Droppe ud af gymnasiet {{forumTopicSubject}}
Hej alle.
Først vil jeg på forhånd sige tak for jeres tid.
Jeg er en pige på 17 år som går i 1. g, og jeg har gået der i 4 måneder nu. Som det ser ud nu, har jeg ingen motivation til at gå der hverken socialt eller fagligt. Det er ikke fordi jeg ikke klare mig godt fagligt, for jeg har altid fået 10 og 12´taller, men jeg har det ikke så godt socialt og har mistet alt lysten til at være social. Generelt har jeg mistet lysten til alt, jeg laver aldrig noget. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg virkelig skammer mig over, hvordan jeg er på gymnasiet. Jeg er stille, isoleret og har som sagt ingen lyst til det sociale. Jeg er en helt anden end folk førhen har kendt mig(energisk, imødekommende, social, gåpåmod), og det gør ondt når jeg møder dem.
Mit problem er at jeg ikke vil være en person som altid giver op, for jeg droppede nemlig også ud af efterskolen, fordi jeg ikke følte mig tilpas socialt der hellere. Jeg synes det er skamfuldt at blive ved med at droppe ud, for jeg vil ikke mere hende den mystiske som altid giver op. Jeg ved også at det ikke vil være så vel set i min familie og jeg er bare bange for deres mening. Men samtidigt kan jeg ikke overskue 3 år på denne her måde, for det påvirker mig også i min fritid. Jeg er træt, har ingen motivation til noget som helst, og jeg er træt af mig selv. Jeg laver ikke andet end at spekulere. Jeg har muligvis en depression og dårligt selværd.
Min ide var, at jeg kunne stoppe på gymnasiet nu, og så få noget arbejde på en café, som er noget jeg rigtig godt kunne tænke mig og er noget jeg vil være stolt af. Jeg kunne starte et forløb hos em psykolog og arbejde på mig selv, og så næste år måske starte på gymnasiet igen eller HF i håb om, at jeg får en bedre start, føler mig mere motiveret til det sociale, har lidt mere styr på hvem jeg er som person, og hvad jeg vil, og på den måde bliver mere selvsikker.
Hvad ville I gøre i min situation?
Hilsen Anna
jan 2011
Følger: 54 Følgere: 40 Heste: 9 Emner: 17 Svar: 99
Hvis der ingen bedring er til vinterferien for eksempel, så drop ud, find et job og evt gå den vej med en erhvervsuddannelse
Jeg ønsker dig alt held og lykke i det nye år - jeg håber, at tingene løser sig for dig
Hvis du ønsker en, at vende tingene med, så kan du skrive til mig
jan 2020
Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
okt 2004
Følger: 99 Følgere: 160 Heste: 5 Emner: 156 Svar: 9.743
sep 2013
Følger: 16 Følgere: 18 Heste: 3 Emner: 8 Svar: 280
jan 2020
Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
Derudover har jeg ingen selvtillid i forhold til at skifte klasse, er bange for at det heller ikke vil lykkedes og jeg igen fejler. Jeg kender en del i den klasse, og er bange for ikke at kunne leve op til deres forventninger om den gamle mig.
aug 2009
Følger: 122 Følgere: 260 Heste: 19 Emner: 386 Svar: 7.197
dec 2013
Følger: 27 Følgere: 1 Heste: 2 Emner: 8 Svar: 148
Jeg var skoletræt da jeg startede på HHX efter efterskolen. Jeg havde meget svært ved det sociale, og jeg har det generalt bedre med folk der er ældre end mig selv. Jeg snakkede med en vejleder på min skole, og efterfølgende en vejleder på teknisk skole, da det var den vej jeg ville.
Jeg droppede ud og arbejdede for min søsters kæreste i 2 måneder inden jeg kunne starte på en erhvervsuddannelse. På teknisk skole gik jeg sammen med nogen ældre personer, og blev mere social og mere glad.
I løbet af sommeren har jeg så søgt lærepladser og tænkt over om det er det jeg vil. Har så snakket med en vejleder på VUC og skal starte på noget der den 6.
Mit råd til dig er, at have en plan inden du dropper ud. Så kan du også sige til din familie hvad du har tænkt dig at gøre.
Snak med de vejledere der på din skole. Og evt. andre skoler.
Og snak med din familie. De bliver formentlig forvirrede hvis du dropper ud, uden at have snakket med dem om det inden. Og de kender dig, og kan forhåbentlig hjælpe dig.
Men du skal ikke blive i noget, du ikke har det godt i.
jun 2016
Følger: 1 Følgere: 5 Heste: 1 Emner: 56 Svar: 443
Hvis du har spørgsmål til HF eller andet må du meget gerne skrive til mig
Hvis jeg var dig, så vil jeg droppe ud. For det ikke rart at være et sted hvor man ikke føler sig tilpas. Synes så du skal vente med HF til efter sommerferien, for så er du ligesom med fra starten, hvor alle er nye og skal til at kende hinanden.
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.502
Hvad med at tale med egen læge, hvis du tænker, at du har en depression?
