{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.587 visninger | Oprettet:

Pris for part?? {{forumTopicSubject}}

Hej alle, jeg skal muligvis til at finde en halvpart til min vallak, men kan simpelthen ikke komme frem til hvad det skal koste hans mulige part. Håber der er nogen der kan hjælpe mig smiley

- Parten ville have ham 2-3 gange om ugen, måske mere i perioder/hvis parten ønsker flere dage
- Han er 6 år, DV, udannet til ca LA i dressur. Stor kapacitet og meget lærenem
- Han har været til 10 dressur stævner allerede, så nok et spændene emne for en konkurrence rytter
- Fuldpas, det eneste jeg krever ift stald, er at hans foder blandes og sættes klart
- 20 x 60 ridehus og et 20 x 70 ridehus
- tre 40 x 60 udendørs baner
- Det koster 2700 kr om måneden for opstaldning og 800 kr for smed
smiley

Hvad ville i sige jeg kunne kreve af en part? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Pris for part??
  • #1   11. aug 2019 Det afhænger grundlæggende af udbud og efterspørgsel.

    En tommelfingerregel er en syvendedel af de samlede faste udgifter pr ugedag parten har hesten.
    (men det er måske nærmere en Max pris)

    Dvs har parten hesten i fx 3 dage pr uge giver det 3/7 af de faste udgifter.
    Dvs i dit tilfælde ville 3 dage ugentligt være 1500 kr.

    Øhm.
    Det er mange penge!
    Spørg I din lokale omgangskreds hvad andre tager for at have part.
    Og juster efter det.
    For en god rytter, som det er godt for hesten at have, ville jeg være mere fleksibel med pris.
    -hvad er din motivation for at få en part?
    Gør parten dig egentlig en tjeneste? Så er det måske værd for dig at have part, selvom det er gratis eller tæt på??

    Du får pasning og træning, uden at betale for det.
    Rytter får adgang til en hest, uden at betale for det?
    Potato - tomato, I får alle noget ud af det.

    Hvis din reelle motivation er penge, så prøv at regn baglæns på, hvor mange/få timer der skal til at tjene det samme.
    Hvis du får 150 kr pr time, så har du tjent cirka det samme på to weekend arbejdsdage.
    -Nogle har part bare for pengenes skyld. De er ikke synderlig interesseret i det andet menneske eller har ønsket at parten er der. Skulle du tænke på en part som et nødvendigt onde - så få et bijob..


  • #2   11. aug 2019 Jeg tænker at min hest skal have part fordi jeg starter nu i 2.g og det kommer til at blive hårdt at få det hele til at passe, specielt det halve år op til at jeg bliver 18 og kan køre (derefter bliver det meget nemmere at få det hele til at gå op). Så jeg vil egentlig bare have en part til ham så han bliver brugt og hygget om de dage jeg ikke har tid/ikke kan overskue det.
    Jeg er meget interesseret i at have et tæt samarbejde med hans part, pengene er ikke lige det vigtigste for mig. Men tænker alligevel det kunne betale sig at kreve nogle penge af hans part, så er jeg sikker på at jeg finder nogen der virkelig er seriøs omkring det?


  • #3   12. aug 2019 Det afhænger enormt meget af området. Er der andre i stalden der har part på deres heste, og i så fald, hvad tager de så for det? 500-800 kr synes jeg ikke er urealistisk med gode faciliteter og intet arbejde smiley

  • #5   12. aug 2019 Jeg søger part, går også selv i gymnasiet og er lige startet i 3g. Jeg har ikke råd til at betale 1200/1500 kr for en part med fritidsjob og SU. Men 500/800 kr er langt mere overskueligt.
    Kan godt være at jeg økonomisk set ikke bidrager til det vildeste, tilgengæld er jeg en erfaren rytter med 13 år på bagen. Tidl springrytter nu dressur rytter, så jeg ville fx positivt bidrage med viderudannelsen af din hest. Så tror ved at sætte prisen for højt at du vil sortere unge ryttere som mig og andre fra. Hvorhenne i landet? Det har også noget at gøre med prisen.


  • #6   12. aug 2019 Dette er en spændende tråd - selv ville jeg ikke betale for en part. Men det handler om hvor mange heste der er pr. interesseret rytter(e). Jeg har aldrig betalt noget for en part, men jeg har hjulpet til (jeg har haft part flere steder og i mange år) - og havde jeg selv brug for en part, da jeg havde hest, så ville jeg tage det som en hjælp - både for hest og ejer, og ikke gøre det til en økonomisk gevinst.

