{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.531 visninger | Oprettet:

Doner eller ej - Hvad har du valgt? {{forumTopicSubject}}

Jeg kom til at tænke på hvor mange der egentlig har meldt sig som doner. og hvor mange der ikke har. eller måske slet ikke har tænkt over det.

Hvorfor har i valgt som i har?

Jeg har taget et bevidst valg omkring det at være organdoner. og det hedder sig at det er mine pårørendes valg hvis ulykken skulle være ude. Personligt meldte jeg mig gerne. For på det tidspunkt er jeg jo ligeglad, men syntes min familie skal have valget smiley

Omkring bloddoner så ville jeg rigtig gerne. Syntes det er en god sag. Og man mister ikke selv noget ved at gøre det. Faktisk undre jeg mig over der ikke er flere der gør det?
Men jeg har ikke meldt mig pga. min angst for nåle. Mon det er derfor, så mange ikke melder sig? smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Doner eller ej - Hvad har du valgt?
  • #1   17. jan 2016 Jeg kan desværre ikke.. smiley

  • #2   17. jan 2016 Jeg er meldt som doner da jeg ikke sys det er et valg ens familie skal stå og tage mit i deres sorg.
    Jeg har dog af personlige årsager valgt ikke og vile donere hjerte og hornhinde. Dette kan dog være jeg på et senere tidpunkt laver om. Men har taget beslutning omkring det.

    Og bloddoner ha jeg ikke lyst til har nu også en blodtype som er ekstrem normal såååh. Og er bestemt ikke til nåle Puuuuhhhaaa


  • #3   17. jan 2016 Jeg har ikke taget stilling. Jeg synes sådan set at det er en god idé og ville nok også selv tage imod hvis jeg fik brug for det.
    Jeg er bare gået i stå med det, fordi jeg ikke helt har affundet mig med tanken endnu. Jeg synes det er sådan lidt en skummel tanke smiley

    Jeg ville gerne have været bloddoner, for det kan jeg bedre forholde mig til. Jeg har bare en massiv nåleskræk og en lægeskræk oveni. Jeg havde det skidt nok med min gamle flinke læge, som jeg har haft i 15 år( og jeg blev tvunget til at skifte for et år siden). Så jeg tror bare lige jeg skal have trænet lægeskrækken væk først smiley


  • #4   17. jan 2016 Jeg er donor, men var rimelig gammel, da jeg tog det valg. Ala 25. Jeg ønskede at være helt sikker i min sag (både mht. afklaring af religion og hvad jeg ønskede, der skulle ske med min krop). Nu er jeg til gengæld helt sikker på, at det er det jeg ønsker, hvis noget skulle ske smiley

    Bloddonor var jeg i 5 år eller noget i den dur. Indtil en ny sygeplejerske (eller hvad de nu er) lige skulle bruge mig som nålepude og stak forkert omkring 4 gange før hun hentede en anden, der så stak rigtig. Derefter tænkte jeg, nej tak det det må være nok, jeg har gjort min borgerpligt i de 5 år smiley Har overvejet at begynde igen, men da jeg har en ganske alm kedelig blodtype, der ikke er mangel på, har jeg bare ikke været motiveret nok til at begynde igen.


  • #5   17. jan 2016 Jeg har, ligesom du, ladet den endelige afgørelse være min families -det er dem der skal leve med det.
    Men de kender min holdning (jeg donerer gerne) og som det er nu, ville de respektere det, men man ved jo ikke om ens følelser er anderledes når ens pårørende er død. Så de har det sidste ord -men jeg forventer nu at der doneres, personligt er jeg jævnt ligeglad med hvad der sker med mine "reservedele" når jeg er død, så kan nogen få glæde af dem, så velbekomme.

    Ang. bloddonor, så havde jeg gerne doneret, men kan ikke pga medicin


  • #6   17. jan 2016 Jeg har meldt mig som organdonor.. De må tage lever, nyre og hjerte.
    Jeg har en meget normal blodtype, så har ikke meldt mig som bloddonor..


  • #7   17. jan 2016 er donor, med stort set alt smiley

  • #8   17. jan 2016 Jeg kan ikke donere blod, da jeg får medicin i perioder smiley


    Organ doner har jeg ikke taget stilling til endnu, på den ene side vil jeg rigtig gerne, dog ikke hjerte/øjne, . På den anden side, så har jeg det lidt svært ved tanken om at andre mennesker skulle have en del af mig.

    Dog synes jeg det burde være sådan at alle stod som værende organ donere og man så skulle melde fra, hvis man ikke ønskede det, da jeg tror rigtig mange faktisk gerne vil, men ikke lige får det gjort.


  • #9   17. jan 2016 Jeg har ikke meldt mig, som organdoner endnu. Men vil det vil jeg!
    Men jeg har dog giver udtryk for "mine pårørende", at hvis de kom til at stå med valget, skulle det være et klart JA! smiley

    Det med nåle er jeg ikke god til, jeg har aldrig fået taget en blodprøve, det er noget jeg er virkelig bange for!
    Men forhåbeligt ændre det sig, når jeg skal ind og læse til sygeplejerske smiley


  • #10   17. jan 2016 Jeg er doner og donere gerne alt når jeg er død! Når en person er helt død hvorfor så beholde sine organer og lade det rådne når man kan redde andre liv smiley

  • #11   17. jan 2016 Kan høre flere vælger hjerte og øjne fra. Hvordan kan det være? smiley

  • #12   17. jan 2016 Jo:
    Det med at tage et aktivt fravalg i stedet for et tilvalg syntes jeg lyder som en god idé smiley


  • #13   17. jan 2016 Jeg har valgt at de må tage alt når jeg dør - så frem min familie er enig. Jeg vil sagtens kunne sætte mig ind i, hvis mine forældre ønsker en hel person at sætte i graven - uden det er synligt at der er blevet taget noget, f.eks. hornhinderne.

  • #14   17. jan 2016 Jeg sad længe og overvejede om jeg ville donere hjerte eller ej, hvor imod øjne var jeg helt afklaret med..

    Tror det er fordi det er ting man har lidt større forhold til, end f.eks. lever/nyre..
    Grunden til jeg har fravalgt øjne, er fordi jeg i ydre forstand vil begraves hel.. hjertet havde jeg lidt samme tanker med, men det er igen ikke et synligt organ og derfor blev det krydset af på listen også..


  • #15   17. jan 2016 Jeg er donor. Mener at de må tage alt, men kan ærligt ikke huske det haha!

    Jeg har også meldt mig som bloddonor, men da jeg blev tusset nogle måneder inden og et par uger efter at jeg meldte mig, skal jeg vendte mindst et halvt år inden jeg kan donere blod c:. Bloddonor valgte jeg at blive efter vi havde om blod i 2.g, hvor vi fandt ud af at jeg er O- hvis jeg ikke husker forkert, altså en ikke særlig normal blodtype c:.


