{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
775 visninger | Oprettet:

Droppe ud af gymnasiet {{forumTopicSubject}}

Hej alle.
Først vil jeg på forhånd sige tak for jeres tid.
Jeg er en pige på 17 år som går i 1. g, og jeg har gået der i 4 måneder nu. Som det ser ud nu, har jeg ingen motivation til at gå der hverken socialt eller fagligt. Det er ikke fordi jeg ikke klare mig godt fagligt, for jeg har altid fået 10 og 12´taller, men jeg har det ikke så godt socialt og har mistet alt lysten til at være social. Generelt har jeg mistet lysten til alt, jeg laver aldrig noget. Jeg tror, det hænger sammen med, at jeg virkelig skammer mig over, hvordan jeg er på gymnasiet. Jeg er stille, isoleret og har som sagt ingen lyst til det sociale. Jeg er en helt anden end folk førhen har kendt mig(energisk, imødekommende, social, gåpåmod), og det gør ondt når jeg møder dem.

Mit problem er at jeg ikke vil være en person som altid giver op, for jeg droppede nemlig også ud af efterskolen, fordi jeg ikke følte mig tilpas socialt der hellere. Jeg synes det er skamfuldt at blive ved med at droppe ud, for jeg vil ikke mere hende den mystiske som altid giver op. Jeg ved også at det ikke vil være så vel set i min familie og jeg er bare bange for deres mening. Men samtidigt kan jeg ikke overskue 3 år på denne her måde, for det påvirker mig også i min fritid. Jeg er træt, har ingen motivation til noget som helst, og jeg er træt af mig selv. Jeg laver ikke andet end at spekulere. Jeg har muligvis en depression og dårligt selværd.

Min ide var, at jeg kunne stoppe på gymnasiet nu, og så få noget arbejde på en café, som er noget jeg rigtig godt kunne tænke mig og er noget jeg vil være stolt af. Jeg kunne starte et forløb hos em psykolog og arbejde på mig selv, og så næste år måske starte på gymnasiet igen eller HF i håb om, at jeg får en bedre start, føler mig mere motiveret til det sociale, har lidt mere styr på hvem jeg er som person, og hvad jeg vil, og på den måde bliver mere selvsikker.

Hvad ville I gøre i min situation?

Hilsen Anna


Kommentarer på:  Droppe ud af gymnasiet
  • #1   1. jan Hej Anna. I din situation ville jeg opsøge en psykolog eller psykoterapeut og få en tid hurtigst muligt. Jeg syntes, at du skal forsøge, at holde fast i gymnasiet ved siden af - bare en måned eller to mere, mens du får hjælp af en professionel
    Hvis der ingen bedring er til vinterferien for eksempel, så drop ud, find et job og evt gå den vej med en erhvervsuddannelse
    Jeg ønsker dig alt held og lykke i det nye år - jeg håber, at tingene løser sig for dig smiley
    Hvis du ønsker en, at vende tingene med, så kan du skrive til mig


  • Anna H
    Anna H Tilmeldt:
    jan 2020

    Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
    #2   1. jan Tusind tak for dit svar:)

  • #3   1. jan Jeg vil råde dig til at søge noget psykolog hjælp også prøve at blive på gymnasiet samtidig. Kan være tingene ændre sig vis du begynder at arbejde med dig selv.

  • #4   1. jan hvad med at skifte klasse eller skifte gym?

  • Anna H
    Anna H Tilmeldt:
    jan 2020

    Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
    #6   1. jan Ja det har jeg også overvejet. Jeg har en tidligere veninde i den anden klasse, men vi har begge to ændret os i løbet af året, og jeg er bare bange for, at hun ikke synes om den nye side af mig. Synes også pigerne i den anden klasse virker mere spænende, og hvis jeg var som tidligere (energisk, social osv.) så ville jeg 100% have gjort det, men jeg er blevet usikker på mig selv: Ved ikke hvem jeg egenligt er og hvad jeg egenligt vil.

    Derudover har jeg ingen selvtillid i forhold til at skifte klasse, er bange for at det heller ikke vil lykkedes og jeg igen fejler. Jeg kender en del i den klasse, og er bange for ikke at kunne leve op til deres forventninger om den gamle mig.


  • #7   1. jan Synes da, som de andre skriver, du skal opsøge professionelt hjælp - og måske snakke med skolen omkring en flytning. Måske kan det hjælpe lidt på hvor social du er, hvis dem du omgives virker spændende smiley

  • #8   1. jan Nu har jeg droppet 2 uddannelser på 1 år. Det kan ikke nødvendigvis anbefales, men jeg fortryder det heller ikke.

    Jeg var skoletræt da jeg startede på HHX efter efterskolen. Jeg havde meget svært ved det sociale, og jeg har det generalt bedre med folk der er ældre end mig selv. Jeg snakkede med en vejleder på min skole, og efterfølgende en vejleder på teknisk skole, da det var den vej jeg ville.

