{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
693 visninger | Oprettet:

Når samvittigheden nager.. {{forumTopicSubject}}

Når den dårlige samvittighed nager..

Puha. Jeg har simpelthen så dårlig samvittighed over for min pony. Og desværre banker jeg mig selv i hovedet for det, utallige gange i løbet af en dag.
Hun står et sted hvor hun bliver passet og plejet efter alle kunstens regler. Hun får sit foder, hø, vand, hun har en stor tør boks, en dejlig foldkammerat og staldmutter kontakter mig hvis der er det mindste med hende (hun har bronkitis).

Men på grund af min psykiske og fysiske tilstand, så er jeg ikke særlig tit ude ved hende. Er jeg heldig, og inde i en 'god' periode, er jeg der måske 3 gange på 14 dage. Og jeg vil så gerne mere ud til hende. Men når kroppen ikke tillader meget andet end at ligge i sengen grundet smerter, eller hovedet er propfyldt med dårlige tanker, så spænder det ben for mig at komme afsted.

Heste er heldigvis et taknemmeligt dyr. De er glade, når bare de får deres basale behov opfyldt - og det får hun.
Men samvittigheden nager stadig, og tit har jeg bare lyst til at begynde og tude fordi jeg føler mig som verdens dårligste heste ejer. Nogen gange tænker jeg på at låne hende ud. Men jeg kan simpelthen heller ikke leve uden hende, selvom jeg ved det lyder mærkeligt når nu jeg er så lidt hos hende.

Åh ha. Hvad fanden kan man gøre?..


Kommentarer på:  Når samvittigheden nager..
  • #1   9. sep Du skal lære dig selv at det er helt ok og du ikke behøver have dårlig samvittighed smiley

    Nogen perioder er bare dårlige og overskuddet er måske ikke så stort især ikke hvis man både er plaget af smerter og et presset sind, men så længe hun får mad, vand, fold tid og en ren boks så er hun glad.


    Du får hverken mere overskud eller mindre smerter ved at have dårlig samvittighed, tvært i mod.


  • #2   9. sep Det er jo det, og staldmutter siger også at jeg ikke skal banke mig selv i hovedet. For hun hed selv hvordan det er med psyken osv.

    Men når man har været vant til at man sagtens kunne fx cykle 15km i pis-øs-regnvejr for at komme hen til hesten hver dag, man gjorde det uden at fortrække en mine, og man kunne ride 3-4 heste om dagen uden smerter.. Nu kan man knapt skridte en tur på 1km uden at man ligger brak 2 dage efter fordi det gør så ondt.. Så synes jeg dæleme at det er hårdt ??. Selvom jeg prøver at minde mig selv om, at hendes behov BLIVER opfyldt.


  • #3   9. sep eventuelt find en part til hende som kan komme og nusse og hygge med hende et par gange i ugen smiley så har du måske selv mere overskud fordi du ved at fx de 2 dage der bliver hun nuller og puslet om til når du selv skal derud

  • #4   9. sep Det har jeg også overvejet, men det er en privat stald med kun mig som opstalder og staldmutter har selv 3 heste. Så jeg ved ikke, om hun er interesseret i at der kommer en eventuel part uden at jeg er der.
    Oveni så kan leddene til foldene være lidt indviklede hvis man kun er en person, så ville ikke selv være tryg ved at have en fx 12 årig pige til at rende rundt alene derude, hvis staldmutter ikke er hjemme eller jeg ikke har overskud til at tage derud og hjælpe


  • #5   9. sep Det kan jeg godt forstå. Jeg har selv haft det rigtig svært med slemme depressioner og døjer rigtig meget smerter. Det tog mig rigtig lang tid før jeg kunne slippe den dårlige samvittighed, men slippes skal den. For du får det bare værre hvis du hele tiden går og stresser over at du ikke er der nok for din hest.
    Jeg rider stort set aldrig mere og min hest er mere eller mindre pensionist, med undtagelse af en ridetur i ny og næ, men så længe han får mad, vand, massere af fold tid og en ren boks, så er han tilfreds.