  • #16   17. jan 2016 Når jeg engang skal væk her fra, vil jeg brændes. Det har jeg taget stilling til! smiley
    - Så jeg skal jo ikke bruge mine organer mere. det vil være en skam hvis en anden kunne bruge mit hjerte og det bare blev brændt væk smiley
    Jeg vil gerne redde liv, ligemeget om jeg er i liv eller ej smiley


  • #17   17. jan 2016 Okay øjnene kan jeg altså godt forstå. Dem tror jeg også godt jeg vil beholde.
    Kan man melde sig som "Måske" doner?
    Altså at man gerne donere men at det endelige valg er op til familien?

    Har nemlig prøvet at fortælle mine forældre Hvordan jeg har det med det. Men tror aldrig de rigtigt har hørt efter smiley


  • #19   17. jan 2016 Puha. Jeg skal bare ikke brændes. Tænk hvis man så alligevel ikke var død og så blev brændt levende? smiley

  • #20   17. jan 2016 Sanne:
    Går man bare ind på sygehuset til første skrank eller skal man på en special afdeling? smiley


  • #21   17. jan 2016 Du melder dig via nettet.. Og så modtager du et donorkort du skal have i din pung..

  • #22   17. jan 2016 Hvad hvis man ikke har en pung?
    Kommer det ikke til at stå i ens lægejournal eller sådan noget?


  • #23   17. jan 2016 Det bliver registreret, så når de indtaster dit CPR-nummer, så vil der stå om du er donor eller ej..

    De skriver bare at man skal have kortet mig sig.. Hvis ikke i en pung, så måske i mobilcoveret eller hvis man nu har sine andre kort..


  • #24   17. jan 2016 Jeg stknker bare generelt til at få mine kort med mig nu hvor jeg har skiftet mobilcover. men ja sammen med de andre kort smiley

  • #25   17. jan 2016 Ville lige tilføje til dem der vælger blod donering fra, fordi de har normal type blod, at de har brug for en del flere med normal type blod, da de jo også er bruger mere normalt blod. Så det er altså ikke en undskyldning for ikke at donere blod smiley

    Jeg vil selv gerne donere blod, meeen er ikke 18 endnu, så dette er ikke en mulighed.
    Organer måå jeg heller ikke tage stilling til og er lidt usikker endnu, men hælder mest til at donere.


  • #26   17. jan 2016 Sofie: Ja, de skal også bruge normalt.. Men mange steder takker de nej tak til alm. blod, fordi de får nok af det..

  • #27   17. jan 2016 Jeg må ikke blive bloddonor, selvom jeg egentlig har en ret sjælden blodtype, da jeg har en fejl i blodet som gør at jeg får herpes/forkølelsessår rigtig ofte (stress, sol og at se meget frem til ting får det til at blusse op) så de kan derfor ikke dele det med andre, da de så får min fejl..

    I forhold til organdoner, der er jeg stadig en smule svingene, men hælder imod nej, da jeg tænker på mine pårørende som nok gerne vil sige farvel til min krop - og så tror jeg ikke de vil bryde sig om at halvdelen af mig er taget væk til andre .. Jeg ved det er en egoistisk tanke, men jeg kan stadig nå at ændre mening, det er bare mine tanker på nuværende tidspunkt! smiley


  • #28   17. jan 2016 Jeg har ikke taget stilling endnu. Jeg tænker umiddelbart ikke at jeg har noget problem med at donere det meste - bare ikke øjne (synlige dele generelt) og så mit hjerte og hjerne. Det er svært at forklare hvorfor lige de ting, men jeg føler nok bare, at det skal blive ved mig. Derud over, så vil jeg ikke doneres til forskning. Min farfar blev doneret til forskning, og jeg synes det var super flot af ham og jeg er stolt af ham. Men det var ikke fedt som familie, at skulle vente 1½ måned før vi kunne bisætte ham. Der blev holdt en lille tjeneste i hjemmet samme dag som han døde, men ingenting i kirken. Han kom tilbage i urnen og vi mødte op da den blev sat ned. Det var rigtig hårdt, for i den 1½ måned virkede det uvirkelig og uafsluttet.

    Har taget stilling til at være bloddoner, vil gerne, har intet problem med nåle, men er desværre på fast medicin så jeg kan ikke donere.


  • #29   17. jan 2016 Jeg har valgt ikke at være organ doner, egentligt lidt egoistisk - jeg vil begraves som da jeg blev til.. Eller sådan cirka, en mistet finger/eller noget andet kan jo ske - men ellers nej.

    Jeg er ikke blod doner, egentlig fordi jeg har en "sjælden" blodtype der kun kan give blod til min egen blodtype men modtage alle typer blod. Sidst jeg tjekkede (en del år siden) var der ikke behov for flere af den form for doner. Men jeg ville ikke have noget imod at donere blod..


  • #30   17. jan 2016 Jeg er registreret som organdonor.. Det er jeg fordi jeg gerne vil gøre noget godt for andre den dag jeg ikke er her mere. Jeg skal jo ikke bruge min krop til noget, så hvis der er andre der kan så skal de da have fornøjelse af den.
    Jeg har valgt at registrere mig fordi jeg ved mine forældre ellers ikke ville give tilladelse til det hvis jeg dør før dem..


  • #31   17. jan 2016 Jeg er ikke bloddoner fordi jeg ikke har fundet tiden til det endnu, sølle undskyldning, men jeg har da helt sikkert overvejet at blive det, og måske lige nå at donere en gang inden jeg skal tusses, og derfor vist nok skal holde en pause.

    I forhold til organdonation, tror jeg at jeg er nået frem til at jeg i sidste ende vil have at det skal være de pårørendes valg, inden for de ting jeg har valgt. Jeg ønsker at mine pårørende skal have den afsked med mig som DE ønsker. Hvis de ønsker at putte mig i jorden uden et eneste organ (eller hvad jeg ender med at sætte mig fast på) fordi de ved at de så hjælper nogen andre, eller om de vælger at begrave mig som den person de kendte og forhåbentlig elsker, uden nogen ændringer, er deres valg. Det er deres afsked der bliver leget med der og den skal være som mine pårørende ønsker. Det føler jeg er det rigtige i sidste ende for mig.


  • #32   17. jan 2016 Jeg har faktisk ikke sagt hverken ja eller nej endnu.
    Jeg ville gerne være bloddoner, men de vil altså ikke have mit blod pga. min medicin smiley


  • #33   17. jan 2016 Faktisk er der mange bloddonorer som har angst for nåle - de gør det for at slippe af med deres angst, mega modigt gjort!

    Jeg er selv bloddonor og nu også plasmadonor (plasma findes i dit blod = de skiller det fra dit blod og så beholder de plasmaet og du får blodet).