    Jeg droppede ud og arbejdede for min søsters kæreste i 2 måneder inden jeg kunne starte på en erhvervsuddannelse. På teknisk skole gik jeg sammen med nogen ældre personer, og blev mere social og mere glad.
    I løbet af sommeren har jeg så søgt lærepladser og tænkt over om det er det jeg vil. Har så snakket med en vejleder på VUC og skal starte på noget der den 6.

    Mit råd til dig er, at have en plan inden du dropper ud. Så kan du også sige til din familie hvad du har tænkt dig at gøre.
    Snak med de vejledere der på din skole. Og evt. andre skoler.
    Og snak med din familie. De bliver formentlig forvirrede hvis du dropper ud, uden at have snakket med dem om det inden. Og de kender dig, og kan forhåbentlig hjælpe dig.
    Men du skal ikke blive i noget, du ikke har det godt i.


  • #9   1. jan Jeg havde det nogenlunde som dig da jeg startede på STX i sommers. Jeg endte med at droppe ud efter 3 måneder. Men jeg fik så faktisk en plads på HF ca. to uger efter jeg droppede ud. Hvis jeg ikke var kommet ind på HF der, så var min plan at jeg ville have startet på HF efter sommerferien.
    Hvis du har spørgsmål til HF eller andet må du meget gerne skrive til mig smiley

    Hvis jeg var dig, så vil jeg droppe ud. For det ikke rart at være et sted hvor man ikke føler sig tilpas. Synes så du skal vente med HF til efter sommerferien, for så er du ligesom med fra starten, hvor alle er nye og skal til at kende hinanden.


  • #10   1. jan Du mistænker selv en depression?
    Hvad med at tale med egen læge, hvis du tænker, at du har en depression?
    En depression bliver ikke bedre af hvis du springer fra gymnasiet.
    Start lige med at snakke med din læge om det.

    Dernæst.
    Hvad med at tale med en lærer eller studievejleder.
    Der kan være 1000 årsager til at du har det, som du har det.
    Selvfølgelig kunne det være en snigende erkendelse af, at du ikke vil have en videregående uddannelse - så kan jeg mistænke, at gymnasiet føles meningsløst.
    Men, hvis du har det sådan pga 1 af 117 andre årsager, så er det jo ikke sikkert at du får det bedre at at springe fra gymnasiet.

    Du er nødt til at stoppe op.
    Se dig selv i øjnene.
    Finde ud af, hvad der sker.
    Først derefter kan du tage et meningsfyldt valg!

    Du har jo prøvet den med at skifte spor i efterskolen. Og nu mistrives du igen.
    At give op løser ikke problemet, hvis studiet ikke var problemet.

    ...
    Kærligste smæk fra gamle Doctor Who, som er stor fan af at se efter årsagen, se efter hvad der er problemet og så vælge planen BAGEFTER.


  • Anna H
    Anna H Tilmeldt:
    jan 2020

    Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
    #11   1. jan Tak for dit svar. Jeg vil meget gerne spørge ind til dig og dit valg Sara: Hvad gjorde at du valgte Hf fremfor STX? Hvordan er det sociale på HF sammenlignet med STX? Jeg har hørt, det er kun et rygte/ fordom, at man på Hf ikke tager skolen ligeså seriøs. Hvordan er niveuet fagligt, og er det noget du i din klasse går meget op i? Når du skriver, at du havde det nogenlunde ligesom mig, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad du kan genkende, ved det jeg har skrevet? smiley

  • #12   1. jan Jeg bliver ærlig talt ked af at du hele tiden sammenligner dig med dit "gamle jeg". Ud med det - nu.

    Der er ikke et gammelt eller nyt dig. Du er dig hele vejen igennem, men du udvikler dig hele livet. Lige præcis derfor skal du arbejde på at blive det, som du føler du har udviklet dig væk fra. Så tag fat i dig selv, gerne ved hjælp af en professionel, som flere har nævnt her i tråden.

    Jeg ville holde fast i gymnasiet, i hvert fald lidt endnu. Giv dig selv muligheden for en succes, den får du ikke ved at droppe ud nu her, for du ændrer dig ikke ved ikke at udfordre dig selv. Vælger du at droppe ud, så hav en plan. Du skal ikke bare hjem og lave ingenting, det gør intet menneske glad ikke at føle de har en plads i verdenen.