    For mig er den ene tjeneste den anden værd - og der skal ikke været noget økonomisk indeblandet. Sådan er jeg opdraget smiley


  • #7   12. aug 2019 Jeg synes det med pris for part er enormt svært. Jeg har selv haft parter jeg ikke har betalt for, og ligeledes haft nogen jeg har betalt op til 1200 kr om måneden for. Nogen har jeg haft som var de mine egne, uden at betale en krone (udover undervisning) og andre har jeg betalt noget mere for, for at have dem 2 dage i ugen.

    Personligt ville jeg selv nok give en 6-700 kr for dét du tilbyder :))


  • #9   12. aug 2019 Det kommer meget an på hver enkelte. Jeg synes fint du vil kunne tage 5-800 for en part, men alt efter hvor meget det haster ville jeg sætte prisen i den lave ende.

    Pt. søger vi selv part til vores 3. heste. Parten vil få mulighed for at komme dagligt (omend kun ride 2-3 gange om ugen), samt bliver inviteret med til div. events bl.a. i udlandet (med fuld opbakning fra forældre hvis under 18), samt får selv mulighed for at deltage i forskellige klasser.
    Der bliver anlagt udendørs trail bane, samt er ridehus i gå/rideafstand, og der kræves intet arbejde.
    Vi kunne godt vælge at tage noget for det, men for os er det en win-win situation, og vi vælger derfor at lave vores part gratis.

    Jeg tror det er lidt som man føler det, samt hvad man selv har at byde på, samt hvilke forventninger man har til parten. Men ud fra hvad du skriver, synes jeg fint du kan tage mellem 5-800 kr. pr. mdr. Du kunne også sætte den til 1000, men så bliver det nok bare svært at finde en part.


  • #10   12. aug 2019 Nu kan min hoppe ikke alle de ting du nævner din kan - men jeg tager 500 kr for 2 gange om Ugen. Der skal kun ordnes foder som man selv skal give pågældende dag.

  • #11   12. aug 2019 Jeg tager 350kr dog på hygge plad men det er så også kun til sko og til vedligehold af min.ældre basse så ikke noget jeg tjener op langt fra og var kun for og få en seriøs part :)?

  • #12   12. aug 2019 Jeg søger part til min pony, Frida og har sat prisen til 500 kr./måned.

    - Parten kan ride alle de dage den vil (jeg bor i København mens pony står hjemme i Jylland) - dog vil jeg selvfølgelig gerne ride de få gange om måneden jeg er hjemme på besøg smiley
    - Parten skal om sommeren give vitaminbolcher de dage der rides, og om vinteren fjerne klatter (spåneboks) samt fylde hønet og vandspand.
    - Der er 20x60 ridebane m. lys samt et 15x25 ridehus på stedet.
    - Frida er en 8-års pintohoppe på 147, har gået LA1 mod heste til stævner og sprunget 100-110 baner til træning.
    - Der er mulighed for dressur, spring og tur - ingen stævner, da pony ikke kan gå i trailer.

    De 500 er fordi opstaldningen er steget da der kom ridehus og banen blev bedre, og da jeg ikke selv benytter dette, er det denne brug af faciliteter der betales af parten smiley


    Selv har jeg en part her på Sjælland - kan komme alle de dage jeg vil/har tid, ride lige hvad der passer mig (dressur, spring, tur er mulighederne), jeg skal ordne boksen når jeg er der, og så skal jeg selv betale for brug af faciliteter (vi har ikke faciliteter i stalden her på Sjælland) smiley
    Så det er jo meget forskelligt ift. hvad mange andre har kan jeg se, men nu fik du også lige mit input smiley


  • #13   12. aug 2019 Hmm det er altid et svært emne. Fordi det kommer an på så meget.
    Jeg ville egenligt gerne betale for bare at ride. Helt ukompliceret og stille og roligt, men uden det var rideskoleridning og uden det var turridning med guide fx. Jo det kunne jeg sagtens finde på - at betale for fx at trisse en tur i skoven eller lidt baneridning/undervisning for at finpudse min ridning. Prisen ville så ikke være så afgørende, men tænker man kan tage udgangspunkt i hvad en ridetur på et turridningssted koster og en ridetime på en rideskole koster og finde et tal ind imellem der. Det lyder jo ikke til at der er større forpligtigelser i den aftale du vil lave, så det er jo en luksus at kunne ride den samme hest til det man har lyst til (indenfor de aftaler I laver) uden at skulle forpligtige sig til mere et månedsbeløb og at sætte mad frem den dag man har redet.

    Jeg har selv heste og har dem hjemme og har ikke partryttere eller lign. Det er jeg heller ikke rigtigt interesseret i - fordi hvis de skulle rides af andre skulle det være på mine præmisser og for at tilføre dem noget jeg ikke kan eller gider og det ville jeg meget hellere betale en for, da jeg da ville være mere sikker på at kunne regne med det.

    Hvis at have part handler om økonomi, så ville jeg hellere skære gevaldigt ned på faciliteter og udgifter og afholde dem selv. Jeg ville aldrig holde hest på et måneds- til månedsbasis.