    Derudover er jeg rygmarvsdonor, hvilket de færreste egentlig er, grundet en myte om at det skulle gøre frygteligt ondt - men efter jeg har talt med 2 personer som har doneret rygmarv frygter jeg ikke at der vil være en voldsom smerte smiley

    Jeg er dog ikke organdonor da min familie er imod det og det har jeg valgt at respektere - senere i livet (når mine forældre og bedsteforældre er døde) kunne jeg godt finde på at tage det op til overvejelse igen smiley


  • #34   17. jan 2016 Jeg har endnu ikke fået meldt mig, men ville gerne være organ doner, hvor de må tage alt undtagen øjne smiley
    Bloddonor ville jeg også vildt gerne, hvis ikke det var fordi en sygeplejerske stak forkert 6-7 gange, så har mega nåle stræk samt stræk for læger.. smiley


  • #35   18. jan 2016 Jeg er organdoner. smiley
    Og donere alt - også selvom min familie er imod det (tror dog ikke de er, har ikke spurgt dem).

    Dog må jeg ikke donere blod, da jeg får medicin. smiley


  • #36   18. jan 2016 Har ikke endnu valgt. Og tænker stadig, har det lidt mærkeligt med at forholde mig til det.
    Blod doner er også i overvejelse, bør nok sætte mig ind i det. Der var desværre et program i tv, hvor de solgte store mængder af blod til diverse lande da jeg var ved at melde mig. Og det gik mig bare imod, at jeg donerede noget så personligt som blod, som så staten så brugte til at sælge ud af. Det kunne jeg slet ikke forholde mig til.
    Igen måske det nu er ændret. Årene går jo. Men ja det ting, som jævnligt dukker op i bevistheden. Og jeg bør også få det afklaret med mig selv.


  • #37   18. jan 2016 Jeg har ikke taget et valg endnu, fordi der er nogen ting jeg skal have undersøgt, som jeg bare ikke lige har fået gjort, men nu du minder mig om det, skal jeg have kigget på sagen.

    En af de ting jeg tænker er nemlig, hvis jeg og min familie (mand og to børn) kører galt. Jeg er der hvor der ingen vej tilbage er, men en af mine kære kan reddes med mine organer, hvad så?

    Hvis jeg har meldt mig som donor, går det så til en anden der er først i køen? eller går mine organer til min familie?

    Det skal jeg have undersøgt, fordi at jeg selvfølgelig hellere vil redde min mand eller børn end en fremmed med mine organer. Det kan godt være at det virker lidt egoistisk, men mine børn kommer først for mig.


  • #38   18. jan 2016 Jeg er organ doner, og blev det meget kort efter jeg blev 18.
    Jeg skal ikke bruge noget fra min krop mere når jeg er død, så kan den rede et andet menneskes liv, er det da den største gave jeg nogensinde vil kunne give. smiley

    De må tage rub og stub. Min familie har ikke noget at skulle have sagt, det er mit eget valg og det må de bare lære at leve med. smiley

    Min far gik desværre bort i november, der tog de hans hornhinder. Man kan selvfølgelig godt se de havde rodet med hans øjne, men de lukker dem igen, så det ser bestemt ikke frygteligt ud når de bliver taget.

    Jeg ville gerne være bloddonor, der passer bare ikke lige ind i mit liv lige nu desværre. Det skal nok komme en dag.


  • #39   18. jan 2016 Jeg har endnu ikke taget stilling til organdonation. Min fornuft siger at jeg selvfølgelig skal donere, men jeg synes stadig det er en meget mærkelig tanke.

    Blod må jeg desværre ikke give, da jeg har haft en blodprop og så vil de ikke have det. Har ellers ingen problemer med nåle, læger o.l.


  • #40   18. jan 2016 Jeg læser lidt med her og får lidt nyt syn på sagen. smiley

    Jeg har ikke meldt mig som organdonor, fordi jeg er så meget i tvivl og bloddonor bliver jeg nok ikke, da jeg er aaaalt for skræk for nåle. Måske engang når jeg får taget en blodprøve og finder ud af det ikke er så slemt smiley


  • #41   18. jan 2016 Jeg meldte mig som donor dagen efter jeg fyldte 18, fik samtidig min mor med. Kan ikke finde nogen grund til ikke at være i registret. Hvis jeg selv vil modtage, så må jeg også være villig til at give.
    De må tage alt, jeg skal jo altså ikke selv bruge det til den tid.
    Mine pårørende har ingen bestemmelse over det. Det er min beslutning, og den skal respekteres. Desuden skal de ikke stå med en sådan beslutning midt i en sorg.


  • #42   18. jan 2016 Når jeg er død, må lægerne tage alt hvad der kan bruges. Det var en beslutning jeg tog, kort efter jeg var flyttet hjemmefra, dvs. knap 20 år siden.
    Jeg var bloddonor fra jeg var 18 til jeg var ca. 35, da fik jeg konstateret for højt blodtryk, og må ikke donere blod længere.
    Smerte er selvfølgelig individuelt, men jeg synes ikke at det gør ondt at få taget blodprøver eller at få tappet en halv liter blod smiley faktisk øvede jeg mig i at kigge, når de stak nålen ind, og det blev jeg helt god til smiley
    Selv har jeg en af de almindeligste blodtyper, men det at den er almindelig, gør jo så også, at det er den der skal bruges allermest af, da der er flest patienter med almindelige blodtyper smiley

    Kan kun opfordre alle til at tage stilling, og blive registrerer i donorregisteret, uanset om man vil være donor eller ej...


  • #43   18. jan 2016 Jeg har tilmeldt mig organdonor hvor de må bruge alt. Dog må jeg ikke være bloddonor
    Jeg selv har været i den situation at skulle have et organ ( en nyre)
    Jeg har dog ikke stået på venteliste, da det var en familie donation.

    Når man står på venteliste Kan man blive ringet op hver øjeblik, døgnet rundt. Det betyder man ikke kan tage på ferie weekend ophold eller lignende, da man hurtigt skulle kunne komme frem til hospitalet efter opringningen.
    Der bliver altid indkaldt 2, da det kan være den ene matcher bedre end den anden (blodtype, vævstype)
    Man kan blive indkaldt op til 3 gange, hvor 3 gang skulle man være sikker på at blive valgt.

    Men det er en proces der kan tage meget lang tid og meget psykisk belastende da man ikke ved hvornår der bliver ringet, om man er købt eller solgt når man møder op eller endnu værre man dør inden man bliver tilbudt et organ.


  • #44   18. jan 2016 Jeg er doner, de må tage hvad de kan bruge. Hvis min død kan redde et andet menneske så skal den naturligvis det. Det er ikke op til mine pårørende at vælge for mig, og de skal ikke spørges. (ikke at de ville modsætte sig)
    Har prøvet både at være pårørende til en der skulle have en ny nyre og se hvilken forskel det gjorde da han fik en ny.

    Jeg har også prøvet at stå, i situationen at skulle tage stilling på min kærestes vegne til om han ville donere i tilfælde af han ikke overlevede at blive kørt ned. Han havde ikke taget stilling, men overlevede heldigvis og er nu organdoner.
    Så for jeres pårørendes skyld, tag stilling uanset om det er et ja eller et nej, for det er virkelig ikke fedt at stå med den beslutning.


