{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Til Jer med himmelheste
  • #1   7. jul 2016 Det er forskelligt.
    For en del år siden efterhånden så jeg en hest blive aflivet, ude på min tantes stutteri. Jeg husker det som voldsomt, men jeg var ikke andet end 13-14 år.


  • #2   7. jul 2016 Min lagde sig stille og roligt og så sad jeg med hans hoved i mine arme, da han fik den endelige sprøjte.

  • #3   7. jul 2016 Jeg har set en del heste blive aflivet i løbet af årene og det er meget forskelligt hvor voldsomt det er. Min erfaring er dog at de oftest falder stille og roligt.

  • #4   7. jul 2016 Så vidt jeg husker, er mine ponyer først faldet ved den lilla sprøjte. Det ser voldsomt ud fordi de jo falder tungt, men ellers har mine lagt sig pænt - den ene væltede dog fremad.
    Men nogen kan falde bagover, som i et stejl, og andre når at tage nogle skridt, men det er noget dyrlægen gerne fortæller inden det skal ske smiley


  • #6   7. jul 2016 Jeg fik min aflivet i efteråret..
    Jeg tog til dyrlægen og fik det gjort, for ikke at have ham liggende på ridecenteret til DAKA kunne komme..

    Han fik den beroligende sprøjte i stalden inden vi gik ned til pladsen hvor de bliver aflivet. Da vi nåede derned var han ret døsig.
    Så fik vi (min part og jeg) lov til at bruge den tid vi nu havde brug for til at sige farvel..
    Så Holdt jeg rebet mens dyrlægen gav de 2x røde sprøjter, og lige derefter tog dyrlægen tovet, da han sagde det er så forskelligt hvordan de falder, så for min sikkerheds skyld.

    Kort efter gik han langsomt i knæ, men væltede så til siden, og ren refleks prøver at finde balancen, hvilket gør han vælter helt ned på siden.. I samme bevægelse næsten rejser han sig hurtigt og stejler højt op og falder bagover. Det gav noget et klask da hans hoved ramte jorden, men som dyrlægen sagde, han var allerede død inden i det han stejlede.
    Da han først var faldet der, så gik der kun ganske få sek. før han åndede ud, og der fik vi lov til at sidde ved ham.. smiley


  • #8   7. jul 2016 Jeg fik min soulmate aflivet 18 maj... og gu fanden var det hårdt... men selve aflivningen var en "bedre oplevelse" end jeg havde frygtet...

    Dyrlægen kom, og vi snakkede lidt, hun forklarede at hun ville få noget beroligende (lige som når de får ordnet tænder), og så ville hun stå og sove... Det gives primært for at være sikker på at hesten står stille mens den får det som stopper hjertet (da det er noget skidt hvis den ikke får det hele af det)... Når der beroligende virkede fortalte hun at hun ville stå og tage nogle dybe indåndinger, og langt de fleste "vælter" så "roligt" som det nu kan være med sådan et stort dyr... ENKELTE heste kan finde på at "gå amok", men hun sagde at det oftest er gamle heste med leversygdom (og det er sjældent det sker)... Når hesten så ligger ned vil den tage nogle lange dybe indåndinger - og så er det slut...

    Og det var meget sådan det foregik hos mig...

    Isabella fik det beroligende, og stod og hang med hovedet.. Jeg brugte tiden mens dyrlægen hentede det dødelige, til lige at nusse og fortælle hende at jeg elsker hende.. Så kom dyrlægen med det dødelige, til Isabella var det 3 store fyldte sprøjter.. Da hun begyndte at give den første sprøjte, tog isabella en enkelt dyb indånding, og det var DET hun gjorde faktisk.. hun sukkede bare som en hest ofte sukker... efter sprøjte nummer 2 væltede hun (hun trillede så en omgang hen over ryggen, som når de ruller, men det var fordi det gik en smule ned af bakke), og da hun lå ned fik hun den sidste sprøjte... Hun kom ikke med nogen af de dybe vejrtrækninger som dyrlægen sagde hun ville - så hun har været væk inden hun lå ned..

    Det var pisse hårdt, men det bedste for min hest, for hun havde ondt og var halt i skridt... og hun så SÅ fredfyldt ud bagefter!

    For MIG var det (HÅRDT) men godt at forberede mig på aflivningen ved at se lidt videoer.. Jeg tud brølede hver gang!! Som jeg har fået det fortalt, så foregår det de fleste gange lidt ala sådan som på det link jeg sender her...

    OBS OBS OBS video optagelse af aflivning - bare så man ikke ser det hvis man ikke er klar på det OBS OBS OBS
    https://www.youtube.com/watch?v=-DxYl_ZELNQ


  • #9   7. jul 2016 Sanne K - det lyder som en helt igennem forfærdelig oplevelse smiley

  • #10   7. jul 2016 Puha Sanne K - Det var lige præcis sådan en oplevelse som din som jeg FRYGTEDE da isabella skulle have fred.. hvor jeg dog føler med dig smiley

  • #11   7. jul 2016 Tina: Lige i øjeblikket ja.. Men er stadig glad for jeg var til stede.. For man har - ligesom her - netop hørt om hvordan det foregår, og jeg ville ikke kunne slippe tanken om hvordan MIN hest var faldet..

