{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.155 visninger | Oprettet:

Er undervisning altid den bedste løsning? {{forumTopicSubject}}

"få hjælp af en underviser" "få dig noget undervisning" "UNDERVISNING!"
Ja, man hører det tit i forum henrinde. Jeg har da også selv skrevet det til nogle. Men er undervisning altid den bedste vej frem?

Jeg har stort set ikke fået undervisning siden jeg oprettede min profil på HG, og til trods for det, er det faktisk denne periode jeg har udviklet mig aller mest som rytter og træner.
Jeg har lært så utroligt meget, både af jer andre brugeres erfaring, artikler i har delt, og bøger i har anbefalet.

Personligt har jeg ikke kunne finde nogen underviser i mit område der kunne undervise på en måde som stemte overens med mine overbevisninger. Og jeg har skam ledt!
Efter at have haft sat min træning mere eller mindre på standby, og til min store frustartion måtte sende min hest i træning fordi jeg åbenbart ikke kunne løse problemet selv, og der ikke var nogen der kunne hjælpe mig med det. Jeg var stadig ikke tilfreds med den måde det blev gjort på, og jeg havde en stor klump i maven da jeg sendte hende af sted. Men hvad kunne jeg gøre? Jeg kendte ingen bedre vej, og der var ingen der kunne hjælp.

Efter det besluttede jeg dog at jeg aldrig mere vil lade andre løse mine problemer på en måde jeg ikke var enig i. Så hellere leve med problemet indtil jeg fandt en bedre måde at løse det på. Noget jeg kunne gøre selv, og uden en dårlig smag i munden.
Det var herfra min udvikling begyndte at tage fart!

Dette har fået mig til at tænke på om undervisning virkelig altid er den bedste løsning, fordi det for mit vedkommende måske mere har hæmmet min udvikling, end hjulpet den på vej.
Først da jeg stoppede med at få undervisning, begyndte at tænke mere selv, og søge ny viden på egen hånd er jeg egentlig begyndt at ride på en måde som jeg mener jeg kan være stolt af.
Det har jeg nemlig ikke været førhen.
Jeg har ofte haft ondt i maven og skammet mig over en måde jeg havde opført mig på. Men det var jo det jeg havde lært og jeg kendte ingen anden vej.

Min egen konklusion er at VIDEN er nøglen til fremgang, og undervisning ikke er meget værd hvis ikke man lærer hvad der ligger til grund for de ting man gør og den måde hesten reagere på.

Bare en "lille" ting jeg har puslet lidt med som jeg dele med jer andre.
Del gerne jeres egne tanker omkring det også.


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rengøring 750 kr.
  • Ophængning af 3 lamper 600 kr.
  • Rengøring 450 kr.
  • Elektriker 1.500 kr.
  • Fastgørelse håndvask m.v 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Er undervisning altid den bedste løsning?
  • #1   30. jan 2013 ENIG!
    Rider rideskole undervisning af en knap så god underviser og lærer ikke noget. Red så uden underviser i sommerferien og må sige at vi gjorde fremskridt smiley Har også meget af min viden fra alle jer dejlige HG'er og folk herinde er bedre til at undervise bag skærmen end folk der står og glo på alle andre end mig smiley

    Og grunden til at jeg så stadig rider på rideskole er fordi at jeg ikke rider med andre udover mit hold og har i forvejen en pony der lider af stress når der er forr meget tumult omkring hende så for at holde det nede rider jeg der smiley


  • #2   30. jan 2013 Hmmm.

    Her er jeg faktisk meget splittet. Jeg mener altid undervisning er den bedste løsning, HVIS man finder en kompetent underviser.

    At man får undervisning behøver jo nødvendigvis ikke betyde, at man ikke 'må tænke selv'. Det betyder blot, hvis man har en underviser af samme overbevisning som en selv mht. ridning etc, at man har en støttende hånd i sin træning.
    Det er noget jeg går ind for, for jeg selv rider ikke dressur med mindre jeg får undervisning. Man kan komme til at gøre så utrolig mange ting forkert, når man ikke har øjnene udefra, og det er jeg bestemt ikke tilhænger af.

    Jeg mener selv det er forkert, alle dem som rider dressur alle ugens dage, men kun får undervisning 1 gang om ugen, for de kan bare ikke se sig selv, og det gør det så meget mere kompliceret, og meget lettere at lave fejl.

