(Diagnosen er nu sat) ASPERGERS! {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.
Jeg har før skrevet herinde, I kan evt. læse dette indlæg, hvis du skulle have glemt noget:

http://www.hestegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=516193

Nu er det så sådan at Benjamin har fået konstateret Aspergers syndrom.

(Kig evt. her inden i spørg hvad det er: (link fjernet)

Nu hvor vi er 100 % sikre på han har dette, har vi fået tilbudt en masse, masse hjælp (som burde være kommet for lang tid siden). – Min mor og far har været til kurser og diverse andre ting, Benjamin har jo som sagt i det andet indlæg, flyttet skole. Det går bare SÅ meget bedre for mig i skolen, uden ham.

Derhjemme kan man mærke at min mor og far nogle gange lige tager en ekstra indånding, og tænker sig om. – Men desværre sker der ofte skænderier alligevel.

Benjamin har det med at bande meget, og svare igen helt utrolig frækt! Jeg fatter faktisk ikke han tør. Han kommer med de grimmeste ord, råber, skriger, græder, slår, truer, og en time efter har han ”glemt” det, fordi man er blevet ”gode” venner igen. Vi andre – Vi er stadig så irriterende kede af det, og jeg tager tit del i deres skænderier inde på værelset, hvor jeg nærmest må tape min mund fast for ikke at blande mig og fx sige: ”NU LUKKER DU R*VEN BENJAMIN!”

Den slags ting brænder i min mund, vil bare ud, men jeg må altid tage noget vand og sluge det igen…

Jeg bliver altid utrolig sur, når mine forældre fx siger, at når det er min tur til at tage af bordet, skal jeg også vaske gryder osv. af, men når det er Benjamin, så er det ok hvis han lige glemmer det.
- Måske har han en sygdom, men han kan godt vaske op!
Jeg HADER når der bliver lavet for meget forskel.
Jeg hader når vi skal have gæster, alle er stressede fordi der skal være rent over det hele, og min mor bliver sur over jeg ikke spørg om jeg skal hjælpe, når jeg er i gang med mit eget værelse, og Benjamin spiller computer.

Jeg er selv ved at blive en lidt irriterende teenager, som vil have sin vilje, kan måske råbe lidt og blive sur, men længere er den så heller ikke. Jeg ved 100 %, at hvis min mor og fars lunte ikke var kortet af pga. Benjamin, ville de højest blive irriteret over jeg smækkede lidt med døren. (MEGET lidt i forhold til Benjamin)

I må ikke misforstå mig. Jeg elsker min mor og far. Og jeg elsker Benjamin (for det meste), og han vil jo altid være min bror… Tvilling bror.
Jeg elsker at grine med ham, når vi kilder hinanden, når vi ser film sammen, når vi ”bagtaler” mor og far pga. de har været strenge, da han var med ude hos min gamle pony, når vi leger i sneen og mange andre ting. Men det hjælper bare ikke rigtig når alting går i smadder herhjemme?

Benjamin har faktisk en meget mild form for Autisme, og skal bare fortsætte i normal skole osv.
Jeg er bare så træt af et ikke fungere så godt derhjemme. – Men allermest er jeg bange for min mor og far til sidst bliver skilt. De skændes jo meget, når der sker alt det her med Benjamin.

Der findes heller ikke være end at høre dem råbe og skrige.

Puha, det blev langt det her. Jeg ved ikke rigtig hvad I skal skrive til det her, syntes bare i trængte til en ”update”.

Hilsen Sofie.