  • #45   18. jan 2016 Jeg er både meldt som fuld organdoner samt blod-doner. Og jeg har bestemt også nåle angst, men man kommer ikke ober sin angst ved ikke at vænne sig til det. Bloddoner blev jeg egentligt fordi jeg selv er igang med at uddanne mig til bioanalytiker og derfor besluttede jeg mig for at jeg altså skulle lære at selv kunne ligge arm til en blodprøve. Samtidig vil jeg hellere bearbejde min angst i en doner stol, hvor der er plads til at kunne sige nej hvis angsten bliver for meget smiley En at skulle opleve en angst blandet med en frygt for sygdom den dag man bliver indlagt og skal have taget blodprøver smiley
    Så jeg må ærligt indrømme at jeg nu ser nåleangst som en "dårlig undskyldning", selvom jeg selv brugte den i en del år.

    Valget om at være organdoner tog jeg allerede i teenagere-årene og meldte mig som doner kort tid efter jeg fyldte 18, for når man alligevel er hjernedød og derfor skal have maskiner til at trække vejret for en, ja hvorfor så ikke hjælpe et andet menneske til et bedre liv smiley Jeg ønskede ikke mine pårørende skulle stå og vælge for mig, derfor tog jeg selv valget. Har heller ikke noget i mod folk som ikke vil være dononere, så længde de så går ind og melder sig som "ikke donor" smiley


  • #46   18. jan 2016 Nu slår min bioanalytiker nysgerrighed lige til, kan se mange af jer ikke er bloddoner fordi i har "en ganske alm blodtype", i er godt klar over at netop de ganske alm blodtyper er dem som der er mest brug for ikke? smiley Rigtig mange kræftpatienter for jo en form for blod i løbet af deres behandlinger, og rigtig mange af dem har jo også en ganske alm blodtype smiley

    Nå, men det er jo bare fordi jeg er ved at tage en uddannelse inden for faget, at jeg lige trængte til at "øffe" lidt over det smiley

    Mit næste donor mål vil være plasma-donor, da man faktisk mangler mere plasma end blod med alle dets komponenter smiley


  • #47   18. jan 2016 Jeg har som sagt tidligere været bloddonor, og jeg følger jævnligt med i hvad der er brug for (måske fordi min mor er overlæge på et hospital). Jeg er O RhD pos og denne blodtype er der pt ikke mangel på. Hvis der en da kommer mangel, så skal jeg nok skynde mig at melde mig som donor igen.

    Der mangler derimod mandlige donorer (netop pga. plasma), men som mange andre mænd er min kæreste nåleskræk og jeg har derfor ikke kunne lokke ham afsted. Kan være jeg snart skal ha fat i ørene på ham igen smiley


  • #48   18. jan 2016 Team grafik. Omvendt viser nyere forskning så også, at det vi alle dage har gjort med at give blod i store mængder, faktisk ikke altid er optimalt. For trods blodtypen er den samme, så svarer en liter blod, ikke til en liter blod. Grundet dna. Blodet er altså ikke ens, og det en kæmpe belastning, derfor begynder de at undersøge, hvad der er af alternativer. Netop i dk, har vi haft tilgang til donerblod, da folk er super flinke. Men derfor er det så også ret nyt, at det faktisk har vist sig mere farligt, i visse tilfælde ( f.eks) ved operationer) at tildele folk doner blod.

    Men ja forskning står aldrig stille, og de blir bedre og klogere hele tiden.


  • #49   18. jan 2016 Tina: Argh, den forskning vil jeg gerne se, for må erkende at jeg ikke tror det er en valid artikel du har fundet smiley I DK er vi rigtig gode til at mærke og analyserer vores donorblod, og derfor man som donor skal være klar på at få besked om sygdom.
    Selvfølgelig er der risiko ved blodtransfusion, men jeg vil hellere have blod end at forbløde smiley Man laver altid BAC-test på patienter som skal til operation, dette er en blodtype test og derfor bliver risikoen for fejl endnu mindre ved at altid have disse blodprøve-test smiley

    Faktisk viser ny valid forskning at der er stor brug for plasma-dononere, da plasma faktisk er mere brugbart end samlet blod smiley


  • #50   18. jan 2016 Jeg og min mand har givet fuld tilladelse. Det gælder også vores barn. Min mand donerer blod, men jeg må ikke pga PCO medicin. Jeg ville dog gerne. Vi har valgt det fordi dels kan vi redde et liv, dels kan videnskaben bruge kroppen til at blive klogere og måske redde endnu flere liv. har en veninde som på trods af angst for nåle donerer hver 3 måned. Hun har selv prøvet at modtage blod og ved derfor at det vitterligt redder liv. Det synes hun er ubehaget værd.

  • #51   18. jan 2016 Organdonor - ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke har sagt ja endnu. Har nok bare ikke fået det gjort. Jeg vil gerne melde mig som organdonor.
    Bloddonor - er bange for nåle og blod, så det bliver desværre et kæmpe nej smiley Det er ikke bare et ubehag.


  • #52   18. jan 2016 "Så jeg må ærligt indrømme at jeg nu ser nåleangst som en "dårlig undskyldning", selvom jeg selv brugte den i en del år."

    Jeg ved at blod redder liv. Min mor er selv uddannet bioanalytiker. Men for det første er det meget angstprovokerende for mig (ja, egoistisk), og for det andet ved jeg heller ikke om det er tilladt at "kræve" så meget hvis man er bloddonor - jeg panikker, hyperventilerer, ryster, græder, besvimer ved synet af mere blod, skal bruge lang tid på at falde ned igen og efterfølgende sidde i lang tid. Kan IKKE være i rum med andre der bliver tappet.

    Jeg VED at blod redder liv. Men jeg kan simpelthen ikke udsætte mig selv for det og ved heller ikke om det er acceptabelt at melde sig som bloddonor når man får det så ekstremt skidt samtidig med at man nok bruger 3 gange så lang tid som alle andre?
    Jeg ville ønske at jeg bare kunne tage mig sammen og gøre det. Jeg ved, jeg ved, jeg ved at det er så pissevigtigt. Men mine oplevelser med smerte, blod og nåle gør at jeg simpelthen ikke tør udsætte min psyke og krop for så massiv en belastning.


  • #53   18. jan 2016 Fuld organdoner. De må for den sags skyld også gerne tage hud, muskler og knogler fra mig. Synlig hud (f.eks. i ansigtet) ved jeg ikke lige hvordan jeg har det med.
    Jeg kan godt lide tanken om at min død potentielt kan redde flere forskellige mennesker og måske gøre livet bedre for andre.

