{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.227 visninger | Oprettet:

Hest, værnepligt, studie - aflivning eller "foldbums"? {{forumTopicSubject}}

Hej alle - jeg håber rigtig meget I vil læse med, da jeg virkelig har brug for nogle råd..
Jeg har haft min pony Chanel i 9 år nu, og hun er mit aller kæreste eje. Vi har redet en del stævner tidligere, men stoppede pga hendes allergi, som hun desværre stadig er påvirket af (især fra marts-september). Vi rider derfor kun lidt om vinteren nu, men jeg er derude hver anden dag, og hun elsker heldigvis at hygge på staldgangen. Grundet hun har gået stortest som "foldbums"/pensioneret hest de sidste 2 år, er hun blevet lidt overvægtig (ikke voldsomt) og tåler ikke særlig meget stivelse/sukker/græs længere. Hun går pt. i løsdrift et helt fantastisk sted med vandrefold, og hvor der bliver taget meget hensyn til hendes behov ang. foder, så hun ikke bliver forfangen. Hun rides derudover bidløst og er blevet det de sidste 5-6 år, men fungerer meget bedre sådan og kan nemt styres.

Jeg har holdt sabbatår siden jeg blev student i 2017. Nu er situationen den, at jeg skal i værnepligt ved Flyvevåbnet til februar 2019. Det er 4 måneder, og jeg vil være hjemme de fleste weekender og selvfølgelig når vi har orlov. Men det betyder også, at hun skal gå 5 dage i ugen uden at komme ind og blive striglet, hygget om etc. Hver dag ved fodring kommer de ind og bliver bundet op i løsdriften, så sygdom, halthed etc. vil selvfølgelig blive opdaget, men hun vil ikke på samme måde som nu blive ordnet/tjekket, hvilket jeg bestemt ikke har det godt med, da hun er min øjesten.

Derudover vil jeg rigtig gerne flytte til København for at studere næste sommer (efter værnepligt - i juli/august måned). Jeg bor lige nu i Aalborg, og det er også her Chanel er opstaldet.
SÅ jeg står i et kæmpe dilemma, og jeg håber inderligt nogle af jer vil/kan hjælpe mig lidt og fortælle, hvad I tænker (og evt. selv har gjort). Som jeg ser det, er der nogle muligheder:
1) Jeg kan forsøge at finde en, som vil passe hende, som jeg gør nu (dvs. ridning 3-4 gange om måneden (skridtture, longering) og ellers hygge på staldgangen hver anden dag ca. (er dette overhovedet muligt)?
2) Jeg kan droppe min værnepligt og blive boende i Aalborg og studere (København har altid været min drøm, jeg kender mange derovre og føler det ville være at låse sig selv fast pga. en pony, hvilket jeg ikke har lyst til - samtidig vil jeg heller ikke undvære Chanel...)
3) Hun passer sig selv 5 dage om ugen under min værnepligt, og jeg forsøger at finde en, der kan passe hende, som jeg gør nu, når/hvis jeg flytter til København
4) Jeg flytter hende med til Sjælland og finder et sted med samme præmisser som nu (er dette overhovedet muligt omkring København)?
5) Aflivning... vi har vendt det nogle gange, også pga hendes allergi, som hun lider meget under om sommeren. Jeg får en knude i maven og stortuder, når vi snakker om det og ved at det vil tage meget, meget hårdt på mig, da hun har været ved min side siden jeg var 11 år gammel og er min aller bedste ven. Men som min mor siger, skal der jo være en adskillelse på et tidspunkt (nu eller om nogle år, Chanel er 18 år gammel)

Økonomi skal I ikke tænke med i det, da jeg har en rigtig god opsparing og vil kunne låne af mine forældre også.

Så HJÆLP! Det fylder i mit hoved hver dag, og jeg vil jo bare det bedste for os begge to... Hvad tænker I? smiley smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hest, værnepligt, studie - aflivning eller "foldbums"?
  • #1   2. okt 2018 Er den ellers nem og medgørlig? Jeg ville forsøge at finde en i Kbh området det vil låne og så kan du altid komme og se til hende smiley

  • #2   2. okt 2018 prøv at finde en der vil låne smiley synes tit der nogen der søger en selskabs hest.

