{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.789 visninger | Oprettet:

Må ikke få ejercertifikat. Hvad nu? {{forumTopicSubject}}

Ja, jeg har faktisk overvejet at lave det her emne flere gange, men er trukket i land flere gange, da jeg godt ved at jeg nok ikke kan gøre en damn shit.

Jeg er i den situation at jeg ikke ejer Hope - på papiret.
Sådan helt kort er det mit problem. Og af en eller anden grund kan jeg ikke få lov til det.

For 3 år siden er det min søster og min mor der er ude og købe pony til mig. Ponyen er indkøbt til mine behov, min størrelse, osv. Min søster betaler, og får hende i sit navn. Kort tid efter betaler mine forældre så for hende, både for transport, udstyr og selve ponyen. Ponyen fortsætter med at stå i min søsters navn, da jeg er daværende tidspunkt under 18 og ponyen står sammen med hendes hest. Der er ingen der stiller spørgsmålstegn ved at ponyen er min - jeg betaler dyrlægeregninger, smed (med lidt hjælp fra de gamle pga. ingen indtægt), kiropraktiker, sadelmager, osv osv.

Nu er jeg så sidenhen blevet 20, og jeg har ønsket mig ejercertifikatet til Hope siden jeg blev 18. Både i fødselsdagsgave, julegave og studentergave. Og jeg har ikke fået det. Jeg har forsøgt at tale med dem om det, uden held.

Jeg bliver ked af det hver gang jeg skal tale med dem om det, fordi de ikke kan se hvad det betyder for mig. Hver gang jeg spørger om jeg har gjort noget, om der er en specifik grund til at jeg ikke må få det, så trækker min søster på skuldrene.
Min mor siger at det er fordi det er en åndssvag lille ting at bruge penge på, for et navn på et stykke papir. "Det kan være ligemeget."

Jeg har prøvet at forklare at det da er fuldstændig ligemeget om det er åndssvagt i deres øjne, når nu det er så skide vigtigt for mig, men jeg kommer ingen vegne med det. Jeg står - forhåbentligt - og skal flytte hjemmefra indenfor det næste år, og jeg vil gerne have Hope med. og jeg vil altså gerne have hende i mit navn, for det er ikke bare nogen lille ting for mig.

Jeg har konstant en frygt for at hun en eller anden dag dukker op med en trailer og henter min pony - for det må hun. Hun står som ejer, og jeg vil ikke kunne gøre en skid ved det. Hun har før udtalt hvor meget hun fortryder at hun ikke købte én som Hope til sig selv pga. temperamentet.

Hvad gør jeg? Fortsætter jeg med at køre på og sige at jeg gerne vil have det ejercertifikat, eller skal jeg efterhånden bare give op og acceptere at det er sådan det bliver?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Må ikke få ejercertifikat. Hvad nu?
  • #1   26. dec 2018 Har du købt ponyen sidenhen? smiley
    Ellers er det vel sådan set dine forældre, der ejer den, hvis de har betalt din søster for den. Og så kan hun vel ikke bare hente den? smiley


  • #2   26. dec 2018 Katrine: nej ejer er den der står på certifikatet.

    Og TS nej du kan ikke gøre noget. og dybt seriøst så tror jeg ikke på at din søster bare henter den.


  • #3   26. dec 2018 Sandra - Ja, på papiret - det er jeg godt klar over. Men det ville da være tåbeligt som familie at gøre krav på noget, som man egentlig har solgt. Og i værste fald, så må forældrene jo kunne bevise, at de har betalt ponyen og flytte den over i deres navn.

  • #4   26. dec 2018 Nej, jeg har ikke købt ponyen senere hen. Ponyen er købt til mig. Min søster lagde ud, mine forældre betalte senere hen.
    Det er min søster der har papiret - mine forældre har det ikke.

