{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.959 visninger | Oprettet:

Helle A
Helle A
Tilmeldt:
7. sep 2011
Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182

I tvivl om min hest fremtid {{forumTopicSubject}}

Normalt er jeg aldrig i tvivl hvad jeg skal gøre, men i dette tilfælde er jeg så meget i tvivl, og skal snart tage en beslutning.

Min drømmehest jeg købte i sommers, viste sig at være alt andet end drømmehesten. Jeg fik i stedet rigtig mange måneder med frustrationer.

På grund af en uhensigtmæssig adfærd forsøgte jeg over 2 omgange at få hesten solgt til et hjem der var bedre end det jeg kunne tilbyde, ved 2. omgang var hesten sendt til træning og salg.

Jeg fik så hesten hjem i stedet for da det viste sig at han havde mus i begge has. Det var dog ikke helt forgæves at han havde været afsted, for vi var begge mere afslappet da han kom retur.

Han er så opereret, da jeg valgte at skulle beholde ham, ellers var han blevet aflivet på det tidspunkt da et salg var umuliggjort.

For 4 uger siden blev han så sparket efter han endelig kom på fold med andre heste, og han var uden skyld i sparket. Nu viser det sig at han skal have fjernet en kindtand, og jeg kan risikerer at der skal fjernes en til senere hvis den begynder at genere ham.

Samtidig ved jeg ikke engang om han overhovedet kan blive ridehest efter operationen af mus.

Hesten har efter jeg købt ham kostet temmelig meget, både til træning, tilskud og dyrlæger. Han har kostet så meget at min økonomi ikke kan flere store regninger.

Jeg er dog ikke klar til at opgive, hvis han ellers bare stadig var ret dum i adfærd, så ville jeg ikke være i tvivl.

Jeg synes der er så mange hvis'er, hvis han bare have bevist at han kunne blive en ridehest, hvis han bare have bevist at han kunne fungere i en hesteflok, hvis han bare have bevist at alt ville gå godt.

Hvis jeg vælger at aflive, så har jeg ikke råd til at købe en ny hest, og slet ikke den dressurhest jeg har sukket efter i mange år (og som jeg ville få i ham), at låne en hest er ret svær, de hænger ikke ligefrem på træerne. At undvære en hest er ikke godt for mit helbred.

Hvis jeg vælger at operere, kan det alligevel vise sig at være spildt, samtidig aner jeg ikke hvor jeg skal skaffe penge fra.

Hvis jeg vælger at operere, og alle hvis'erne blev fjernet, så ville jeg netop have min drømmehest hvor jeg kunne nå langt i dressuren.

Hvis jeg havde pengene, så var han opereret, for han er det værd at satse på, men er han så det værd at satse på når jeg ikke har pengene?

Der er kun en der kan beslutte det, og det er mig, men aldrig har jeg været så meget i tvivl.

Jeg skulle have ringet til dyrlægen i dag og bestille tid til aflivning, det er ikke sket endnu.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  I tvivl om min hest fremtid
  • #1   10. apr 2019 Jeg forstår godt, at du er i tvivl.

    Jeg tror selv, at jeg havde lænet mig meget kraftig op ad aflivning, hvis det grundlæggende problem lægger i sindet. Især hvis det kompliceres af, at du bare ikke har penge til flere dyrlæge regninger - og du vurderer at der er høj risiko for flere regninger. Det er ærlig snak, at man ikke kan bestille flere behandlinger hos dyrlæge og andre faggrupper, hvis man ikke kan betale...
    Og hvis du beholder ham vil hans driftsudgifter forsinke din opsparing til næste hest. Heste kan være effektiv medicin, og nødvendig for dig og mig.
    Men igen, jeg har ikke facit.
    Men jeg har et råd til, hvordan du lettere kan se balancen mellem argumenter for og imod.

    Tag et stykke papir.
    Fold det på langs, lodret og vandret, du har nu 2 x 2 felter.

    Øverst til venstre skriver du fordele ved at beholde hesten.
    Øverst til højre skriver du ulemper ved at beholde.
    Nederst til venstre skriver du ulemper ved at aflive.
    Nederst til højre fordele ved at aflive.

    Jeg har ikke facit, men den øvelse kan gøre det tydeligere for dig selv, hvad der er vigtigst.

    Pøj pøj med beslutningen.