  • #13   1. jan Jeg valgte HF udelukkende fordi jeg kommer bedre ud af det med folk, som er ældre end mig selv. Så på mange måder var STX for "useriøst" og for meget "party time" til mig. Der fandt jeg meget bedre min plads på HF, selvom jeg ikke var sindssygt social.
    Men jeg gjorde det også klart for mig selv, at jeg gik der for at lære noget, og ikke for at få venner. Jeg ville bare gennemføre min HF, og så måtte det sociale altså bare halte.
    Mest af alt fordi jeg, grundet min alder, kom til at gå i klasse med folk, som ikke var meget mere end et par år ældre, og det fungerede ikke særlig godt. Men jeg nægtede at skifte klasse, fordi jeg var glad for mine undervisere, og så måtte det soicale altså bare være ligemeget.
    Men jeg gik også meget alene gennem hele folkeskolen, så jeg var også vant til det, så på den måde betød det sociale ikke ret meget for mig.
    Du kan jo også gå på "nedsat tid" og vælge enkeltfag. Så tager uddannelsen godt nok lidt længere tid, men der er folk oftest mere seriøse, når det gælder skolearbejde.
    Men altså... hvis det sociale betyder meget for dig, og det ikke fungere, så ville jeg forsøge at skifte klasse/gymnasium/whatever og få fat i en god psykolog smiley


  • #14   1. jan Jeg synes du lyder til at gøre dig rigtig mange gode overvejelser omkring din videre plan, hvis du vælger at stoppe på gymnasiet. Det synes jeg virkelig er et godt tegn, og det skal du huske at anerkende dig selv for.

    Du er 17 år gammel, du har god tid til at finde ud af, hvad du vil. Du skal ikke skamme dig over, ikke at have en fuldstændig tilrettelagt plan på nuværende tidspunkt. Jeg ved godt, at det kan føles som et nederlag at afslutte noget man er startet på før tid, men det kan faktisk være ganske meningsfuldt. Hvis du ikke er tilpas eller motiveret der hvor du er nu, hvilken gavn er det så for dig, at være der? Der er mange der får slæbt sig gennem gymnasiet, med en motivation der forsætter med at dale gennem alle tre år, og ofte følger karakterene efter. Så står man på den anden side med nogle resultater som man måske/måske ikke kan bruge til at uddanne sig til det, som man virkelig interesserer sig for. Selv hvis man formår at komme igennem med gode resultater, så bliver det på bekostning af en selv. Jeg tror kun det bliver sværere at finde ud af, hvad man virkelig brænder for, hvis man hver dag beskæftiger sig med noget der ikke virker meningsfuldt.

    Da jeg var færdig med 10 klasse, havde jeg ingen anelse om, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med fremover. Men jeg følte at det var en selvfølge, at jeg skulle tage en gymnasial uddannelse. Jeg startede på HHX, og var klar til at melde mig ud efter 3 måneder. Jeg havde det ok socialt, men var ikke motiveret. Jeg kunne ikke se nogen mening i det jeg lavede, og jeg havde kort tid inden min start fået konstateret en depression. Jeg fortsatte året ud, men fik det ikke bedre. Herefter var jeg væk fra uddannelsessystemet i et års tid, hvorefter jeg selv opsøgte muligheden for at tage en HF ved VUC. Studieformen passede mig bedre og vigtigst af alt, så var det noget jeg kunne se en mening med. Efter at have fået lov til lige at ''mærke efter'', ville jeg også gerne selv have en gymnasial uddannelse. Men det skulle være mit eget valg, og ikke ''andre forventer'' eller ''jeg burde''.
    Jeg blev student og søgte ind på pædagoguddannelsen, fordi jeg gerne ville arbejde med mennesker. Jeg havde også en interesse i psykologi, men jeg var nervøs for ikke at være dygtig nok, og måske ende med at måtte melde mig ud og på den måde opleve endnu et nederlag. Pædagoguddannelsen var den lidt mere sikre vej for mig. 1½ måned efter jeg var startet på pædagoguddannelsen, søgte jeg ind på psykologiuddannelsen i stedet. Det føltes bare ikke rigtigt at være på pædagoguddannelsen. Jeg blev optaget, og her fandt jeg min plads. Jeg bliver (forhåbentlig) bachelor til sommer og jeg har aldrig trives bedre end jeg gør nu. Både uddannelsesmæssigt, men i den grad også når det kommer til min mentale tilstand. Jeg er selvfølgelig også blevet ældre, og det at have fundet mig selv og min rette hylde, er helt fantastisk. Jeg fortryder ikke de andre valg jeg har taget, for de har også været en del af min udvikling.

    Du skal nok nå det. Men giv dig selv lov til at være i tvivl og ombestemme dig. Det må man godt, og det betyder ikke at man giver op eller skal skamme sig. Jeg vil ikke sige om du skal forsætte med gymnasiet nu eller vente lidt med det. Men jeg synes ikke du skal fortsætte fordi du synes det er skamfuldt at stoppe, eller fordi du føler at det bliver forventet af dig at du fortsætter. Du skal gøre det, du tror vil gøre dig glad, og give dig ro.


