"Jamen, jeg er jo bare en lille baby!" {{forumTopicSubject}}

Som altid har Lukas og jeg haft en hyggelig dag igår. Dog må jeg indrømme at folk er begyndt at ryste på hovedet af os, sådan som vi højlydt snakker sammen i stalden.



Lukas har også fundet ud af hvad han vil være når han bliver stor. Prøv at gæt jer frem, så kommer svaret senere. Tror ikke i kan gætte hvad han sagde



Jeg har jo gået og truet den "lille" hest med at han snart skal i tilridning, og nu har vi da fundet et ca. tidspunkt i fællesskab. Det bliver til April. Det er der forskellige grunde til. For jo. Selvfølgelig vil jeg gerne ud at ride på ham HER OG NU!, men sender jeg ham afsted nu, ved jeg at han kommer hjem lige i tid til mine eksamner og opgaveskrivning, og det erikke spor smart. Så han kommer afsted til April, og kommer forhåbentligt hjem til starten af sommeren, så jeg kan ride en masse i de tre måneders sommerferie jeg har Jeg håber jo på, hvis alt går vel at vi skal ud og lege pauseklovne til stævner her til vinter.

Nå ja, og så krydser jeg fingre for at han lige kan tage det sidste højde han mangler inden han bliver tilredet(Min drøm lige nu er at han tager 2-4 cm så han kommer tæt på de 160 cm).



Nå. men de fleste har sikkert klikket sig ind i dette indlæg for at høre om endnu en skønherlig dag vi har haft



Jeg tog tidligt afsted, og da jeg var i stalden brugte jeg først tid på at ordne boks, lave foder og alt det der skal til for at Lukas Boksinspektør giver en løftet hov(ja han har jo ingen tommel, vel) når han kommer på stald.

Bagefter brugte jeg evigheder på at sy hans dækken, som er godt og grundigt matrakteret. Nu er det helt, så de igen har noget at drille Lukas med på folden.



Den sidste uge har Lukas udviklet en usædvanlig god vane. han kommer nemlig selv op til leddet. Men efter at have brugt 3 dage i boksen, med kun en lufte tur i longen, mente han at jeg skulle hente ham. Så jeg måtte krydse det farlige ocean af frossent mudder, tage fat i hesten og så guide den tilbage af en sikker sti.



Inde i stalden kom Lukas første kommentar: "Se mor! Næsten ingen mudder"

Jeg måtte jo rose ham. Tænk at den lille hest var så artig at han havde kunne lade være med at rulle sig.

"Men Lukas. Dine ører er jo fyldt med mudder". Lukas måtte så igang med en længere søforklaring om hvordan det var sket. Det var vist noget med at en af de andre heste havde set en kæmpe, mega, gigantisk hestedræbende flue på hans øre, og den havde lige i sidste øjeblik fået jaget den væk, inden fluen spiste Lukas. Se dét var heldigt



Inden vi gik ud af stalden, måtte jeg lige smøre Lukas mule med atamon, og Lukas troede at svampen var en godbid, og skulle prøve hele fem gange at tage den.

"Jamen," sagde han" hvis du ikke lader mig spise den, så må den jo være god!"

Prøv i lige at forklare jeres hest at det ikke giver den store mening.



Det kan godt være at l56 cm ikke er en stor hest, hvis man selv er over 165, men når man kun lige kan se over hesten, så er den stor. Og derfor er jeg meget glad for den tjeneste Lukas gør mig når han skal have trense på. Eller det vil sige. Jeg troede han gjorde mig en tjeneste, men det er åbenbart ikke tilfældet.



Når jeg tager grimen af, for at ligge trensen på, så sænker han hovedet til Mor-højde, og den kommer let over ørerne. Men det er slet ikke fordi han skal have trensen på. han har nemlig fundet ud af at når han gør det, så bliver han nusset. Og er der noget min lille hest elsker, så er det at blive nusset med.



Nu hvor det er et møg frostvejr, er der ikke mange ting man kan tage sig til med den lille mule. Så nu er han ved at lære at stå henne ved skamlen, hvor man stiger op på den. Og IHHH hvor har vi det morsomt.



Mig:"Lukas, kom lige herhen."

Lukas: "Mor. Hvorfor er du pludselig vokset en halv meter? Er det så du bedre kan æde mig?"Suk, jeg skulle aldrig have fortalt ham den historie

Mig:"Nej Lukas. Kom nu bare. Se, jeg har en gulerod."

Lukas:"GULERØDDER"

Mig:" Lukas, det nytter ikke noget du står og gør din hals to meter lang, det får vi ikke noget ud af. Kom nu her hen."

Lukas: "Nej, glem det. Ingen gulerod er det værd! Tro ikke at jeg ikke ved hvad du har tænkt dig!"

Mig: "Hør nu her. Det er altså mig der bestemmer. Når jeg siger du skal komme herhen, skal du komme her hen!"

Lukas: "Jamen. Det kan jeg ikke."

Mig: "Det er noget pjat. Du sætter bare det ene ben foran det andet, og så går du."

Lukas: "Jamen, jeg er jo bare en lille baby. Det siger du jo selv!"

Mig: "Lukas, helt ærligt. Igår da du var over på marken, der var du en stor farlig hingst. Har du allerede glemt det."

Lukas: "DET passer ihvertfald ikke!!! Det kunne jeg ALDRIG finde på"

Mig: "Nå, lille pus. Så kom her hen, så skal jeg nusse med dig."

Lukas: "Hvor vil du nusse mig henne?"

Mig: "Bag øret. Det kan du godt lide"

Lukas: "OK. Men du skal ikke prøve på at sætte dig op på mig. For så laver jeg en omgang Ko-FU!!!"

Mig: "Jaja, Lukas. Men kom nu."



Og sådan forsætter det nogle minutter. Det hele ender med, a nu gider Lukas ikke det pjat længere, og så går han sin vej, med mig hængene efter.



Senere på aftenen, var Lukas afsted sammen med Macho og Freek på marken. Ham og Macho var godtnok modige. Så modige at de turde lade lille Freek gå forrest.



Jaja... Vi får oplevet nogle ting.



Kan i så gætte hvad Lukas gerne vil være når han bliver stor???