  • #2   10. apr 2019 Altså... der er ikke råd til det dyrlæge din hest har brug for, derfor er den mest logiske løsning aflivning - i hvert fald som jeg kan se det smiley

  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #3   10. apr 2019 #2, ja, men det er efter der indtil videre er lagt over 40.000,00 kr. i regninger på hesten, så tror jeg der er mange som må give op. Kender ikke mange der kan fortsætte.

  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #4   10. apr 2019 Doctor Who, listen har jeg lavet og den hælder til en aflivning, der er for mange hvis'er, og min fornuft siger at jeg skal stoppe nu.

    Hvis jeg havde fået af vide hvad det kostede da jeg stop med hesten hos dyrlægen, så var den aflivet. Nu har jeg bare haft for meget tid til at tænke, og tænke er ikke altid godt smiley


  • #5   10. apr 2019 Kram herfra.

  • #6   10. apr 2019 Må jeg spørge, hvorfor kindtanden skal rives ud?

  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #7   10. apr 2019 Maria, det må du da godt. Der er sket skade på 2 kindtænder efter et spark. Den ene skal ud og den anden er indtil videre vurderet at den kan blive.

    Og det koster 7-9000 kr at trække en kindtand ud.


  • #8   10. apr 2019 Er det ikke evt muligt med en afbetalings aftale med dyrelægen ?

  • #9   10. apr 2019 Du er godt nok uheldig, troede heller ikke det koster så meget at rykke en kindtand ud smiley

  • #11   10. apr 2019 tænker jeg ville prøve at forhør mig lidt mere på dyrlægemarket. for syntes det lyder lige lidt i overkanten for at få fjernet et par tænder

    du har allerede brugt så mange penge på ham, så tænker at jeg nok ville give de sidste penge
    han er jo ikke selv skyld i denne nye skade
    det ville være noget andet hvis han igen var blevet umulig at ride

    desværre er det ulempen ved at have hest. min hoppe var i de første 3-4 år en fast patient hos min dyrlæge. hvad den hest ikke lavede.
    det er ikke sjovt men det er jo et levende dyr vi har må at gøre, og desværre går tingene bare ikke altid som vi har lyst til.


  • #12   10. apr 2019 Hvad siger din mave fornemmelse? Det er den du skal følge! ALTID!! mange trøstende krammere smiley

    Mvh TT


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #13   10. apr 2019 Min mavefornemmelse er at jeg siger farvel til ham, der er alt for mange ukendte faktorer, alt for mange hvis`er.

    Det var noget helt andet hvis jeg vidste han havde fungeret inden denne skade. Det ville være noget andet hvis jeg vidste han kunne blive ridehest og at han kunne gå med andre heste. Jeg har ikke engang siddet på ryggen af ham og han nåede ikke at vise at han kunne gå med andre heste, og hesten er for ung til at jeg synes det er forsvarligt at han fortsat går alene.

    Hvis der havde været over flere år jeg havde brugt så mange penge, så ville det også være anderledes, men jeg har kun haft hesten i 9 måneder.

    Da jeg skrev opslaget var det mest for min skyld, jeg skulle prøve om jeg kunne få mine tanker på plads, det er de ikke endnu, og et sted er de.


  • #14   10. apr 2019 Så er det det du gør. Pøj pøj med den svære beslutning. smiley

    Mvh TT


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #15   10. apr 2019 Jo tak, for jeg har så åbenbart 2 maver, for den anden mavefornemmelse siger at jeg skal kæmpe videre, at hesten er det værd smiley

    Og det er derfor det er så svært.


  • #16   10. apr 2019 Hvis vi forestiller os, at du tænkte "han er ikke mere værd, han skal væk og det uden at tøve længere!" - så havde du jo trukket det i langdrag, for længe, allerede og afskrevet hesten.

    Det, at du ikke har lyst til at aflive en hest fortæller mig om, at du trods forløbet holder af hesten - og at alle dine hesterelaterede drømme lever i bedste velgående.

    Det er godt! Det er gode tegn, hvis du IKKE har trukket ud så længe at hesten helt har mistet livskvalitet og det er et godt tegn, hvis din vilje og drømme ikke er slidt ned.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #17   10. apr 2019 Jeg holder meget af hesten, og har nok hele tiden gjort det, også da mine frustrationer var værst, ellers havde jeg heller ikke kæmpet så meget for ham som jeg har gjort.