    Problemet er, Sandra at det stoler jeg ikke rigtig på. Da hun flyttede, var den eneste grund til at jeg fik lov til at have min pony hjemme, at der fulgte to heste med til hendes nye ejendom. Ellers så havde hun flyttet min pony godt 50 km væk fra mig. Det havde vi mange diskussioner om tilbage i 2017.


  • #5   26. dec 2018 Mit problem er nok også mest princippet i det.
    Princippet i at det er mit navn der skal stå på papiret.
    At det ligesom er bevis for at det er min pony.


  • #6   26. dec 2018 Har du fortalt dine forældre, om din frygt for at din søster pludselig henter den? Hvis ikke, så var det måske et sted at starte ud smiley

  • #7   26. dec 2018 Ja, er gjort. Og de siger ligesom Sandra, at det gør hun ikke. Det hjælper bare ikke rigtig når jeg ikke stoler på hende.
    Jeg har også forsøgt at fortælle at det gør mig ked af det, at jeg ikke må få det skide ejercertifikat. Men uden held. Jeg synes det er æv, at de bestemmer at det er åndssvagt og derfor ikke giver mig muligheden.


  • #8   26. dec 2018 Så ville jeg lade det ligge og stole på dem. Det er dem der har købt og betalt ponyen til dig - det ville jeg prise mig lykkelig over og så ikke gøre mere ved det. Er det planen at du selv skal betale for den på et tidspunkt? For så får du det vel overdraget, når det sker (hvis det altså er planen).

  • #9   26. dec 2018 Har ikke læst hvad de andre siger!
    NEJ! GIV ALDRIG OP! Bliv ved med at kæmpe for DIN hest! Spar op, betal din søster/forældre (således at de er der alle sammen når du betaler for hende) således at du kan KRÆVE ejer certifikatet overført til dig! Jeg synes det er utrolig synd for dig, og et stort svig fra dine forældre at de ikke kan se og forstå hvor meget det betyder for dig. smiley men giv aldrig op, for det vil du fortryde en dag.

    Mvh TT


  • #10   26. dec 2018 Tja, hvis ikke familien er helt dysfunktionel kan jeg ikke se det store problem - men vil du stå som ejer, må du jo bede om at købe ponyen, hvis de da vil sælge.

    Min hest tilhører på papiret min far. Det er rent praktisk, fordi hun står hos mine forældre, så hvis hun er deres, er hun dækket af deres ansvarsforsikring, hvorimod jeg selv skal tegne en forsikring, hvis hun er min. Det gør ingen forskel for mig, min far sælger hende jo ikke. Men hun er jo også købt og betalt af mig.


  • #12   26. dec 2018 Forældre svigt ligefrem? Ej hoooold nu op.

  • #13   26. dec 2018 Umiddelbart havde jeg nok sat mig ned med mine forældre, og sagt til dem, at hvis det er min pony, så skal den flyttes over i mit navn ( som du selvfølgelig selv betaler for ) .
    Sagt til dem, at det er helt ok i ikke er enige og syntes det er noget pjat, at i gerne må være uenige om det, men at det er sådan det skal være !
    Siger de ikke ja, kunne du jo sige, det er fint, så køber jeg hesten af Jer, også skal ejerbeviset jo følge med !
    - og ellers må de overtage omkostningerne og pasningen af hesten, hvis de holder fast i det ikke kan lade sig gøre ..

    Det er de valg der er, uanset om de forstår dit ønske eller ej, og så må de vælge hvilke af mulighederne det skal være, slut med diskutionen, de må tage et valg .


  • #14   26. dec 2018 Hvis dine forældre har betalt for ponyen og tilmed stadig har udgifter på den, så forstår jeg slet ikke, at der skal gøres så stort et nr ud af et stykke papir. Slet ikke, når de bakker op omkring, at din søster ikke bare kan hente ponyen. Nu kan jeg jo kun svare ud fra hvad du oplyser i dette indlæg - men jeg synes det lyder en smule "forkælet" at du kræver din "ret" på den måde - når du nu har fået foræret en pony, som dine forældre ovenikøbet stadig bidrager økonomisk til, så vidt jeg kan forstå. Bevares, det mest rigtige ville vel være, at det var dine forældres navn, der stod på ejercertifikatet - men hvis de stoler på din søster, så kan jeg egentlig godt forstå, at der ikke gøres et større nr ud af at flytte den over i et andet navn.

