Kærestesorger.. {{forumTopicSubject}}

Min kæreste (eller eks...) og jeg har gået igennem nogle lidt hårde ting, hvor vi ikke vidste noget.. Siden søndag har jeg gået og ventet på at han besluttede sig om han ville være sammen eller ej. I forgårs slutter han det så helt, men fortryder, og jeg springer direkte tilbage i armene på ham. Så kommer jeg hjem til ham, og vi har det virkelig fedt, er 'sammen', hygger og putter. Han siger også han elsker mig. Da vi vågner morgnen efter, fortæller han mig så han har et crush på en, men det ikke betyder noget for os.
Det gør mig herre ked af det, men jeg bliver hos ham. Så begynder han at tvivle på vores forhold ( endnu en gang) og jeg ligger bare i hans seng og græder.
Han siger at vi bliver sammen og at vi er helt okay, men han vil ikke rigtigt kysse mig osv.
Så tager jeg hjem, han siger endnu en gang at han elsker mig, og så.. 1 time efter, siger han at han ikke vil være i et fast forhold og det ikke skal være med mig..
I de fem dage jeg gik og ventede på hans svar, spiste jeg ingenting, og tabte mig tre kg.

Nu har jeg det bare af helvedes til, for jeg har vitterligt ingen venner i nærheden, fordi jeg isolerede mig selv helt med ham, og gav alt op for ham.. Har det bare som om at han lige så godt kunne have stukket mig en 50'er igår, og kaldt mig en luder.. Har det som om at jeg er lige ved at dø altså..


Og jeg syntes det er vildt hårdt ikke at tænke på. Jeg har ikke så utrolig meget at lave, da jeg som sagt isolerede mig selv fuldstændig med ham så jeg mistede mine veninder. Vi var sammen i et år.

Hvordan kommer jeg hurtigst muligt videre, i en situation som denne? Jeg elsker ham bestemt ikke mindre, og jeg savner ham stadig helt vildt.

Og lad nu for guds skyld være med at kommentere på at jeg 'kun' er fjorten. Det gør ondt alligevel.