  • #14   12. aug 2019 Jeg har en part til en af mine heste, hun kommer 2 gange om ugen og betaler 200kr/mdr.
    Hun må alt, når hun har ham. Springe/dressur/tur/jordtræning/hygge/køre til strand/skov/ridehus eller hvad hjertet begærer. På stedet har vi (snart) oplyst ridebane, og helt geniale turmuligheder. Hesten er en eliminent turhest og parten nyder en god tur. Så det er helt perfekt. smiley

    Jeg søgte en part fordi tiden var knapt, og ponyfyren har tendens til at blive godt rund hvis ikke han motioneres jævnligt - i travle perioder kan jeg ikke nå det 5 gange om ugen - og der er parten en helt genial hjælp!

    Altså parten er for mig en hjælp, for at hesten ikke bliver fed: Og ikke noget jeg skal "tjene" på, og derfor er prisen for parten også i den billige kaliber - pengene hun betaler for parten går til fysioterapi en gang hver anden måned. smiley


  • #16   13. aug 2019 Synes mange kommer med nogle komplet urealistiske priser.
    Hvad koster det egentlig at gå til ridning 1 gang om ugen???
    Gang det med det antal dage parten skal ride om ugen plus lidt ekstra for den bedre kvalitet af hest. Så har du en yderst rimelig pris.
    Alt under rideskolepriser er ren foræring fra din side.
    Dr Who har også en god udregningsmetode. Og jeg synes ikke 1500 er meget for 3 dage om ugen.
    Derudover er det jo ikke sikkert at du kan få en part der ligefrem kan videreuddanne din hest. Men kan parten det, så er det selvfølgelig noget værd for dig. Alligevel er det ikke gratis at anskaffe og holde hest!

    Alt for billige eller gratis parter tiltrækker mange gange nogle useriøse ryttere som bare vil have en ridetur engang imellem. De seriøse ved hvad det koster eller får tilbudt gratis hest til rådighed mod videreuddannelse hvis de kan fremvise resultater.


  • #17   13. aug 2019 Svar til #16
    Jeg ved da lige så vel som alle andre hvad det koster at have hest. Jeg har selv været der - men der kan også gå forretning i det. Det kan sagtens være det tiltrække flere "useriøse", men fordi man punger ud er det jo ikke ensbetydende med, at man er "bedre" af den grund. Og nu kan hesten der beskrives altså ikke det helt vilde i mine øjne...den har startet stævner, ja - sidste år jf. https://go.rideforbund.dk/resultater/resultat-hest/rytter.aspx?horse=DRF.208333DW1301976, men det var D-stævner og ikke med nuværende rytter...Så hvad den har gjort med tidl. ejer skal i mine øjne ikke være noget der afgør noget ift. spørgsmålet her.

    Jeg ville tage det som en hjælp, hvis jeg nu af en eller anden grund ikke havde TID eller RÅD. Havde jeg ikke råd, så ville jeg ikke have købt den i første omgang. Havde jeg ikke tid, ville jeg søge efter en der havde lyst til at komme uden økonomisk udestående imellem...


  • #18   13. aug 2019 Gitte B
    Definer lige en useriøs part. Jeg ville elske at min part ikke kun rider, men nyder samværet med min hest. Og kommer hun ikke en enkelt gang imellem så går det også. Det handler vel om hvad man ønsker og forventer af en partZ


  • #19   13. aug 2019 Præcis emilie, og om man gør det for pengenes skyld eller hestens!

  • #20   13. aug 2019 Emilie:

    Min definition på en useriøs part er en som ikke kommer på sine dage men kun kommer når det passer, og en som ikke interesserer sig synderligt for sin ridning og hesten generelt. Sjovt nok er det som om betaling forpligter til at folk ønsker at "få noget for deres penge"

    Man kan sagtens være en seriøs og samvittighedsfuld skovtursrytter, som passer hesten til punkt og prikke og har noget selverkendelse angående sin egen ridemæssige begrænsning og tager hensyn til hesten derefter. Men sådanne personer har som regel også indsigt nok til at vide at det koster noget at holde hest.
    Får de tilbudt en part under kostprisen, er de som regel glade og taknemmelige i stedet for at hyle op om de gør hesteejer en tjeneste. Sådanne ryttere kunne skam også få lov at ride gratis hos mig, hvis det var fordi min stævnehest skulle have nogle lette skovture og jeg ikke selv havde tid. Og det uden at bukke og skrabe for nogen, men bare kom og vær glad.

    Desværre er der mange der overvurderer egne evner og dermed mener at de gør hesteejer en tjeneste. Faktum er, at ingen ryttere rider ens, og hesten bliver derfor lettere signalforvirret, hvilket hæmmer dens uddannelse. Man skal derfor være et uddannelsesmæssigt kvantespring foran hesteejer, hvis man med rette skal mene at man gør den en tjeneste.