  • #15   26. dec 2018 altså vis jeg læser det rigtigt
    så har dine forældre betalt din søster for hyppen, ikke?
    for så kan hun ikke bestemme over den. så er det jo i bund og grund DINE forældres hest

    det der så er i det, er at din søster skal overdrage på papirerne hesten til dine forældre, som så igen skal overdrage den til dig. og det vil så koste 2 gange omkostninger.


  • #16   26. dec 2018 kunne ikke have sagt det bedre Katrine.

  • #17   26. dec 2018 Okay, jeg kan godt se jeg lyder forkælet - beklager. Det havde jeg ikke overvejet - virkelig. Og nej, mine forældre svigter ikke. Det eneste jeg mangler er noget forståelse for at det er vigtigt for mig.
    Jeg er faldet mere ned nu, så bare rolig. Jeg råber ikke svigt eller forfærdelig familie eller noget smiley
    Og ja, jeg er røvforkælet, jeg fik foræret en pony da jeg var 16, og nu er jeg så bøvlet at jeg gerne vil have hende i mit navn. Så er det ligesom sagt. smiley

    Jeg har hele tiden sagt at jeg selvfølgelig nok selv skal betale for at få ændret det navn på det skide stykke papir. Det handler bare om at jeg gerne vil føle helt igennem at det er min pony.

    Jeg må bare sætte mig ned og tage snakken med dem igen - så er den ikke længere.


  • #18   26. dec 2018 Så spar de penge op og betal. Så er det jo egentlig det. Du får ikke mere ud af at tigge og plage hele tiden. Det kommer der kun sure forældre ud af. for du kan ikke tvinge dem til det.

  • #19   26. dec 2018 Jeg ka godt forstå dig, for din søster lyder til, at hun ka finde på skøre ting.
    Hun har fx ret til, at sælge den.
    Men hvis nu den stod i din forældres navn, ville det så være bedre for sig.

    Men jeg synes det er VIRKELIG sært, at du ikke ka få den i dit navn, ej heller hvorfor den ikke kom i dit navn med det samme.


  • #23   26. dec 2018 Hvis forældrene har givet hesten i gave, så er det hendes hest, så når hun blev 18år skulle hesten flyttes over i hendes navn hvis det var en gave, og ikke kun tomme ord! En af forældres opgave er at se og møde sine børn både psykisk og fysisk, og ikke at gøre dette, er et svigt! Når min datter kommer og fortæller mig, at noget er vigtigt for hende, eller (som også er min opgave som forældre) når jeg mærker at noget er vigtigt for hende. Så er det min opgave, at hjælpe hende med dette, eller at forklare hvorfor jeg evt ikke kan/vil hjælpe hende. Så ja, jeg synes det er lidt et svigt når forældrene ikke lytter og "svarer" når børnene kommer med et budskab!

    Mvh TT


  • #25   26. dec 2018 Men man giver ikke et barn en gave, og siger værsgod, det er din hest i feks 16 års fødselsdagsgave. Også bagefter "tager" den væk igen! Man giver ikke med den ene hånd og tager tilbage med den anden.

    Mvh TT


  • #27   26. dec 2018 men hendes forældre har jo heller ikke taget hesten.

  • #28   26. dec 2018 TT - forældrene har fortalt, hvorfor de ikke vil ændre ejercertifikat: det er et unødvendigt gebyr.
    Og ingen har taget hesten, så lad os nu ikke overdramatisere.