    Dette er blot min overbevisning, og intet af dette er til for at støde nogen smiley


  • #4   30. jan 2013 Så enig, jeg har også lært mest når jeg har "lært mig selv noget" man lærer også af egne erfaringer!

  • #5   30. jan 2013 Jeg har ikke fået undervisning i et par år (bortset fra da jeg red en hest sidste vinter, hvor undervisning var et krav)
    Jeg nyder mest at ride på mine præmisser. Og når det går helt galt, får jeg min far (som ikke er underviser) til at rette lidt af på mig - hæle, knæ, skulder og hvad alle mennesker kan se smiley

    Jeg kan så heller ikke enes med de fleste undervisere, de er alt for kritiserende ''Din pony er grim'' ''Din pony er fed'' ''Køb dog nogle bedre handsker'' ''Din ridehjelm er grim''... Det bliver bare for meget! smiley


  • #6   30. jan 2013 Jeg har også lært meget på egen hånd, men har absolut lært mest når jeg har haft underviser på smiley

  • #8   30. jan 2013 Jeg tror, (har det ihvertfald selv sådan) at man som rytter kan udvikle sig meget ved at prøve sig stille og roligt frem. Jeg er nok af den overbevisning at det nok er bedre at gøre sig sine egne erfaringer... og nej, jeg siger ikke at man skal sidde og save sin pony eller hest i munden i et forsøg på at få den til at gå i holdning eks.
    Jeg tror også at man får lidt mere tro på sig selv på den måde. Jeg har også haft rigtig store problemer med at tro på mig selv, og tro på at det jeg gjorde rent faktisk var rigtigt.
    Dog vil jeg også sige, at når man er nået så ''langt'' at man kan tro på sig selv som rytter, så er undervisning rigtig godt til at kunne komme endnu længere og jeg har det ihvertfald sådan, at så kan jeg bedre suge viden til mig


  • #9   30. jan 2013 Det er meget vigtigt at få en andens syn på ens ridning smiley Man kan jo ikke altid se hvad der er galt, når man sidder på hesten. Anskaffer mig sig en underviser, er det højst tænkeligt, for at komme videre med sin ridning. Ellers kan man meget let gå i stå, eller simpelthen 'ride i ring'. Underviseren skal være mere kompetent end rytteren selv, eller i hvert fald have rigtig god erfaring med sig i bagagen, som han/hun kan videregive til sine ryttere.

    Jeg mener ikke man kan komme langt uden en underviser. Og nej, man skal ikke bare få undervisning, for at få undervisning. Tit (i hvert fald for mig) er det svært at ride undervisning, uden at vide, hvad det er jeg vil opnå med det? Også er det uhyrligt vigtigt for mig, at der ligger en faglig begrundelse bag, den måde underviseren vil have at jeg skal ride på :o)


  • #10   30. jan 2013 Er helt enig med Nikoline! smiley

    Vil dog sige at SPARRING er det vigtigste! smiley At få andre øjne på udfordringer og bare generelt, vinder jeg altid ved, såfremt jeg forstår at bruge det.
    Selvom jeg ikke altid mener at kunne bruge de eventuelle råd og input jeg får, sætter det altid tanker i gang og rykker mig. Tvinger mig til at videreudvikle og dygtiggøre mig.

    Så hvis reglen er at instruktøren er kompetent, vil jeg altid mene at undervisning er den bedste løsning, da de som minimum kan bruges som "sparringspartner".

    I forhold til undervisning er en god instruktør alfa og omega!


  • #11   30. jan 2013 Selvfølgelig afhænger det også meget af hvilken underviser man har. Men det er jo ikke altid der overhoveder ER nogle gode ryttere der tilbyder undervisning i ens område og så er der jo også det med budgettet. Der var nemlig en enkelt dygtig og ret dyr rytter jeg gerne ville have undervisning af. Problemet var så at jeg var under 18, ikke havde arbejde. Nu er jeg studerene og har ikke meget bedre råd. Dog føler jeg heller ikke længere det samme behov.
    Jeg føler at jeg kan klare det meste selv nu, anledningsvis med råd og vejledning fra mine kære HG venner selvfølgelig smiley Og jeg er kommet hertil uden hjælp fra underviser.


