{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.200 visninger | Oprettet:

Egen hest {{forumTopicSubject}}

Hej alle.
Jeg har næsten fået lov til at få min egen hest. Dog skal vi lige finde ud af noget uddannelse mm. til mig.

Jeg er 17 år gammel og har ca. redet i 10 år. Jeg skal højst sandsynlig have en islænder, men ville bare gerne høre nogle andre, hvad i gi'r i budgettet.

Det jeg har fundet ud af er:
Smed 800,- pr. gang
Dyrlæge hvis syg 715,- pr. måned
Dyrlæge uden sygdom 1000,- om året
Hansdelsundersøgelse 1000-2000
Opstaldning har vi ikke fået pris på endnu, dog får vi snart det.
Sadeltjek 600,- pr. gang
Sadelprøvning 1000,- pr. gang
Kiropraktisk af Rikke Andersen 1100,- for 1 time og 30 min.

Det skal lige siges at jeg ikke er stævnerytter.
Håber i vil hjælpe mig smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Egen hest
  • #1   22. feb 2019 Det er ofte opstaldningen der gør udslaget for hvor meget man giver.

    Jeg bruger fx 4000-5000 kr på hest pt. fordi opstaldningen er dyr og fordi grovfoderet er dyrt. Jeg har tidligere haft hest stående noget billigere, men med dårligere faciliteter og hvor jeg skulle deltage mere i ind/udluk. Jeg har også haft hest stående gratis, men der mugede jeg også 17 bokse hver dag.


  • #2   22. feb 2019 Tusind tak for svar. Jeg ved godt at opstaldning er det vigtigste, men vi finder nok ud af prisen imorgen smiley


  • #3   22. feb 2019 Jeg har hoppeføl, så jeg giver ikke særlig meget pt., da der hverken er behov for sadelmager, sko eller specielle faciliteter. Diverse behandlere har vi heller ikke haft behov for endnu.
    Desuden står jeg "gratis", skal kun betale foder og strøelse. Men vi har heller ikke rigtig nogle faciliteter, fordi vi ikke har behovet.

    For mig ser udgifter pt. sådan ud:
    Smed - 200-300 kr. pr. gang
    Forsikring - 315 kr. pr. md.
    Dyrlæge - 1500-2000 kr. tror jeg (vaccine, gødningsprøve, tjek, tandrasp)
    Opstaldning (foder/strøelse) - 800-900 kr. pr. md
    Handelsundersøgelse - Brugte 1800 kr. på handelsundersøgelse.
    - Herudover tilsidesætter jeg min. 500-1000 kr. hver måned til uforudsete dyrlægeregninger.


  • #4   22. feb 2019 Jeg bruger:
    2400 kr. om måneden på opstaldning (fuldpas inkl. foder og hø)
    450 kr. hver 6. uge på smed
    1200 kr. årligt på dyrlæge (tjek, tandraspning og vaccine)
    Ansvarsforsikringen er med i en samlet pakke, som mine forældre betaler, så jeg ved ikke, hvor meget vi giver.
    Han får massage efter behov, og prisen varierer meget.

    Jeg bor i Nordsjælland smiley


  • #5   22. feb 2019 Jeg brugte i gennemsnit 3000-3200 om måneden på min i de 7,5 år jeg havde den. smiley (mistede hende desværre i oktober)
    Så rund altid lidt ekstra op, for der dukker altid småting op så det løber hurtigt op. Det kan være svært at sætte et nøjagtigt regnskab op smiley Det er i hvert fald mit råd!
    Og så er forsikring en rigtig god ide. Det var jeg glad for - især sygeforsikring.


  • #6   22. feb 2019 der er ikke flere smede i dit område der er billigere? jeg giver lidt over 600 for begge mine heste smiley
    og hvad med undervisning?


  • #7   22. feb 2019 Ville også sætte en post af til udstyr, der kan hurtigt forsvinde en grime, knække en tøjle osv

    Og selv om du ikke er stævnerytter ville jeg anbefale noget undervisning. Jeg er heller ikke stævnerytter, men for hurtigt brugt 600-1000kr om måneden på undervisning. Både for at undgå dårlige vaner, men også for at udvikle os og få et bedre samarbejde smiley

    Ellers virker det som om, at du virkelig har gjort nogle gode tanker omkring den økonomiske side af at være heste ejer smiley