    Jeg vil uden tvivl være til stede igen hvis jeg kommer i den situation at skulle have en hest aflivet..
    For hele den ro der var omkring det. At dyrlægen på intet tidspunkt virkede utålmodig.. Der var alt den tid i verden vi skulle bruge.. Også bagefter.. Det var så vigtigt og betød ALT!


  • #12   7. jul 2016 Grunden til jeg spørger er fordi jeg har en dejlig dreng på 23 og han har været her den længste tid. Han er glad, muskuløs og holder huld. Han er lidt stiv i skroget og plaget i perioder af en dårlig seneskede i det ene bagben. Han får regelmæssig fysioterapi hvilket har gjort underværker for ham og hans seneskede bliver behandlet regelmæssigt også, men jeg ved jo godt at det lakker mod enden. Jeg talte med min mor om det i dag og jeg håber på at jeg i hvert fald har ham 2 år i nu. Min mor, som har haft med heste at gøre hele sit liv, var meget insisterende på at jeg ikke skal være der når den tid kommer, men det kan jeg slet ikke bære ikke at være. Han skal ikke være alene. Jeg ved det bliver frygteligt hårdt at tage afsked med ham og jeg gruer jo for at det bliver voldsomt.

  • #13   7. jul 2016 Jeg var meget i tvivl om, om jeg nu kunne være der.. Mest fordi jeg var bange for selv at "panikke" og så derfor skabe uro omkring isabella..

    Så jeg havde aftalen med min kæreste at han også var der.. så efter den beroligende kunne jeg beslutte om jeg havde en mave fornemmelse der sagde om jeg skulle være der eller ej... men det føltes HELT naturligt at være der - selvom mange havde frarådt mig det.. og jeg er SÅ glad for at jeg gjorde det.. ellers ville jeg føle jeg havde svigtet hende...


  • #14   7. jul 2016 (isabella blev faktisk også aflivet pga problemer med seneskederne på venstre bagben.. hun havde en skade på den dybe bøjesene, som gjorde at hendes seneskeder hævede VOLDSOMT op (så de blev stenhårde, og det var det der gjorde ondt)... hun blev drænet 3 gange, og fik sprøjtet behandling ind - og det virkede kun et par måneder hver gang smiley

  • #15   7. jul 2016 Det er præcis sådan jeg har det. Jeg føler at jeg svigter ham, hvis jeg ikke er der den dag.
    Tillader mig lige at poste et billede af ham.....taget i dag smiley smiley smiley smiley smiley


    profilbillede
  • #16   7. jul 2016 Jeg er enig med Sandie.. Da man først var der, så kunne man ikke forestille sig at man ikke skulle være det..

    Jeg var dog meget fast besluttet lige fra start af, at jeg ville være der..
    Min kære hest blev desværre kun 10 år, hvilket ikke gjorde det lettere.. Men alternativet kunne have været være..


  • #17   7. jul 2016 Sandie L: Jeg købte ham da han var 16 velvidende at han havde problemer med seneskeden. Det var dog først 5 år senere at den begyndte at genere ham. Jeg har senest fået ham tappet i marts måned og han fik en cortizone indsprøjtning. Så han er så god som ny, men det er ved at være tid til en ny tapning. Hans bliver dog ikke hård, men han er generet.

  • #18   7. jul 2016 Har været med til i alt 4 aflivninger. Tre af dem foregik meget roligt hvor de "væltede" ned på numsen og så ned på siden og så var det ligesom bare det. Det var først efter den sidste sprøjte at de lagde sig..

    Den sidste hest var meget voldsom og rullede rundt og sparkede med benene længe og havde svært ved at bukke under for bedøvelsen. Tror egentligt der gik panik i den da den mærkede at hjertet begyndte at banke langsomt/anderledes.. (Den var generelt ret skør og havde en del problemer)

    syntes faktisk det er en ret smuk og stille og rolig oplevelse. Men vil sige at man skal vælge en dyrlæge men kender og er tryg ved for det kan godt blive meget upersonligt med en man ikke kender så godt. Min dyrlæge har været rigtig god til at forklare hvert et skridt så man ligesom var med indover det smiley


  • #19   7. jul 2016 Min blev aflivet for et par uger siden, den tippede ligeså stille og roligt fremad og "faldt/lagde sig ned. smiley

  • #20   7. jul 2016 To gange har jeg fået aflivet hest nu - henholdsvis én pony og én hest.
    Deres aflivninger var vidt forskellige - jeg var der ved dem begge lige til det sidste.
    De blev begge to bedøvet i stalden, og så gik vi derhen, hvor de skulle aflives. Ponyen fik lagt et drop i halsen, og så fik hun ellers de tre lilla sprøjter lige i rap, så tog dyrlægen tovet, og få sekunder efter faldt hun. Det var egentligt nok ret 'voldsomt', men jeg synes nu hestens aflivning var værre.
    Han fik de tre sprøjter i halsen, og så lagde han sig lige så stille ned. Da han lå ned, gav dyrlægen ham en fjerde sprøjte lige i hjertet, og han lod kanylen sidde, for at kunne holde øje med, hvornår hjertet holdt op med at slå. Og det føltes bare som uendeligt lang tid... Den kanyle blev bare ved med at 'vippe'. Han var selvfølgelig helt væk i hovedet, men det var godt nok noget hårdere at se, end ponyen som bare faldt og var væk med det samme.