    Ville gerne være bloddonor, men må ikke på grund af medicin smiley


  • #54   18. jan 2016 "Så jeg må ærligt indrømme at jeg nu ser nåleangst som en "dårlig undskyldning"

    Jeg er enig med Team Grafik *Endurance DK*

    Min gode veninde som i øvrigt har nåle forbi/angst. Så slemt at hun næsten besvimte når hun så en nål.
    Hun er i dag uddannet sygeplejeske og skal dagligt stikke i folk, hvilket hun også har haft rigtig svært med.
    Det kan stadig være svært for hende selv at skulle stikkes i forhold til besvimelse, men det fortæller hun inden og så bliver der taget hånd om det.
    Hun har bl.a. gået til tankefelts terapi og hypnose for at mindske sin nåle forbi.

    Så vil man virkelig så kan man også smiley

    Jeg ville rigtig gerne selv afgive blod eftersom jeg selv modtog under mit sygdomsforløb, men p.g.a. medicinen jeg skal have er det desværre ikke muligt.


  • #55   18. jan 2016 Jeg var i en tidlig alder fuldstændig afklaret med at jeg gerne ville donere alle mine organer når jeg var død. Jeg skal jo alligevel ikke bruge dem til noget længere, og hvis jeg kan redde liv med dem, så vil jeg gerne det.
    Så dagen jeg blev 18 skyndte jeg mig ind og registrere mig. smiley



  • #56   18. jan 2016 Fünke, der er jo forskellige grader af angst. Ved min veninde er det sådan at hun bliver svimmel, ryster og får kvalme. Hun græder også. Men der hvor hun bliver tappet tager de virkelig god hensyn til hende, de bruger ekstra tid, det er altid den samme person der stikker hende, de snakker hele vejen igennem, og hun har sin kæreste med til at holde hende i hånden. Hun har fortalt at det bliver nemmere og nemmmere.

    Men personligt synes jeg at selvom det er vildt flot at hun overvinder sin angst, er det ikke det samme som at alle andre kan og skal. Hvis du ved at det vil være en rigtig lorte oplevelse er det faktisk helt ok at lade være. At gøre det når du ved at du vil få det så dårligt, er at udsætte dig selv for et psykisk overgreb, og det fortjener ingen.


  • #58   18. jan 2016 Team Grafik -kender du noget til reglerne for at være plasmadonor? Altså man kan næppe være det hvis man render rundt med HIV e.l. men er reglerne ellers de samme som for blod? For hvis ikke, så kunne det da være noget man skulle undersøge smiley

    Nicoline -af ren nysgerrighed, hvad er så årsagen til at din familie er imod organdonation?
    Og hvordan har de det så med at du er blod- og rygmarvsdonor?


  • #59   18. jan 2016 At begynde at diskutere hvad der er dårlige undskyldninger for ikke at give blod, synes jeg er noget unødvendigt. Det ER trods alt frivilligt, og noget temmeligt mange ikke gør helt uden at have en "undskyldning" for hvorfor...

    Det er super at nogen gør -men der har altså været en del perioder hvor det er blevet meldt ud at der faktisk ikke var kæmpe mangel, og er der det nu (eller bliver der det i fremtiden), jamen så må der jo gøres opmærksom på problemet... Selv på sygehuse skal man lede længe efter en folder eller anden info om det at blive bloddonor... Så mon ikke de får den tilgng af donorer de behøver?


  • #60   18. jan 2016 Jeg donere gerne alt, tror dog ikke jeg har registreret mig som doner endnu, ved ikke lige hvorfor smiley
    Er ikke blod doner, og ved ærlig talt ikke hvorfor smiley Tror dog ikke jeg må nu på grund af medicin men har ikke undersøgt det smiley

    Jeg har det dog lige pt utrolig svært med tanken om at skulle modtage organer fra andre. Ikke at jeg står og mangler et organ, men tanken om at skulle have en andens organ inden i mig, er virkelig skræmmende for mig og noget virkelig ikke ved om jeg kan leve med.
    Har altid sagt da jeg var mindre at jeg aldrig ville modtage organer for andre, så ville jeg heller dø, tror dog jeg er kommet over denne holdning, men ved ikke hvordan jeg kan leve med en andens organ smiley
    Virkelig mærkelig tankegang og aner ikke hvor den kommer fra haha smiley


  • #61   18. jan 2016 Jeg har valgt ikke at donere mine organer, og jeg donerer ikke blod...

    Til gengæld er jeg ved at få tingene på plads omkring det, at testamentere min krop til videnskaben, når jeg ikke længere skal bruge den. Det gjorde min oldemor også, og jeg vælger gerne at følge i hendes fodspor på det punkt. Hvis jeg kan være med til at redde mange mennesker, blot ved at lade læge og tandlægestuderende kigge, måle, veje og undersøge mig, så er det fint for mig.


  • #62   18. jan 2016 Jeg har ikke meldt mig som organdonor.

    Jeg må ikke donere blod, pga. medicin, så det er udelukket smiley


  • #63   18. jan 2016 Funke: Jeg ved udemærket godt at nogen har så slem angst at de slet ikke kan klare det. Har selv taget blodprøver på en som nærmest besvimede i armene på mig. Men hos de fleste er deres nåleangst slet ikke så slem smiley Jeg selv et gået fra at næsten besvime ved tanken, til blot have en puls på 95 smiley

    Michelle: Har ikke sat mig så meget ind i plasma donering endnu, men er 99% sikker på reglerne er det samme som ved alm bloddonering. Fordelen er jo at man ikke mister nogen rødeblodlegmer og derfor kan man faktisk oftere donerer plasma. Men en tapning tager så vist omkring 30 minutter og man skulle angiveligt kunne mærke en kilden i læberne smiley
    Det er bestemt mit mål at nå dertil hvor jeg er tryg nok med nåle, at jeg kan ligge arm til plasma doneringen.
    Det er simpelthen så underligt at jeg sagtens kan putte nåle i andre, men når de skal i mig selv - ja så skal jeg på ingen måde se den smiley


  • #64   18. jan 2016 Tine, det er lige præcis derfor - jeg føler simpelthen at jeg vil udsætte mig selv for et psykisk overgreb. Jeg ved godt at det kan virke egoistisk for nogle, men har bare ikke lyst til at opsøge en lorteoplevelse gang på gang på gang smiley
    Altså jeg synes uden tvivl det er super sejt, dem der tør. Måske jeg gør engang smiley


  • #65   18. jan 2016 Rejekællingen - ej hvor vildt, hvordan får man lige sådan noget på plads? Kan egentlig godt lide tanken om at jeg er med til at fx. lægestuderende har noget at øve sig på smiley

  • #66   18. jan 2016 Jeg synes nåleangst er en rimelig valid grund til ikke at være bloddonor. Hvis man bliver meget fysisk og psykisk dårlig, er det da en ganske fin "undskyldning".