  • #18   11. apr 2019 Du lytter ikke nok til dig selv og din mave fornemmelse. Du forveksler den med det kognitive, tanker der blandes ind.
    Gå ud på folden til hesten, sæt dig ned. Og forestil dig at den ALDRIG skal være her mere, du får den aldrig at se igen.
    Så går du din vej, ind i stalden, væk fra synet af hesten, også tager du en dyb indånding og rister følelsen af dig. Når der er ro på, gå ud igen, sæt dig på folden, og forestil dig at der kommer regninger dumpende ind, som er svære at få betalt, så der må leves på pasta og suppe med minimal hygge. Hvilken mave fornemmelse er værst og giver mest angst? Så har du dit svar.

    Vi skal ikke kimse af den betydning vores heste har for mange af os, vi kan simpelthen ikke have psykisk livskvalitet uden de. Men vi skal heller ikke regne med at alle har det behov for hesten som en selv. Og det er der intet galt i. Vi er forskellige. Det vigtigste er at man har det godt og får taget den rigtige beslutning vedr sit liv. smiley

    Mvh TT


  • #19   11. apr 2019 #18.
    Hej Karita.

    Jeg tillader mig at være uenig med dig.
    Når man prøver at lave en svær beslutning, så skal man være skarp på, at der er 3 slags god/slem.

    1) Teknisk. Det er en god bil, med en god motor i.
    2) Juridisk. Er det en god udlejer, som overholder lejeloven?
    3) Etisk / moralsk / skik og brug. Fx det er skik og brug at man behandler andre som de selv vil behandles.
    - og så kan man tilføje følelser, men det er et lag, der ikke står i lærebøgerne om nytteetik eller pligtetik...

    Anyway.
    Man skal helt klart være opmærksom på sine følelser.
    Jeg mener, at følelser er et argument på linie med økonomi osv.

    Men, let's face it.
    Følelser er ikke et argument, det trumfer alle andre argumenter. Følelser får ikke andre argumenter til at gå i opløsning.
    Især skal man være skarp på, hvad der findes af tekniske begrænsninger.
    Man kan godt føle, at man ønsker ting. Men hvis det ikke er teknisk muligt, så er ønsker en ting og muligheder noget helt andet.
    Især skal man være skarp på, om man gør alle personer, det handler om, en bjørnetjeneste, for at beskytte egne følelser og trangen til ikke at gøre ondt på sig selv, ved at tage en beslutning man selv hader, men som er nødvendig.

    Jeg har den fulde tillid til Trådstarter gør præcis det rigtige. Hun virker eftertænksom med det.


  • #20   11. apr 2019 Øv øv og atter øv smiley
    Jeg stod selv for et par år siden i noget af det samme ..

    Jeg købte en hest som jeg så en fremtid med..
    Ja, den havde mystisk adfærd som svingede dagligt, og som der bestemt skulle arbejdes med, men ikke noget som skræmte mig, tværtimod.
    Vi starter godt ud og det går så godt de første 7 uger, lige indtil en dag den skal lukkes ind til en ny flok.
    Det skulle vi alælldrig havde gjort !
    Hesten fik prygl af to andre heste, og blev skadet i skulderen ..
    Også startede en lavine af regninger fra dyrlæger, behandlinger, medicin, tilskud osv osv ..

    Jeg blev ved og ved og ved, i 10 måneder efter skaden, og på 10 måneder have den hest, jeg havde fået noget ud af i 7 uger, kostet os, på den dårlige side af 40.000kr..
    Hun havde en nerveskade i skulderen, som hver gang jeg forsøgte at genoptræne, blev ved at bryde ud igen, og hun blev urent gående igen og igen ..

    Efter 6 måneder begyndte jeg at væve rundt i hvad det bedste for hesten og jeg ville være, skulle jeg aflive hende, skulle jeg låne hende ud som foldven, skulle jeg lave et fø, skulle jeg sælge som avlshoppe ( hun havde tidligere lavet flere føl ), jeg kunne også beholde hende og lige prøve det sidste ..
    Og sådan kørte det bare rundt og rundt og rundt i mit hoved ..
    Min sunde fornuft var simpelthen forsvundet til sidst ...

    Efter 9 måneder og 3 ugers tid havde jeg igen tanken at jeg burde sige farvel og give hende fred, og mig ro i sjælen da det ikke kun skal være en frustration, bekymring og dyre regninger at have en hest ..
    Meeeen, nej, jeg kunne ikke alligevel, for hun var jo skøn, og hvad nu hvis det blev bedre, så jeg slap tanken igen ..
    Idag til min store fortrydelse !!
    Ca en uge efter disse tanker, fik min kære hest, pludseligt en hjerneblødning ..
    Det værste jeg nogen side har oplevet, og noget jeg ikke ønsker noget menneske skal opleve !