En depression bliver ikke bedre af hvis du springer fra gymnasiet.
Start lige med at snakke med din læge om det.
Dernæst.
Hvad med at tale med en lærer eller studievejleder.
Der kan være 1000 årsager til at du har det, som du har det.
Selvfølgelig kunne det være en snigende erkendelse af, at du ikke vil have en videregående uddannelse - så kan jeg mistænke, at gymnasiet føles meningsløst.
Men, hvis du har det sådan pga 1 af 117 andre årsager, så er det jo ikke sikkert at du får det bedre at at springe fra gymnasiet.
Du er nødt til at stoppe op.
Se dig selv i øjnene.
Finde ud af, hvad der sker.
Først derefter kan du tage et meningsfyldt valg!
Du har jo prøvet den med at skifte spor i efterskolen. Og nu mistrives du igen.
At give op løser ikke problemet, hvis studiet ikke var problemet.
...
Kærligste smæk fra gamle Doctor Who, som er stor fan af at se efter årsagen, se efter hvad der er problemet og så vælge planen BAGEFTER.
jan 2020
Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
feb 2005
Følger: 57 Følgere: 81 Heste: 3 Svar: 3.505
Der er ikke et gammelt eller nyt dig. Du er dig hele vejen igennem, men du udvikler dig hele livet. Lige præcis derfor skal du arbejde på at blive det, som du føler du har udviklet dig væk fra. Så tag fat i dig selv, gerne ved hjælp af en professionel, som flere har nævnt her i tråden.
Jeg ville holde fast i gymnasiet, i hvert fald lidt endnu. Giv dig selv muligheden for en succes, den får du ikke ved at droppe ud nu her, for du ændrer dig ikke ved ikke at udfordre dig selv. Vælger du at droppe ud, så hav en plan. Du skal ikke bare hjem og lave ingenting, det gør intet menneske glad ikke at føle de har en plads i verdenen.
nov 2011
Følger: 22 Følgere: 143 Heste: 3 Emner: 123 Svar: 5.768
Men jeg gjorde det også klart for mig selv, at jeg gik der for at lære noget, og ikke for at få venner. Jeg ville bare gennemføre min HF, og så måtte det sociale altså bare halte.
Mest af alt fordi jeg, grundet min alder, kom til at gå i klasse med folk, som ikke var meget mere end et par år ældre, og det fungerede ikke særlig godt. Men jeg nægtede at skifte klasse, fordi jeg var glad for mine undervisere, og så måtte det soicale altså bare være ligemeget.
Men jeg gik også meget alene gennem hele folkeskolen, så jeg var også vant til det, så på den måde betød det sociale ikke ret meget for mig.
Du kan jo også gå på "nedsat tid" og vælge enkeltfag. Så tager uddannelsen godt nok lidt længere tid, men der er folk oftest mere seriøse, når det gælder skolearbejde.
Men altså... hvis det sociale betyder meget for dig, og det ikke fungere, så ville jeg forsøge at skifte klasse/gymnasium/whatever og få fat i en god psykolog
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 65 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.561
Du er 17 år gammel, du har god tid til at finde ud af, hvad du vil. Du skal ikke skamme dig over, ikke at have en fuldstændig tilrettelagt plan på nuværende tidspunkt. Jeg ved godt, at det kan føles som et nederlag at afslutte noget man er startet på før tid, men det kan faktisk være ganske meningsfuldt. Hvis du ikke er tilpas eller motiveret der hvor du er nu, hvilken gavn er det så for dig, at være der? Der er mange der får slæbt sig gennem gymnasiet, med en motivation der forsætter med at dale gennem alle tre år, og ofte følger karakterene efter. Så står man på den anden side med nogle resultater som man måske/måske ikke kan bruge til at uddanne sig til det, som man virkelig interesserer sig for. Selv hvis man formår at komme igennem med gode resultater, så bliver det på bekostning af en selv. Jeg tror kun det bliver sværere at finde ud af, hvad man virkelig brænder for, hvis man hver dag beskæftiger sig med noget der ikke virker meningsfuldt.
Da jeg var færdig med 10 klasse, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med fremover. Men jeg følte at det var en selvfølge, at jeg skulle tage en gymnasial uddannelse. Jeg startede på HHX, og var klar til at melde mig ud efter 3 måneder. Jeg havde det ok socialt, men var ikke motiveret. Jeg kunne ikke se nogen mening i det jeg lavede, og jeg havde kort tid inden min start fået konstateret en depression. Jeg fortsatte året ud, men fik det ikke bedre. Herefter var jeg væk fra uddannelsessystemet i et års tid, hvorefter jeg selv opsøgte muligheden for at tage en HF ved VUC. Studieformen passede mig bedre og vigtigst af alt, så var det noget jeg kunne se en mening med. Efter at have fået lov til lige at ''mærke efter'', ville jeg også gerne selv have en gymnasial uddannelse. Men det skulle være mit eget valg, og ikke ''andre forventer'' eller ''jeg burde''.