    Nej, jeg har ikke selv nåleangst, jeg hygger mig til blodprøver, for jeg er underligt fascineret af sådanne ting.. Følger godt med når jeg skal stikkes og skæres i smiley


  • #67   18. jan 2016 Funke: Du har ikke overvejet at få arbejdet med dit traume? Altså i form af psykolog eller hypnose? Tænker bare at det ville vare rart i tilfælde af det en dag bliver nødvendigt at du får taget en blodprøve smiley Det er derfor jeg valgte at blive bloddoner, jeg var også hunderad - selv når jeg skulle vaccineres havde jeg det dårligt i flere uger op til.
    Og vidste at hvis jeg pludselig skulle lægge arm til, så ville det for mig blive et overgreb. Derfor træner jeg min angst hvor det jo er frivilligt.
    Men ved godt nogens angst er så slem at de ikke kan gå den vej, men vil bestemt råde dig til at få bearbejdet din angst på en eller anden måde smiley


  • #68   18. jan 2016 Melanie: Det er en "dårlig undskyldning" fordi mange faktisk ikke har så dyb nåleangst at de ikke kan beabejde den. Den bedste måde at komme over ens angst er at arbejde med den.
    Som sagt har jeg selv nåle angst, første gang jeg selv skulle tage en blodprøve - ja der måtte jeg altså ned og ligge. Jeg blev virkelig fysisk dårlig, og dette gjorde jeg også ved de første tapninger og så ment også hvergang jeg skal have en vaccine.
    Men langt de fleste har ikke mere nåleangst end som så smiley Så så længde det ikke ender med en traumatisk oplevelse, så syntes jeg det er en dårlig undskyldning. Og det gode ved bloddonering er at man siger "Jeg har nåle angst, så det kan godt være i ikke får tappet mig i dag" og dette forstår personalet fuldt ud, of se respekterer hvis man f.eks ikke vil se hverken nålen eller blodet.
    Selv beder jeg om at de ikke tæller ned eller siger "og nu kommer der et stik" smiley Nålen skal bare "hamres" ind uden jeg ved det, og i mens holder jeg ofte fokus på uret. Når den så sidder der, så er der ingen problemer, og jeg kigger nysgerrigt med. Men det er jo så også fordi det er en del af min uddannelse.


  • #69   18. jan 2016 Michelle: grunden til at min familie er imod at jeg vil være organdonor er mest tanken om at de ikke begrave en 'hel' mig.
    Min morfar var bloddonor indtil han fik kræft, min mor er også bloddonor og har været det længe. Jeg tog min beslutning om at være bloddonor da jeg var 17, da jeg synes det går til et godt formål.
    Jeg er nu blevet plasmadonor, hvilket er næsten det samme som bloddonor.
    Min familie ved faktisk ikke at jeg er rygmarvsdonor. Jeg har ikke fortalt dem det af alene af den grund at jeg havde glemt at fortælle det. Jeg bor til hverdag i udlandet, men meldte mig som donor kort tid før jeg flyttede til Wales. Jeg må have glemt at sige det i fart - eller også så har jeg fortalt dem det?? Nu kommer jeg helt i tvivl smiley
    Man kan nemlig godt være knoglemarvsdonor uden at være i DK, de flyver én frem og tilbage hvis jeg skulle være så heldig at match med nogen smiley


  • #70   18. jan 2016 Grafik: Jo det har jeg. Det er bare aldrig blevet til noget.. jeg gruer også for den dag jeg skal have taget en blodprøve for den kommer jo!
    Lige nu har det bare ikke så stor en indflydelse på min hverdag (det er jo ikke ofte at man lige har med blod og nåle at gøre), men det gik op for mig at der måske skal gøres noget ved det da jeg var nødt til at sætte mig ned fordi jeg fik en skramme og en plet blod gik igennem plasteret..
    Jeg er helt enig med dig. Hvis det var en anden havde jeg sagt: få da gjort noget ved det!! Og så tager jeg mig alligevel ikke sammen til det.. smiley


  • #71   18. jan 2016 Fünke, det foregår gennem universitetshospitalerne, og man bliver tilknyttet enten Århus, Odense eller Københavns universitet. Du skriver under på at du testamenterer din afsjælede krop til videnskaben, og modtager et kort ligesom et donorkort til at have i pungen. Derudover er det klogt, at informere dine pårørende og din egen læge om det, for man skal sendes afsted senest 4 dage efter at døden er indtruffet, så forrådnelsesprocesserne ikke når at ødelægge kroppen.

    Det er dog muligt at holde en lille højtidelighed inden afsendelsen, og så vælger man selv, eller ens pårørende vælger, om man, når undersøgelserne er overstået, vil kremeres og sættes på de ukendtes grav, kremeres og hjem til de pårørende eller hjem og kistebegraves. Det er ens eget valg.


  • #72   18. jan 2016 Grafik - Det er muligt at det kan arbejdes med, men nu er det jo heller ikke alle der har det mentale overskud til at gennemgå den process, så jeg synes ikke det bare kan kaldes en dårlig undskyldning, bare fordi man ikke selv har haft det i så slemt grad som nogle har.

    Jeg har som sagt ikke selv det mindste problem med nåle, stik alle de nåle i mig du gider, men jeg kan ikke tage med en bus der er overfyldt. Jeg bliver fysisk dårlig. Og nej, det er ikke en undskyldning for at jeg bare ikke gider, jeg kan slet ikke magte det psykisk.


  • #73   18. jan 2016 Rejekællingen: Tak. Stof til eftertanke smiley

  • #74   18. jan 2016 Funke: Jeg kender det godt smiley Det tog mig også et år at tage mig sammen til at blive bloddoner, og faktisk var det min kæreste som lige fik mig i "fedtefadet" xD Sad pænt og ventede på han skulle have hans første tapning, også sladre han lige til bioanalytikeren at jeg da var ved at uddanne mig til bioanalytiker. Og selvfølgelig så spørge de jo så om jeg så ikke også skulle have en tid næste gang min kæreste skulle til tapning. Og så var jeg lidt fanget, for hvordan kringler man sig lige ud af den smiley

    Men jeg tænker at din angst egentligt er mere bunder til blodet end til nålen? Jeg har jo personligt aldrig haft noget problem med blod, men nålen er jeg overbevist om dræber mig. Eller noget i den stil, ihvertfald går min krop i flugt-mode. Hvilket også lidt giver sig selv når jeg sidder med en puls på 80-95 inden tapningen smiley
    Derved er mit blodtryk også altid lidt forhøjet, men ikke så meget at det gør noget xD


  • #75   18. jan 2016 Nicoline -ok, tak fordi du gad at stille min nysgerrighed smiley

    Vi har i min familie aldrig rigtigt talt om den slags, indtil min mor fik en blodprop i hjernen for nogen år siden, og jeg stod alene på sygehuset og skulle tage stilling til hvad hun mon måtte ønske af behandling og hvad nu hvis det ikke gik godt osv... (hun overlevede og har i dag heldigvis kun meget få mén).
    Siden har jeg simpelthen insisteret på at vi fik snakket om det, og at jeg havde krav på at kende deres ønsker, så jeg ikke skal stå i den situation igen og skulle gætte på hvad hun mon ville ønske. I samme omgang har jeg jo så meddelt hvad jeg ønsker.