    Sååå, idag, er jeg ikke i tvivl, og er blevet så meget klogere og bedre til at lytte til min fornuft, og se det realiste, istedet for at lade mine følelser tage over ..

    Når jeg læser din tråd, når jeg læser dine svar, lyder det på mig som om du faktisk godt kender din beslutning, men at dine følelser bliver ved at trække i din beslutning !
    Hvilket jeg bestemt godt kan forstå ..
    Men, for at være helt tydelig i hvad jeg ser i det du skriver, så har du besluttet at det bedste er, at sige farvel til din drøm og din kære hest ..
    Jeg vil råde dig til at holde fast, og det vil jeg blandt andet, når jeg læser din historie, selv havde valgt at sige farvel !
    - der er mange usikre faktorer her, og der er flere ting at løse og arbejde med, uden garanti for noget godt ..
    Også havde jeg set på min hest, og tænkt at det er et svært liv, først operationer i benene, træning, ny skade på en fold, går ikke i en flok og det lyder som om det ikke er nyt, det er i mine øjne ikke et positivt hesteliv, og for mennesket ikke spor positivt at have hest på den måde ..

    Ingen mennesker kan tage din beslutning, men vi kan komme med vores syn på hvad der er realistisk, vores holdning til hvad vi ser du skriver mm.

    Jeg håber du beslutter dig for det bedste for din hest og dig, og at du får noget medvind med heste i nær fremtid smiley


  • #21   11. apr 2019 Hvis du ikke tænker, han kan fungere som selskabshest/foldbums, så du kunne sælge ham ad den vej, så ville jeg nok være på aflive holdet.

    På mig lyder det til, at du er kørt rigtig sur i det. Din drøm om drømmehesten er smadret til atomer, og det er ikke noget, man bare lige kommer sig over.

    Overvej dit eget helbred her: hvor mange timer mere, kan du lægge i ham, uden det tærer for hårdt? Og tænk også din økonomi. Du siger selv, du ikke kan klare flere store regninger. Så er en operation vel også helt udelukket.

    Jeg synes det er en skam, der er sådan et tabu omkring at aflive en hest. Hesten lider af mange fysiske skavanker, og det lyder også til, at der er noget oppe i dens hoved. Hvis ikke du kan afhjælpe det med de midler du har, så er der salg og aflivning. Og når man står med en hest, der ikke egner sig til et salg, eller som med stor sandsynlighed går en meget uvis fremtid i møde, så er det klart mest humant at slutte det. En død hest lider ikke.

    Hvis det er det, du vælger, så læg de penge, du plejer at bruge på ham hver måned til side, og inden længe har du Råd til en ny hest.
    Alternativt køb en ung direkte fra avler, så ved du med stor sikkerhed, hvad den har været igennem, så du ikke får flere ubehagelige overraskelser.

    Ridesporten er så dyr, så det skal fandeme være givende. Man kan ikke bare stå passivt på sidelinjen og se tiden an i evigheder. Slet ikke, hvis man ikke har ubefrænsede midler.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #22   11. apr 2019 Der er bestilt tid til aflivning i næste uge.

    Jeg stillede de vigtigste spørgsmål da jeg kom i stalden og opdagede at han nu står med en meget hævet sene.

    For hvis skyld bliver jeg ved? = min
    Er det rimeligt overfor hesten? = nej

    Jeg har aldrig holdt liv i et dyr pga mine følelser overfor dyre, og der er der jeg er henne nu. Det er for meget "mig" jeg tænker på.










  • #23   11. apr 2019 Dr Who - Du må meget gerne være uenig smiley men følelser er indiskutable, det er hvad man føler, og sådan er det. Og det er jo trods alt TS der skal leve med sit valg bagefter, også håber jeg hun vælger det som hun har det bedst med. For det er pisse ærgerligt at putte en masse ekstra penge i en hest, og leve et "kummerlig" liv imens, også ender hestens liv alligevel. Eller hvis hun nu får den aflivet, og ikke kan komme sig over det og fortryder handlingen resten af sit liv.
    Så derfor vil jeg gerne have at TS går og mærker efter hvad hun har det bedst med, for det er jo hun som skal leve med sit valg. Ikke os, så vi kan i princippet være ligeglad smiley
    Dog håber jeg at TS i hvert fald vælger død fremfor salg da det ikke er fair imod en dårlig hest..

    Mvh TT


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #24   11. apr 2019 TT, jeg kunne ikke drømme om at vælge et salg eller at forære hesten væk.