  • #3   2. okt 2018 Udlån kan være en mulighed, så kan du gøre hvad du gerne vil og hesten bliver passet, du kan jo evt. tilbyde at betale for medicin, hvis hun får sådan noget, eller hvis der er andre specielle behov.

    Hvis du får det helt forfærdeligt ved tanken om aflivning, så er det ikke en løsning endnu, men igen, en død hest lider ikke... Så måske det er løsningen senere, men for nu, ville jeg klart overveje udlån, eller part.


  • #4   3. okt 2018 Jeg havde en pony, som jeg valgte at aflive i 2010. Jeg havde på daværende tidspunkt haft hende i næsten 13 år (hun blev ca 17), hun gik hjemme ved mine forældre, jeg var flyttet, og havde ikke økonomi til at tage hende med. Hun havde spat i begge bagben, og var begyndt at få noget på lungerne, jeg valgte ikke at få det undersøgt nærmere. Jeg tog beslutningen om aflivning, fordi hun ikke skulle igennem en vinter mere for min skyld. Hun ville komme til at gå alene, da min anden hest var solgt, og det synes jeg ville være synd for hende. Det var en hård beslutning, men den rigtige i mit/vores tilfælde.
    Min pony var en en mands hest og der var meget få heste hun brød sig om - en rigtig dronning smiley

    Jeg ville genoverveje aflivning. Du kan bruge et par måneder på at tænke over det.


  • #5   3. okt 2018 Selvfølgelig findes der gode løsdriftsteder på Sjælland.

    Jeg regner da selv med, at vi flytter til Sjælland om halvandet år. Og jeg har allerede kig på et sted i Bjæverskov.
    Ja, der er selvfølgelig western. Hyggeligt sted.
    Det koster 2200 kr alt inklusiv.
    Fodringen går ud fra filosofien, at grovfoder er fundamentet for hestefodring, kraftfoder er suplementet. Jeg husker ikke om det er hø eller wraphø de fodrer med.
    Hestene går i grupper på ca 6-8 dyr. Halmdypstrøelse. Luftig stald.
    -jeg tror godt at du kan betale en smule ekstra og få nogen til at nusse hende hver dag. Det er måske mere stabilt end en part?

    Du kan også låne hende ud.

    Du kan også sælge hende.
    Men så giver du magten og kontrollen fra dig. Det er jo ikke et problem, hvis køber er gode mennesker.
    Men jeg ville tøve med at sælge dyr, der ikke er helt raske.
    Nu ved jeg ikke, hvor syg hun er, kan hun ikke tåle fast let, almindelig ridning?? Med korrekt behandling??

    Der er mange, der mener, at holder en hest ikke til ridning, så kan man bare lade være med at presse den, ved at fjerne presset fra rytter. Dvs foldbums.
    Men, jeg sidder og tænker grumme logisk:
    Hvis en hest er foldbums, så skal den kunne "følge med flokken" i sine bevægelser og adfærd. På det punkt er der en grænse for, hvor meget den kan aflaste sig selv i "fritiden".
    Så, kan en hest ikke holde til almindelig, let ridning har den det måske i hverdagen skidt nok til, at det er yderst fair at aflive. Også selvom den ikke "viser" det.



  • #6   3. okt 2018 Jeg ville finde en part og så tage den derfra.

    Det er muligt at finde løsdrifter i kbh området, men det svært og det er dyrt og man skal være villig til at tage et stykke vej. Jeg har selv en allergi hest, som derudover ikke tåler græs og det har været rigtig svært at finde et sted til ham, derfor måtte jeg os gå på kompromis med nogle ting.


  • #7   3. okt 2018 Jeg ville lade den stå i Aalborg. Den fungerer jo i flokken, og mon ikke du kan finde en sød pige der vil tage ud og nusse om hende et par gange om ugen smiley

  • #8   3. okt 2018 En hest tager bestemt ikke skade af at ikke blive aktiveret af os mennesker 365. Jeg har valgt for Tindur sin skyld (psyke) at han skulle blive foldbums. Han går i løsdriften og bliver striglet en gang om ugen smiley han er min største drøm, og jeg elsker den hest. Men så længe han kommer ind og fodres og får kys og klap et par gange dagligt så er han lykkelig. Han nyder virkelig sit liv nu. smiley
    Så jeg ville bestemt vælge nr. 3. Og hvis tingene over i kbh ikke fungerer, kan du så overveje om aflivning skal til. Pøj pøj med det smiley man kan godt kombinere hest og uddannelse smiley

    Mvh TT


  • #9   3. okt 2018 Dengang jeg var soldat i 12 måneder og efterfølgende læste i Århus en fem år, var min gamle nordbagge rideskolepony. Men den var/er jo også frisk og rask og jeg besøgte ham hver weekend, når jeg var 'hjemme'. Det ville jeg også gøre hvis det var i dag.