  • #12   30. jan 2013 Om undervisning er den bedste løsning, kommer vel meget an på problemets karakter og så sandelig også på, hvilken underviser man vælger sig. Der er jo stor forskel på undervisere; både i forhold til deres kompetencer og i forhold til de metoder, de benytter.

    Efter min personlige mening er den bedste løsning altid afhængig af den enkelte hest og rytter samt det forhåndenværende problem.

    Ofte kan sparring være mindst lige så stor en hjælp, som decideret undervisning.


  • #13   30. jan 2013 Lige en ekstra tilføjelse.

    Den jeg får undervisning af, behøver nødvendigvis ikke ride de helt store klasser, og ride meget bedre end mig, MEN det betyder meget for mig, at min underviser VED mere end mig. Dvs. at h*n skal vide hvordan man får hesten korrekt i holdning, hvordan man indvirker bedst på sin hest og hvordan man får hesten til at slappe af (eksempler).

    For alle ved jo, at man ikke nødvendigvis kan lave en helt ny øvelse på én dag, men hvor man kan sagtens forstå HVORDAN man laver øvelsen.
    Så at min underviser kun rider 2 klasser højere end mig, har ingen betydning. Det der betyder noget er min undervisers viden.


  • #14   30. jan 2013 vil sige at det kommer an på hvilket niveau man selv er, men i næsten alle tilfælde vil jeg mene at undervisning er den bedste løsning, men men men det komme jo virkelig an på underviseren.

    Selv er jeg for ca et halvt år siden begyndt undervisning hos examineret berider, som går rigtig meget op i hesten og rytterens biomekanik og usynlige hjælpere og at musklerne skal opbygges rigtigt i hestens tempo, så lad nu vær med at generalisere så alle beridere går ind for tvang, please smiley og det har virkelig givet mig et skub.

    Selv undervisere jeg også andre, og man får derfor meget nemt at billede af hvilke typer der ellers underviser, og hvor er der dog mange der underviser som burde holde sig langt væk fra det, da det er nogle alt for hårde/uvidende metoder nogen af dem bruger.
    Men hvis man kan finde en god underviser så er det da helt klart løsningen.


  • #15   30. jan 2013 har dog fundet en underviser jeg er super glad for og lytter til, men mener også selv at nogle gange skal man bare prøve sig frem, der er ikke nogle måde at ride på der er mere korrekt end andre, så længe rytter og hest finder kemien og arbejder godt under dette, men man skal huske hvis det er en hest du vil sælge videre, så nytter det ikke du lærer den andre signaler, end hvad gennemsnittet rider efter.

  • #16   30. jan 2013 Men hvis man skal kunne bruge underviseren som sparringspartner vil det også kræve at man har samme ridestil og er enig i hvordan tingene skal gøres. Heri ligger et stort problem for mig som bidløs-akademisk inspireret-islænderrytter Eller hvad man nu skal kalde sådan en tosset hippie som mig. For der ER simpelthen INGEN i milevid omkreds der rider på samme måde som jeg selv.
    Jeg prøvede med nogen forskellige og tænkte at jeg bare kunne nøjes med at bruge det jeg ville, men det fungerede ikke rigtig.

    Jeg har et eksempel. Jeg fik underviser af en ellers ret dygtig moderne dressurrytter. Første problem var at hun rettede på mig når jeg stoppede hesten, fordi jeg tippede benene frem, og det synes hun ikke så smart ud. Det var et bevidst valg fra min side som jeg forklarede hende om. Det ville hun dog ikke lytte til.
    Vi begyndte at lære en ny øvelse, versaden. Men her ville jeg jo gerne stoppe arbejdet og give pause når hesten har gjort ét skridt i den rigtige retning. Her ville underviseren arbejde på øvelsen under næsten hele lektionen og presse mere og mere. E

    Man er nødt til at være enige om hvordan tingene skal foregå. Især når man sin egen hest. Hvis det var underviserens egen hest kunne jeg måske være ligeglad, men jeg synes stadig ikke det var den optimale måde at gøre det på og det var ikke sådan jeg ville lære det.
    Så vil jeg hellere prøve mig frem derhjemme.


  • #17   30. jan 2013 Så har jeg et spørgsmål til nogen af jer:-)

    I der har været nødt til at lære af Jeres egne fejl, Hvordan har Jeres heste taklet det???