  • #30   26. dec 2018 Jeg ville tilbyde selv at betale det gebyr det kræver at omregistrere hesten. Hvis det virkelig er pengene, så er problemet løst, hvis ikke, så må de fortælle den rigtige grund.
    Har du ikke penge til omregistreringen, så synes jeg det er helt fair at forældrene ikke vil betale for det smiley


  • #31   27. dec 2018 Line Z - Det er så din personlige mening, og ændrer ikke på at mange jeg kender inkl mig selv har fået heste i gave.. Fuldstændig enig med Lisette, at når man giver et dyr i gave til et barn i samarbejde med forældrene, så skal forældrene sørge for dyret indtil barnet selv kan.

    Mvh TT


  • #32   27. dec 2018 Hope:
    Jeg kan desværre ikke svare dig på, hvordan du skal gribe sagen an med dine forældre. Jeg kan kun sige, at jeg ved hvordan du har det, og dit ønske er helt forståeligt for mig. Jeg har selv stået i næsten samme situation. I mit tilfælde købte mine forældre Bobby, som dengang var min part. Efter købet fortalte tidligere ejer, at hun aldrig selv havde fået ejerskiftet ham og ikke anede hvem, som egentlig ejede dyret. Der gik to år, før jeg endelig fik orden på det i samarbejde med SEGES. Jeg var ret paranoid over, om der nu ville komme nogen og gøre krav på ham. Der faldt virkelig en sten fra mit hjerte, da hen endelig blev registreret, dog i min mors navn. Når jeg fylder 18 her om et par måneder, bliver han flyttet fra min mors navn over i mit.
    Held og lykke med at få orden på det smiley


  • #33   27. dec 2018 Hvis det er det største problem du har, så lever du en nem tilværelse smiley

    Jeg kan ikke se, hvorfor du har et problem med, at det er din søsters navn der står på ejercertifikatet. På min nordbagges ejercertifikat er det min fars navn, og traveren har så mit navn på ejercertifikatet.

    Det betyder, at jeg selv har skulle sørge for en ansvarsforsikring til traver, nordbaggen er dækket af fars forsikring smiley


  • #34   27. dec 2018 Selvom min hest er min, så er det stadig min mor, der har betalt for hesten og har alle udgifter.
    Derfor er det også min mors hest rent logisk for mig i hvert fald. Indtil jeg enten kan eller vil betale for hende selv, så er det min mors hest rent økonomisk smiley


  • #35   27. dec 2018 Line z , hvad er det for noget fis at sige, at man slet ikke giver dyr i gave ??
    Jeg kender maaaange som har giver deres børn hest, hund, kat i gave, inklusiv mig selv !

    At forældrene har givet hende en hest i gave, er jo deres valg ..
    Om hvis DE ønsker at støtte deres voksne datter økonomisk til hendes hest, er det vel deres valg ..
    - Det ændre jo ikke på at hesten var end gave, og er TS hest fra den dag hun fik den ?!
    Hvis så et papir på ejerskab, betyder alt i verden for vedkommende, så kan hun vel selv betale ændringen af navnet, og så er den skid slået..
    Hvis forældrene så stadig ønsker at støtte op økonomisk, er det vel sådan det er ..
    Hvem fa'en kan have ondt i røve'en over det ??? I hvert fald ikke mig ...
    Hvis mine børn vil have hesten i deres navn når de bliver 18, så får de da det ..
    Og er de under uddannelse, eller andet meningsfyldt for deres fremtid, ville jeg til hver end tid støtte økonomisk ..
    - Dog ville mine børn, som TS, selv skulle bidrage til hesten økonomiske med hvad de kunne !
    Først den dag deres uddannelse, eller at de står med fadst fuldtids arbejde, ville de skulle betale 100% for deres egen hest ! - Specialt fordi JEG har valgt at give dem en hest mens de var børn !


    Dernæst kan jeg sagtens se, at ts beskriver hun ingen indkomst havde da hun fik hesten ..
    Idag er hun over 18 år, og så har hun vel en indkomst idag ..


