham, og han ser ud til at slappe af, så farer han sammen over ét eller andet, jeg hverken kan se eller høre, igen.

Han er ALDRIG blevet hverken slået eller presset på nogen som helst måde. Vi tager ALT i hans tempo... også selv om det nogle gange betyder snegletempo, når det gælder om at vænne sig til de der farlige, farlige ting. Så jeg har svært ved at greje, hvorfor pokker han er sådan en kryster ind imellem?? Ind imellem er det jo ting, vi har øvet en million gange, og som han for længst er holdt op med at reagere på, han pludselig reagerer på igen?

Er det bare, fordi han er unghest, eller hvad...? Og hvad pokker kan jeg gøre for at hjælpe ham? Og mig selv, for den sags skyld også. For jeg vil jo helst ikke ende med at blive utryg ved ham...