Tilmeldt:
20. sep 2009 Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Sorg over døde heste, jeg forstår det ikke? {{forumTopicSubject}}
Nu har jeg godt nok undret mig længe.
Og efter at have set flere indlæg om folk der går helt psykisk ned over deres hestes død gennem længere tid har jeg nu besluttet mig for at stille jer et par spørgsmål for at forstå det lidt bedre..
<b> Dette er KUN henvendt til folk, der er gået helt ned med flaget, og ikke bare har haft et par dage/uger med sorg. </b>
Jeg har selv mistet familiemedlemmer og sådan, så jeg kender smerten ved tab, det behøver i ikke spørge om.
Og jeg forstår også godt at man er ked af det og rigtig ulykkelig de første par dage, men ikke at man bryder tudende sammen ved nævnelse af hestens navn år efter! 
I må meget gerne forklare det for mig, for jeg er nysgerrig og dette er bestemt ikke oprettet for at støde nogen, men fordi jeg er totalt uforstående overfor det og gerne vil kende baggrunden.
Er det fordi der ligger så meget bagved og trykker og så hestens død bare liige er det sidste der skubber en ud over kanten eller?
Håber på nogle gode brugbare svar så jeg kan forstå det!
nov 2012
Følger: 7 Følgere: 6 Emner: 2 Svar: 29
Måske hesten har været ens eneste ven? Eller at hesten var den man gik ud til og nussede om når ens forældre skændtes, eller efter en hel dags mobning i skolen? Nogle gange bliver ens hest/heste bare ens bedste ven/venner og så er det lige så hårdt som at miste et familiemedlem.
jan 2006
Følger: 66 Følgere: 58 Heste: 4 Emner: 198 Svar: 9.356
Jeg er ikke gået ned over min hest død for 1½ år siden, men er jeg fuld i byen og folk begynder at nævne den, kan jeg godt blive ked af det, og så drømmer jeg rimelig ofte om den...
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jeg har mistet min far og jeg var i skole 2 dage efter og selvom jeg er mærket af min sorg stadig den dag i dag har det ikke slået mig "ihjel" mentalt.
Trine:
Ja, og DER forstår jeg det godt. For der ligger noget andet bag. Som mobning, tidligere tab osv. osv. At hesten simpelthen bare er dråben der flyder bageret over.
mar 2008
Følger: 121 Følgere: 116 Heste: 3 Emner: 346 Svar: 1.687
2 år efter hun blev aflivet, skulle jeg skrive en stil, som handlede om "tab", og har ikke rigtig mistet andet end min kat og farmor (som jeg ikke havde noget forhold til) så det blev om katten. Jeg sad og vrælede i nærmest flere timer efter....
Et eller andet sted lidt pinligt, for tænker jo ikke på katten hver dag overhovedet, og kom da over det en uge efter hun blev aflivet.
Selvfølgelig bliver man ked af det når ens hest skal på de evige græsmarker, men kan ikke sætte mig ind i at man efter flere år stadig ikke er kommet over det.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Måske. Men jeg kan ikke se at min far kan sammenlignes med en hest. Jeg har altid været fars pige, men jeg ved at han har ønsket mig glad og ikke depressiv.
dec 2008
Følger: 74 Følgere: 248 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.683
Grunden til at netop hendes død ramte mig hårdt var måden, men også at der var noget imellem os. Hun var mit hjemmeavlet føl, vi rendte rundt på gården i haven og i stuen og legede sammen og nussede og jeg ved ikke hvad, og selv efter nogle år uden at se hinanden, så var det bånd mellem os bare stadig helt specielt. Har aldrig haft det sådan med en hest, og hun har aldrig haft det/opført sig på dén måde med et menneske.
Whitey er netop død og jeg var rigtig ked af det hele den dag og jeg er det stadig, der kommer stadig nogle tårer og det er hårdt, men jeg er blevet bedre til at takle det efter flere perioder med dødsfald, og "bortvisning".
Jeg kan kun anbefale at få snakket en masse med sig selv/med hesten i luften og bare få grædt ud, i stedet for at holde det inde. Det hjælper så meget.
Dog er der også nogle jeg må indrømme hvor jeg tænker "come on! Du har kendt hesten i 5 mdr, du har ikke haft det svært før hesten, du havde den kun et par dage om ugen" hvor de skriver det var deres et og alt og de aldrig vil kunne komme videre og de er knust og gået helt ned...
Nej - JEG gik helt ned. Jeg blev asocial og var tæt på at gå om i skole, dumpede i fag og der var snak om psykolog. Den dag i dag har jeg svært med at være sammen med mennesker endnu, privat og jeg går helt i lås og bakker ud. Er dog kommet så langt at jeg fungerer fint i skolen og på stalden helt uden problemer(næsten, at være sammen alene med personen fungerer ikke helt) og jeg klarer mig godt i skolen igen, men det har da også bare lige taget 3 år.
dec 2008
Følger: 74 Følgere: 248 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.683
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Det ville jeg nu også kunne sætte mig og storhyle over, engang i mellem. Men at gå helt ned og slet ikke kunne tale om det overhovedet eller tåle at høre dyrets navn? Det er der jeg ikke forstår det længere. Engang i mellem bliver man da ked af det igen. Men at gå helt ned over det?
dec 2008
Følger: 74 Følgere: 248 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.683
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Og den med ikke at ville tale om tingene kender jeg godt -.-
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
For mig er mine dyr ligeså tæt som min familie, har altid elsket dyr meget højt. Min hest var min hverdag og den tog rigtig meget tid, så at gå fra at være glad og bruge en masse tid på det, til at mangle det hver dag er en hård omvæltning, mest af alt fordi jeg var god til det og savnede/savner den følelse igen.
Græder ikke ved hendes navn idag, men det giber da i mig nogle gange når minderne overvælder en, og der kan tårene godt overmande en. Heldigvis går det nemmere idag.
tror bare man håndtere tingende forskelligt, og dem der ikke kan høre hestens navn, vil måske bare ike indse at tingende har ændret sig, og vænne sig til skulle få en hverdag til at fungere uden.
mar 2009
Følger: 98 Følgere: 103 Heste: 6 Emner: 531 Svar: 1.756
Du har ikke prøvet det, så derfor kan du ikke forstå..
Eller har du bare ikke haft det syn på en hest, der kan give dig den forståelse.
Men konkret vil jeg ikke forklare det, for inge kan have sympati for det jeg har oplevet. Har mistet 2 heste, er ikke kommet over dem, og har dage hvor de ikke kan komme ud af hovedet, og nætter med maridt med gentagelser/gensyn af de frygtelige dage i mit liv og græder stadig.. Hvorfor det er sådan, kan jeg ikke sætte ord på?!
mar 2008
Følger: 121 Følgere: 116 Heste: 3 Emner: 346 Svar: 1.687
Min kæreste har mistet sin far i 2007, vi snakker stadig om ham engang imellem, ikke særlig tit men det sker. Min kæreste er rigtig glad for at jeg overhovedet gider lytte på deres gamle minder osv.