  • #36   28. dec 2018 Mine forældre købte min hest til mig for snart 6 år siden, da jeg var 17. Det er derfor min mors navn der står på ejercertifikatet, og det er stadig hendes navn der står der i dag. Jeg har sidenhen købt hesten af mine forældre, de hjælper dog med smed og forsikring, da jeg er under uddannelse. Det er også derfor at min mor stadig ejer hesten på papiret og det bliver nok først ændret den dag, hvor jeg er færdig med at læse og selv skal betale forsikring. Det haster dog ikke, men jeg er også lidt ligeglad med hvilket fornavn der står på papiret, hesten er min og bliver ikke hentet af min mor smiley

  • #37   28. dec 2018 For det første så kan man altså godt stå på ejercertifikat når man er under 18. Jeg købte min vallak som 16 årig og har altid selv stået på ejercertifikatet. På købskontrakten skrev min far under som værge. Ved eventuelt salg ville værge bare også skulle skrive under. smiley
    Min hoppe er på papiret faktisk min fars og jeg ville i lang tid også virkelig gerne have hende i eget navn. Jeg hæfter for alle udgifter og hun er i praksis 100% min. Min far har dog betalt for købet af hende, da han ikke ønskede at jeg skulle bruge af min egen opsparing.
    Jeg har tænkt at jeg godt kunne tænke mig at få navnet på ejerbeviset og eventuelt betale min far de penge han brugte på at købe hende, men det er i bund og grund ikke nødvendigt, han gafler hende ikke fra mig. smiley Derudover ville min far sige nej alene af den grund at han ville synes det var dumme penge at bruge for at ændre et navn på papiret.
    Jeg har haft det på præcis samme måde som dig, men min frygt var irrationel og jeg er kommet over det. Men jeg forstår altså godt at du gerne vil have eget navn på! Specielt når det ikke er en forældre der står der, men en søster som endda har samme interesse, og har vist interesse i at have hesten selv og før har snakket om at flytte den fra dig. Jeg ville også føle mig lettere utryg, om det så var begrundet eller ej. Det er altså bare rart at have visse ting 100% afklaret og hvis dine forældre slet ikke vil snakke om emnet så kommer det jo ikke til at føles mere trygt, uanset hvad i skulle komme frem til.
    Hvis du ikke kan få ændret navnet så kan du måske få overtalt dine forældre/din søster til at underskrive en lånekontrakt eller anden form for kontrakt/aftale? Eventuelt få dine forældre og søster til indbyrdes at underskrive en salgsaftale? Selvom i så ikke registrer ejerskiftet nu så kan det altid gøres senere! Min hoppe var heller ikke skiftet ejerregistrering af tidligere ejer så det var ejeren før det der var registreret, det var ikke svært at få lavet om.
    Efter dine forældre og søster har underskrevet en kontrakt, så kan dig og dine forældre så udfylde en bagefter. Det behøver jo ikke være det store arbejde, printe dem fra Heste-Nettet, udfylde et par felter og så lige en underskrift. Det er jo ikke meget dine forældre skal gøre for at give dig noget mere tryghed, og det behøver ikke at koste noget.
    Bare så du ved hvad du har at gå efter og slipper af med følelsen af usikkerhed omkring det smiley I det mindste bør du vel have lov til at opbevare papiret. Du kan alligevel ikke ejerskifte hesten uden underskrift på sedlen så hvorfor må du i det mindste ikke have det liggende?
    Jeg synes det er vigtigt at du får lagt vægt på hvor meget det betyder med noget sikkerhed og ikke lader dem stikke af fra samtalen.


  • #38   28. dec 2018 Spar sammen og køb hesten af dem. Så kan de ikke nægte dig ejercerifikatet smiley

Kommentér på:
Må ikke få ejercertifikat. Hvad nu?

Annonce