    Og selvom jeg er ked af det, så ved jeg at det er den rette beslutning jeg har taget, både for hestens skyld, men også for min egen skyld.


  • #25   11. apr 2019 Øv, hvor har du bare været uheldig.

    Synes nok også at aflivning er på sin plads her. Men inden du gør det; Har du forsøgt at ophæve handlen eller få et nedslag for de mus den havde?
    Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte en hesteadvokat og høre hvordan jeg står, INDEN jeg afliver hesten.
    Der går mange historier om heste solgt for få penge med mus eller andre fejl som kan tilbagedateres, hvor sælgerne har fået en regning på ikke bare salgssummen, men også alle de udgifter køber har haft. Så hvis du står og mangler penge til en ny hest, var det måske værd at undersøge. Måske kan du få lidt ud af det til en ny...


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #26   11. apr 2019 Gitte, det vil jeg ikke gøre, så skulle det være sket da det blev konstateret.

  • #28   11. apr 2019 må jeg lige spørger om det er den på 4 år du nu vil aflive?



  • #29   11. apr 2019 Ja, det har du nok ret i, men der kan ikke ske noget ved at høre ganske kort. Det plejer ikke at koste noget.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #30   11. apr 2019 Anja, jeg har kun 1 hest, så det kan ikke være andet.

    Gitte, kan ikke se hvorfor jeg skulle kontakte dem. I det øjeblik jeg valgte at opererer hesten for mus, der accepterede jeg at de var der. Samtidig kunne jeg ikke drømme om at skulle holde hesten som gidsel i en evt sag, og det ville ske.


  • #31   12. apr 2019 er du sikker på, at den ikke kan være foldbums eller selskabshest et eller andet sted? for mig virker det lidt forkert at aflive en 4-års, den har jo bare været super uheldig med skader (efter hvad jeg kan se)... den kan også blive solgt som chancehest, hvor den kan gå på fold som foldbums til den (måske, måske ikke) får mere styrke i kroppen og den begynder at komme sig. hvis den har skullet have boksro længe, er der jo klart at den har tabt muskelmasse, og muskelmasse = beskyttelse af sener og knogler. men det er jo bare mig, der ikke synes, at den skal aflives som 4-års, når der måske kan være flere år tilbage i den... forresten, har du ikke et forsikringsselskab der måske dækker nogle af disse udgifter(bare nysgerrig)?

  • #32   12. apr 2019 Maria C : så hellere sende den ud til en uvis skæbne? Hvor den kan ende som kastebold, fordi forskellige købere tror, de kan udrette mirakler og få "drømmehesten", for også at få deres drømme knuste? og så kan den blive solgt igen og igen, alt imens sindet også bliver ringere og ringere af stresspåvirkninger grundet flytninger, nye hesteflokke, forskellige håndteringer, operationer mv.

    Det forstår jeg personligt ikke. Der er ikke noget synd i at aflive en hest, hvis de har ondt, og man ikke kan tilbyde den noget optimalt. VI har valgt at domesticere heste, så VI har ansvaret for at tage os ordentligt af dem. Og det indebærer også at trække en streg i sandet, når nok er nok. smiley


  • #33   12. apr 2019 #31.
    Det farlige ved at sælge til at blive foldbums er, at en foldbums sjældent har høj økonomisk værdi, praktisk værdi eller affektionsværdi for køber.

    Så, foldbumser løber en risiko for, at deres pasning er mindre omhyggelig end de heste der holdes for et formål.
    Hvis alt går vel bor jeg selv på et husmandssted om 1-2 år med heste hjemme. Dvs jeg får brug for selskabsheste til min Aslan. Og jeg har faktisk ry for at passe på mine dyr. Skulle det være en som os to, der købte hesten?
    Men pokker stå i, om jeg vil have en småsyg, skadet, dårlig adfærd eller andre problemer i det dyr, jeg køber for at det skal være ukompliceret selskab.

    Det kræver tid og penge at færdigbehandle gamle skader. Og jeg vil ikke købe en selskabshest til Aslan, hvis selskabet skal stå på enefold. .
    Og jeg kan for langt lavere udgifter end forventede dyrlæge regninger købe en ukompliceret selskabshest.
    Så - hvem skal være interesseret i at overtage den 4 års til foldbums?
    Målgruppen er da folk, der enten ikke kan veje fordele og ulemper imod hinanden, når de søger selskabsheste - eller folk ikke kan adskille søde drømme fra rå realiteter.
    Sorry - og den målgruppe må ikke købe hest af mig.