  • #21   13. aug 2019 Gitte
    Jeg er til dels enig i din første kommentar, og så alligevel ikke.
    Ja, det koster at have hest, og derfor er jeg helt enig i, at en part bestemt ikke SKAL være gratis. For som du siger, nej man gør ikke nødvendigvis ejer en kæmpe tjeneste med mindre man er rigtig dygtig. Men jeg er ikke helt enig i, at det skal koste prisen på rideundervisning x antal ugedage, for forskellen er jo netop, at man ikke får undervisning, og dermed mulighed for at udvikle sig med hjælp på siden. Jeg synes gerne det må være dyrere end alm undervisning, men ikke nødvendigvis ganget op med antal ugedage smiley


  • #23   13. aug 2019 Så fordi der er penge imellem ejer og part så er man mere seriøs? I så fald, så bør man SERIØST overveje om man i grunden har råd til at have et dyr, der kræver dét som den nu engang kræver....

  • #24   13. aug 2019 Kathrine:
    Nej, penge mellem ejer og part er alene ingen garanti for at parten overholder sine forpligtelser. Men der er en tendens til at når man har givet penge for noget, så sørger man også for at få noget ud af det. Og tro mig. Jeg taler af erfaring!!!

    Hvorfor skal hesteejer betale for partens hobby (ridning) ???
    Hesteejer står alene med udgifter til dyrlæge og alt det andet, hvis hesten skulle blive syg eller skadet, så det er næppe pengemangel der får en hesteejer til at tilbyde part. Der er parten jo fri til at finde en anden hest der kan rides, og hænger ikke på den slags udgifter. Derudover er der hestens anskaffelsespris, udstyr, forsikring osv. som slet ikke er inde i regnestykket. Det har parten da glæde af alt sammen, helt uden betaling!
    Så hvorfor skulle det være forholdsvis billigere at have part end de daglige udgifter?


  • #25   13. aug 2019 Kathrine
    Tror nu ikke det er det der menes.
    Man har bare tendens til at være mere bundet af noget man betaler for. Jeg har haft et par gratis parter til min pony, og de glemte altså deres ansvar (som var at ride mindst 2 gange ugentligt, da min pony har brug for motion), og begge gange har jeg stået med en forfangen pony. Det er ikke partens skyld alene, da det i sidste ende er mit ansvar, men parten var gratis, og jeg har begge gange pointeret at der var den fordi, jeg havde et krav om motion 2 gange ugentligt.
    Nu har jeg en part som "betaler" ved at ordne min stald fast en gang om ugen, og alene det gør, at hun tager ansvar og kommer når hun skal smiley


  • #28   14. aug 2019 Thomine:

    Hvis du læser mit tidligere indlæg, kan du se at der er mange regninger man er fritaget for som part. Så regningerne deles da overhovedet ikke lige med de 12-1500 du nævnte tidligere at du ikke ville betale. Og din bemærkning om at være hesteejers pengemaskine, falder da helt til jorden hvis du mener der skulle være forretning i det. Har du måske betalt halvdelen af hesten købesum og udstyr? Skal du betale forsikringer og dyrlæge? Kan du ikke sige parten op hvis den bliver skadet?
    Du betaler for at ride på en andens hest efter aftale. Ikke andet!
    Hvad får dig til at tro at du skal være medbestemmende omkring foder, træning og opstaldning? Det er ikke din hest! Og så længe du ikke står med ansvaret og hænger på dyrlægeregningerne og alle hestens udgifter i et måske meget langt sygdoms- eller skadesforløb, så skal du ikke blande dig i det, så længe det fungerer.
    Hvis din opfattelse af træningen ikke harmonerer med hesteejers, så skal du finde en anden part. Alt andet vil være synd for hesten.
    Hvis du vil bestemme så meget, må du købe din egen hest, og så garanterer jeg for at du ikke kan nøjes med 12-1500 og end ikke det dobbelte, om måneden når man gør regnestykke op med alt!


  • #29   14. aug 2019 Gitte B.

    Har du prøvet at være part?
    Som part skal man leve med, at man har præcis lov til at gøre og bestemme det, som hestens ejer giver dig lov til. Ofte står man med følelsen af, at man ikke har indflydelse på det, som betyder noget - og den magtesløshed må man bare leve med. Selvom hestens ejer er et reelt menneske, så har man som part minimal indflydelse og magt.
    Det er jo sådan det er. Og - det kan måske heller ikke være meget anderledes.

    Men netop derfor er det meget mere værd at have egen hest, end at have part.
    Og prisen for den manglende indflydelse er netop grunden til, at det kan være svært at få en god pris for en part.
    Merværdien af egen hest (og derfor vilje til at betale) kan ikke sammenlignes med part, det er jo derfor så mange er villige til at betale for egen hest.