    Var den derimod, som din, syg - så ville jeg aflive den. Det skylder jeg den. Så skal den ikke andre steder hen, hvor den kan risikere at skulle ride rundt med børn eller være foldbums, og bare blive fed og usund. Det ville være uværdigt.

    Hellere aflivning og så værne om minderne end at sende den et eller andet sted hen, og bekymre sig om, hvordan den har det! Det holder jeg på smiley


  • #10   3. okt 2018 Tusind tak for jeres svar alle sammen!
    Hun er den skønneste pony, utrolig nem og meget medgørlig for alle. Hendes symptomer på allergien er primært voldsom headshaking (alt er prøvet, og det er pga allergien/pollen i luften), så om sommeren er hun umulig at ride, da hendes hoved flyver rundt. Om vinteren er der ikke nogle problemer. Jeg vil prøve at søge efter én, som måske bare kunne have lyst til at hygge om hende nogle gange om ugen - HÅBER det er muligt... og så genoverveje aflivning en gang næste år, når sommeren banker på døren igen. Hver sommer har jeg selv sagt "det her bliver den sidste", da hun ikke er tilpas om sommeren, men så kommer vinteren og så er det som om man glemmer det...

    Igen tusind tak for jeres svar og tid smiley


  • #11   3. okt 2018 Hvilken slags pollen allergi har hun?



  • #12   3. okt 2018 Hun er allergisk over for 17 forskellige pollen/græs/træ typer. Jeg kan ikke lige sætte et billede ind, men det er:
    Eng-Rottehale
    Alm. Hundegræs
    Enårig rapgræs
    Rødknæ
    Lancet vejbred
    Nælde
    Gåsefod
    El
    Eg
    Birk
    Fløjlsgræs
    Elm
    Bøg
    Hassel
    Bynke
    Lagermide og husstøvmide


  • #13   3. okt 2018 Min var ret slemt påvirket af pollen allergi, han har birkepollen og græs pollen allergi, især hans græs pollen allergien er slem. Men det har hjulpet ham rigtig meget at han ikke får græs smiley
    Ved man kan få allergi masker i tyskland, de ligner fluemasker, men hjælper mod pollen, måske det kunne være noget?


  • #14   4. okt 2018 Som der er sagt overstående, så skader det ikke at din pony ikke får opmærksomhed alle dagene (eller hveranden dag) om ugen. Det er jo blot for en periode at du er i værnepligt, og ellers kan det være du kan finde en sød dreng eller pige, som gerne vil komme forbi og strigle. Selvfølgelig skal du i værnepligt, det hele skal nok gå med din pony.
    Nogle af de andre foreslår udlån.. nu har jeg selv en pony med allergi og kronisk bronkitis. Jeg udlånte om i 2 år, og det fungere super fint til en vis grad. Det er svært at få folk til at forstå hvad en hest fejler, hvis de aldrig har set den være "rigtig dårlig"
    Så nej, jeg vil ikke anbefale at udlåne en syg pony smiley

    - Nu bor jeg selv i København og har altid haft hest herinde omkring. Som jeg nævner tidligere har jeg selv en pony, der nærmest bare er allergisk overfor ALT. Det er altså muligt at finde løstdrifter her omkring, hvor folk er villige til at opfylde ens behov.. og det behøver nødvendigvis ikke at koste det hvide ud af øjnene. Jeg har stået 4 forskellige steder på 5 år (løstdrift) og alle har været fleksible ved at tilpasse sig min ponys behov. Det dyreste sted kostede "kun" 1700kr. Led i god tid, og accepter at der måske er lidt længere rejsetid ud til hesten i København, og der måske er lidt mere staldarbejde, så er det altså ikke helt umuligt.


Kommentér på:
Hest, værnepligt, studie - aflivning eller "foldbums"?

Annonce