Men ja, forstår hvis man i den første tid er rigtig ked af det og er lidt ved siden af sig selv. Men ja, man skal jo videre i sit liv
dec 2008
Følger: 74 Følgere: 248 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.683
Men nej, det var i bund og grund kun hesten. Hun var bare noget helt specielt og fik bare løftet for alt og pludselig har jeg ikke hende længere, og de andre dyr jeg havde hjemme, hjalp mig self. men bare slet ikke på samme måde som hende.
dec 2006
Følger: 113 Følgere: 111 Heste: 5 Emner: 149 Svar: 1.784
Jeg havde en meget turbulent bardom, med alkoholiske forældre, en far der slog mor og prøvede at slå hende og os børn ihjel. Og alligevel blev hun ved ham. Jeg havde ingen venner fordi jeg ikke turde tage dem med hjem, jeg blev mobbet i hele mit folkeskole liv, og har altid manglet tryghed. da jeg som 8 årig så fik min første hest blev hun en erstatning for mig, fordi hun gav mig den tryghed jeg manglede ved mine forældre, hun gav mig det venskab og den kærlighed jeg ikke fik fra venner, hun gav mig fortrolighed, og noget at leve for, hun gav mig bare alt. Så da jeg måtte sige farvel til hende, kunne jeg ikke se mit liv gå videre, og forsøgte selvmord, og der kom min nye hest så ind, fordi han udfyldte det tomrum der kom efter hun var væk. Og den dag idag kan jeg sige at min heste betyder alt, mere end noget andet, selv min familie. Det kan godt være det lyder tåbeligt, men har man været det igennem som jeg har, synes jeg selv det er forståeligt..
har vedhæftet et billed af hende,
Sandy, fordi du altid gav mig noget at smile over, selvom livet var hårdt<3
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jeg ved ikke lige hvad jeg skal svare til dit indlæg, men jeg er glad for at du kommer med dit bud også.
DeCoyit:
Nej, jeg har ikke mistet en hest.
Christina:
Ja, det ved jeg godt. Jeg er også glad for at min kæreste lytter til mig da. Men det er det med hestene jeg ikke forstår en lyd af. Jo, hvis der ligger noget "til grund" for det, og hesten er dråben der får bægeret til at flyde over.
Kira:
Hvordan kom du i kontakt med psykologer og sådan? Skriv gerne lige privat.
Det er også der jeg står. Jeg forstår ikke hvordan man "kan give sig selv lov" til at gå så langt ned over det og jeg kan faktisk blive decideret hidsig på folk engang i mellem hvor jeg liiige må tælle til 10 og så skrive et pænt og medfølende "hvor er det synd for dig" istedet for. Ikke at det ikke er det jeg mener, men det er ikke min første indskydelse altid.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Og i tilfælde som dit har jeg også forståelse for det. Tak fordi du var så venlig at dele din historie med mig. Det giver mig indblik og det vil jeg gerne have.
Camilla:
Okay. Jeg kan jo godt forstå man er rigtig ked af det. Men at reagere så stærkt på det, det synes min hjerne ikke at "man kan tillade sig". - Igen, ikke for at fornærme dig og sig til hvis jeg skal holde min kæft, for jeg synes du er sej at ville forklare det.
Men jeg forstår det ikke når det "bare" er hesten og ikke andet bagved.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jep<3
jul 2008
Følger: 103 Følgere: 90 Heste: 8 Emner: 39 Svar: 427
Jeg ved ikke hvordan nogle folk ikke er i stand til at se igennem smerten... Og tænke tilbage på de goder stunder. Har da selv fældet lidt tåre når jeg tænkte på det de første gange. Var også total ødelagt på dagen, og dagen efter brød jeg også sammen. Jeg har aldrig rigtig fattet, at de aldrig kommer tilbage.
Mistede også 2 barndomsveninder for et par år siden, var dog ikke så gammel. Jeg kunne slet ikke forstå det da min mor fortalte det.
Jeg tænker bare altid på, at vi ses igen i himlen. Ved min gamle hest har det bedre nu. Men alt kan jo ikke gå som det skal. Det er bare noget man må være forberedt på at vide, når man anskaffer sig dyr. De lever for det første ikke så længe som os, men de kan hellerikke altid reddes som vi kan, de skal jo også havde lov til at være dyr.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
dec 2008
Følger: 74 Følgere: 248 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.683
Ingen tvivl om at et tab af en tæt familiemedlem er noget hårdere, det tror jeg det er, men dyr har jo også den egenskab for nogle mennesker at de fungerer som et familiemedlem. Jeg tror også det er børn og unge teenagers som rammes hårdest, for jo ældre man bliver og med flere erfaringer, jo bedre bliver man også til at takle det.
Prøv at sætte dig ind i en småfed, grim og måske uintelligent pige. Hendes far kritiserer hende konstant og selvom det måske er for at hjælpe, så er han stadig hård og ikke medmenneskelig/følelseskendskab. Hendes trøst fra hverdagen, fra far og alle dem der mobber hende ovre i skolen, på trods af at hun prøver sit bedste og hun ikke kan gøre sig for at hun har arvet fars store næste og at de spiser fastfood hjemme i huset, er at hun tager ud til sin hest eller har en hund som synes om hende for hendes personlighed. Det dyr tænker ikke over om man er fed, grim el. lignende, den er bare glad fordi at den altid har oplevet positive ting med hende pigen og fordi hun er sød fordi hun lige gider og nusse og strigle og bare sidder der og slappe af og snakke og give gulerødder. Tror du hun vil være mest ked af det at miste sin dyreven igennem flere år og som altid har været der for hende, eller hendes far som har kritiseret hende?
:o) Bare lige et kort eksempel, om at jeg tror det kommer an på i hvilken situation man står i, i hverdagen udenfor stalden der også har en lille rolle om hvor stor en betydning dyret har for en.
dec 2008
Følger: 74 Følgere: 248 Heste: 5 Emner: 852 Svar: 9.683
jul 2008
Følger: 90 Følgere: 81 Heste: 4 Emner: 501 Svar: 7.235
Et fristed osv.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Det er helt fint med mig.
Jeg har bare ikke lyst til at tage til lægen. Min mor, mine søstre, mine venner. De kan ikke se hvor ked af det jeg er, og jeg kan ikke forestille mig en læge kan tage mig seriøst hvis jeg sidder rolig og smilende og fortælle om det. For at tude foran en fremmed? Aldrig i livet.
Det er godt at høre at din forlovede har gjort dig så glad. Hvad skete der med din søster, hvis jeg må spørge?