  • #18   30. jan 2013 Jeg er ikke enig i at man behøver have samme ridestil som sin underviser.

    Jeg får undervisning af tre vidt forskellige, som dog alle (efter min mening) behandler hestene pænt. Og vigtigst acceptere at jeg har mine egne holdninger og ikke mindst grænser.
    Bl.a. berider Søren Hedegaard. Jeg tilstræber på ingen måde at ride som ham, men han er sympatisk og kommer med nogle gode input som jeg kan bruge og som jeg aldrig selv ville have overvejet. Ligeledes acceptere han fuldt ud min måde at have hest på og at jeg ikke har de samme ambitioner for min hest og jeg, som de fleste af hans andre elever.
    Undervisning er altid et samarbejde, og det udvikler sig efter min mening, bedst der hvor det til tider udfordres smiley

    Jeg går altid fra undervisning og føler jeg har fået noget med.


  • #19   30. jan 2013 Jeg har fået undervisning af rigtigt mange forskellige og nu her for ca. ½ år siden fandt jeg den helt rigtigt... jeg havde ellers ikke fået undervisning i nogen år i dressur men er nu glad for hende jeg har fundet nu for hende har de samme trænings metode som mig og kan derfor hjælpe mig på den rigtigt måde og hold op hvor giver det bare pote nu... min hest er blevet en helt dressur hest og er derfor også blevet meget bedre og nemmere at sppringe på.
    Jeg får undervisning ca. 1 gang om mdr.

    Men kan du ikke finde den rigtigt underviser så er det bedre at klar tingene selv sådan har jeg det.


  • #20   30. jan 2013 Jeg er meget kræsen, og syntes, meget af det, mine undervisere ville have, var "omvendt". Og desuden har hesten ødelagt nakken, fordi de ville have hende i rollkur.

    Jeg fandt så ud af, at det faktisk var omvendt. Sad en dag og læste om Kirsten Hansen på Epona, og blev frustreret over, hun også ville have, man sad på det forkerte sædeben, fordi hesten (og rytteren!!) ellers ville miste balancen.

    Og man hører tit, "støt på udvendige!! Hold dens balance". Hvor jeg altid har ment, dressur kan (og skal) være let, ikke en kamp.

    Jeg fandt så et sted, hvor de mener, hesten SELV skal holde balancen, i stedet for at bruge masser af hånd og ben, faktisk bare bruge sædet i starten. Og sikke nogle lydhøre heste, jeg har fået! Og ingen kan se, når jeg giver hjælper, i forhold til før i tiden.

    Det hedder www.arr.de , og er lige præcis det, jeg altid har søgt. En dressurmetode, der er anatomisk for både hest og rytter.

    Fik rettet hestenes skævheder op, og har ikke så meget ondt i ryggen mere, fordi jeg lægger mit tyngdepunkt naturligt og rigtigt.


  • #21   30. jan 2013 Det kommerda meget an på hvilken underviser man får fat i..

  • #23   30. jan 2013 Jeg synes, Sandie har en ret god pointe...

    Hvis man står som nybegynder udi en bestemt rideform - eller udi ridning i det hele taget - så tror jeg ikke på, man kan læse sig til at lære at ride godt. Her er man nødt til at have vejledning fra en person/underviser, som kan se, hvad man gør, og korrigere hvis man gør noget forkert. I sådan en situation handler det jo bare om at finde en underviser, som støtter de holdninger, man selv har. At det så kan være svært, er en anden sag. Det har jeg selv oplevet...

    Jeg hører jo også til iblandt de mere "moderne og utraditionelle" ryttere og hestefolk, som tror på omgang på hestens præmisser, og de fleste undervisere i mit område er af "den gamle skole", hvorfor jeg mere eller mindre er nødt til at klare mig selv med bøger og videoer som min eneste hjælp.

    Jeg er heller ikke tilhænger af, at man skal gå på kompromis med sine overbevisninger for at få sin hest trænet i en given retning indenfor en given tidsramme - så hellere tage sig mere tid, til man finder det helt rette - men i nogle situationer, er undervisning helt klart den bedste løsning. Det skal dog være den RIGTIGE undervisning.

    Igen; jeg mener, man skal se på den enkelte situation, og den individuelle hest og rytter.