  • #21   7. jul 2016 Christina Due - hold da op, jeg har da aldrig hørt om en hest der bliver sprøjtet i hjertet smiley forklarede dyrlægen hvorfor?

  • #22   7. jul 2016 :s Det var da også utroligt mange sprøjter, men det kommer selvfølgelig an på hvor store de har været..
    Og det med sprøjte i hjertet lyder godt nok voldsomt? :s


  • #23   7. jul 2016 Sandie L: det er nemmere fordi at giften så hurtigere bliver pumpet rundt i hjertet så det stopper.. tror ikke der er så mange dyrlæger herhjemme der bruger den metode men har da set er par amerikanske dyrlæger bruge den smiley

  • #24   7. jul 2016 Det var vist hans måde at holde øje med, hvornår hjertet holdt helt op med at slå.
    Spurgte ham også om han ikke ville lægge et drop i halsen, men det plejede han ikke. Så han fik tre stukket i halsen, og da han lå ned, gav han ham så en fjerde direkte i hjertet


  • #25   7. jul 2016 Den aller første aflivning jeg var med til, var faktisk slet ikke meningen jeg skulle være med til..

    Jeg var med en veninde på hestehospitalet for at aflevere hendes hest, hvor dyrlægen stod og var ved at pille skoene af en hest (ikke noget jeg tænkte synderligt over).. Han spurgte mig så, om jeg lige kunne give ham en hånd med den, og rakte mig tovet.. ja ja da.. og vi trak så ud... og først der gik det op for mig, at den skulle aflives...

    Valgte at være med, for jeg tænkte det var "sundt for mig" at opleve på en hest jeg ikke kendte...

    Denne dyrlæge valgte at lade være med at give den beroligende først.. spurgte hvorfor, og han forklarede at de heste han ved er nemme at stikke og han ved står stille, dem giver han ikke beroligende.. det beroligende sætter hele systemet til at køre langsommere - ergo, det dødelige kommer også langsommere til hjertet... så han gav den det dødelige uden beroligende - og den var lynhurtigt væk... Men må indrømme, at den faldt noget voldsommere end isabella gjorde.. om det var det beroligende der gjorde forskellen, er det nok ikke.. men alligevel??


  • #26   7. jul 2016 min blev skudt med boltpistol af en slagter (ikke slagtet) da jeg har snakket med en dyrlæge der siger at fra hesten går indsprøjtningen til at den rent faktisk er død går det 11min. så min blev skudt. Det var voldsomt, da han blev ramt forkert. Men det gik hurtigt derefter.

  • #27   7. jul 2016 Har aldrig overværet en aflivning, men det kommer nok snart.
    Min part på 20 år har det ikke for godt set med en dyrlæges øjne.
    Han har gigt, spat (ikke noget der nogensinde har generet.), noget med bøjesenen i det ene forben og så er han bare rigtig stiv i kroppen.
    Han var ikke i stand til at galopperer for et par måneder siden, men med træning kan vi nu galopperer fint, dog langsomt.
    Jeg tvivler bare på han holder vinteren over.
    Og så er der den fact, at jeg er på efterskole, så kan kun håbe, at hvis det sker, så sker det, når jeg har mulighed for at komme hjem.


  • #28   7. jul 2016 Walle: Ellers så tror jeg de fleste efterskoler har forståelse for at du skal hjem..

  • #29   7. jul 2016 D. 6/7/15 fandt jeg min hest liggende på folden en tidlig morgen, da hun var på sommergræs. Jeg tænkte at hun nok bare ikke var " stået op", men det var omvendt. Omkring hende var en kæmpe glidebane af hendes fodspor, og hun var faldet og havde brækket ryggen samt højre hofte.. Hun kunne ikke rejse sig overhoved da hendes rygsøjle var knækket på midten. Hun fik sprøjten med det samme, så det var ikke som sådan voldsomt - men situationen var voldsom, og jeg kan uden at lyve sige, at jeg tit får koldsved og mareridt om natten fra lige netop den dag. Det var og er rigtigt voldsomt psykisk, ihverfald for mig, og stadig den dag idag.

  • #30   7. jul 2016 Sanne:
    De virker meget forstående, der er snakket med dem omkring det.
    Kan bare krydse fingre for han klare sig ligesom de to forrigevintre, hvor de troede han skulle til de evige græsmarker.