TEAM VIHVA:
Det er også det jeg stiller mig uforstående overfor. Ikke det at være ked af det, det er alle og det kan da godt vende tilbage flere år efter at man lige har en trist dag eller to over hesten. Det er denne der med at iføre sig et sorgtæppe og så lade det gro fast jeg ikke forstår.
Simone:
Jeg ved ikke om jeg ville have det sådan.
Tak fordi du gider svare mig.
aug 2007
Følger: 179 Følgere: 187 Heste: 4 Emner: 1.012 Svar: 8.106
Selvom du måske ikke vil føle at du ville gå helt ned med flaget hvis en af dine nærmeste dør, er jeg ret sikker på at der findes mennesker og dyr i din verden der er med til at få dig selv til at forstå hvem du er, og derfor ville deres død faktisk give dig en følelse af at en lillebitte del af dig selv dør, og derfor gå helt ned med flaget.
Jeg har selv haft nogle dødsfald i mit liv der fik mig til at gå helt ned med flaget, godt nok ikke heste endnu, men jeg er ret sikker på at den ene nok kommer til at ramme mig ret hårdt, når hun går herfra.
Jeg kan dog give dig et eksempel, for 4 år siden mistede jeg en datter, og selvom jeg faktisk aldrig nået at opleve hende i live, da hun var dødfødt, ramte det mig især hårdt og jeg følte den gang at en lille bid af mig selv døde, ja faktisk gik jeg så langt ned med flaget at jeg selv ønskede at dø, da jeg ikke kunne se nogen meningen med at fortsætte uden min datter, mange vil selvfølgelig aldrig nogensinde stille spørgsmålstegn ved mine følelser den gang, men hvis man ser logisk på det, nåede jeg aldrig at kende hende mere end min graviditet, men allerede der var hun en der var med til at være min identitet, og min identitet ændrede sig voldsomt efterfølgene fra vordene mor , til mor til en afdød, det var rigtig hårdt, da det pludselig var hele min identitet der blev ændret, ikke fordi det var hårdt at visse verden, men selv at forstå det.
Så selvom noget virker logisk eller ulogisk hvis man kigger det hurtigt over overfladen, kan det nogen gangen have en helt andet betydning hvis man kigger hvilke følelser der i virkeligheden spiller ind
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
Hvor er det dejligt at høre det går dig godt idag, trods det dig, din mor og far gik igennem dengang, ved ikke om du kan huske mig? vi gik i klasse sammen. Jeg tænker tit på jer, og vi har derhjemme ofte snakket om hvordan vi følte med jer, især de sidste år hvor min mor har været syg og vi har haft det tæt inde på livet selv at være tæt på miste. Dejligt at høre at du har fundet en du kan snakke med det om og som kan hjælpe dig, og tillykke med forlovelsen
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jasmin:
Og der FORSTÅR jeg det godt. Der ligger igen noget andet bagved hvor hesten "bare" bliver den udløsende faktor.
JTK:
Jah. Nok noget i den stil.
jul 2011
Følger: 2 Følgere: 1 Emner: 4 Svar: 236
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
I min verden er en dødfødt datter også noget andet end en hest. På det punkt er jeg kynisk og holder menneske og dyr klart adskilte.
Jeg er ked af at høre at du har mistet din datter og håber på at du har det bedre nu og får nogle søde børn hvis du ikke allerede har det.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
aug 2007
Følger: 179 Følgere: 187 Heste: 4 Emner: 1.012 Svar: 8.106
Men det er det med at skulle se logisk på det, det er svært at se logisk på følelser og især dem vi selv vælger at omgive os med.
Jeg har det ikke bedre og er heller aldrig kommet over det, men jeg har lært at leve med det og min "nye" titel i livet, og heldigvis har jeg en sund og rask dreng på snart 3 år som har gjort mit liv så meget lysere
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
1:
Det er lige netop sådan nogle kommentare som jeg har forsøgt at frabede.
2: nu er jeg flabet og ligger ord i munden på dig. Men træk du også vejret og tæl til ti inden du svare mig.
JEG VED GODT DER ER F*CKING FORSKEL PÅ FOLK HVIS DU IKKE ALLEREDE HAR BEMÆRKET DET!
*tæller pænt til ti, trækker vejret dybt*
Jeg er unormal, ejer ikke normale følelser og er ganske uempatisk - jo tak, den er feset ind. Men du kender mig ikke. Jeg havde brug for at komme ind i en normal hverdag og kunne allerede første dag mærke at jeg overhovedet ikke duede til at sidde derhjemme. Jeg blev mere og mere ked af at være derhjemme. I skolen fik jeg lov at trække vejret, slappe af og følte ikke at jeg var "nødt til" at være ked af det.
Det var mit forsøg på at komme videre.
Så vidt muligt forsøger jeg ikke at bebrejde folk, og det håber jeg godt nok også at alle der har skrevet her har forstået!! Jeg FORSTÅR det bare ikke og spørger meget simpelt "Hvorfor? Hvordan kan i give jer selv lov" hvis jeg kan formulere det sådan.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Ja, og det er sådan set ikke overfor det at være ked af det når hesten dør eller at være ked af det et stykke tid efter det eller at kunne blive ked af det senere hen, men den der med at iføre sig tæppet og bare ikke tage det af igen.
Fæhesten:
Det er jeg glad for at høre, det med at du har det godt og med din søn.
Føleler er ikke logiske eller rationelle, det ved jeg (desværre) godt. Men gid de var engang i mellem.
mar 2009
Følger: 98 Følgere: 103 Heste: 6 Emner: 531 Svar: 1.756
Jeg har også accepteret at jeg nok aldrig kommer helt over deres død, og at jeg aldrig kan vide mig sikker, hvornår det kommer snidende over mig, hvor jeg har behov for at være selv, tænke og sørge, men der er i min situation ikke bestemt ting, humør eller tidspunkter, der kan få det til at opstå, det er da bare pludseligt..
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Sådan er det vel med alle dødsfald, den med at de kommer listende meget pludseligt.
Jeg forstår godt man ikke har lyst til at slippe helt.
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
Jeg har aldrig mistet mennesker tæt på mig til døden, jeg har været meget heldig. Så jeg har ikke oplevet døden i samme perspektiv som de der har mistet familie/venner. Jeg har mistet dyr, og har været meget ked af det hver gang. Det er dog ved at være nogle år siden jeg sidste mistede et dyr.
Jeg kan give mig til at tude bare ved tanken om at min hest eller mine hunde skal aflives/dø på et tidspunkt. De fejler ikke noget nogen af dem, men tanken alene er nok til at gøre mig angst for det, og jeg bliver virkelig ked af det. Jeg har lagt et utalt af nætter med vores gravhund i mine arme og tudbrølet fordi jeg bare aldrig ville miste ham - faktisk bare ved at skrive det her, får jeg helt tårer i øjnene. Men ham har jeg også været tæt ved at miste mange gange efterhånden.
