{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.321 visninger | Oprettet:

Budget til hestehold? {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Jeg søger lidt hjælp, da jeg efterhånden er træt af at være part-rytter hvor man kun kan bruges on/off.
Jeg vil derfor gerne have min egen hest/pony som jeg vil købe efter sommerferien.

Jeg får normalt 1280kr i måneden, dog er det pt. kun 780kr da jeg afdrager 500kr til min far.
Dog foregår afdraget kun 3 måneder mere.
Pt. er jeg på efterskole, og har intet arbejde, dog er det søgt, og håber på at få det i weekenderne samt dagligt efter sommerferien.


Når jeg skal købe hest, går jeg ikke efter en der kan bringe mig til diverse store stævner osv.
Jeg vil foretrække en billig pony/hest, eller evt. en der bortgives.
Snakker vi en dyrere pony/hest, vil jeg om muligt finde ud af noget med afdrag.

Min kæreste arbejder i Bilka(der hvor jeg har søgt) og får 61kr i timen. Får jeg arbejdet vil jeg også få 61kr i timen.
Vil det kunne hænge sammen med hest-budgettet? smiley

Mvh Mette


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Budget til hestehold?
  • Hanne B
    Hanne B Tilmeldt:
    sep 2014

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 63
    #1   4. jan 2015 Kan se du kun er 16 år, så medmindre du har dine forældre indover (hvilket du skal, da man ikke kan eje hest når man er under 18 år.)
    Så vil du ikke kunne betale opstaldning, og evt. afdrag af hesten. da det er p*sse dyrt. Hvad hvis hesten fik kolik, vil du så have råd til det..?


  • #2   4. jan 2015 Fisk.. Det kommer an på så mange ting
    - hvor du får den opstaldet, til hvilken pris og hvad der er med i dette
    - Hvad du vil bruge på undervisning
    - Om den går med/uden sko
    - Om du har en der kan hjælpe dig med uforudsete udgifter
    - Hvis du skal afdrage har du noget der minder om 600 kr om måneden, det kan du knap fodre den for.
    - Jeg vil tro jeg i hvert fald bruger gns 2000 om måneden på min


  • #3   4. jan 2015 Hanne, min mor vil stå som ejer for hesten, indtil jeg selv kan være registreret som ejer for den.
    Jeg skal selv betale alle udgifter.

    Jannie:
    - Opstaldning, er ikke sikkert endnu, men har fundet et sted til 1200kr inkl foder, ridebane, ridehus og undervisning.
    - Hvis den går med sko?
    - Min mor og far, er villige til at hjælpe med uforudsete udgifter.
    - Der er foder med i prisen(på mit tænkelige opstaldningssted)
    - hmm.. ja okay


  • #4   4. jan 2015 Uha, umiddelbart synes jeg ikke, at det virker realistisk, uden at du eventuelt får noget støtte fra dine forældre.
    Jeg har en "billig" hest, men på trods af det, går der stadig rigtig mange penge til. Mit regnskab ser nogenlunde således ud:

    Opstaldning: 1200 pr. måned
    Vitaminer/mineraler: ca. 60 pr. måned
    Smed: 850 pr. 8. uge
    Faste dyrlægeudgifter (vaccine, tænder, orme-tjek/behandling): ca. 1600 pr. år
    Forsikring (sygeforsikring, liv-og uanvendelighed, ansvars): 3500 pr. år

    Så jeg har altså helt faste udgifter for 2050 kr. pr. måned.

    Derudover kommer ekstra dyrlægeudgifter, udstyr og undervisning - og det er selvfølgelig vigtigt, at der er råd til uforudsete dyrlægeudgifter. Jeg var eksempelvis igennem et hårdt forfangenhedsforløb i sommers, hvilket kostede mig 5-6000 i dyrlæge, ekstra stråfoder, praktiske omstændigheder, smed osv., på trods af, at jeg fik dækket 80% af mine dyrlægeregninger gennem forsikringen.