  • #30   14. aug 2019 Gitte B, jeg væmmes lidt ved det du skriver. Helt ærligt. Jeg betaler ikke en krone for at ride og har aldrig gjort det. Udover på rideskole og self. for undervisning.
    Siden jeg var 14 år har jeg uden den store forældreopbakning cyklet 7 km hverdag for at passe min part. Da han stod skadet og ejer mistede interessen for hesten fordi hun havde 2, kom jeg troligt hverdag og mugede ud og hyggede med hesten selvom den ikke kunne rides. Jeg har deltaget i ind og udluk på gården på ligefod med hesteejere. Slidt og slæbt for at genoptræne hesten, for så at få afvide at hesten nogle måneder efter endt genoptræning, blev solgt. Tror du lige man føler sig snydt? trampet på og ked af det?
    JA!

    I 2 år samtidig med skolen og fra jeg var 14-16 var jeg hverdag ude og passe en hest. betalte ikk en krone for det og jeg gjorde alt arbejdet. Ja hesten var dygtigere end mig MEN 1. den var skadet 2. jeg lærte utroligt meget. 3. jeg kunne ALDRIG drømme om at være useriøs. Ja, der er sikkert andre der vil blive mere seriøse hvis penge kom in i billedet. Men at skære alle over med en kam det er godt nok for tarveligt.

    Tilmed da ejer faldt af hesten og var sygemeldt med brækkede lemmer i over 4 måneder passede jeg 2 heste hverdag! Hun betalte for hele festen, men jeg lavede ALT arbejde. Og jeg gjorde det glædeligt, jeg har aldrig lært så meget. Og gjort mine egne erfaringer!

    Undskyld mit lange opslag, men havde lige brug for at pointere at man IKKE kan skære alle over med en kam.



  • #32   14. aug 2019 NiKoline:
    Hatten af for din indsats. Sådan nogle pligtopfyldende mennesker er der efterhånden langt imellem og hvis du læser et af mine tidligere opslag, vil du også se at jeg ikke skære alle over en kam. Jeg svarer bare på Thomines indlæg.
    Jeg har skam også været der. Som barn red jeg bl.a. ponyer hos en køremand, gratis, og havde en næsten som min egen (nej, jeg bestemte ikke noget om foder, opstaldning, smed og dyrlæge), men betragtede den næsten som min egen. Da jeg havde været på sommeferie glædede jeg mig til at komme ud til ponyen, men da jeg kom, var den væk. Solgt! - Så jo, jeg har været der og forstår godt hvordan du føler. That's life.
    Havde jeg haft en betalingspart på ponyen, havde jeg i det mindste haft et opsigelsesvarsel... Nu havde jeg "kun" lært noget.

    Dr Who:
    Hvad er det du gerne vil have magt over? Hvis hesten fungerer og udstyr og faciliteter svarer til dine forventninger, hvorfor så blande sig i alt andet?
    Hvis det ikke fungerer og det ikke kan løses, så find en anden part.

    Charlotte A:
    Lige mine ord smiley Kan desværre kun give en thumps up smiley


  • #33   14. aug 2019 Fx bliver jeg ked af det, når ejer sender hesten på sommergræs.
    Læs - ikke faciliteter til at jeg kunne ride i juli måned. Men jeg kunne stadig snakke med hende, nusse og hesten havde det jo godt nok. Jeg overlevede da, men det var en streg i regningen.

    Jeg blev meget ked af det, dengang jeg havde en god Vallak som part. Han havde altid gået med sko, specialsko de sidste to år. En dag kom jeg, gik ned og hentede ham på folden. Han var så ømtået, at han dårligt kunne følge mit gåtempo hen over græsmarken. Ejer havde bedt smeden tage skoene af. Mit hjerte blødte. Jeg havde intet fået at vide, før jeg spurgte hvorfor han ikke havde sko på, og om hun vidste hvor øm han var.
    Er par måneder senere blev han forresten solgt. Til en af mine veninder, som jeg ironisk nok selv havde præsenteret for hestens ejer og (med ejers accept) vist min parthest til. Jeg fandt ud af det, da jeg kom ned til hesten og min veninde var ved at prøveride en sadel på min parthest.
    Nejnej, det synes de ikke der var noget mærkeligt i??

    Mine valgmuligheder?
    Sig op - eller accepter vilkårene.
    Din stilling som partrytter er altid meget udsat.
    Mine oplevelser er ikke usædvanlige. Derfor er parter ikke ret mange penge værd.

    Ovenstående gør ondt, for jeg knytter mig jo til dyrene.