    Jeg har ikke fan af, at man sælger syge dyr.
    Jeg bifalder, at man vælger mellem aflivning og selv at beholde. Medmindre man kender køber usædvanlig godt.
    Hesten løber en risiko, for man har ingen kontrol over en solgt hest.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #34   12. apr 2019 Maria, det er sagt meget godt af de andre, så har ikke flere bemærkninger til det.

  • #36   12. apr 2019 DD at de har en høj værdi sikrer dem ikke alligevel smiley
    tilbage under finanskrisen solgte vi Epona for en helt hæderlig pris til en lille springrytter, der ved Gud også havde god glæde af hende. Det salg fortrød vi aldrig ét sekund.
    Hun blev solgt igen, da hun voksede fra hende. Stadig til en helt i orden pris. Så er hun siden faldet og faldet i værdi, og hvis ikke vi havde skyndt os at slå til, så var hun havnet hos endnu en familie, der ikke kunne få glæde af hende til deres nybegynder døtre. Vi købte hende i januar for en tredjedel af, hvad vi selv solgte hende for... dengang i dårlige økonomiske tider.


  • #37   12. apr 2019 Canna

    Jeg tænker der er forskel fra en sund og rask hest 'sælges videre' til en hest der har skavanker eller koster under 1000kr pga markedets værdi.. De bliver bare kastet rundt som var de ikke en skid værd.. Hunden jeg nævner gav jeg gratis i god tro, men det var sørme også en fejl, for hun kunne jo få en der var sjovere lige pludselig og så smed hun ham til døden.

    Heldigvis kontaktede politiet mig og jeg fik ham hjem, og fandt et nyt hjem som skulle BETALE for ham denne gang. Og nu lever han t liv i sus og dus, følger ham tæt og har kontrakt igennem advokat denne gang for at sikre mig.


    Hvis jeg sælger en hest til 6 cifret tal, så tænker jeg at folk hel automatisk passer bedre på, end en hest til et 4 cifret beløb f.eks. Det er det jeg mener smiley


  • #38   12. apr 2019 Jaa, bestemt. Jeg tænker helt sikkert også, vi er i samme båd rent holdningsmæssigt smiley

  • #39   12. apr 2019 TS, jeg skriver jo bare, st jeg ikke ville bryde mig om at aflive en 4-års, når den måske kunne have en chance for at komme et sted hen og have det godt og så måske blive redet lidt på nu og da, ikke fordi jeg tvivler på at den ikke har haft det godt hos dig, jeg skriver også bare om nogle flere 'muligheder', men selvfølelig har du nok tænkt dem igennem. det kan også være, at jeg har misforstået noget i den her tråd, fordi jeg konkluderede at det lød som om den bare var uheldig.

    Canna, jeg skrev beskeden fordi jeg troede at hesten bare var uheldig og at der ikke var noget 'permanent' galt med den(altså at dens skader ikke var de samme som blev ved med at gå galt), har læst tråden igennem igen, og jeg kan se at jeg har misforstået noget, hvis hesten har adfærdsproblemer/bare er skør og lider af permanente og af de samme skader som aldrig/ikke går over, så er jeg fuldkommen enig.

    Who: selvfølgelig er der altid en stemme der siger, hver gang man sælger sin hest, bliver den nu passet på? der findes gode mennesker derude som passer på deres foldbumser/chanceheste, men er fuldstændig enig, ingen hest fortjener at blive kastebold.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #40   12. apr 2019 Jeg siger tak for jeres gode ord.

    Beslutningen holder jeg fast i, men hvor er det svært når mine følelser vil noget helt andet.

    Jeg er dog ikke i tvivl om, at hvis jeg vidste han kunne fungere i en flok og hvis jeg vidste han kunne rides lidt, så var udfaldet en helt anden (hvertfald inden han stod med hævet sene smiley )



  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #41   12. apr 2019 Maria, jeg kan godt føle dig i det du siger. Også selv om jeg har en anden holdning.

    I denne hest tilfælde er der for mange ukendte faktorer der spiller ind til at holde liv i hesten, jeg ved det lyder hårdt, men vær ikke i tvivl at jeg ikke synes det har været nemt

    Og hvad ville du tro hesten selv ville vælge, et uværdigt liv med frustrationer eller fred. Jeg er ikke i tvivl og det er det som hjælper mig igennem disse dage.