  • #6   9. sep Prøver også virkelig på at slippe den, og slippe bekymringerne. Men åh ha ??.
    Mit håb er/var, at jeg fik overskuddet igen og kunne komme til at ride igen på et lidt mere seriøst plan. At det så nok ikke bliver på Natash, må jeg jo så tage med.


  • #7   9. sep Overskuddet skal nok komme tilbage. Måske ikke lige foreløbig, men det skal nok komme. Når man har det svært psykisk, så det bare meget op af bakke, men heldigvis ændre der sig. Man skal bare passe på sig selv.

  • #8   9. sep Tak. Jeg vil prøve at huske det!

  • #9   9. sep kender det for godt.
    har selv 2 slags gigt, astma, dårlige nyrer(dialysepatient) en diskopolaps + div andre sjove ting.
    og har både overvejet at sælge hestene mm

    MEN jeg elsker mine heste, og jeg ved at de hygger sig. Nu har jeg dem hjemme så det er nemt for mig at passe dem i det daglige - altså de ting som jeg faktisk kan selv. har heldigvis min far som ordner stalden og som er god til at passe dem hvis der bliver noget
    men jeg har tit dårlig samvittighed fordi jeg ikke har fået dem tilredet. de kommer jo ikke nogen steder/oplever ikke noget nyt
    men så når jeg går og kigger på dem når de er på fold eller når de står i deres boks, ja så kan jeg jo se at begge heste faktisk bare går og hygger sig og har det godt. og de er endelig totalt ligeglade med om det er mig eller min far som kommer med deres mad

    så når du er ude ved hyppen, prøv at se hvordan den har det på folden/boksen.
    tænker at den har det som blommen i et æg.
    og så er der ingen grund til at have dårlig samvittighed smiley


  • #10   9. sep Briar, nu behøver du jo ikke finde en på 12.. Der findes mange ansvarsfulde unge piger og kvinder der sikkert gerne vil give en hjælpende hånd. Eller du kan specifikt skrive i annoncen du søger en voksen. Syntes at det med at ledende er specielle lyder lidt som en dårlig undskyldning for ikke ville have hesten bliver redet af en anden..

    Men igen det er "bare" en hest, og den lyder til at have det godt og nyde sit hesteliv.
    Så tror måske hesten bare er glad for at du kommer nogle gange også nyder den sit liv.

    Hvad med staldejer? Kan hun ikke tage din hest med ud på en gåtur? Strigle den? Hygge lidt om den? EVT. ride den lidt?


  • #11   9. sep Nikoline - det er fair nok at du synes det lyder som en dårlig undskyldning. Men jeg kan selv have svært ved det med de led der.
    Ponyen er ikke i form, og jeg er ret pernippen med at lade andre træne hende. Især når jeg ikke er der.
    Staldmutter kan ikke træne hende, da hun selv døjer med psyke og er også for stor til min pony. Det er heller ikke hver dag hun selv er ude og ride tur med sine, der bliver de alle bare passet for de basale behov når hun har det skidt.


  • #12   9. sep Hvis bare hesten får sine basale behov opfyldt, så er det vi kan tilbyde den derudover (ridning, hygge på staldgangen mm) egentlig mest for vores skyld. Jeg har en hoppe på 21 som har været pensioneret i 5 år efterhånden. Hun bliver også passet og plejer hver dag og har det godt, selvom jeg kun er ved hende 1-2 gange om ugen om vinteren og knap så ofte om sommeren. For mit vedkommende er det ganske enkelt interessen og dels tiden der mangler. Men hun har det godt, og jeg er glad for at kunne give hende det enhver hest må drømme om i sit otium; græs i lange baner, foder, hø, gode foldkammerater og muligheden for bare at være hest.

    Jeg kæmpede med den dårlige samvittighed i starten, men det er blevet meget nemmere efter at have mindet mig selv om hvad det er jeg giver min hest samt husket mig selv på at det jeg kan gøre når jeg er der mere handler om mine egne behov.