De kraftige reaktioner jeg kan have når det kommer til mine dyr, tror jeg personligt kommer af, at det er det eneste (ud over mine forældre) som jeg med sikkerhed har haft de sidste mange år. Jeg har været psykisk ude af balance i mange år, og har ikke rigtig haft nogle venner da jeg ikke har kunnet håndtere og overskue venskaber. Jeg har skubbet alle mine venner fra mig - på groveste vis, så grov at nogen af dem ikke vil snakke med mig den dag i dag, selvom jeg har det bedre.
Dyrene har altid været der. Om jeg så har skældt og smældt på dem, tudet til deres pelse var gennemblødte eller krammet dem så de var på nippet til at besvime, så er de vendt tilbage, har slikket mig i hovedet eller i Fridas tilfælde givet mig et kys. De har været der, lige meget hvad. Det er dem jeg er gået til hvis jeg har været ked af det, lige netop fordi jeg ikke har kunnet overskue andre mennesker. Så for mig, er mine dyr mine meget tætte, fortrolige venner. De eneste jeg kan vende mig til lige meget hvad.
Så jeg ser det ikke som at miste en hest eller en hund. Jeg ser det som at jeg mister min fortrolige ven gennem mange år. Det gør SÅ ondt.
Men som sagt har jeg aldrig tabt nogen til døden af familie eller venner, og hvem ved, måske tingene bliver sat i et andet perspektiv når det sker. Jeg ved det ikke.
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
Men igen har dyrene altid været en undtagelse, for dem har jeg aldrig været afholdt overfor, med mine følelser. De har fået hele pakken.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
Men det at han forstår og støtter mig har hjulpet mig enormt, tror mange gange at reaktionen for dem der trækker sorgtæppet over sig, er fordi de ikke har nogle til at hjælpe sig med at bearbejde den sorg, eller fordi folk omkring dem ikke forstår det. Hvis ikke man har nogle at dele minder med, hvordan kan man så mindes på en god måde?
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Så dyrene har altid været "mere" end menneskene omkring dig? Og hvis jeg husker rigtigt, var det så ikke også dig der har den der blog hvor du fortælle om dit liv og er depressiv?
(Åh gud, jeg håber ikke folk opfatter mig som en kold uempatisk skid, jeg er bare nysgerrig)
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Det ved jeg ikke. Den vinkel havde jeg ikke lige overvejet. Jeg er glad for at du kan komme med et lidt andet syn på sagen også.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
dec 2007
Følger: 68 Følgere: 66 Heste: 5 Emner: 63 Svar: 654
min morfar døde sidste år, og har altid været hans lille pige. Det var hårdt at sige farvel, og der er blevet grædt nogle tårer. Var på arbejde dagen efter, det hjalp til at få tankerne væk fra alt sorgen og er jeg rigtig glad for. Er den måde jeg kunne håndtere det bedst på.
Men jeg kan så også sige nu, at hvis Zaire gik hen og skulle aflives pludselig nu så ville min verden bryde sammen. Hun er min støtte igennem alt, og mit fristed fra dvs. problemer. Så hende kan jeg sagtens sige nu, at jeg ville få det meget svært ved at skulle håndtere hvis jeg skulle sige farvel foreløbig.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jeg er da i hvert fald glad for at have fået en ny vinkel at se på det her med. For jeg vil jo gerne forstå.
Mit hoved er bare indstillet på at en dag skal hestene væk, om det bliver ved salg, død eller aflivning ved kun fremtiden, men jeg ved det og er klar over det. Så jeg tror ikke jeg ville give mig selv lov at gå ned over det. Være ked af det, ja, men der er stor forskel.
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
Kan faktisk huske jeg sad inde på psykiatrisk afdeling en aften hvor jeg ville udskrives, og når de spurgte hvorfor jeg så gerne ville hjem, havde jeg bare lyst til at skrige dem ind i hovederne at jeg bare ville hjem til min hest og mine hunde! - Jeg gjorde det selvfølgelig ikke, for så ville de da først tro at jeg var sindsyg
For mig er det helt ok du spørger, jeg ser det ikke som at du er kold - bare uforstående, hvilket er ret så normalt. Vi er forskellige alle sammen
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak for dit indlæg også. Jeg er ked af at høre det med din morfar.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Mange tak. Der var bare et indlæg til tråden her også der fik mig til at miste hovedet lidt, og så kom jeg da lige til at overveje om jeg virkede for kold og ufølsom overfor jer.
Men ville du så ikke også mene, for det tror jeg da, at hestens/hundens evt. død/salg hvad det så bliver ville være dråben der fik bægeret til at flyde over, uden at være årsagen i sig selv? *tænkende smiley*
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
jan 2010
Følger: 80 Følgere: 77 Heste: 4 Emner: 9 Svar: 681
Hvis ikke jeg havde det er jeg helt sikker på at jeg ville have ligget hjemme under dynen, og lukke alt ude, det er nok ikke noget jeg ville have gjort i flere måneder, men nok 1 uge eller 2
Men når jeg tænker på det nu er det der slår mig mest ud, at jeg ved at beslutningen om at han skulle aflives var MIN
godt ved at det var det bedste for ham da det var den eneste måde at han kunne blive fri for sine smerter, som han gennem flere år havde forsøgt at skjule for min skyld og gjort at hvad han kunne for at gøre hvad jeg ønskede af ham, selvom det udentvivl har gjort enormt ondt på ham, han "lærte" bare at leve med det
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
Forestil dig at være ked af det, hver dag. Du græder hver dag, men du ved ikke hvorfor? Lige pludselig dør et dyr/familie/whatever, og nu har du en grund til at være ked af det. Sorgen her den vil bare varer længere, fordi at det ikke er døden der oprindeligt var problemet.
mar 2011
Følger: 145 Følgere: 1640 Heste: 4 Emner: 1.745 Svar: 18.475
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Ked af at høre den med din hest, jeg er der glad for at du er kommet godt videre og ved at det var den rigtige beslutning for hesten også.
Smut:
Den situation kender jeg kun alt for godt. Bortset fra at jeg i mit hoved ikke har "grund nok" til at være ked af det.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Det må også være grimt når du ikke havde muligheden for at sige farvel. Jeg ved heller ikke helt om du er i min målgruppe for den er vidst ret snæver, men jeg sætter pris på at du fortæller mig historien alligevel.
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 36.948
På nogen punkter misunder jeg folk der kan være nede over dyr, nede over død generelt. Det er ikke en egenskab jeg ligger inde med.
Som Smut nævner så kunne det være rart at have noget "lovligt" at være nede over, istedet for ting som folk ikke mener er ordentlige ting.