  • #8   22. feb 2019 Jeg har hestene hjemme. (2 stk) Jeg bruger i gennemsnit 2500kr mnd for begge to. Før jeg fik de hjem, havde jeg kun 1 hest. Og da brugte jeg i gennemsnit 2000kr pr måned. Jeg havde billig opstaldning med delvis selvpas og ingen faciliteter. Jeg kunne leje mig ind for 400 kr mnd på den lokale rideskole 500m ned ad vejen.
    Jeg giver for to heste Ca 1800 kr årligt i ormeprøver og kure.
    2400 for at ordne tænder. 1600kr vaccination, og Ca 2000kr for at ordne hove. Også kommer der mindst 1100kr årligt for behandling. Så Ca 6000kr for nødvendige udgifter. Udenfor dette beløb kommer der sadelmager 800kr uden arbejde, udstyr er oveni, faciliteter/undervisning er oveni og så er der foder og opstaldning. smiley
    Jeg bruger, 1500kr bare på wrap. Ca 300kr strøelse og så er der krybbefoder oveni og vand+ strøm.. Jeg tror faktisk ikke at 2500kr kan gøre det engang hos mig.. smiley

    Mvh TT


  • #9   22. feb 2019 Jeg har for første gang i mit liv en pony opstaldet ude. Det koster næsten det samme som da jeg boede hos min far, og vi havde 5 heste ?? ej, dog ikke. Men der er mange fordele ved at kunne have dem hjemme!

    Vi har budgetteret med ca 1700 kr i måneden for ponyen, såfremt den ikke behøver akut hjælp - den slags kan man jo alligevel ikke gardere sig for.
    Vi har den stående et billigt sted med faciliteter inkluderet i staldlejen, og prioriterer en ordentligt smed og ordentligt foder "til daglig".

    Undersøg hvad der er inkluderet i prisen for opstaldning, for der kan NEMT løbe mange ekstra udgifter på. Vi betaler fx halm, hø og udlukning på hverdage oveni den regulære pris.


  • #10   22. feb 2019 Kan da også lige lægge mit heste-budget op, jeg har hest stående ved Roskilde.
    Opstaldning 2500kr/mdr (inkl halm, wrap, halvårligt dyrlægetjek, gødningsprøver og den årlige vaccination)
    Krybbefoder: 300kr/mdr
    Smed 1600kr hver 8 uge (4 alm sko)
    Undervisning 600-1000kr/mdr
    Tandlæge 1200kr/halve år
    Massage 250kr hver 1-2 månede
    Forsikring (livs, dyrlæge og ansvar) mener det ligger på ca 2800kr/år
    Derudover kommer der udstyr, sadelmager, ormekure, evt dyrlæge mm.
    Så bruger vel i gennemsnit 4000-5000kr/mdr smiley


  • #11   22. feb 2019 Jeg giver
    Smed : 1200, hver 5 uge.
    Opstaldning : 1250 inkl. halm
    Strå : 500-600kr om måneden
    Foder : 150kr ca pr måned
    Tandlæge : 1500kr hvert år
    Dyrlæge : I gennemsnit 30.000 om året er røget afsted til dr. dyr de sidste 4 år.


  • #12   22. feb 2019 Jeg har to ponyer og hvad det har kostet at have dem forskellige steder har været meget variende! smiley
    Hovtrimmer: 450 kr pr. pony hver 4-6. uge, Normalt er det hver 6. uge men i sommers var det en periode hver 4. uge.
    Dyrlæge hvis syg: Det har jeg ikke noget jeg fast sætter af til, men jo mere des bedre. De har det med at lave nogle dumme ting eller bare være uheldige de kære dyr.
    Dyrlæge uden sygdom: ca. 1500-2000 kr om året pr pony (jeg har meget svært ved at se hvordan 1000 kr skulle være nok selvom hesten ikke fejler noget, den skal jo stadig vaccineres og have ordnet tænder og så rammer man hurtigt 1500-2000, og så har jeg ikke regnet ormetjek og ormekur med).
    Handelsundersøgelse: det har vi ikke rigtig gjort noget af, men det kommer jo meget an på hvor grunddigt man vil have hesten gennemtjekket.
    Opstaldning: 1800 pr pony, det er det dyreste sted vi har stået men det er også det værd. Om grovfoder og bund har været inkluderet har også være meget forskelligt.
    Sadeltjek: Rider med bomløs, og generelt meget lidt, så jeg har ikke fat i sadelmager, så de penge går istedet til forskellige behandlere efter behov eller bare tjek.
    Foder: Jeg køber bestemte tilskud indimellem, der er typisk mindst 3 måneder imellem og det er ikke store beløb. Husk at medregne godbidder.
    Jeg har nogle mere præcise tal stående et sted med jeg kan ikke finde det lige nu smiley

    Jeg vil som de andre også anbefale at regne på udstyr, noget udstyr kan pludselig blive nødvendigt og andet er bare for sjov. Derudover synes jeg at en post til undervisning er super vigtig, uanset om det så er ridning eller hvad det ellers er for en type undervisning smiley


  • #13   22. feb 2019 Du har et nogen lunde budget, men din dyrlægepost er for lille, hvis du tænker vaccine, tandtjek og ormeprøve, så skal du regne med 12-1500 for tænder, 400 for vacc. hvis det gøres samtidig med tænder og så kommer der gødningsprøve 2 gange om året og evt. ormekur, det har jeg ikke helt styr på hvad koster, så min. 2000 men nok reelt 2500 i almen dyrlæge om året.