    Egentligt noget man burde tale om langt tidligere i alle familier, og desværre noget mange aldrig får snakket om før det er for sent.


  • #76   18. jan 2016 Melanie: Bemærk nu at jeg sætter dårlig undskyldning i gåsestegn smiley Altså det skal ikke tages ordret. Men jeg har efter hånden snakket med mange som har "nåleangst" og det de faktisk har er at de syntes det er ubehageligt at blive stukket. Og ja det er virkelig ubehageligt smiley
    Dem som har voldsom nåleangst skal selvfølgelig ikke, men hvis man virkelig syntes det at være bloddoner er en god ting og kun har en mild nåleangst - så jo så er det jo lidt en dårlig undskyldning. Der er jo intet forkert i at prøve at få foretaget en tapning også derefter takke nej fordi det er for angst provokerende smiley


  • #78   18. jan 2016 Grafik - Jeg kan godt se hvad du siger, jeg hæfter mig bare lidt ved "dårlig undskyldning" fordi vi jo ikke alle er ens og nogle har sværere ved ting end andre.. Jeg er dog klar over at der er nuancer i ordet "angst" smiley

    Den eneste grund til at jeg ikke er bloddonor er, at jeg ikke må give blod, jeg finder ikke ubehag ved at blive stukket i armene, det hverken generer eller gør særlig ondt, synes jeg.. Knoglemarven er en anden sag.. Hatten af for dem der har balls nok til at være den slags donor, helt seriøst..


  • #79   18. jan 2016 altså da jeg stadig er "barn" kan jeg ikke rigtig nogle af delene, men når jeg bliver "voksen" vil jeg gerne være bloddoner.

  • #80   18. jan 2016 Grafik: ved faktisk ikke om det er nålen eller blodet. Min skræk bunder oprindeligt i at jeg som yngre var ude for et blackout efter at blive forskrækket over blod på min tå, hvor jeg så mens jeg er væk smadrer hagen ned i et marmorgulv, og da jeg vågner kigger jeg direkte til siden ind i et spejl og panikker fuldkommen fordi jeg selvfølgelig har slået hul på hagen. Det skete midt om natten mens jeg halvsov - på en ferie - så det var meget pludseligt og chokerende, og har sat sig i mig smiley Efterfølgende har jeg haft dårlige oplevelser med at besvime når jeg tabte tænder, blev syet i knæet osv.

    Ja så kom det lige til at handle om mig selv, men jeg kunne godt forestille mig at det er blodet, der er den værste faktor. Og så er der bare blevet læsset mere på smiley


  • #81   18. jan 2016 Funke: Lyder bestemt til at det er blodet som har udløst din angst - og desværre går nåle og blod jo hånd i hånd smiley Men håber da for dig at du en dag for arbejdet med din angst smiley
    Selv er jeg glad for at jeg er igang med at få bearbejdet min, og jeg kan ikke engang huske en eksakt episode som har været skyld i det. Men det har højst sandsynligt været i forbindelse med en vaccine som barn - for det er hos mig selve nålen og det at skulle blive stukket i som er udløseren. Men tja, min angst for edderkopper er langt værre end min nåle angst xD Men tror godt nok jeg fik skræmt nogen af mine medstuderende da vi skulle tage de første blodprøver xD Allerede da vi stak i den kunstige arm, havde jeg det lidt fysisk dårligt. Da vi så rigtigt skal stikke i personalet, bliver jeg selvfølgelig sat som den sidste som skal stikke :| Så da de første har siddet og "viftet" med nålene så siger jeg "Nu besvimet jeg altså" og vupti så var jeg væk xD Havde heldigvis sat mig på gulvet, men gav vist mine medstuderende et mindre chok smiley


  • #82   18. jan 2016 Jeg er hverken organ- eller bloddonor. Og jeg blir aldrig nogen af delene.
    Jeg vil begraves som jeg er født - tanken om organdonation kan faktisk få mig til at gå helt i panik. Hvis jeg blir organdonor, så er det ikke længere mig, der blir begravet. Det er skide egoistisk, men ja. Sådan er det.

    Med hensyn til blod - jeg kan ikke tåle at se blod. Så nej - jeg skal ikke være bloddonor. Har "heldigvis" den mest normale type, så der går ikke noget særligt tabt.


  • #84   19. jan 2016 And: Vil bestemt også råde dig til at få gjort noget ved din angst for blod. For den dag du er indlagt på et sygehus (og det bliver man altså på et eller andet tidspunkt), så skal du helt sikkert have taget blodprøver. Og det er hverken rart for dig eller for personalet hvis det nærmest skal være et overgreb at få taget prøverne.
    Ligeledes når/hvis du engang får børn så er du også nød til at kunne håndterer deres skræmmer uden at gå helt i baglås - det ville være dumt at lade din angst påvirke barnet så meget at dette selv udvikler en angst.


  • #85   19. jan 2016 Jeg er faktisk mere overrasket over, hvor mange der ikke må give blod pga. medicin end den med nåleskræk. Nu må I ikke misforstå mig, man har self brug for medicin, hvis man fejler noget, men hold da op en stor procentdel :-S

  • #86   19. jan 2016 Sibo: Det er faktisk ret skræmmende, særligt fordi man jo er blevet opmærksom på, hvordan medicin faktisk er skyld i mange dødsfald. I den her artikel er der nogle statistikker fra 2011 der blandt andet fortæller:
    Hver dansker købte i gennemsnit 10 pakker receptpligtig medicin og tre pakker håndkøbsmedicin på apoteket i 2011.
    Det vil sige, at vi i alt købte 58,3 millioner pakker medicin på recept og knap 18 millioner pakker medicin i håndkøb.
    700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler på en gang og er dermed særligt udsatte for lægemiddelproblemer.


    Det er rigtig rigtig meget medicin. Jeg er selv en af dem der er på fast medicin, og det er jeg super ked af at være. Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne slippe. Men jeg faktisk at vi i mange år som samfund har udviklet os i en retning af, at medicin var godt og kunne gives i nærmest uanede mængder, så længe det virkede. Det er først de seneste år at jeg har oplevet at folk er mere imod det, og tænker af alternative veje for at undgå for meget medicinering. Man kan jo håbe at den udvikling fortsætter så vi kan få færre på medicin smiley


  • #87   19. jan 2016 Må jeg spørge hvorfor folk gerne vil hele i graven ? Man er jo død så man har ikke brug for sine organer osv - hvad hvis der sidder en lille pige på 5 år der mangler en ny lunge - du har en der matcher perfekt, vil du så virkelig bare lade dem rådne i en grav i stedet for at redde et liv ? Man har jo ikke brug for det man er død helt væk - man ligger slet ikke mærke til det er væk haha

  • #88   19. jan 2016 Nu ringede jeg så og fik svar på mit spørgsmål.