  • #13   9. sep Åå søde ven.. smiley mange mange trøstende krammere sender jeg dig. smiley Jeg ved, at du ved at hun har det godt. Men stadig så nager din samvittighed dig.. Og ved du hvad?! Det er faktisk helt okay! smiley jeg vil gerne have at du fremover forsøger, når du får rigtig dårlig samvittighed, at acceptere den følelse. Mærk den kort, dvs. Registrer at den er der, accepter det. Og forsøg enten at tage der ud, eller lad være. Begge dele er helt okay, for Natash har det godt lige meget om du kommer eller ej. smiley

    Knus smiley


  • #14   9. sep Du skal lære at din samvittighed er der - men at den ikke skal være negativ - jeg har hestene gående lige uden for vinduet - og jo - det er jo nemt bare lige at gå ud - men børn - familie og arbejde - så er det ikke altid bare lige

  • #15   9. sep hvis jeg var dig...
    1. ved du hvad du har smerter af og hvorfor ? - er det noget der kan arbejdes på ? elelr andet man kan gøre ved det? (det ved jeg jo ikke smiley )
    2. er du den eneste på gården? - hvis ja, kan det så ikke lade sig gørew at finde en veninde eller lign som kan tage med dig ?
    3. du kan evt finde hende en part.- vigtigt at det er en sød en du kan enes godt med og som forstår dig og gerne vil sætte sig ind i hesten,. der skal du self tage dig tid til at møde hende(evt ham) og sætte personen ind i hesten, hvordan den er og lign. og så ihvertfald lige være med de første par gange så du kan se hvordan det går mellem dem og hjælpe hvis det er noget, så får du ihvertfald dig selv op mig ud.

    jeg har selv haft problemer med de ting
    ,m mangelk på overskud, ikke orker andet end at være i sengen, ondt i ryggen, dårligt humør eller lign. men det hjælper ufattelig meget at have en at dele det med og lave aftaler med. jeg fandt ud af at hvis jeg ikke red nok, fik jeg ondt i ryggen, så hvis jeg fik ondt var jeg nærmest nødt til at tage ud at ride så forsvandt mine smerter.
    jeg havde engang hvor jeg red eller håndterede min 1 hest om dagen og i weekenderne gerne 3 nogle gange 4. men den dag idag kommer jeg slet ikke afsted hver dag selvom de står 200 m fra mit hus. nu har jeg min egen hest, og fundet part til de 2 andre heste jeg burde holde igang, desværre kommer perterne ikke mere end maks 2 gange om ugen og nogle uger kan de slet ikke, det gør så at jeg for dårlig samvittighed over at de ikke bliver brugt nok for de villke elske at blive brugt 5 dage om ugen.
    og regner det er jeg også dårlig til at komme afsted. men det med at komme ud det hjælper så utrolig meget den dag. at læse bøger omkring trænig af heste kan også hjælpe mig til at komme afsted. men det at have nogen at dele det med og lave aftaler med hjælper også utrolig meget smiley


  • #16   9. sep Heste lever i nuet, de tænker ikke over at man ikke har været der eller ikke kommer i morgen, men er der sammen med en de dage man kommer ud til dem og er i nuet sammen med en.
    Jeg vil også overveje en part, det tog rigtig meget af min dårlige samvittighed da jeg havde travlt med gymnasiet og psyken samtidig havde det hårdt.
    Det med at slå sig selv oven i hovedet over de ting man ikke længere kan, men før har kunne, har jeg gjort rigtig meget. Men jeg er sikker på at selvom det måske føltes for dig som om at det var hverdag og det kunne du sagtens holde til har det alligevel slidt rigtig hårdt på kroppen og nu har den sagt stop for at passe på dig og det er vigtig du lytter til den og glæder dig over de ting du kan og ikke bliver frustreret over hvad du ikke kan smiley


  • #17   9. sep Jeg har flere gange overvejet part. Men jeg ved ikke om staldmutter ville være ok med at der kom en. Det må jeg jo prøve at snakke med hende om.

    Smerterne kan hverken jeg selv eller lægerne svare på jeg har. Andet end at jeg er skæv i kroppen og venter på en indkaldelse til Gråsten Gigthospital, så jeg kan komme i et rehabiliteringsforløb som forhåbentlig hjælper. Smerterne er kraftige og overalt i kroppen desværre.