  • Hanne B
    Hanne B Tilmeldt:
    sep 2014

    Følger: 1 Emner: 10 Svar: 63
    #5   4. jan 2015 Okay, men opstaldning til 1200, afdrag af hesten? folk der sælger deres hest på afdrag forlanger for det meste 2000+ hver måned.. og så kommer udstyr oveni

  • #6   4. jan 2015 Mange tak for dit svar Mette! Det var meget nyttigt! smiley

    Hanne, jeg har udstyr i forvejen smiley


  • #9   4. jan 2015 Hej Sine.
    Jeg er i forvejen ikke den store fest-type, og det sker kun i særlige anledninger (Veninders 16/18års, nytårsaften og sådan).
    Jeg får dog ikke SU, da jeg kun er 16, men drømmen om en hest er virkelig bare stor. Og jeg er ved at være godt træt af at, når man endelig har fået en part, har de fundet ny rytter, ellers så er hesten solgt, ellers flytter de hesten. Der har altid været et eller andet problem med mig og part. Det er super nedern, da jeg ellers gerne vil nøjes med part!


  • #11   4. jan 2015 Det var da så lidt. smiley

  • #12   4. jan 2015 Jeg vil umuligt tro at det kan løbe rundt. Da jeg havde hest løb udgifterne op i omkring 4000kr hver eneste måned...

  • #14   4. jan 2015 Husk der kommer meget mere med når man er heste ejer. Er du ejer er det dit ansvar hesten får smed hver 6-8 uge alt efter sko eller ej. Hov en hovbyld så der smed og dyrlæge. Tandlæge hvert år, udstyr som ja ikke kun skal passe nu men også løbende skal tilpasses. Dækkener er en frygelig udgift hvis man bruger disse. At der foder med er ikke ens betydning med din hest er dækket ind. Vi har også foder med, men det er byg havre og ja jeg bruger da af det som foder tilskud, så hesten blir dækket ind. Men bruger da en formue på foder og ekstra hø. Siger ikke man ikke kan holde det skrabet selvfølgelig kan man det, men når man får egen hest, skal der vel også være plads til ormekuren salt stenen heste godbider nyt dækken når det ødelagt, og ja måske du har en billig smed, men ikke sikkert han er god til din hest, har jeg prøvet. Så gik vi fra 500kr -700kr i smed regning til 1200kr pga smed skift er nu nede igen på 700 med ny smed. Min hest har behov for at blive rettet af og til, da han er hyber mobil. Dyrt.
    Igen jeg havde i sin tid regnet og regnet på hvad det burde koste at have hest. Og selv om min ikke har været syg til dyrlæge de sidste par år, har jeg virkeligt brugt langt over hvad jeg havde regnet med, det en dyr hobby. Og har man hesten, når man sjældent at ride, da alle tingene omkring hesten skal passes smiley hvis du ellers er ok med part, så det klart en god plan, også hvem ved hvad fremtiden bringer, at låse sig fast med udgifter til hest, hæmmer virkelig hvad du kan frema. Uddannelse lejlighed kørekort bil osv. Så vil klart sige der masser heste derude der trænger til en kærlig part. Min holdning, men du må jo kigge indad selv smiley


  • #15   4. jan 2015
    Selvom jeg holder hest billigt, så kan jeg alligevel sagtens bruge en masse penge på den. Mit budget er ikke særligt fast kun 4 af tingene resten er forskelligt tit. Her er fx mit budget for den her måned.

    Opstaldning inkl. ridehus ud/indluk og fodring: 800 kr
    Wrap: 400 kr
    Foder: 274 + det løse, som fx i den her måned er 180 kr til mash, 120 kr til lucerne piller
    Smed: 350 kr
    Strøelse: 200 kr
    Tilskud: 448 kr
    Behandling af krop: 220 kr

    Så det er 2872 og jeg når sikkert og bruge mere. Sætter 3500 kr af til hest :o)
    For så er der plads til stævne og undervisning de måneder hvor jeg fx ikke lige køber et tilskud og får behandler ud ( som jeg får tit, denne her gang en billig ).


  • #16   4. jan 2015 Jeg fik hest i mit andet hf år og var på SU - dog var det en unghest, og han blev sendt på hingste fold det første års tid jeg havde ham - så der brugte jeg godt og vel nok kun 1000 kr om mrd på hest.

    Nu ser budget så lidt anderledes ud - og jeg skal på SU igen nu her :b

    Opstaldning 600 (flyttede fra en opstaldning på 1200, hjem til mine svigerforældre - så kun derfor prisen kunne komme ned)
    Foder 200
    Smed 500 (hver 6. Uge )
    Tænder, vacc. Omkring 2000 -2500 årligt
    Og oveni det kommer aaaaalt det uforudsete; dyrlæge, udstyr mm. måtte fx i sidste mrd lige bruge 1500 ekstra

    Og hvorfor det kan hænge sammen, for mig det næste års tid på SU, er kun fordi jeg har kunne spare opstaldning og lidt ekstra sammen, som dækker det næste år.. Så kan jeg også få lidt mad til mig selv ud af den SU (;