  • #31   7. jul 2016 Puh ha Laura.. smiley Det må have været ganske forfærdeligt!!

  • #32   7. jul 2016 For mig var der ingen tvivl med min gamle dreng - jeg skulle bare være der!
    Men jeg tror også det kommer an på, hvordan man er som person. Jeg har det bare bedst med at være der ved aflivninger, også ved heste jeg ikke har haft en så nært forhold til. Ikke fordi jeg nyder det, bestemt ikke! Men der er et eller andet omsorgsfuldt i mig, som gerne vil følge hestene sikkert til slut, og være sikker på at det er gået godt. Det lyder egentlig underligt, når jeg lige har beskrevet det.
    Med Charlie, min aller bedste ven, der skulle jeg bare være med til det aller sidste.

    Jeg havde 'fået lov'/blevet spurgt, om jeg ville være med til en aflivning af en venindes hest, fordi hun ikke selv ville være der. Charlie var en ældre pony, så jeg vidste hans tid også var nær, og jeg fandt det egentlig rart at kunne være forberedt. Jeg havde overværet en tidligere, da jeg var i praktik, men den pony var meget svækket og lå allerede ned og var næsten væk.
    Den aflivning foregik med beroligende, et kateter og så gik vi hen hvor det skulle ske. Hesten fik så AL aflivningsvæske på en gang, så den faldte om og var død på stedet.

    Det troede jeg så var sådan man gjorde generelt, og min dyrlæge måtte egentlig gerne have taget mig igennem proceduren - kunne forestille mig at havde man aldrig set en aflivning overhovedet, at man så gerne ville have fået en gennemgang inden.
    Charlie fik beroligende, hvorefter vi gik ned til naboen, som tilfældigvis er mine bedsteforældre, så han ikke skulle ligge ved os. Dyrlægen gav ham så en sprøjte, hvor jeg troede at han ville falde død om, men han væltede bare om og var bevidstløs. Da han lagde sig, krampede hans ben på en måde under ham, men jeg syntes nu ikke det var for voldsomt. Så fik han ekstra væske, da han havde lagt sig, hvor han så forsvandt.

    Personligt kan jeg bedst lide nummer to som ejer, fordi det hele ikke sker så hurtigt, og jeg følte jeg nemmere kunne nå at sige det sidste farvel, men det tror jeg er forskelligt fra dyrlæge til dyrlæge. Dog har jeg kun set den første været brugt ved en dyrlæge og den anden ved tre dyrlæger.

    Jeg har overværet seks aflivninger og et par slagtninger(af hest) og syntes helt klart aflivning med sprøjte er mindre voldsomt en med boltpistol. Selvfølgelig på grund af blodet, men både med køer og heste, syntes jeg de "løber" meget mere ud i luften, og det kan godt være voldsomt at se på.
    Med sprøjte har jeg oplevet én pony som kom med et ordentlig fnys efter lidt tid. Så har jeg oplevet en hest, som prøvede på at holde sig oppe, men dyrlægen fik den bøjet, så den fik lagt sig.


    profilbillede
  • #34   7. jul 2016 Min væltede, altså det gik stille for sig, men det var trods alt 800 kg. der væltede.

    Jeg var med, selvom det "kun" var min part, ejeren ønskede selv jeg var der og det var mig der trak ham ud og holdte ham til det sidste. Det er jeg heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg ville få lov til med de heste jeg kommer hos i dag, selv om det ikke er mine egne.

    Selvom det kan være voldsomt, så syntes jeg det er en god måde at slutte af på, ser jeg hesten blive aflivet, så er det ligesom mere realistisk og jeg kan nemmere begribe det. Ja de falder tungt, men jeg syntes ikke som sådan at det er en skrækkelig oplevelse.


  • #35   7. jul 2016 Jeg fik min aflivet 2 november 2015
    han var 176cm høj..

    Jeg havde både hans tidligere ejer og hans part med til sidste sekundt..

    først fik han den bedøvende og der var han virkelig døsig og vi skulle trække ham ca. 5meter puha det var hårdt for han var konstant ved at vælte.

    da vi sagde god for det lagde dyrelægen et kateter og så gav han 3 store sprøjter med blå væske efter hinanden og så overtog dyrelægen træktorvet.
    kort efter gik han i knæ på forben, så på bagben og så lagde han sig stille og roligt på siden..
    virkelig behageligt at se og så fik vi ellers lov at sidde ved hans hoved indtil sidste nerve stoppede med at bevæge sig og dyrelægen var sikker på at han var væk..

    det er en oplevelse jeg aldrig glemmer, men jeg vil heller aldrig være foruden den..


  • #36   8. jul 2016 Tina C, mit bedste råd til dig må være..

    Vær selv tilstede!! smiley

    Jeg fik aflivet min bedste ven i marts måned, og var også meget i tvivl om jeg kunne være der selv. Men jeg besluttede mig for, at mande mig op. Og det er jeg så glad for, at jeg gjorde!