    Husk undervisning, selv om du ikke er stæcnerytter er undervisning vigtig, jeg selv har "bare" part og rider 2 gange om ugen, jeg får undervisning, for at ride mest hensynsfuldt, for hesten som muligt, men også for at blive bedre, lære nyt og udvikle mig selv og hesten smiley


  • #14   22. feb 2019 Jeg kommer lige med en kommentar igen smiley
    - 2 vigtige ting som du mangler er en post til udstyr (medmindre du kører den under tilsidesatte penge til uforudsete dyrlægeudgifter) og så forsikring! Det kan godt betale sig at have sin hest forsikret. Min egen er sygeforsikret, uanvendelighedsforsikret, livsforsikret og har den lovpligtige ansvarsforsikring. Især sygeforsikringen tror jeg, jeg bliver glad for i tilfælde af sygdom eller skade. smiley


  • #15   23. feb 2019 Når du vælger opstaldning, så se for guds skyld en håndfuld steder.
    Og vær ærlig for dig selv med, hvad der er need to have og Nice to have.
    Fx jeg skal have adgang til ridehal, da jeg ellers ikke får redet en stor del af året inden jeg er kommet hjem fra arbejde.
    Jeg vil egentlig gerne selv passe min hest - men da han er opstaldet ude er der bare perioder, hvor jeg ind imellem ikke når forbi flere dage i træk.
    Så det skal være fuldpas eller noget der ligner.
    Find ud af, hvad du er nødt til at have, og hold fast i det - og hold fast i, hvad der faktisk er lidt ligemeget.

    Anyway.
    Priser for opstaldning varierer meget.
    Og det varierer, hvad der er inkluderet.
    Hal, ridebane, adgang til skoven, krybbefoder, grovfoder, Sommergræs, strøelse mv.
    Hvis tingene skal købes ved siden af, løber det op.
    Omvendt, så sker det at man ikke kan udnytte de faciliteter, der er inkluderet.
    Fx kan du være nødt til at købe kraftfoder ved siden af?

    Grovfoder kan som tommelfingerregel koste 500 pr måned.
    Krybbefoder og tilskud også 500 kr.
    Adgangskort til hal og skov kan være dyrt.
    Strøelse i form af træpiller måske 150-200 kr pr måned.
    Jeg bruger 400 kr til smed. Hver 12 uge? Han har ikke brug for oftere lige nu.
    Andre heste har brug for specialsko til 1800 kr hver 4 uge?
    Selvom hesten hele sit liv har gået uden sko, får du måske brug for boots eller sko fordi du rider den anderledes.
    Undervisning. Uanset dit niveau, du kan altid blive bedre. Og det skal være dit mål, for at holde glæden ved lige.
    Læg budget efter at du vil vaccinere. Det er for bittert ikke at kunne deltage i det perfekte arrengement, hvis hesten ikke er vaccineret.
    Forsikringer mener jeg kan være smart nok det første år. Fordi svær sygdom sker oftere det første år efter at en hest skifter ejer - med ny ejer ændres alt i dens livsstil.
    Men på sigt vil jeg ikke have forsikring. For mener jeg at hesten er svært syg, vil jeg stoppe udredning / aflive / fortsætte behandlingen efter, hvad jeg mener er rigtig og faglig meningsfyldt , ikke hvad en pokkers fordikringsalgoritme dikterer. Dvs selv hvis syg hest har jeg nok lave odds for at få noget udbetalt.. Så hellere spare op.
    Det er svært at vide, hvad et sygdomsforløb koster.
    Jeg er voksen og sørger for, at jeg simpelthen altid kan trække pengene på dankortet. Op til omkring 20.000 kr. Til gengæld planlægger jeg ikke at holde ferie i år...

    Udstyr.
    Start med kun at købe det mest nødvendige. Dvs fx sadel, hovedtøj, 2 grimer, 2 træktove, strigler, hovrenser, evt dækken.
    Resten venter du med, til du står og skal bruge det.
    Det er frygteligt sjovt at shoppe. Og frygtelig dyrt, lad være...