  • #24   30. jan 2013
    Jeg har som dig heller ikke fået undervisning i lang tid fordi jeg nok bare står så meget ved mine meninger, så det er svært at finde en der passer ind.
    Jeg kan li' lidt af hvert - men ikke alt derfra. Kan godt li BBH og hele deres teorier og ungheste ridning, men ind imellem syntes jeg bare det går for langsomt ligesom jeg måske godt kan være mere hård, end de kan.
    Så er akademisk også glimerende, men jeg er ikke bidløs og har ikke tænkt mig at ride med kapsun eller bruge en masse tid fra jorden, jeg rider dressur.
    Der er så de mere traditionelle tilbage som jeg syntes er for hårde, rider mere med tøjlen end jeg gør, bruger den til at få hestens hoved ned med osv.

    Så jeg kan ikke finde nogen der passer ind, uden de træder oven på en ting det er et princip jeg ikke vil feje til side.

    Nu har jeg haft lidt ustabilitet med part mm. så vil ikke sige jeg er nået vildt langt med i og med jeg ingen underviser har haft, så har jeg måtte tænke selv.
    Og det har jeg så gjort med sucess ind til videre, samt jeg har fået idéer herinde fra, facebook mm.

    Ind imellem kunne jeg godt savne en underviser, men på den anden side; jeg har ikke behov for det når jeg ikke rider noget seriøs dressur pt.
    Så det kommer vel an på om behovet er der for en underviser.


  • #25   30. jan 2013 Har haft det akkurat som dig.. har skiftet underviser et utal af gange fordi jeg har følt at den måde underviseren ville have mig til at træne min hest faktisk var helt forkert (i mine øjne) og man skal ALDRIG gøre noget man føler er forkert..

    Jeg mener dog stadig det er vigtigt med en underviser - men en underviser dur jo kun hvis man kan finde en man deler "hestesyn" med, og det kan i sig selv være en stor opgave.. Jeg begyndte efter en masse søgen at træne min hest i akademisk ridekunst og fandt mig en dygtig underviser.. for første gang i mit liv kan jeg med ren samvittighed sige at JEG træner min hest korrekt og at vores træning ALTID er positiv - med eller uden underviser smiley


  • #26   30. jan 2013 Men jeg kan fornemme så meget at de fleste er enige i at ingen underviser er beder end en dårlig underviser? Om ikke andet.

    Jeg er bare kommet dertil at jeg ikke tror jeg vil have nogen fast underviser igen. Måske tage nogle kurser, men ellers vil jeg forsøge at læse mig frem til det jeg vil lære. Er det ikke muligt, så kommer jeg nok bare ikke til at lære det, for det er simpelthen ikke muligt at finde nogen underviser her hvor jeg bor, som jeg kan enes nok med.

    Jeg mangeler stadig en del, jeg stoppede på rideskole rimelig tidligt, da vi havde egne heste derhjemme, så jeg mangler at lære en del øvelser indenfor dressuren. Det er selvfølgeligt ærgeligt hvis jeg ikke får det med, men på den anden side så klarer jeg mig ganske fint uden, og hvis ikke jeg kan lære det på en god måde, så har jeg slet ikke lyst til at lære det.

    Og så er jeg simpelthen nødt til at kommentere på det Katrine K skriver længere oppe. Hvis man skulle ride hesten efter hvordan de fleste rider, så skulle man save den i munden, sparke den i siden og give den én med pisken. For sådan rider de fleste desværre.
    Ej, den holder jo ikke. Jeg træner hesten efter mine egne overbevisner, og hvis jeg gør mit arbejde godt så skal der nok være en køber at finde.
    Jeg har et eksempel!
    Jeg havde lært min gamle konkurrencehest at stoppe på ægte westernmanér, benene frem og slip alt pres. Det var det mest logiske at indlære hende da jeg fik hende og hun var hidsig og intet stopsignal havde. Jeg solgte hende efter nogle år til mor. Hun er noget mere til moderne dressur, dog stadig noget blidere end de fleste. Men altså, hun var jo vandt til at stoppe ved at tage i tøjlen og klemme med lårene. Var det et problem? NÆH! Det tog ikke lang tid før hesten havde lært at stoppe på hendes signal. Heste er ikke dumme dyr, de kan godt lære tingene om igen.