    Da jeg tog ham ind fra fold den dag, var det som om han kunne mærke, at der skulle ske noget. Hver gang jeg gik fra ham på staldgangen kiggede han nervøst efter mig, som om han var bange for at blive forladt. Og han var ellers en MEGET rolig hest. Det gjorde sindssygt ondt i hjertet, men jeg var bare glad for, at jeg i det mindste var der for ham.

    Selve aflivningen foregik stille og roligt. Han fik først 2 sprøjter, og ved den 3. tog han 2 MEGET dybe vejrtrækninger og så væltede han lige så stille. Det var selvfølgelig MEGA hårdt(jeg græd nærmest i 2 dage), men det giver bare en god følelse, at man SELV har været der. Jeg følte i hvert fald, at det var det mindste jeg kunne gøre for ham.

    Det sværeste for mig var dog at gå fra ham bagefter. Jeg havde slet ikke haft det i mine tanker, at det kunne være et problem.. Men det der med, at hesten ligger der, og når du går derfra så ser du den ALDRIG igen. Det var virkelig hårdt! Efter jeg havde sagt farvel til dyrlægen, var jeg selv ude og dække min hest til med presenning. Og jeg ved ikke hvor mange gange jeg lige løftede igen, for at se ham en sidste gang. Og da jeg kom hjem tænkte jeg hele dagen på, at køre derud og liiiige se ham igen. For næste morgen ville han blive hentet af DAKA og så ville jeg jo virkelig aldrig se ham igen. Men min kæreste overbeviste mig om, at det ville jeg ikke få det bedre af, hvilket han også har ret i.

    På trods af det, vil jeg dog stadig anbefale at være der selv. Synes bare det var vigtigt at få med, fordi jeg selv blev overrasket over hvor svært det var smiley


  • #37   8. jul 2016 Det er vidt forskelligt fra hest til hest har jeg erfaret. Fik den 9 maj aflivet min elskede gamle pony Ulla og hendes ven Apollo (lånehest). Hun var lige blevet 34 og hun havde ondt i bentøjet, det var blevet svært at komme op og ned. Min lånehest skulle efter aftale med ejer afsted sammen med Ulla, da han havde træls sommereksem og astma. De fik begge en beroligende i stalden, hun kom med ud og fik den lilla sprøjte. hun gik et par skridt baglæns som om hun fik overbalance og gik ned. Selvom hun fik den dosis hun skulle have ville hjertet ikke rigtigt stoppe så hun fik lige lidt mere mens jeg lige fik sagt det sidste farvel til hende. Han gik helt amok i stalden da hun gik ned og jeg ved ikke om det var noget stressadrenalin der gjorde det men han reagerede helt anderledes da han fik sprøjten. Han sprang lige op i luften som om der var en fjeder på alle 4 ben, landede på siden og trillede helt om på den anden side. han var væk med det samme. Havde fået af vide af dyrlægen at der var meget forskel på hvordan de reagerede.
    Beslutningen var hårdere at tage end det var at få det gjort, hun havde det ikke godt og han var begyndt at klø og have hævelser fra insektstik.

    Savner hende hver dag (også ham), men det er en mærkelig fornemmelse at hun ikke er her mere og jeg ikke kan gå over til hende som jeg har gjort de sidste 25 år.


  • #38   8. jul 2016 Jeg synes Trine T også at det hårdeste ved det hele, var forlade min hest bagefter, for jeg ville aldrig nogensinde se ham igen.
    Jeg sad ved ham i en times tid og græd og så pakkede vi ham ind og så måtte jeg nærmest slæbes fra stedet.


  • #39   8. jul 2016 Jeg synes det var voldsomt med min, men det var fordi dyrelægen ikke ville lade ham ligge sig selv, men i stedet hev ham op hver gang han ville lægge sig, og bare slap da hans hjerte var stoppet, så han væltede med et brag ned på stenene smiley

  • #40   8. jul 2016 Min gamle tøs på 28 tog det hele roligt, min far holdte hende efter dyrelægens ønske, hun fik alle sprøjterne oprejst meget hurtigt efter hinanden, det var tydeligt at se i hendes øjne at hun var væk, dyrelægen bad min far om at slippe, og da han gjorde faldt hun om. Hun ville bare dø oprejst, de gamle kan blive så stædige smiley

  • #41   8. jul 2016 vi donere vores til dyrlæge studier, det vil sige, at de altid bliver skudt med boltpistol, personligt kan jeg bedst lige aflivning med boltpistol.
    vi er som udgangspunkt med til det sidste, og ser gerne hesten når den er død, det er på en eller anden måde rart for mig, at vide at det er helt slut.
    det går stille og roligt for sig, hesten bliver trukket ind i en hal, for en masse wrap, og imens den står og spiser, bliver den skudt, og når aldrig at opdage hvad der skete, jeg har kun oplevet, at de er blevet skudt rigtigt, dem vi har taget afsked med, og de faldt enten til siden eller lige ned.
    de bliver så lagt på en plade med hjul på, og vi får lov til at tage den allersidste afsked, inden de kører ind for at undervise.
    det kan godt lyde makabert, men jeg har det bedst med at mine heste på en eller anden måde er med i en større sammenhæng, og at være med til at uddanne nye dyrlæger har jeg det rigtig godt med