    Husk konkurrencer, distance stævner, trec, western clinics og alt mulig andet altid koster lidt. Og du vil gerne med...


  • #16   23. feb 2019 Dr Who - Jeg kan se du har lagt Jyske priser på wrap (grovfoder) smiley Jeg bruger 750kr mnd pr hest smiley

    Mvh TT


  • #17   23. feb 2019 Jeg har en islænder, og mit budget ser nogenlunde sådan ud:

    Opstaldning: 1200 pr. måned (løsdrift, fuldpas - dog fjerner jeg klatter en gang om ugen)
    Foder/tilskud: ca. 150 kr om måneden (lever primært af hø, med i opstaldningen)
    Smed: 1200 hver 8. uge
    Forsikring (sygeforsikring og liv- og uanvendelighed ved Dansk Hesteforsikring): omkring 3600 om året
    Fast dyrlæge (vaccine, tænder, orm): ca. 1500 om året

    Derudover kommer udstyr, lån af hal og uforudsete udgifter. Jeg får (desværre) ikke pt undervisning.


  • #18   24. feb 2019 Husk også at den kan få større skader som kan være enormt dyrt, så lig endelig penge til side hver måned. Min hest fik en blødning i gaffelbånds grenen sidste år og den skade endte i alt med at koste 30.000kr. smiley

  • Cecilia
    Cecilia Tilmeldt:
    feb 2014

    Følger: 1 Svar: 29
    #19   24. feb 2019 Jeg regner med 3000 - 4500 i faste udgifter (minus dyrlæge og undervisning/udstyr) alt efter, om min hest har gået med eller uden sko, stået på et større sted med gode faciliteter eller en lille løsdrift.

    Regn med at ting som smed osv kan variere. smiley Jeg giver 500kr pr gang uden sko og ca 1200 med sko (4-500kr ekstra pr gang i perioder med is og sne pga snesåler og mordax). Og husk forsikring i dit budget. smiley


  • #20   25. feb 2019 Der er også meget forskel på priser, det kommer oftest an på hvor man bor henne af i landet og hvilke krav man har smiley

    Jeg giver:
    -800 kr. for opstaldning, inkl udluk + udluk, og fodring morgen og aften smiley
    -150 kr. for foder ca. hver anden måned (Køber mit foder i Tyskland
    -Ca. 500/600 kr. til hø/wrap hver 2/3. måned
    -500 kr. for smed hver 3. måned
    -1.000 kr. for dyrlæge (Vaccination
    -Penge til træpiller og spåner - Lidt forskelligt hvad jeg giver for det smiley

    Jeg synes det er ret overkommeligt, at betale det ovenstående smiley Har tidligere betalt det dobbelte, da jeg var opstaldet et andet sted smiley


  • #21   25. feb 2019 Der er lidt at spare hvis den kan gå uden sko. Smed/trimmer bruger jeg 333 pr. gang inkl kørsel (hver 6. uge) = 222 kr. pr måned. Nu er min lånehest, så betaler ikke dyrlæge. Mit faste løber op i omkring 1.800 om måneden og det er inkl smed, fri wrap og alt det tilskudsfoder jeg føler behov for.

    Derudover bruger jeg alt for mange penge på udstyr, hehe (men har også lige købt sadel til 7.000 og ridepad til 1200 + et et dyrt rambo dækken til 2500). Jeg går op i at købe gode mærkevare som jeg vil kunne sælge igen uden for store tab hvis jeg en dag ikke har hende mere og så købe få gode ting, gerne brugt. Fx kan dækkenet bruges helt fra regn og op til vinterdækken. Det er nemt at komme til at købe alt for meget når man får ny hest, fx behøver man ikke fire trenser men kan nøjes med en og man behøver ikke ti underlag men kan nøjes med to gode.


  • #22   26. feb 2019 Jeg giver 1250 for smed hver 6 uge. Dyrlæge en gang årligt for 1600 kr.
    Boks/ridehus/hø/foder for 2850 pr måned.
    Og så har jeg selv besluttet ikke at have forsikring andet end den lovpligtige samt at hvis fx han får voldsom kolik hvor chancerne ikke er gode eller han bliver voldsomt forgangen så skal han aflives eller andet i den dur.
    Udstyr lægger jeg ikke tilside til og ej heller sadelmager, min kiropraktor til ham koster 1600 Ca 2 gange årligt og hun fortæller mig hvis hun syntes sadlen trænger og så får jeg det gjort. Så om måneden er jeg på Ca 3300 kr og så kommer der selvfølgelig hvis jeg køber noget tom ham


Kommentér på:
Egen hest

Annonce