Jeg tudbrølede da jeg fik smsen om at Maja var aflivet efter 5år med hende, men jeg var fint med det et par dage efter og kan let snakke om hende, intet der.
Da min morfar døde blev jeg vækket og fik det af vide, jeg sov videre og havde glemt det samme eftermiddag.
Min bedstefar har det ikke så godt og jeg syntes da ikke det er fedt at han måske snart er væk, men det er ej heller noget jeg kan græde længe over.
Men andet er det nok hvis det er min kæreste, mor eller far.
Sorg håndtere vi bare forskelligt. Min mor har ikke grædt meget over da hendes mor og far døde, hun har håndteret det på en anden måde ens hendes søster har gjort det.
Men jo, nogle gange ville jeg gerne kunne græde over en sådan ting, istedet for over andre ting som folk ikke forstår. Man fremstår så kynisk når man ikke bliver ked af det over død.
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
dec 2006
Følger: 46 Følgere: 64 Heste: 2 Emner: 499 Svar: 5.519
Min farfar fik konstateret kræft i starten af 2012, og jeg græd ikke en eneste tårer. Jeg har nærmest ikke skænket det en tanke.
Så blev mine forældre skilt hen over sommeren, og jeg mistede kontakten til min mor og hele hendes familie. Jeg fik bl.a nogle ret hadefulde beskeder fra noget familie, der fortalte mig hvor forfærdeligt et menneske jeg var.
På trods af alt dette, jeg mistede min mor og min familie, og de hadede mig, så græd jeg ikke. Jeg sad lige så fint på min plads når min mor kom ned i huset for at hente hendes ting. Jeg tror jeg vil beskrive mig lidt som en robot. Jeg var bare, jeg så det hele, var omgivet af alle følelserne, men jeg følte det ikke.
I kan tro folk undrede sig over at jeg ikke var ked af at jeg havde mistet min mor.
Selvfølgelig var jeg også ked af det, jeg var bare ikke i stand til at vise det.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Smut:
Sådan har det været altid. Jeg er meget nem at berøre, film kan jeg stortude over flere timer, men jeg bryder mig ikke om denne der med at erkende at jeg har "ret til" at være ked af det. For lille lortestemme kommer altid op og fortæller at det har jeg ikke.
jan 2007
Følger: 105 Følgere: 177 Heste: 3 Emner: 353 Svar: 3.399
Så da hun døde kunne jeg pludselig ikke længere se nogen grund til at stå op om morgenen, når det jeg normalt stod op for, ikke længere var her.
Der gik et halvt år hvor jeg var fuldstændigt nede, og så begyndte jeg langsomt at acceptere det der var sket.
I dag er jeg endelig kommet videre, og kan bare tænke tilbage på tiden med hende og smile over hvor heldig jeg var at have hende i mit liv
Men jeg havde det rigtig skidt dengang, så tabet af mit 'lyspunkt' blev bare for meget. Havde jeg haft det fint, havde det nok ikke været lige så svært.
Forstår egentlig godt din undren
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 36.948
Og når man ikke rigtigt føler empati med andre mennesker, den der medfølelse, glæde sig på deres vejne eller være ked af på deres vejne så fremstår man bare endnu mere voldsomt kynisk.
Jeg kan lidt med min kæreste, men så skal det være MEGET store ting. Ligesom det at føle glæde og gaver, det kan jeg heller ikke rigtigt.
Man lyder bare så .. intet følende - men det er nok lige modsat det jeg er, føler alt for meget, desværre. Humørsvingninger hele tiden over ingenting, sorte skyer der kommer hoppende ned i hovedet på mig pludseligt osv,
Buhu, beklager at jeg lige spammede emnet med det.
Men vældigt spændende emne egentligt, giver lidt at tænke over, noget information og ja tanker :o)
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Krikken:
Nu vi er igang kan vi da lige så godt tage det hele!
Det er vel enten for mange følelser eller for lidt herovre. Enten føles alt stinkende ligegyldigt og jeg kan sidde foran min kæreste og sige til ham at jeg ville ønske, jeg kunne fortælle ham at han da i det mindste oprigtigt betyder noget udover frygten for at miste ham, men det kan jeg ikke. Og så er der de dage hvor jeg går fra at være jublende lykkelig til at sidde og græde som et lille barn.
Kender du det?
nov 2008
Følger: 83 Følgere: 82 Heste: 3 Emner: 218 Svar: 3.188
Nu er det kun 5 mdr siden jeg mistede Safir. Jeg har oplevet døden før, men aldrig i mit liv har jeg oplevet noget så hårdt som at miste ham, aldrig. Jeg kan godt snakke om ham uden at bryde sammen når jeg er sammen med andre, men er jeg alene, græder jeg rigtig tit ved tanken om ham.
Jeg troede slet ikke jeg ville blive så ked af det når han en dag skulle herfra, men det blev jeg godt nok. Lige efter var jeg self i chok, meldte fra til eksamen få dage efter, og brød sammen to gange da jeg var udenfor efter. Samt er brudt sammen flere gange af at rydde op i hans ting.
Jeg er også begyndt at tænke meget mere på døden, snakker vi om død og sorg i skolen, bliver jeg ked af det. Ser jeg en film hvor folk mister en, tænker jeg på ham og bliver ked af det.
Jeg er ikke sikker på jeg er kommet meget videre om nogle år, for den hest betød virkelig alverden for mig. Jeg håber på jeg med tiden vil mindes alle de gode stunder, og ikke bare den forfærdelige nat der stadig står lidt uklar for mig.
Men kunne forestille mig at hvis der er folk, der flere år efter ikke en gang kan høre hestens navn, så har de nok forarbejdet sorgen forkert. Men forstår godt folk der bliver rigtig kede af at have mistet deres hest.
jun 2004
Følger: 30 Følgere: 29 Heste: 1 Emner: 20 Svar: 153
Jeg kan sagtens snakke om min pony, men savnet er stadig enormt...
Jeg tænker lidt på dette citat som jeg synes er så smukt
"The love of horses knows not it's own depth until the hour of separation"
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak til jer begge to fordi i ville fortælle mig jeres historier også.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak. Jeg ved godt at jeg burde men jeg har virkelig ikke lyst til at tale om det med folk jeg skal se i øjnene.
feb 2008
Følger: 13 Følgere: 11 Heste: 2 Emner: 38 Svar: 402
Tro mig, i min familie er der kun varme tanker til jer, og vi går altid lige en tur forbi din søster når vi er i kirke.
Selvom det hele syntes mørkt engang imellem er det så vigtigt at give sig selv lov til at være ked af det og bede om hjælp, den erkendelse har jeg selv opnået nu.
Selvom tabet af en hest langt fra kan sammelignes med det i gik igennem er det først nu, at jeg rigtig kan mindes hende på den gode måde, og dette er kun fordi man er sammen med mennesker der holder af en og forstår en.