  • #43   8. jul 2016 Trine T: Jeg er slet ikke i tvivl om at jeg skal være der, når den tid kommer. Og jeg vil også være hende, som ligger nede på jorden ved siden af ham og ikke er til at rive med der fra.
    Bortset fra det, så er han ikke synderligt glad for dyrlæger......en værre tøsedreng smiley Så den del bliver også hård og bestemt også derfor at han ikke skal være alene. Han er i forvejen en såkaldt "en-mands" hest og ekstremt knyttet til mig. Fremmede mennesker pruster han mistroisk af, når de nærmer sig ham.


  • #44   8. jul 2016 Jeg er ligeglad med, hvilken af mine dyr det er og hvor grimt det kan være at se på/gå for sig - jeg SKAL være der når de tager på deres sidste rejse, sådan er det bare. Mit dyr kender mig og er trygt ved mig, det skal være i de rammer, det skal ske. Da min gamle hest blev aflivet synes jeg ikke der var særlig hårdt, faktisk. Jeg var så indstillet på at det var sådan tingene var, at det var det rigtige at gøre og at så ville hun ikke have ondt. DERFOR synes jeg faktisk at det var nemt og en lettelse. På hendes vegne glædede jeg mig. Da hun fik den dødebringende sprøjte rakte jeg dyrlægen tovet og vendte ryggen til samt lukkede øjnene. Derved kunne jeg kun høre at hun faldt, men ikke se det - men jeg VAR der. Jeg synes ikke det var en slem oplevelse, heller ikke at se hende blive hejst i DAKA vognen.. smiley

  • #45   9. jul 2016 Da min gamle DV skulle væk.. Tog vi hende indtil Zoo, hvor hun blev skudt..
    Hun var i forvejen en meget nervøs og usikker, så det var rigtig dejligt at hun blev skudt maks 5 min efter hun kom ud af traileren smiley
    Jeg overlod det til dyrlægen og så ikke hun faldt, men hørte det og var ved hende ligeså snart hun lå ned, rigtig hårdt og fortryder at jeg ikke var ved hende, men følte mig ikke tryg ved det ??
    Når min fjordhest skal afsted bliver jeg ved hende til det sidste ??


  • #46   10. jul 2016 Det er meget forskelligt..

    Hos os skulle det bare gå stærkt da vores gamle dreng var i store smerter..
    Dyrlægen aflivede med en gift som gjorde hestens hjerne slog fra få sekunder efter det kom i blodet. rigtig nok faldt han ned ca 9-10 sekunder efter sprøjten, han døde efter ca 7 minutter.

    Det var min mors hest, hun var utrolig bange for at høre når han væltede så jeg holdte om hende for at berolige hende, så aflivningen så jeg ikke det store af, pludselig lagde han bare ned, uden kontakt.

    Selvom aflivningen gik stærkt var det, det bedste vi nogensinde kunne gøre for ham når han havde så fandens ondt.. den pokkers tarmslyng, jeg forbander den sygdom!

    Der er mange forskellige måder at aflive på, jeg ville klart vælge den metode hvor hesten får noget bedøvelse som gør den søvnig først, men skal hesten bare hurtig have fred vil jeg klart anbefale den metode vi valgte. Vores babyhest havde så stærke smerter og havde opgivet livet, det havde været helt unødvendigt at bedøve ham først.


  • #48   14. jul 2016 Mine bliver skudt på marken og nu bliver jeg nok høvlet ned fordi man ikke må eller fordi folk mener det er meget grotæsk. Jeg mener det er det mest humane, de går og græsser og opdager derfor ikke hvad der sker. de vælter/flader selvfølgelig sammen nå skuddet har ramt men ingen af dem har opdaget det og det er for mig det vigtigste, de er glade til det sidste, ingen panik.
    Her selv været vidne til en aflivning hvor hesten var meget vilje stærk og absolut ikke mente hans tid var kommet. til sidst måtte dyrlæge og ejer af stedet, holde / jage hest ind i et hjørne for at give den en ekstra sprøjte og for ikke at komme til skade, skulle vi andre forlade stalden. da dyrlæge mente han (hesten) var dø fik ejer og vi andre der ville sige farvel, lov til at komme ind, mens ejer sidder i boksen, blinker han med øjet. Dyrlæge siger: der er de sidste krampetrækninger. der går ca 10-15min så kan ejer ikke holde det ud mere og skriger til dyrlægen at han er nød til at give ham noget mere for hesten blinker stadig til hende. dyrlæger kommer ind og konstatere: jo han er stadig ikke død, så giver han ham en sprøjte til, mens han siger: det var da fantastisk hvor meget han kan holde til.
    Det skal ALDRIG over gå en af mine, derfor bliver de skudt på marken. det virker øjeblikkeligt. det er for mig det vigtigste.