    Min omgangskreds hernede er ikke så stor - jeg er tilflytter fra Midtfyn til Sønderjylland og har kun boet her i 2 år, og dem jeg kender har enten studie eller er flyttet længere væk fra mig - ellers var det en god idé med at se om man kunne få en veninde med.


  • Dorthe C
    Dorthe C Online Tilmeldt:
    jul 2015

    Følger: 5 Følgere: 9 Emner: 89 Svar: 1.601
    #18   9. sep Maria r: heste lægger altså mærke til om man kommer eller ej.

    Jeg har pådraget mig en knæskade, hvilket betød krykker og jeg var ikke i stalden i 14 dage. Da jeg fik mig stavret der ud, som alle tre heste mig i møde og især Aslan, som virkelig om nogen er mors dreng, stod hent klinet op af mig, og skulle helst røre ved mig hele tiden. Og det gør han ikke, når han normalt ser mig flere gange om dagen.

    TS, hvad du skal gøre kan du bedst selv fornemme. Du kender din hest bedst.

    Når jeg har været skadet, brækket noget og ligende, har mine heste bare fået ferie, jeg vil nemlig heller ikke have andre på ryggen af mine, når jeg ikke er til stede.


  • #19   9. sep har et forslag til dig:
    prøv at lav en aftale med dig selv om at du skal ud til hesten - fx 1 gang om ugen. uanset om du har ondt eller ej,så overholder du den aftale.
    Lad være med at lave en masse når du er der ude. nus om ponyen og ikke andet.
    når du så følger at du kan overskue lidt mere så går du op på 2 gange om ugen

    jeg har som allerede skrevet både ledde og slidt gigt, diskopolaps samt nogle eftervirkninger af skader. Jeg tåler desværre ikke gigtmedicin , så alt hvad jeg kan få er smertestillende af den "sjove" slags.
    men jeg har ud over mine to 18 års heste, også 13 katte. Men står op hver dag, fordi hvis jeg ikke giver dem mad mm ja så vil tingene ikke blive gjort godt nok. ja for jeg bor sammen med mine forældre så dyrerne kommer ikke til at undvære noget. men er lidt hys med at få gjort tingene rigtigt
    men jeg har det bedst når jeg ved at jeg gør noget for mine dyr.
    jeg rider ikke mine heste. de er bare foldbumser og har været siden de kom til mig for over 17 år siden. men de lider ingen nød. de er på fold hver dag.

    jeg tror på at det er bedst at man har noget at stå op til. også selvom at det er hårdt.


  • #20   9. sep Tak for alle jeres kommentarer.

    Anja - min forlovede og jeg har en hund, så kommer op om morgnen uanset. Og får også syslet lidt herhjemme, når der er det mindste overskud til lige at sætte en vask over.

    Men ja, det kunne være at jeg skulle prøve det. Bare én gang i ugen til en start..


  • #21   10. sep Du stiller for store krav til dig selv. Accepter hvad du kan magte og sæt ambitionsniveauet ned. Se de dage du er ved hesten som en gave.
    Når du ikke er der, er hesten hest og det er den faktisk god til og fungerer fint med. Jeg har kæmpet med dårlig samvittighed over hvad jeg burde så det blev en sur pligt at have hest mange dage. Jeg prøver virkelig at se de dage hvor jeg er hos hestene som et lyspunkt. Det er trods alt der jeg henter min energi til resten af tiden.
    Magter jeg ikke at ride, prøver jer bare nyde at jeg er så heldig at have en hest og sidde og kigge på de fantastiske dyr de er. Nusse og strigle, måske bare gå en lille tur med dem.
    Det er ikke så nemt som det lyder...
    Spørg dig selv: hvad er det værste der kan ske hvis jeg ikke rider hver dag ?


  • #22   10. sep Hvorfor prøver du ikke at tage snakken med din "staldmutter"? Hvis hendes psyke ikke er for god, så er det måske ikke smart at der kommer flere mennesker i stalden. Omvendt, så kan det jo være, at hun kender én som ville være glad for at hygge lidt om din hest?


Kommentér på:
Når samvittigheden nager..