Man skal tro på livet og sig selv, og inderst tror jeg også at sorgen og frygten for at miste og have mistet er nøglen til at ville kæmpe videre og ville opnå noget. Havde du spurgt mig for 10 år siden, og fortalt at jeg skulle bo i Aalborg og læse biologi havde jeg ikke troet det
Alt dette er kun kommet grundet min stærke passion for dyr og ikke mindst min hest, havde jeg ikke haft hende og sorgen ved tabet, var jeg nok aldrig blevet skubbet til at læse biologi.
jun 2011
Følger: 17 Følgere: 19 Heste: 3 Emner: 29 Svar: 1.138
Ikke alene var han min udvej, fra alt dårligt i hverdagen, skændtes mine forældre, hvilket de gjorde meget i den periode kunne jeg tage hen til ham, og trygge mig ind til ham, og alt blev godt. Han var lidt mit fristed, han var bare altid glad og ubekymret. Derfor var det uden tvivl den sidste dråbe i bægeret der flød over, jeg kunne bare ikke overskue mere i min hverdagen, og lige pludselig var det eneste sted hvor jeg kunne komme og være ubekymret og have det sjovt revet væk fra mig, ud af det blå.
Det andet var at vi fik at vide han havde haft rigtigt mange smerter rigtigt længe, men bare holdt de inde, han havde så stort et hjerte at han bare opførte sig som om han ikke havde ondt, og det var rigtigt hårdt at få at vide at han bare havde ladet som ingenting, på trods af at han havde meget ondt ):
Jeg fik en kæmpe skyld følelse, selvom det var en uhelbredelig sygdom der var så sjælden at ingen havde set det komme, og kunne regne ud hvorfor han havde pludseligt bare var fuldstændig stokhalt og havde ondt overalt i sommerferien. Jeg er dog "taknemmelig" for at vi fik at vide en uge for aflivningen at han 99% sikkert skulle aflives, så jeg fik mulighed for at nyde den sidste uge med ham, og vide at jeg ikke ville ærge mig over der var noget jeg ikke fik gjort eller sagt
Jeg vidste dog også fra starten af at det uden tvivl var det bedste for ham, han var meget meget syg, og kunne ikke mere, men jeg ved at han havde det godt i sin sidste tid, og at han var glad for at være hos os.
Derfor blev jeg trist på en anden måde, end hvis han nu var fladet og brækket benet, fordi jeg vidste at nu havde han ikke ondt mere, og at han havde det godt hvor end han var.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak for din historie, og fordi du ville forklare mig hvordan du har det. Det giver mig noget at tænke over.
Kira:
Ja og det tør jeg ikke. Det er lidt det som er problemet. Jeg er decideret bange for om det bliver bedre.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Du lyder lidt som min kæreste. Jeg tror snart han svinebinder mig og tager mig med til lægen
maj 2010
Følger: 87 Følgere: 80 Heste: 1 Emner: 3 Svar: 881
Men for mig er det ikke den samme sorg som da jeg mistede min mor..
Det vigtigste for mig er at få snakket om sorgen, for man kommer aldrig over det, men man kan godt lære at leve med den..
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak for dit indput også.
Kira:
Haha, jeg ved desværre godt at det ikke er mig som har ret.
jan 2010
Følger: 45 Følgere: 44 Heste: 3 Emner: 72 Svar: 1.756
Da jeg gik igennem en rigtig hård periode da jeg var 14-15 år var min daværende part, Nande, det eneste sted jeg kunne få fred og lade være med at tænke over det. Så da jeg mistede min part på ham, så blev jeg meget ked af det - men på det tidspunkt havde jeg heldigvis fået det bedre og derfor kom jeg igennem det.
Der er nogle der bliver let påvirket af andres lidelser, andre hvor deres jalousi bringer dem meget sorg og igen andre der lider meget når de bliver udsat for et helt personligt tab.
Selv er jeg helt overbevist om at din følelsesmæssige kapacitet hænger mere eller mindre direkte sammen med din intelligens. Samtidig har meget intelligente mennesker for vane at fremstå følelseskolde, distancerede, o.l. => man lærer at distancere sig fordi, at når man opfatter så meget, tænker over så meget og føler så meget, så bliver man simpelthen nødt til at lukke ned, for ikke at ødelægge sig selv ( "intelligent girls are more depressed because they know what the world is real like" ).
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jeg undskylder hvis jeg har virket stødende overfor nogen herinde, eller kold eller ligeglad med jeres følelser. Det har ikke været min mening og det håber jeg i det mindste størstedelen har forstået.
Meningen har hele tiden været at jeg gerne vil vide hvad der ligger bagved og ikke for at gøre nogen kede af det eller dømme dem. Det gør jeg ikke, jeg forstår bare ikke.
Og så sætter jeg pris på at i er enige i at jeg er unormal fordi min måde at håndtere dødsfald på ikke er at begrave mig under min dyne og græde. Tak. Det er simpelthen fantastisk at min måde har mindre ret end andres.
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 36.948
Team Nullerdut . - Lige ang. min kæreste der har jeg stor frygt for at miste. Ikke fordi det er aktuelt eller jeg går rundt og tænker på det, men bliver jeg bragt i situationer hvor det kan være aktuelt så åbner sluserne og tuder jeg.
Og generelt så betyder han meget, det må han gøre ellers tænker jeg ikke at jeg ville reagere sådan :o)
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Og plejer du at give dig til at stortude over folk du ikke holder af?
sep 2007
Følger: 69 Følgere: 270 Heste: 3 Emner: 1.740 Svar: 36.948
Nej, jeg stortuder ikke over folk jeg ikke holder af - men nu er jeg også en der holder af meget få mennesker på græde måden ;o).
dec 2011
Følger: 187 Følgere: 255 Heste: 7 Emner: 763 Svar: 2.235
Der gik 3 dage, som var pure mentalt totur. Den hest betød alt for mig, og alt jeg kunne gøre var at se hende lide - Og kunne intet stille op, andet end at høre på dyrlægen og håbe og bede.
Hun blev sparket i hovedet på folden, og det første dyrlægen sagde, var at det fixede han lige, så ville hun blive pæn og i god stand igen.
Da han så mærkede efter, var det dybere end han troede, og pludselig faldt chancen for overlevelse til 50%.
Dagen efter spiste hun og drak, og jeg holdt forhåbningerne oppe, men den næste dag igen, da dyrlægen ville se hende gå, kollapsede hun på staldgangen. Dyrlægen bad mig komme at sige farvel, da hun troede at hun ville dø af sig selv, men Dixie kæmpede.