Jeg blev student og søgte ind på pædagoguddannelsen, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker. Jeg havde også en interesse i psykologi, men jeg var nervøs for ikke at være dygtig nok, og måske ende med at måtte melde mig ud og på den måde opleve endnu et nederlag. Pædagoguddannelsen var den lidt mere sikre vej for mig. 1½ måned efter jeg var startet på pædagoguddannelsen, søgte jeg ind på psykologiuddannelsen i stedet. Det føltes bare ikke rigtigt at være på pædagoguddannelsen. Jeg blev optaget, og her fandt jeg min plads. Jeg bliver (forhåbentlig) bachelor til sommer og jeg har aldrig trives bedre end jeg gør nu. Både uddannelsesmæssigt, men i den grad også når det kommer til min mentale tilstand. Jeg er selvfølgelig også blevet ældre, og det at have fundet mig selv og min rette hylde, er helt fantastisk. Jeg fortryder ikke de andre valg jeg har taget, for de har også været en del af min udvikling.
Du skal nok nå det. Men giv dig selv lov til at være i tvivl og ombestemme dig. Det må man godt, og det betyder ikke at man giver op eller skal skamme sig. Jeg vil ikke sige om du skal forsætte med gymnasiet nu eller vente lidt med det. Men jeg synes ikke du skal fortsætte fordi du synes det er skamfuldt at stoppe, eller fordi du føler at det bliver forventet af dig at du fortsætter. Du skal gøre det, du tror vil gøre dig glad, og give dig ro.
jan 2020
Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 65 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.561
jan 2020
Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
sep 2007
Følger: 70 Følgere: 272 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 37.169
Jeg droppede selv ud af 2 g, midt i fordi jeg fandt ud af at alt det der skoleværk det bare ikke var mig. Jeg ville aldrig komme til at bruge gymnasiet til noget, jeg vil ikke læse videre på universitetet.
Havde jeg gennemført gymnasiet havde det været på bekostning af min trivsel og med et elendigt snit jeg ikke kunne bruge til noget i enden.
Men det er et svært valg og tage fordi samfundet ( og folk omkring en ) har en forventning om at alle mennesker skal i gymnasiet og gennemfører det " bare fordi det er godt og have ".
Jeg brækker mig sådan for at være ærlig over at hører det. På den konto gennemfører så mange folk gymnasiet med elendige karaktere, fordi de egentligt ikke gider. Så finder de senere i livet ud af hvad de vil også kan de så ikke komme ind på den uddannelse, de gerne vil, fordi karakterene fra gymnasiet er for dårlige.
Det var lige et side spor - men; hvis du ikke trives, så drop ud. Og som andre nævner; få snakket med nogen, om det er en psykolog eller hvad, snak med nogen og tag dig tid til at finde dig til rette så og sige, du er kun 17 år.
aug 2016
Følger: 20 Følgere: 28 Emner: 30 Svar: 3.502
Jeg ved ikke, om man skal holde mere fast i gymnasiet end i fx HF eller en læreplads.
Men, hvis man ikke føler at man har det godt i livet, så kan der være 117 årsager.
Og hvis fx studie / job / kæreste ikke er årsagen, så flytter nissen med, hvis man bryder med noget, der ikke er årsagen.
Blogger
Tilmeldt:
maj 2010
Følger: 88 Følgere: 1905 Heste: 4 Emner: 3 Svar: 1.522
Jeg har selv døjet med de følelser som du beskriver i gymnasiet, og skulle nok egentlig være stoppet og droppet ud. Jeg er og var bare for stædig til at det kunne lade sig gøre. Hertil kæmper jeg så bare med konsekvenserne af ikke at mærke mig selv nu. Det er efter snart 3 år blevet meget bedre, men jeg har døjet med stress og angst. Ikke konstant længere, kun i pressede perioder. Mit nervesystem er allerede ramt, og jeg kommer nok til at skulle have ekstra fokus på det, resten af mit liv - til gengæld er jeg blevet rigtig god til at mærke efter!
Inden du dropper ud, synes jeg du skal opsøge professionel hjælp først. Alt afhængigt af hvor du bor, kan jeg muligvis anbefale nogle dygtige mennesker som jeg synes du skal prøve at opsøge (du kan skrive til mig privat, hvis det er.).
Dernæst, synes jeg du skal passe på med at sammenligne dig med hvordan du var førhen. Vi udvikler os hele tiden, går igennem forandring. Her udvikler vi os også som mennesker. En masse ting sker netop i din alder, og meget kan være ekstremt overvældende - især hvis du er sensitiv i forvejen. Jeg kender det selv. Jeg synes du skal komme til en accept af at dette her er dig og du er fantastisk og god som du er! Uanset dine valg.
Du må gerne skrive privat til mig, hvis du har brug for en lidt dybere samtale.
Blogger
Tilmeldt:
jul 2007
Følger: 13 Følgere: 1855 Heste: 3 Emner: 7 Svar: 84
Så snak med nogen om det og lyt til din mavefornemmelse!
Droppe ud af gymnasiet