    En anden ting er at jeg SLET ikke ønsker at sælge min hest til nogen der rider som gennemsnittet. Jeg er meget kræsen når jeg sælger heste og siger gerne nej hvis jeg ikke synes køberen er den rette. Det tager måske længere tid at sælge, men i det mindste ved man hesten ikke bliver sollgt igen ugen efter fordi de ikke passer sammen.


  • #27   30. jan 2013 Hov forresten, Team Tindur ang. dit spørgsmål.
    Jeg lavede nogle ret store ups'er med den første hest jeg selv tilred, selvom jeg fik meget hjælp fra underviser. Det var også den hest jeg endte med at sende i træning. Dette løste dog kun et af de mange problmer jeg havde med hende og forværrede faktisk nogle af de andre.
    Jeg fik til sidste, inden jeg solgte hende, rettet op på alle fejl og fik en god, stabil hest ud af det, men det var først EFTER jeg droppede undervisningen og fandt min egen måde.

    Den hest jeg fik efter det lavede jeg vidst ikke rigtig nogle slemme fejl med. Kun lidt småting som jeg selv fik rettet op på under vejs. Det enste man kunne påpege var min opstilling. Jeg fik eksperimenteret en del med forskellige ting, og når jeg stødte på en forhindring eller gik i stå, så kom HG brugerne til hjælp. Endten med anbefalinger af videoer og bøger, eller med deres egne erfaringer.
    Derefter prøvede jeg nogle af tingene af og fandt hurtigt frem til hvad der var den rette løsning for mig og min hest.
    Og langsomt, men sikkert har jeg haft mindre og mindre brug for hjælp fra HG.


  • #28   30. jan 2013 LadyBlacksheep - Mange tak:-) Men hvad med jeres "forhold" blev det også værre eller var det kun når I red problemerne opstod?

  • #29   30. jan 2013 Vores forhold ændrede sig ikke efter hvordan jeg trænede, ikke med den første i hvert fald. Kun vores samarbejde blev bedre efter jeg begyndte at ride på min egen måde og lige så stille retet op på fejlene. Vi var stadig lige gode "venner" uanset hvad jeg gjorde. Hun var en lidt tung hest.

    Med den anden kunne jeg tydeligt mærke forskel på hvordan jeg trænede. Når jeg gjorde noget forkert blev hun nærmest "kold" overfor mig, gad ikke snakke og nusse og den slags. Og når jeg trænede hende på den rigtige måde blev hun mere kærlig overfor mig. Hun var sådan en ultra sensitiv hest.


  • #30   31. jan 2013 Grunden til at folk skriver sådan, er jo formodentlig nok, at de problemer som personen der søger hjælp fremstiller, simpelthen er for komplekse og med for mange detaljer, til at man vil kunne give et fornuftigt bud på en løsning over nettet.
    Også fordi det kan være svært at give kvalificeret hjælp, hvis ikke man har set hesten, rytteren og problemet i virkeligheden. Og endnu sværere kan det være for personen der søger hjælpen, at forstå helt præcist hvad der bliver skrevet og foreslået, og bruge det rigtigt. Det kræver i hvert fald utrolig meget af begge parters evne til at formulere sig.

    Derfor er det i nogen tilfælde nemmere at have en underviser på sidelinjen, der kan være til stede i situationen, se tingene med egne øjne, og skride ind når den eventuelle misforståelse opstår. Det er grunden til, at jeg sommetider anbefaler folk med problemer, at finde en underviser eller få noget rigtig hjælp.

    Dog er jeg så helt og aldeles enig i, at man skal finde en underviser, hvis principper man kan stå inde for, og aldrig gøre noget, man finder forkert. Der ville jo aldrig blive opdaget nye og bedre træningsmetoder, hvis ingen forholdt sig kritiske til hvad deres undervisere fortalte dem.
    Men hvis man søger hjælp herinde, er det jo et eller andet sted også en form for søgning af "undervisning" eller i hvert fald et udtryk for at man har brug for hjælp.
    Og den hjælp er bare så meget nemmere at give, hvis man ser tingene i virkeligheden.

    Så mit bud ville være, at man helt klart skal forholde sig kritisk og funderende til sin undervisning, men jeg synes ikke man skal udelukke den helt. Det kunne jo også være, at underviseren viste én en helt ny måde at gøre det på, som man måske i virkeligheden fandt endnu mere rigtig? smiley


Kommentér på:
Er undervisning altid den bedste løsning?

Annonce