  • #49   14. jul 2016 Alice - afbløder i den så også eller?? Ifølge min dyrlæge så skal daka indberette det hvis de kommer ud til afhentning af en hest som er skudt og ikke afblødt..

  • #50   14. jul 2016 Sandie: de skal afblødes i hvertfald da jeg havde kursus om brug af boltpistol. for du kan ikke stole på at skuddet slår den ihjel. smiley

    Jeg inberettede det heller ikke til daka da de hentede min at han var blevet afblødt smiley


  • #51   14. jul 2016 Jeg fin min dejlig Frieser aflivet i feb. Jeg har en veninde der kunne være sammen med os begge. Vi var der et par timer før og fik lidt morgenmad og han fik lov at tusse rundt for sig selv på staldgangen. Han fik godt med hyggemad(ppid hest), striglet og nusset. Dyrlægen kom og det tog 15 min, meget sørgelig, men ikke voldsomt. Selv om han var en meget rolig hest, valgte jeg bedøvelse som start. Er sikker på at aflivningen virker mildere med bedøvet nerver og bevidsthed. Sådan ville jeg selv synes bedst om, ved heller ikke om giften alene give brændende, svie eller smerte.
    Vejledning omkring minutterne efter aflivning er lige så vigtig. Det er normalt at de har disse reflekser: lignede vejrtrækningen, maven og næsebor bevæger sig. Penis kommer ud af hylsteret og trækker sig tilbage igen. Kan stadig bløde lidt, der hvor sprøjten har været inde.
    Husk det er okay at være ked og det går ikke hurtigt over. Husk at tale om din oplevelse og om alle de gode stunder i har haft sammen.
    ??Henriette??


  • #52   14. jul 2016 Har haft to erfaringer med det, den første pony jeg havde, forgik det stille og roligt med, men ved nr.2 var det en voldsommere oplevelse, da den var meget syg, og jeg så ikke måtte være tilstede efter de tre indsprøjtninger, da de skulle give den mere, da de frygtede den ville rejse sig op, og gå rundt, da dens nerver stadig var meget aktive, grundet smerterne smiley smiley

  • #54   14. jul 2016 Jeg forstår ikke lige jer, der siger, den ligger sig stille ned. Ved alle de heste, jeg har været med til at aflive, så er de "væltet" og det er jo sådan set rigtigt godt, for det er jo fordi hesten reelt er død inden den falder.

    Den ligger sig ikke ned som når den skal hvile - dem, jeg har set har alle faldet på siden og med stive ben - og det kan selvfølgelig virke voldsomt, men det er fordi, det er et stort dyr.

    Hvis du virkelig har det skidt over at se det, så synes jeg, du skal lade være. Hvis hesten er tryg ved andre - og det er de fleste hest jo, så få en anden person til at være der og kom og se den, når det er ovre. Har du det bedst med at være der - uanset om det kan virke voldsomt, så er der jo ikke så meget at diskutere - så må du være der. Samlet set synes jeg ikke, at det er en meget voldsom oplevelse.

    Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor det går mindre stille og hesten kramper, men det har jeg oplevet én gang ud af mange. Men det er selvfølgelig grimt.


  • #55   14. jul 2016 De aflivninger jeg har været med til inkl. min egen hests aflivning, fik de først den dødelige sprøjte da den lå ned smiley

  • #56   14. jul 2016 Min hest løb igennem hegnene og blev kørt ned. Jeg er SÅ ked af, at jeg ikke fik lov at sige farvel. Hvis jeg havde haft valget havde jeg holdt hende til jeg var sikker på at hun var helt væk. De har kun os de kære dyr.

  • #57   15. jul 2016 jo de afblødes og jeg indberetter det ikke til daka.


  • #58   15. jul 2016 Det er nu ved at være 1½ år siden jeg sendte Akeem over regnbuen, jeg havde frygtet den dag, men viste i mit hjerte at det var det bedste for ham, han blev 20 år og havde gået som selskabshest de sidste 4 år pga en gammel skade i hans skulder.