  • Anna H
    Anna H Tilmeldt:
    jan 2020

    Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
    #15   1. jan Mange tak for dit svar Smut.Er det muligt at jeg kan spørge lidt ind til din depression og hvordan du vidste at nu var du nødt til at stoppe?:)

  • #16   1. jan Det må du gerne, du kan eventuelt skrive privat til mig smiley

  • Anna H
    Anna H Tilmeldt:
    jan 2020

    Følger: 16 Emner: 1 Svar: 5
    #17   1. jan okay tak smiley

  • #19   2. jan Af en eller anden årsag, så har folk det med og sige at man skal gennemfører og holde fast i gymnasiet nærmest uanset hvad. Jeg forstår det ikke. Gennemfører imens man har det røv elendigt og evt. får dårlige karaktere.

    Jeg droppede selv ud af 2 g, midt i fordi jeg fandt ud af at alt det der skoleværk det bare ikke var mig. Jeg ville aldrig komme til at bruge gymnasiet til noget, jeg vil ikke læse videre på universitetet.
    Havde jeg gennemført gymnasiet havde det været på bekostning af min trivsel og med et elendigt snit jeg ikke kunne bruge til noget i enden.

    Men det er et svært valg og tage fordi samfundet ( og folk omkring en ) har en forventning om at alle mennesker skal i gymnasiet og gennemfører det " bare fordi det er godt og have ".
    Jeg brækker mig sådan for at være ærlig over at hører det. På den konto gennemfører så mange folk gymnasiet med elendige karaktere, fordi de egentligt ikke gider. Så finder de senere i livet ud af hvad de vil også kan de så ikke komme ind på den uddannelse, de gerne vil, fordi karakterene fra gymnasiet er for dårlige.

    Det var lige et side spor - men; hvis du ikke trives, så drop ud. Og som andre nævner; få snakket med nogen, om det er en psykolog eller hvad, snak med nogen og tag dig tid til at finde dig til rette så og sige, du er kun 17 år.


  • #20   2. jan Tjae.
    Jeg ved ikke, om man skal holde mere fast i gymnasiet end i fx HF eller en læreplads.

    Men, hvis man ikke føler at man har det godt i livet, så kan der være 117 årsager.
    Og hvis fx studie / job / kæreste ikke er årsagen, så flytter nissen med, hvis man bryder med noget, der ikke er årsagen.


  • #21   2. jan Jeg synes bestemt du skal opsøge en psykoterapeut og få snakket om de dybereliggende følelser omkring studiet. Det lyder for mig, som om du er blevet overvældet socialt, konstant mættet.

    Jeg har selv døjet med de følelser som du beskriver i gymnasiet, og skulle nok egentlig være stoppet og droppet ud. Jeg er og var bare for stædig til at det kunne lade sig gøre. Hertil kæmper jeg så bare med konsekvenserne af ikke at mærke mig selv nu. Det er efter snart 3 år blevet meget bedre, men jeg har døjet med stress og angst. Ikke konstant længere, kun i pressede perioder. Mit nervesystem er allerede ramt, og jeg kommer nok til at skulle have ekstra fokus på det, resten af mit liv - til gengæld er jeg blevet rigtig god til at mærke efter! smiley

    Inden du dropper ud, synes jeg du skal opsøge professionel hjælp først. Alt afhængigt af hvor du bor, kan jeg muligvis anbefale nogle dygtige mennesker som jeg synes du skal prøve at opsøge (du kan skrive til mig privat, hvis det er.).

    Dernæst, synes jeg du skal passe på med at sammenligne dig med hvordan du var førhen. Vi udvikler os hele tiden, går igennem forandring. Her udvikler vi os også som mennesker. En masse ting sker netop i din alder, og meget kan være ekstremt overvældende - især hvis du er sensitiv i forvejen. Jeg kender det selv. Jeg synes du skal komme til en accept af at dette her er dig og du er fantastisk og god som du er! Uanset dine valg. smiley

    Du må gerne skrive privat til mig, hvis du har brug for en lidt dybere samtale.


  • #22   5. jan Jeg droppede selv ud af gymnasiet fordi jeg overhovedet ikke havde det godt eller havde motivationen. Dem jeg gik i klasse med var rigtig søde og jeg havde flere gode venskaber, men jeg følte bare ikke jeg passede ind. Mine forældre var meget modstander af at jeg droppede ud, men de kunne også godt se sammenhængen mellem tiden i gym og mine stigende "sygedage". Til sidst havde jeg en god portion fravær og blev kaldt til studievejlederen flere gange. Jeg var dog så heldig at jeg kunne nå at skifte til HHX selvom grundforløbet egentlig var slut - Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

    Så snak med nogen om det og lyt til din mavefornemmelse! smiley


Kommentér på:
Droppe ud af gymnasiet

x