Vi sad i 4 timer og forsøgte at få hende op, og ligesom jeg sagde, at nu var det nok, jeg kunne ikke se på det mere, rejste hun sig. Igen var der håb, til trods for at chancerne nu var nede på 25%.
Da vi ville have hende tilbage i boksen, kunne kollapsede hun igen, men i løbet af en halv time fik vi hende op og ind. Vi tog hjem og spiste, og tilbage og tjekkede hende, og hun stod stadig - dog hvilede op ad væggen.
Om natten havde jeg en meget ubehagelig mavefornemmelse - noget var helt galt - så jeg bad min kæreste køre os derud.
Da vi kom derud, lå hun ned mellem en stolpe og boksvæggen, og kunne ikke komme op. Hun sad fast med albuen, så vi kunne intet gøre, og i hvert kæmpende forsøg på at komme op, hamrede hun hovedet op i vandkoppen
Jeg gik i panik, græd og ringede til dyrlægen, men han ville kun komme hvis det var for at aflive. Min anden dyrlæge havde lyst optimistisk, og jeg anede ikke mine levende råd. Men hans forslag var, at vi skulle sørge for hun lå blødt med hovedet, og så ville den anden dyrlæge komme dagen efter (dette var søndag nat).
Det gjorde vi, men synes dagen efter fik mig til at fortryde. Hun havde smadret sit øje i forsøg på at komme op, og hun var helt væk. Ænsede intet. Da var beslutningen taget. Hun fik fred så snart dyrlægen kom.
14 dage efter, fik jeg så den værst tænkelige nyhed.
Hendes hoved blev obduceret, og det viste sig at hun havde 2 brud på kraniet. Med andre ord, der var intet vi kunne have gjort. Så teknisk set holdt jeg hende i live og lod hende lide i 3 dage, for ingenting
Skyldfølelsen kan ikke beskrives.
Jeg stopper igen nu, da jeg snart har oversvømmet tasteturet, men håber hændelsen kan sige lidt om, hvorfor jeg stadig ikke er ovre min hoppes død, selvom det nu snart er 3 år siden.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Jeg fulgte Dixie på det tidspunkt hvor du fortalte at hun blev sparket. Det var simpelthen så grusom en måde hun skulle dø på.
maj 2010
Følger: 87 Følgere: 80 Heste: 1 Emner: 3 Svar: 881
Det lyder ikke spor rigtigt i mit hovede, men okay..
aug 2006
Følger: 42 Følgere: 44 Heste: 2 Emner: 16 Svar: 1.698
Min mor købte Stella da jeg var 1½ år gammel, og fra dag 1 var jeg med ude ved Stella. Jeg knyttede helt ubevist en bånd til hende den gang.. Da jeg blev lidt ældre, og måtte gå med ud på marken til hende (3-4 år gammel), var Stella fuldstændig fantastisk. Vores anden lille pony Rasmus måtte ikke komme i nærheden af mig for Stella, hun jagede ham hele tiden væk. Da mine bedste forældre blev skilt, flyttede vi Stella hertil hvor vi stadig bor.
Jeg var omkring 6 år der, og da Stella ikke længere kunne gå i løsdrift i det nye sted, var jeg med oppe og trække ind hver eneste dag. Efter få dage det nye sted, satte min mor mig op på Stella, så jeg kunne sidde på hende ind. Stella gik så pænt, at man skulle tro det var løgn. Hun gjorde absolut intet, selvom hun gerne ville ind. En dag da hun var kommet ind, spurgte jeg min mor om jeg ikke måtte sidde på hende i boksen, det synes jeg jo dengang kunne være skide hyggeligt. Jeg blev sat op, og Stella gik med det samme hen til sin krybbe og spiste sit foder, så langsomt hun kunne.
De vaner fik mig og Stella så - jeg SKULLE sidde på hende ind, og på hende i boksen. En dag var min mor ved at glemme mig, fordi jeg sad på hesten i boksen, og hun stod og snakkede med staldejer. Først da hun går ud af døren, kommer hun i tanke om, at hun da egentlig manglede mig.
- Jeg begyndte stille at ride på Stella, selvfølgelig i longe. Hun var jo en lille hest på 156, som var stort i forhold til mig. Men der var intet.. Hun beskyttede mig, gik som en mus og ikke så meget som hoppede med mig.
- Som tiden gik blev vi begge ældre, og jeg kunne jo efterhånden ride hende selv. Hun begyndte dog at blive lidt mere fræk med mig på, da hun fandt ud af, at jeg altså godt kunne blive hængende, hvis hun lige kom til at hoppe i hjørnet, eller lige så et spøgelse på tur. Jeg red aldrig alene på hende, havde altid min mor med, for en sikkerheds skyld. Hvis min mor skulle ride, kunne hun sætte sig op på en totalt hidsig og hingstegal hoppe, hvorefter hun kunne sætte mig op bagefter, og hesten var from som et lam
Helt indtil den sidste dag af hendes liv, beskyttede hun mig på marken. Hun har præsteret at jage 2 ponyer igennem et hegn, fordi jeg var der. Dog har hun også sparket en anden hest så hårdt, at den måtte aflives.. At sidde på hende ind og sidde på hende i boksen, var noget af det hun nød allermest.
Hun måtte slagtes i 2008, da hun var rigtig slidt og nok også langt over de 20.
Hun var min bedste ven og mit et og alt. Samtidig havde jeg jo haft hende hele mit liv, da hun desværre skulle væk, som gjorde det svære at forholde sig til.. Har aldrig oplevet så specielt et bånd, med noget før. Så jo, jeg forstår godt folks sorg over noget..
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Er den myntet på mig eller?
And:
Det var godt nok også længe at have hest. Så bliver den vel mere en livsledsager end et dyr egentligt.. Tak for din historie.
jul 2007
Følger: 134 Følgere: 159 Heste: 2 Emner: 280 Svar: 2.374
Det er ikke noget jeg foretrækker at bringe frem da det nok er min største angst, at miste noget man har kært.
Men det er skæbnen og vi er nød til at snakke om det og derfor, fedt indlæg, som har relevance!
Jeg selv får helt hjertebanken af tanken om min kæreste Tamara, som i en alder af 7 år måtte vinke farvel grundet pludselig sygdom.
For mig var jeg i starten så så så SÅ vred over hendes sygdom fordi hvad nu hvis jeg mistede hende?!
Hvilket jeg gjorde, for mig var hun lyset i mørket, den der fik mig til at smile selv om hele verdenen var imod mig og forfærdetlige ting i min familie skole og venner væltede ud over mig. Jeg havde hende i mange år og var meeeget tæt knyttet til hende og så hende hver dag.
Da hun gik bort og jeg ikke længere kunne se hende hver dag braste alt sammen for mig. I seks måneder kan jeg ikke huske andet end jeg havde siddet og kigget ud af mit vindue en oktober måneds dag til jeg går i foråret med min veninde og hendes hest da hun nævner Tamara og jeg isner fuldstændig.