    Jeg havde aftalt med dyrlægen at jeg ville ride ham op til ham (han bor ikke så langt fra mig) og så ville jeg slippe for at skulle gå og kigge på han lå uden for huset til han blev hentet. så jeg skulle bare ringe når jeg var klar til at tage afsked.
    selve dagen foregik således.
    aftalen var kl 11 hos dyrlægen, så jeg stod tidligt op for at hygge mig med Kemse som han blev kaldt, han fik sin morgenmad og kom lidt på fold, mens jeg lige luftede hundene, så kom han ind og blev striglet godt og grundigt, han skulle jo se fin ud når han løb over regnbuen, jeg kunne mærke på ham at han var klar til at skulle tage turen, da klokken nærmede sig afgang, lagde jeg hans trense på ham, og et lammepad for han var ikke så rar at skridte uden sadel pga hans meget markerede mankestykke, og så hoppede(nærmere kravlede op da han var 170 ) jeg op på ryggen af ham, solen skinnede denne kolde februarmorgen så det var en meget smuk sidste skovtur vi fik sammen, også på trods af at jeg sad og tude hele vejen til dyrlægen, mens jeg fortalte ham hvor meget han havde betydet for mig gemmen alle årene, jeg fik ham i tilridning da han var omkring 3½ år og købte ham da han var 4, så det blev mange gode år. Han havde lært mig så meget og vi havde været omkring både dressur, springning og military på konkurrenceplan. Han var en hest man kunne stole på.
    Mens jeg sad og fortalte ham alt muligt, og kom med undskyldninger for de dårlige ting jeg nok også havde gjort pga uvidenhed, så var det som om han svarede mig, tilgav det hele og fortalte det var helt ok jeg var ked af at vi skulle skilles men han ville vente på mig på den anden side af regnbuen og der ville han ikke have smerter så vi kunne galopere hen over de evige marker sammen når min tid kom, så brød jeg helt sammen.
    Hos dyrlægen fik han nogle gulerødder jeg havde taget med i min rygsæk. Dyrlægen kom og roste hvor godt han så ud på trods af han ikke havde lavet noget i så mange år, Kemse fik sin sprøjte og ja han væltede det var ikke så rart men jeg viste at han ikke kunne mærke noget. Så kom boltpistolen, og der vente jeg mig om mens dyrlægen gav ham den, men jeg vente mig om ligebag efter så jeg kunne se Kemse's ben galopere ud i luften, mens tårene trillede ned af mine kinder sagde jeg højt "Ja Kemse løb du alt hvad du kan over regnbuen, Mico (min gamle Schæferhund) og Filur (Kemses bedste ponyven) de står og venter på dig på den anden side sammen med alle mine andre skønne venner, hils dem mange gange fra mig og sig jeg savner hver og en."
    Dyrlægen stod der og kikkede på mig, og sagde så det var vel nok den smukkeste afsked jeg har set en ejer tage med sin hest, tak for det,
    jeg prøvede at forklare at det var jo sådan jeg måtte forstille mig det, ellers ville jeg ikke kunne tilgive mig selv for at tage den store tunge beslutning uanset om det var den rigtige eller ej. det er ikke sjovt at skulle være vor herre for en dag.

    Så ja det er drøn hårdt at lægge sin bedste ven ned, og jeg har været med til mange afslutninger, så jeg har set to metoder, både den hvor de kun får sprøjter og så denne her, den første kan godt være ubehaglig hvis hesten bare kæmper imod væsken, og skal have 3 dobbelt dosis, det skete med en pony engang, der nåede man virkelig at få dårlig samvittighed. så siden da har jeg anbefalet den her metode Kemse fik, en bedøvende sprøjte og så boltpistolen.
    rigtig god dag til jer alle sammen.


  • #60   15. jul 2016 Hej. Jeg tror det er meget individuelt hvordan hestene reagere i disse situationer.

    Min tog det hele rigtig rigtig pænt. Han blev bedøvet i boksen hvorefter han blev trukket udenfor af personalet for at stige til himmels. Selvom det hele foregik rigtig roligt og pænt så har det været det mest traumatiske der er sket i mit liv.
    Han blev aflivet i januar 2013 og selv den dag i dag går jeg med psykiske men derfra. Har kæmpe med psykiske sygdomme, af flere karaktere, siden dengang og gør det stadig idag.

    Hvis du spørger mig, er det lige så meget ejerens psyke kombineret med båndet og relationen til hesten der er afgørende for hvor "voldsom" en oplevelse det er. For mig var det tabet af min sjæle ven der har gjort det ulideligt.

    Så hvis du selv skal igennem en afsked så sørg for at dit bagland er forberedt og klar til at gribe dig hvis psyken skulle svigte


  • Lilja  <
    Lilja < Tilmeldt:
    maj 2011

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 14
    #63   17. jul 2016 Jeg fik min oldenborger aflivet for 2 måneder siden.
    Det foregik på Højgårds Hestehospital.

    Det var helt stille og roligt.
    Hun blev lettere bedøvet i stalden og så trukket ud på marken hvor hun fik mere bedøvelse.
    Derefter fik hun 2 sprøjter og så gik der vel 5 sekunder (føles som en 1/2 time) så begyndte hun at vakle.
    Dyrlægen holdt hendes hoved højt og da hun snublede ned på forbenene drejede hun hendes hoved og hun lagde sig stille og roligt ned, ligesom når de skal ned at rulle.
    Jeg var med hele vejen, det ville jeg for jeg bilder mig selv ind at hun kunne høre min stemme til det sidste, så talte til hende hele vejen igennem.
    Og jeg har det også sådan at jeg syntes det er det rigtige at gøre uanset hvad.
    Det er ikke en rar oplevelse at se sin elskede hest dø men min oplevelse gik dog helt efter bogen, hvis man kan sige sådan.
    Hun blev 18 år og havde fået en skade på folden som desværre ikke kunne repareres.


    profilbillede
Kommentér på:
Til Jer med himmelheste

Annonce