  • #42   13. apr 2019 jeg forstår godt hvor hårdt det må være for dig, også igennem hele processen, kram herfra og ønsker dig held og lykke i fremtiden. smiley

  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #45   4. maj 2019 Ark Anette, så går du igang her smiley





  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #47   4. maj 2019 Men i stedet for at antage, hvad med om spørge om jeg havde fået hesten undersøgt inden han blev sendt i træning.

    Det du vælger er at du finder en af mine få tråde, for så at "angribe" mig, måske i den håb at ramme mig på nogen følelser. D bare en antagelse jeg har, men det skal du nok få en masse ud af.

    Jeg er da nysgerrige efter at vide hvorfor du havde trang til at skulle kommentarer en tråd der ikke har været aktiv i flere uger.

    Og hvorfor der lige er mig og Dr. Who du skal kommentarer/ramme.

    Jeg forventer selvfølgelig ikke et ærligt svar, men en nyt "angreb" fra din side, for det er vist det du er bedst til.



  • #49   4. maj 2019 Ej kan I ikke være søde at tage jeres private uoverensstemmelser på FB eller måske i privaten smiley smiley

    Mvh TT


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #50   4. maj 2019 Anette,tak for svar.

    Og hvis du nu havde læst lidt mere, så havde du også kunne tænke dig til at hesten er aflivet, især da der var en tråd hvor jeg skrev at der var bestilt tid til aflivning så dine kommentarer var fuldstændig irrelevant.

    Så jeg har stadig den overbevisning, at du håbede at kunne ramme mig på en eller anden måde.

    Og igen, du kunne også have spurgt om hesten var tjekket af en dyrlæge, for så kunne jeg svarer, ja det var han, og der er kun ros for hesten.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #51   4. maj 2019 TT, nej tak smiley

  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #53   4. maj 2019 Gad vide hvor jeg har skrevet til folk ikke må skrive i tråden.

    Du er da velkommen til at skrive alt det du har lyst til, men så skriv noget der er relevant. Og det er da ikke særlig relevant det du skriver idet hesten blev aflivet for nogen uger siden, hvilket du ville have læst, hvis du ellers havde læst hele tråden.

    Venter med spænding på næste "angreb" smiley



  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #55   4. maj 2019 Da jeg gerne vil blive klogere på hvor jeg har angrebet dig, så må du gerne henvise til det sted, eller lad du bare være, for jeg begynder at kede mig, så du kan skrive alt det du har lyst til, hvis du kommer med noget jeg synes er relevant for denne tråds emne, så svarer jeg.

    Kan du prøve at have en god dag.


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #57   4. maj 2019 Ok, jeg prøver lige en sidste gang i håb om at kan trænge igennem.

    Da jeg oprettede denne tråd var hesten i live, senere blev den aflivet.

    Er der mere du skal have opklaret der har relevant for denne tråds emne? For det vil jeg gerne svare på.


  • #59   4. maj 2019 Anette P - Hvad er det du ikke forstår? Hvis du kigger på datoen for emnets oprettelse, så kan du se at indlægget er gammelt, og da TS oprettet det, levde hesten. Hesten er nu død... Forstået?!

    Mvh TT


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #60   4. maj 2019 TT, bare opgiv, Anette læser ikke det der skrives, men er kun ude i at vil provokere smiley

  • #62   4. maj 2019 Anette P.

    Der er ikke tradition for at slette trådene.

    Man lader det skrevne ord stå, så andre kan læse det og måske søge inspiration, hvis de senere i livet står i lignende dilemmaer.
    Eller også kan man bare læse med, og få noget at tænke over.

    Hestenettet.dk er mere udtalt, der er det teknisk umuligt at slette en tekst igen, når man har trykket send.
    Ideen er netop, at man forventes at stå ved sine ord i dag, i morgen og fremover.


  • #64   4. maj 2019 Helt ærligt Anette P !

    Spørgsmål eller råd til dette, hørte til for ret længe siden !

    TS tog efter nærmere tanker og overvejelser, og efter emnet blev oprettet, beslutning om at aflive hesten !
    Derfor er råd eller spørgsmål på nuværende tidspunkt fuldstændig underordnet !
    Og hvorfor i alverden skulle emnet slettes af den grund ?
    - andre i ligende situartioner kan jo måske bruge noget i tråde til et eller andet ..!