  • #34   14. aug 2019 Ja, okay. Men altså jeg leder fx efter en part ligenu da jeg er flyttet. Men har simpelthen måttet opgive fordi det er umuligt at finde.
    Mine krav er:
    - sød hest der kan sin grundressur.
    - mulighed for undervisning
    -. mulighed for skovtur
    - mulighed for dressurstævner eller springstævner.
    - mulighed for spring en gang imellem. Måske en gang om måneden eller deromkring..

    Syntes ikke selv det er urimelige krav, men tilsynladende er der ikke en mulighed at finde en part der kan opfylde det jeg gerne vil. Nogen har før sagt, at jeg kan nøjes. Men har prøvet at nøjes og der er det at min interesse for hesten daler og jeg skal tvinge mig selv til ikke at være useriøs.


  • #35   14. aug 2019 Dr Who:
    Mennesker med flosset moral, findes desværre alle steder.
    Jeg mener at det er hesteejers pligt at så vidt muligt holde hesten i ridbar stand, når man har en part på den. Dvs. at man ikke pludselig fjerner skoene, så hesten ikke kan rides. Hvis man fjerner skoene efter smedens anbefaling, kan man forvente en periode hvor hesten ikke er fuldt ridbar, og bør derfor informere sin part om at den næste måned bliver med nedsat ridetid og derfor nedsat (eller ingen) betaling.
    Du betaler jo for at ride. Basta!

    Det er en god ide at forventningsafstemme inden man laver aftale om part.
    Skal den på sommerfold et andet sted, og hvor længe? Må man starte stævner?
    Er der en tidsbegrænsning på parten? Hvordan skal den trænes (dressur, spring, western, skovture)? Er der undervisningspligt? Må man ride i trafikken? osv osv.


  • #36   14. aug 2019 Gitte B.
    Problemet er bare, at man har en aftale - indtil hestens ejer ændrer reglerne.

    Jeg er god til at snakke med folk.
    Og professionelt trænet i at spørge systematisk ind og bruge klar kommunikation og forventningsafstemning qua min branche.
    Jeg har altid følt mig tryg ved vilkårene for samarbejdet med hestenes ejer - og så bliver man bare overrasket senere.

    Du siger det selv "men hvad er det egentlig du vil have magt over?"
    Jeg har aldrig mødt en hesteejer, der har haft til intention at forhindre mig i at ride, eller til intention at skade mig.
    De gør bare som de plejer / hvad der dækker deres behov /løser det problem, de ser.
    De er ikke onde.
    Det er bare mig, der kom i klemme.
    Og ultimativt, jeg har ikke haft magt til at forhindre det.

    Sådan er livet som part.


  • #39   14. aug 2019 Charlotte
    "Og vilkår og betingelser er man forpligtiget til at aftale, fra begge sider."
    -Du har fuldstændig ret. Som ejer kan de bare til enhver tid ændre vilkårene - der er jo deres hest.
    Som part kan man kun ændre på, om man fortsætter/accepterer eller siger op.
    Så, ved ændringer forsvinder det bilaterale normalt.

    "uden egentlig beregning/ og medbestemmelse ang beslutninger der vedkommer hesteejer alene."
    Ejer har magten. Ja. Med magt føkger ansvaret. Ja. Og med magt følger pligt til at betale. Det bliver komplekst/ stille store krav til samarbejde, hvis part og ejer havde 50/50 procent magt og beslutningsret.
    Men, facit på beslutninger er derfor at part ofte er helt eller delvist udenfor indflydelse og måske først meget sent informeres. Og beslutninger derfor tjener ejers interesser godt, det er ofte en bivirkning hvis de tjener parten.
    -og det er jo kernen i, at folk som mig føler sig sårbare og går fra part til egen hest.


  • #41   14. aug 2019 Sådanne indlæg om partens pris er lige så informative og diskussionsudløsende som “hvad skal min hest koste” smiley

    Der er pænt delt op i næsten to rene lejr - nemlig at hestens ejer skal tage mellem 1-3000 kr for 3 dage om ugen, til at en part altid gør hestens ejer en tjeneste og den skal være gratis smiley
    Herefter går det lystigt afsted med, hvorfor den ene lejr mener at der skal betales for slid og brug af hesten, og andre mener at de som sagt gør ejer en tjeneste - krydret med historier om at jeg betalte 3000 kr om måneden til jeg betalte 0 kroner.