    Hvis jeg og min mand og to børn kørte galt, og jeg er registreret som organdonor. Så vil mine organer gå til dem der er på venteliste, selvom mine egne børn måske havde brug for dem grundet ulykken.

    Derfor vælger jeg. At tale med min mand om, at hvis der skulle ske noget, så må de gerne tage mine organer, men KUN hvis de først og fremmest går til min familie i tilfælde af, at de ville matche.

    Hvis jeg er færdig, og hverken børn eller mand har brug for organerne, så må de gerne tage dem og give til folk på venteliste.

    Det er derfor noget jeg vil snakke med min mand om, så han kender min holdning og derfor ikke skal tage beslutningen når jeg dør, men bare viderebringe mit ønske.

    Jeg har mødt børn, der skulle have hjertetransplantationer 3 gange i deres liv fordi de vokser, og kunne jeg hjælpe sådan en, så er der intet jeg hellere ville, når jeg er færdig med min krop.

    Selvom der er minimal sandsynlighed for at ovenstående scenarie med mand og børn sker, så vil jeg dog hellere være på den sikre side, og vide at mine børn har førsteprioritet når det angår mine organer...


  • #89   19. jan 2016 Jeg vil så, så gerne donere blod! Og når jeg er medicinfri, så vil jeg! Jeg vil også så, så gerne af med medicinen, men det er jo ikke bare sådan lige smiley

    Organdoner tror jeg også gerne, jeg vil være ........


  • #90   19. jan 2016 Team grafik - jeg er ikke angst, overhovedet. Jeg kan ikke tåle at se mit eget blod, og kun andres i begrænset omfang. Jeg besvimer simpelthen. smiley

  • #91   20. jan 2016 And: Det vil stadig være en rigtig god ide at få arbejdet med dette smiley Kender et par stykker som heller ikke kunne tåle at se blod og de har haft stor succes med hypnose.

  • #92   20. jan 2016 Men.. Hvad er der at arbejde med? Jeg blir fysisk dårlig smiley Andre mennesker og dyr er ok - men er der meget, så besvimer jeg også. Selv hvis jeg ser det på tv.. Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke vil bruge så mange penge på hypnose, når der ingen garanti er. Jeg har lært at leve med det, ved hvordan det skal håndteres. Menneskerne omkring mig kender til det smiley

  • #93   20. jan 2016 Jeg er helt enig i, at man måske kunne få bearbejdet sin nåleskræk ved at være bloddoner. Og eftersom jeg er nået så langt, at jeg ikke er helt væk og stadig har en smule fornuft, så er min skræk så lille at den kan arbejdes med.
    Der er bare lige den detalje, at jeg har det fysisk dårligt både før og efter et lægebesøg, selvom jeg VED at de ikke engang skal have en nål i nærheden af mig. Jeg er først for nylig nået så langt at det er forsvarligt at jeg kører til lægen, selvom jeg er pissenervøs. Derfor vil det gå udover enten min arbejdsdag eller min tiltrængte fridag, hvis jeg skulle være bloddoner. Hele dagen og ikke bare en time af den.
    Derfor bruger jeg min dårlige undskyldning, og nøjes med at arbejde med den i forbindelse med læge- og tandlægebesøg smiley Jeg gør fremskridt med det, så derfor bliver jeg i det små. Jeg har det værre med læger end med tandlæger, men jeg har alligevel valgt at beholde den tandlæge jeg havde som barn, selvom jeg nu bor 200 km væk. Jeg er bange for at komme, men jeg stoler alligevel på at han passer på mig og ved hvordan han skal takle mig. Kunne jeg det samme med min læge, så havde jeg gjort det.


  • #94   20. jan 2016 Er bloddoner.
    Organdoner har jeg ikke taget stilling til. Synes det er en ubehagelig tanke, at de tager alt mit "indhold". Men der er forhåbentlig god tid til at overveje det.

    Vil man ha', må man også gi'. Selvfølgelig kun i det omfang, så det ikke går ud over sit eget helbred. smiley


  • #95   20. jan 2016 Anna: Man kan også melde sig som delvist donor smiley Så kan man f.eks sige at hornhinder og hjerte er no-go

  • #97   22. jan 2016 Freja: Hvordan har du så med at modtage? Altså hvis du f.eks for brug for en nyre, vil du så unden problemer modtage en fremmeds nyre?

  • #99   22. jan 2016 Okay smiley For jeg vil først mene at din holdning er små egoitisk hvis du selv gerne uden problemer ville modtage organer for en fremmede person smiley

  • #100   22. jan 2016 Jeg synes heller ikke det er fair du intet vil give men gerne selv vil modtage smiley

  • #102   22. jan 2016 Kan donor organer egentlig "genbruges"? Altså hvis nu jeg gav min nyre til min søster, og hun døde efter 15 år, kunne en anden så få glæde af den?

  • #103   22. jan 2016 Tine: Nej det tror jeg faktisk ikke at man gør sig i smiley

  • #104   22. jan 2016 Hmm. Altså nu er jeg jo næsten nød til at vide hvorfor...

    Jeg må prøve at skrive til en læge.


  • #105   22. jan 2016 http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article4754206.ece

    nogengange kan man åbenbart smiley


  • #106   22. jan 2016 Michelle: Men der er jo også tale om at transplationen i første omgang mislykkedes og man hurtigt fik fjernet nyren igen smiley Jeg tænker at hvis nyren har været transplanteret og siddet i flere år inden vedkommende kommer noget til og derved bliver erklæret hjernedød at så vil man ikke transplantere sådan en nyre igen?
    Men jeg ved det som sagt ikke, tror bare ikke man gør det her i DK.


  • #107   23. jan 2016 En donor nyre som ikke er fra familiemedlem siger man kan holde 10-15 år. Måske 20 år
    En donor nyre fra et familiemedlem siger man kan holde 20-25 år ja måske 30 år.

    Det fik jeg at vide da jeg fik transplanteret min mors ene nyre for 8 år siden smiley


  • #108   23. jan 2016 Ved ikke om et organ kan genbruges hvis det har været transplanteret og siddet i en anden i flere år.
    Det må en læge kunne svare på.
    Tror jeg vil prøve at huske at spørge min læge når jeg alligevel skal til ambulantkontrol om 14 dage.
    Interessant spørgsmål egentlig smiley


  • #109   23. jan 2016 anette: skriv endelig svaret herinde smiley

  • #110   1. feb 2016 Nåh så fik jeg en god snak med min læge omkring genbrug af donor organer.
    Hvis organet har siddet hos en anden x antal år vil man normalt ikke genanvende det eftersom man jo bliver medicineret og der vil komme arvæv dannelse ( det er dog forskelligt fra person til person hvor meget arvæv man danner)
    Det er dog ikke utænkeligt at vil kunne genanvende hornhinde, hjerte, lunger.


  • #111   1. feb 2016 Anette: Tak for svar smiley Tænkte nok også det var sådan.

Kommentér på:
Doner eller ej - Hvad har du valgt?

Annonce