Er i chok :( {{forumTopicSubject}}

Havde den værste oplevelse i dag.
Mig og Findus skulle på tur med Line og Amazing. I starten var vores største problem at det regnede, og at det var svært at ride med rygsæk, som vi havde med for vi skulle på picnic, hvor vi også skulle terrænspringe. Vi rider lidt i skoven, hvor vi så beslutter at tage en lille rundtur, hvor vi kender den første del, men lige skulle udforske den anden.

Da vi har redet på delen vi kender, skal vi ind på en lille skovsti, som er lidt svær at ride på, men ikke vanskelig. Pludselig kommer vi til nogle kæmpe træstammer, hvor vi ikke kan komme videre. Vi kan så ride lidt langs en kæmpe stor vej. Vi prøver så at komme op på vejen, men det er stejlt, så ponyerne hopper nærmest bare op, med fuld fart.

Da vi så er kommet til den anden sti rider vi lidt, indtil vi finder ud af at det er en moutainbikesti. Nå men vi skal ud, og vi rider videre ind til vil kommer til et helt tynd bro. Vi finder ud af at der er tykke træstammer under, så vi kan sagtens komme over, dog med lidt modvilje fra Findus, men han følger med, når nu Amazing tør.

Vi hopper dog af og trækker over, og videre på både mudrede og glatte stier som går stejlt op og ned. Findus får også trådt på min sko men det går. Til sidst kommer vi op at en stejl bakke, og kommer ud, og vi er så lettede.

Jeg kommer hurtigt op på Findus, men Amazings sadel er løs og gjorden kunne ikke spændes mere, så jeg holder i mod, hvilket resultere i at Line kommer op, men dog falder ned, på et par sten lige på den anden side. Hun slår hofte og arm men kommer op igen, men der er Amazing løbet lidt. Han kommer dog i skridt, og vi prøver at komme hen mod ham, Findus og jeg. Men jeg prøver at trave for at komme lidt hurtigere frem, men der vil Findus ikke være rolig mere, og han sætter frem i løb efter Amazing. Amazing bliver herre bange over at Findus løber, og sætter også i fuld galop.

Og der rider vi så. Jeg ved ikke om Line er ok, men kan ikke tænker for det går så stærkt. Jeg prøver at stoppe alt hvad jeg har lært, dreje ham, ride den anden vej, drive på men intet hjælper. Og snart rider vi på det ene ondskabsfulde efter det andet. Først ned at en stejl bakke. Så videre at en stenet sti, som ender i en virkelig stejl bakke, hvor Findus er ved at falde over stenene. Da vi kommer ned begynder jeg at skrige.

Hjæææææælp mig råber jeg, mere og mere skingert og rider forbi nogle mennesker, og er ved at ride et par gamle damer ned, som dog lige når at flytte sig pga. mit råb. Ponyerne fortsætter tror vi har redet tre km der, og skal lige til at ride op af den stejle galopbakke skoven bla. Er kendt for. Dog stopper Amazing midt på bakken for at spise, og jeg hopper hurtigt af og går stille over mod Amazing, for ved at vil prøve at flygte.

Han viser tegn til at løbe, men jeg kaster mig ud efter ham. Begge ponyerne forsøger igen at løbe. Der kommer et forælder par i fuldt løb, som har efterladt deres børn, for at hjælpe mig da de hørte mig skrige. De er meget bekymrede for ”min veninde” som de jo ikke vidste hvad der var sket siden hesten kom løbende uden rytter. Jeg prøver at forklare det, men er i chok og helt oppe og køre, og mumler bare hurtigt og uforståligt. Damen tager Amazing, og jeg Findus, og vi går sammen tilbage mod Line. Vi støder snart på Line som følges med de ældre damer.
Vi får trukket hjem dog efter en halv time med græsning for at ponyerne kan falde til ro.

Er selv i chok, over det der skete, for jeg fik mig noget at en ubehagelig oplevelse, men Line skulle finde vej gennem en skov hun ikke kendte, og hun vidste ikke om ponyerne og jeg var blevet kørt over på den store vej som lå bare en km, fra det sted vi var standset. Heldigvis var der mange søde mennesker i skoven den dag. Og ponyerne, var meget nervøse, men synes de klarede det super trods omstændighederne.

Undskyld, måtte ud med det.