    Ofte vil ejer af parten/sælger af hesten gerne høre et bestemt tal - skriver folk parten skal være gratis/hesten skal maks koste 15.000 kr, så går diskussionerne i gang - og da ingen af hos har set hesten, prøveredet den, mødt ejeren ifht kemi, set fasiliteterne ect, så bliver det jo hurtigt til den sædvanlige principielle diskussion. Så om du skal have part eller sælge din hest er resultatet det samme - man kan ikke få et svar på et diskussionsforum på nettet smiley

    Skal man have en part eller sælge en hest, så forhør dig hos dem som er på stedet hvor hesten står. Hvad tager de for en part ? Hvad synes din underviser din hest er værd ?
    Hvis du gerne vil have 3000 kr/måneden for en part - så ønsk det og se om der kommer nogle interesseret ? Vil du have 0 kroner for det - så gør det og vælg mellem dem som henvender sig.
    Prisen på en hest eller en part er individuel - og begge parter i “handlen” skal være tilfredse med prisen ifht hesten så nemt er det.
    Og er der ingen den henvender sig pga prisen - ja så er den for dyr smiley

    Mvh Charlotte


  • #42   14. aug 2019 #40.
    Men min pointe er jo også - ejer bestemmer. Sådan er det.
    Men, en del af prisen for at have part er, at man knytter sig til dyret, men magten, æren og indflydelse skal man leve med, ikke lægger hos en som part.
    Øvbøv. Sådan er det.
    Og derfor er folk ikke villige til at betale i samme grad, som de betaler for ejerskab.


  • #43   14. aug 2019 Altså, der er altså ingen her som på noget tidspunkt har skrevet at udgifterne skal deles ligeligt. Tværtimod er det hele tiden blevet pointeret at der er utallige udgifter som parten er fritaget for. Men at bede om de forholdsmæssige drifts udgifter dækket kan jeg på ingen måde se er ublu. Disse udgifter vedrører kun opstaldning, foder og smed. Og med forholdsmæssige mener jeg 1/7 af disse udgifter pr ugedag parten må ride, eller det samme som det koster at ride på den lokale rideskole, pr ugedag (som tit er udregnet på den måde hvis de ikke indregner lokaletilskuddet som en hesteejer jo ikke får). Dette er udgifter som er direkte relateret til hestens arbejdsmængde (som parten tager del i) og de faciliteter der er til rådighed. Intet andet!
    Så uanset hvordan denne diskussion har vendt og drejet emnet, er der aldrig nogen i tråden som har nævnt at udgifterne skulle fordeles ligeligt.


  • #44   15. aug 2019 Mine parter betaler kun for smed! men jeg har så også hestene stående hjemme... jeg har aldrig selv givet noget for at have part på nogens heste/ponyer uanset om jeg har uddannet dem eller bare været til hygge....



  • #45   16. aug 2019 Jeg har gratis part. Har haft part på den samme pony i snart 8 år, siden den var 6 måneder gammel. Jeg har betalt for egen undervisning ca hver 2 måned, 50 kr pr gang, betalt for det udstur jeg selv ønskede, hvis jeg ikke synes det ejer kunne stille til rådighed var nok. ??
    I forbindelse med dette har jeg købt dressursadler, trenser, underlag, gamacher o.s.v. ?? Ejer er turrytter, derfor har jeg alene stået for grundridning i forbindelse med tilridning, samt indspringning. ?? Jeg synes bestemt jeg tager ansvar og har gjort det, selvom jeg kun var 13 da jeg fik parten. Jeg skal ordne boks og foder når jeg er der, da han var mindre var der ikke meget i det for mig, da han jo ikke kunne rides. Dog syntes jeg bare samværet med hesten var det værd. ?? Jeg har den 4 gange om ugen, nogle gange mindre, hvis ejer har travlt med fx arbejde. Men jeg er SÅ taknemmelig for den gratis part, da jeg er udeboende studerende og har valgt at prioritere at have bil. ?? Derudover er ejer en god ven af familien, som jeg har kendt siden jeg var 4 år gammel, altså i 17 år nu ??
    Men for at svare på spørgsmålet tænker jeg de ca 500 kr for mig i sådan en situation ville være maks, da jeg har fået mulighed for at ride forskelige heste gratis, og de alle har været inkl pasning af boks. ??
    Held og lykke med at finde en seriøs part, som passer til dig og hesten ??


  • Vibeke R
    Vibeke R Tilmeldt:
    sep 2016

    Følger: 2 Svar: 1
    #47   16. aug 2019 Jeg søgte efter en part til min islænder 2 dage om ugen. Jeg har for opstaldning og smed udgift på 3000 kr pr. mdr. Jeg ønskede 700 kr. Vi har ridehus, bane, sø og skov op til stalden med mulighed for at ride i flere timer. Ovalbane i rideafstand og undervisningsmuligheder. Jeg fik kun henvendelser fra nogen som ville ride gratis eller nogen som kommenterede på det urimelige i at jeg overhovedet ville være bekendt at tage betaling for det. Der var et par stykker som henvendte sig og ville betale, men hvor de vejede for meget til min islænder. Så jeg rider selv smiley Vi holder til i Sorø.