    Nu har jeg læst en del af det der er blevet skrevet mellem andre og dig i denne tråd, og jeg må indrømme at jeg finder dig en smule provokerende, og jeg kan kun undre mig over hvorfor ?
    - Jeg kan ærlig talt ikke se, hvor din irritation over TS ikke finder grund til at svare yderligere på noget opstår ?
    Dertil syntes jeg du fremstår noget ufølsom, du aner ikke hvordan TS har det ovenpå aflivning af sin hest, også vælger du, udfra min vurdering, at provokere dig til en reaktion og svar på det du vil vide !
    Og hvorfor ? Hvad får du ud af det ?
    Er det egen kedsomhed, mangel på indhold i dit liv, eller hvad handler det om ?

    En ting er helt sikkert, du fremstår som en enormt negativt menneske som ikke bruger dette site til noget positivt for hverken dig selv, eller andre brugere herinde !


  • #66   4. maj 2019 Helt seriøst, du har da tabt sutten fuldstændig Anette P !

    Hvis du vil vide hvad der er foregået i denne tråd, så kig først og fremmest hvornår emnet er lavet, LÆS SAMTLIGE SPØRGSMÅL, RÅD MM.
    Der vil du så se at TS har valgt at aflive sin hest EFTER emnet er lavet !

    Så vågn da lidt op menneske, det er vel det mindste man kan kræve hvis du så germe vil være med !


  • #68   4. maj 2019 Du må gerne syntes jeg gentager alle andre søde skat ..
    Dog er virkeligheden at jeg efter at have fulgt denne tråd fra den blev oprettet, har fundet den ganske fin og fuld af forståelse, lige indtil du begyndte på en stor gang gylle !
    Dertil at jeg er dyb modstander af folk der udelukkende er nedværdigende, provokerende og lign. i deres opførsel på sociale medier, hvilket jeg tager min ret til at give klart udtryk for !

    Det er enormt svært at respekterer din holdning om at jeg gentager andre, når det kommer fra en der ikke bestiller andet !

    Rigtig god aften til dig også, med håb om en bedre dag for dig imorgen !


  • #69   4. maj 2019 Anette p smiley

  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #72   4. maj 2019 I skal bare ignorere Anette, hun vælger at læse som det passer hende for at provokere.

    Uanset hvor meget tingene prøves at forklare, så vælger hun at ignorere det, og jo mere en reaktion hun får, jo mere grov bliver hun. Jeg er så sikker på at hun helt præcis ved hvor grænsen går til at der kan gøres noget.

    Jeg har en mistanke at hun bevist har prøvet at såre mig, dette er dog ikke lykkedes for hende, det der lykkedes bor hende er at jeg fik et godt grin.

    Jeg siger dog tak til jer der forsøgte, men det bedste er at ignorere hende.


  • #73   5. maj 2019 Helle A - Godt hun ikke har såret dig, på trods af jeg også tænker det er det eneste hun har forsøgt !

    Og ja, jeg tror, desværre, du har ret i, at hun bare fortsætter og fortsætter i samme mølle uanset hvad hvem forsøger at trænge igennem med ..
    Men sikke et frygteligt menneske der opfører sig sådanne, meget trist !

    Godt du tog den rette beslutning for dig og din hest, selvom det bare er så dødhamrende svært at stå i .

    Held og lykke med hyp / hypper fremover


  • Helle A
    Helle A Tilmeldt:
    sep 2011

    Følger: 1 Emner: 39 Svar: 182
    #75   5. maj 2019 Tak Fox

    Det var ikke nemt, men det helt rette at gøre.

    Ang den person, så følger jeg mit eget råd og ignorere hende smiley


  • #76   5. maj 2019 Hej Anette.

    Trådstarter har i starten af april efterlyst tanker om, hvad man skal tænke igennem før man evt planlægger aflivning.
    Du bringer tråden op 3 uger senere.

    Jeg er ret sikker på, at hendes beskrivelse skrevet i april, har beskrevet hendes situation i april.
    Det er logisk, at der i den mellemliggende tid er sket noget.
    Fx kan en planlagt aflivning være udført.

    Jeg synes selv, at det er rigtig god stil at lade en tråd blive.
    Her kan andre læse om de tanker, der løber gennem hovedet før en aflivning.
    Så kan læserne med lidt held være mere velforberedte, når den dag kommer de selv skal tage en hård beslutning.


  • #78   5. maj 2019 Anette P.
    Ud fra dit svar virkede det somom at du ikke havde forstået eller accepteret det grundlæggende træk - at man lader en tråd stå, så andre bagefter kan læse og måske udvide deres horisont.

    Så jeg prøvede at formulere det igen.


Kommentér på:
I tvivl om min hest fremtid

Annonce