  • #17   5. jan 2015 Vi bruger ca. 3 minibig hø pr hest pr måned. derudover vitaminer.
    Vores går ikke med tøj og sko derfor ingen udgifter til det.
    Vi har smed hver 8 uge, 250 kr pr hest.
    Vaccinationer ca. 200 pr. hest pr. år.
    Hestene er forsikret over vores familieforsikring da de står hjemme.
    Alle går i løsdrift og stortrives, vi er ikke til boksdyr.
    Vi har 7-9-13 været heldige med ikke at have syge dyr, så der er ingen extra udgifter i 2014 på det.
    Vi har så brugt lidt extra på gode sadler og flot og lækkert hovedtøj, ca. pr. hest 15.000 i sadel og hovedtøj. Sadler tilpasses ca. hvert 2 år af sadelmager 900 kr. pr gang.
    Og har du viljen, så kan alt næsten lade sig gøre. Pøj med det smiley


  • #18   5. jan 2015 Regner med at når du er færdig på efterskole skal du starte på noget andet skole, hvilket gør, at du ikke har tid til at arbejde 40 timer om ugen. Så hvor hjertens gerne du vil, kan jeg virkelig ikke se, hvordan det skal hænge sammen for dig, hvis du selv skal betale. Desværre. Vil dine forældre være villige til at betale halvdelen samt uforudsete udgifter bliver regnestykket et andet, for så får du altså 2000 at holde hest for om måneden.

    Og så skal dine forældre være gjort op med at der altså kan være mange udgifter i uforudsete regninger. Jeg kan give dig mine for de sidste halvandet år:

    2013:
    Kiropraktor x3 á 1250,- = 3750,-
    Ophold dyrehosp: Livmoderskyldninger, sygning, hormoner = 6000 ,-

    2014:
    Kolik x2 á 3000,- = 6000kr
    Opfølgende kiropraktor x2 á 1250= 2500,-

    samlet = 18.250 ,-

    Dernæst har jeg også været nødsaget til at sælge de sadler jeg havde og har så skulle købe ny.

    Det er ikke for at skræmme dig, og det er ikke sikkert du løber ud i noget lign. Jeg har været heldig i mange år og kun haft sunde og raske heste, men så pludselig kostede det altså.


  • #19   5. jan 2015 Selvfølgelig er der alle de uforudsete ting, men det skriver hun jo netop, at hendes forældre gerne vil hjælpe med.

    Jeg har haft hest i 11 år. Jeg har ikke brugt dyrlæge til andet end vaccine og tænder. Så man kan altså godt have hest UDEN forudsete udgifter smiley
    Udstyr skal man selvfølgelig have. Jeg har altid ønsket mig de ting i fødselsdags- og julegave. Jeg har aldrig manglet noget.

    Hvis du ikke hungrer efter at starte større stævner og lignende, så kigger du jo efter en robust pony/hest, som ikke er sart og kan gå uden sko.
    Så må du jo gå på kompromis med ridehus og andet luksus i opstaldningen, hvis pengene kniber med det.

    Jeg tror sagtens, at du kan have råd til at holde hest! Så længe du ved at det prioriteres over alt andet, så kan det ikke gå helt galt smiley


  • #20   23. jan 2015 Mit budget ser således ud:

    - Opstaldning med fuldpas inkl foder strøelse etc = 1600kr pt mdr
    - Smed (går med 2 sko) = 300-400 pr mdr
    -forsikring/opsparing/vaccinering = 500kr pr mdr
    - Undervisning og stævner =500 kr pr mdr.
    -buffer til nyt udstyr 300kr pr mdr.

    Dvs for at have hesten stående betaler jeg 1600 i opstaldning +smed 300-400 og dyrlæge og forsikring 500 = ca 2500 og derudover kommer udstyr og stævner og undervisning i alt ca 3300 pr måned men det kan nok gøres billigere smiley jeg har valgt som jeg har fordi det er en lækker stald at stå i og med fuldtidsjob med skiftevagter kan jeg ikke lukke ind og ud og fodre på samme tidspunkter derfor står jeg og skal bruge fuldpas. Undervisning er noget man selv vælger men som jeg synes er en god idé at ha med og så er en sjat penge til udstyr et must. - så ryger dæknet eller grimen forsvinder . Træktovet knækker osv osv... smiley


Kommentér på:
Budget til hestehold?

Annonce