  • Emilie O
    Emilie O Tilmeldt:
    jul 2013

    Følger: 1 Emner: 1 Svar: 1
    #48   16. aug 2019 Jeg giver 700 for min part, og jeg har ham fast mandag og tirsdag og så hver anden fredag, lørdag og søndag. Men det er jo meget individuelt ???????

    På min gamle part betalte jeg for smed


  • #49   16. aug 2019 Jeg har haft en del forskellige parter over årene (20+ år faktisk, startende som teenager), det har været mellem gratis og 500 kr/måneden, ofte mindre jo mere staldarbejde, der var, men ikke altid. Mit indtryk er også at pris kommer en del an på hvor i verden det er, i storbyområderne/sjælland ofte lidt dyrere end jylland og fyn.
    Hvis jeg fx skal give 1/7 af hestens pris for en gang om ugen vil jeg så have lov til at bestemme helt hvad der skal ske den dag, vil jeg så sige. Dvs. at jo billigere jo mere følger jeg ejers anvisninger ift ridning, og jo dyrere jo mere vil jeg have lov at have min mening hørt.
    Pt har jeg en dejlig part 1-2 dage om ugen for 300 kr., hvor jeg står for udmugning, foder etc., og der er en ridebane og fantastiske naturområder lige ved døren at ride i (hvilket jeg vægter). For mig ville det være ligegyldigt om hesten kunne starte stævner eller ej, det har jeg alligevel ikke tid eller energi til. For andre betyder det meget.

    Ift den med gratis vs. useriøs så er jeg noget uenig. Min forrige part var gratis, uden staldarbejde, og jeg kunne ride så meget jeg ville, da ejer havde 3 heste, og manden en tilridningsstald, så hun tog bare en anden hest den dag så smiley Jeg var stadig der ligeså ansvarlig, god til at give besked hvis der var “noget” med hesten den dag eller hvis jeg af en eller anden grund ikke kunne komme som aftalt, og lige så omhyggelig og omsorgsfuld med hesten, som hvis jeg havde betalt 1000 kr/mdr. Den slags tror jeg handler om folks personlighed mere end deres pengepung. Jeg har mødt hesteejere, der tog en 1000 kr for parten, og som stadig brokkede sig over deres upålidelig part smiley

    Jeg har part fordi jeg ikke har tid eller råd til min egen, eller lyst til at have min egen. Jeg har en anden hobby der optager pladsen. Men jeg elsker mine 1-2 ugentlige rideture og omgangen med hesten, og kan ikke undvære en hest (det er forsøgt over kortere perioder, med for stor travlhed), det lader mig op og giver energi. Men jeg ville ikke give 1000 kr. for det, det er simpelthen ikke en prioritet, og jeg ville kunne finde noget der var billigere og vælge det, hvilket bringer mig tilbage til det fremragende første svar du fik; det handler om udbud og efterspørgsel smiley


  • N
    N Tilmeldt:
    sep 2017

    Følger: 1 Emner: 7 Svar: 15
    #50   16. aug 2019 Det er der maaaaaange meninger om haha. Jeg har haft part hvor det var 3 dage til 500,- men også et sted med 2 dage til 200,-

    Jeg ville, ligemeget uddannelsesniveau aldrig give over 500. Da jeg ser part som en hjælp til ejer mener jeg ikke at part skal betale overhovedet i nærheden af opstaldningspris.


  • Fahrenheit
    Fahrenheit Tilmeldt:
    jan 2016

    Følger: 1 Svar: 1
    #51   18. aug 2019 1200-1500 kr. for 3 dage ugentligt er fuldt ud rimeligt for de faciliteter/den hest du vil tilbyde part på smiley

    Jeg fik 1200 kr./pr måned for 3 dage ugentligt på en næsten rå unghest på et sted uden ridehus eller ridebane. Hun måtte ride dressur/spring/tur som hun ville. Parten betalte selv facilitetskort på nærliggende gård, og red på landevej i al slags vejr for at komme til stedet. Derudover skulle hun også muge de dage hun red. Alle var tilfredse og glade ved løsningen smiley

    Min anden hest havde part 2 dage ugentligt for 1000 kr/måned. En dag til skovtur og en dag til dressur om ugen. Her mugede parten også på sine dage.

    Det er dyrt og tidskrævende at have hest. Det er mere end rimeligt at din part betaler et tilsvarende beløb for de dage hun/han har. DU står med hele risikoen. Hvad hvis din part rider voldsomt på din hest så den bliver totalskadet? Eller hvis parten falder af i skoven og hesten løber ud foran en bil og skal aflives? Da står DU med tabet. Parten har ingen værdi/risiko forbundet ved hesten. Parten skal ej heller betale til dyrelæge hvis hesten bliver syg/skadet men kan derimod blot shoppe videre til den næste hest.


Kommentér på:
Pris for part??

Annonce