Jeg kunne ikke længere græde men blev.... Hvad skal man sige overvældet..? Af følelser, som jeg ikke kunne udtrykke?
Selv da jeg et år efter får min nye elskede hest, stor tudede jeg og fortrød alt og havde så svært ved at acceptere ham.
Han endte lidt med at være min "nye" terapi, men ikke en erstatning.
Det er to år siden. Sørger stadig, men ikke som dengang. Hvis vi snakker om hende bliver jeg utilpas, så helt ovre er jeg nok ikke
Men noget der undrer mig rigtig meget er, mange som siger "det er med blødende hjerte"eller "jeg elsker den!" Virker meget overfladisk i dag, fordi mange bruger de ord, uden egentlig at mene det dybere. Ikke at jeg siger "dét må i ikke!" Men hvordan ville man sige "årh jeg elsker den hest!" Uden egentlig at elske den. Elsker er et ord med en kæmpe værdi, som i dag er et ord med knapt det store værdi i sig.
Vi snakker ikke kun heste verdenen.
Men hvordan og hvorfor gider folk gøre det?!
jun 2012
Følger: 26 Følgere: 25 Emner: 47 Svar: 1.103
- Jeg knytter mig rigtig meget til både mennesker og dyr, og derfor, ja, så græder jeg, hvis jeg har haft et årelangt ''forhold'' til dem.
Min morfar døde for 8 år siden, min oldemor for 1 år siden, og jeg kan stadig godt græde over det. Ja, nu kan jeg snakke om det, uden at blive helt trist, men kan stadig godt græde over det, hvis jeg tænker for meget på det.
Hvis jeg begynder at snakke om de ting, jeg fortryder eller ikke vidste om personerne, som så efterfølgende har vist sig at betyde meget for mig, ja, så får jeg tårer i øjnene med det samme.
Jeg har godt nok ikke en hest, men jeg har en hund. Han er 5½. Jeg frygter den dag, jeg mister ham, og bare tanken kan få mig til at græde allerede nu. Han betyder alt for mig, er der altid, når jeg har brug for mig, og han har reddet mit liv i meget svære tider, og har faktisk også gjort mig til et bedre menneske. Han har gjort, at min angst er blevet bedre, for han får mig ud blandt mennesker.
Så.. ja, jeg ville sagtens kunne græde over ham i årevis. Du forstår det nok ikke, men sådan er jeg. Det er min grund til det. Jeg knytter mig super meget til folk og dyr.
Et eksempel - Nogen gedekid, da jeg var i praktik i en zoo. Der var ikke plads til dem, så de blev aflivet en dag, hvor jeg var syg. Jeg græd mig i søvn dagen efter, for jeg havde klappet og passet de gedekid. Mere skal der ikke til for mig, før jeg knytter mig til dyr. Forestil dig det så med et dyr, jeg har haft i flere år?
dec 2011
Følger: 187 Følgere: 255 Heste: 7 Emner: 763 Svar: 2.235
Det er jeg ikke enig i. Jeg havde kun min hoppe i 2½ år, og hun betød alt for mig.
Jeg tog hendes død langt værre end da min mor døde.
Jeg tror det kommer an på hvor tæt knyttet man er til sin hest, og hvordan man ser den.
Nogen ser deres hest som en hest, mens andre ser deres heste som familiemedlemmer/børn.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
okt 2004
Følger: 79 Følgere: 82 Heste: 4 Emner: 588 Svar: 16.621
Vi var ikke engang særlig knyttet, jeg var ikke ret meget hos ham osv. men tror netop det er derfor det gør så ondt - fordi jeg har dårlig samvittighed. Det var lidt den der - du ved ikke hvad du har, før du mister det. Jeg opdagede først hvor meget han betød, da han blev syg og måtte aflives.
Jeg græder ikke hver dag, og heller ikke så snart hans navn nævnes. Men når nogen spørger mere ind til ham eller hans død, eller jeg kommer til at tænke på det - så gør det rigtig ondt!
mar 2005
Følger: 163 Følgere: 157 Heste: 8 Emner: 259 Svar: 2.218
Alle de op og nedture vi havde gennem et laaaangt forløb tog hårdt på mig og ham, for jeg ville redde ham! Vi kunne ikke finde ud af hvad der var galt indtil en måned før han blev aflivet hvor han ik konstateret slidgigt, det kunne vi se ud fra røntgen. Han kom med i et forsøg med en ny slags ledbehandling. Det hjalp ikke, og han blev aflivet 6. juni i år..
Fra august til juni Har jeg set min bedste ven blive dårligere og dårligere. Det aller hårdeste var den sidste dag. Han så mig kom gående og han galoperede ned til leddet og han strålede og var glad. Men at skulle sende sådan en glad og god hest i himlen var det væreste jeg nogensinde havde gjort
Men jeg blev nødt til at tænke på ham og hvad der var bedst for ham,,
for et par uger siden havde jeg en rigtig øv dag jeg vidste ikke rigtig hvad der var galt med mig men snakkede med kæresten og fik gravet frem at det var det store savn fra Malic.
Jeg har kunne gøre ALT med ham og vi har haft mange gode timer, det er rart at tænke tilbage på men man ville bare gerne have haft flere..
mar 2005
Følger: 163 Følgere: 157 Heste: 8 Emner: 259 Svar: 2.218
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak for din historie også.
Camilla:
Det lyder godt nok også trist at det ramler sammen på den måde.
jan 2012
Følger: 67 Følgere: 60 Heste: 3 Svar: 140
Men sidste år den. 11 august mistede jeg min hund...... jeg var helt nede over det og jeg var ikke i skole nogle dage efter og mistede også lysten til mad, lige meget hvad folk de sagde så mindede det mig om hende og jeg kan stadig godt græde over hende, jeg tænker på hende hver evig eneste dag..... alt det vi har oplevet sammen det er så fantastisk og trist på sammen måde!
Da jeg stod og skulle købe hest her for ikke så lang tid siden tænkte jeg også hele tiden på dette "Den tid man har sammen er fantastik, men heste lever ikke evigt" jeg var helt i tvivl for jeg ved selv hvor meget jeg knytter mig til dyr<3 og jeg har rigtig svært ved at komme videre efter sådan noget
apr 2012
Følger: 25 Følgere: 18 Heste: 4 Emner: 10 Svar: 82
Han var ikke hendes hest, men hendes barn, og aller bedste ven.
Den der betyder alt for hende.
Hun er nået meget langt ud, og kan faktisk ikke altid kontrollere det selv.
Hadrian betyder alt for hende.
Prøv at spørg en mor, som har mistet sit barn, så får du svaret..
I hvertfald på hvordan hun har det
jan 2007
Følger: 152 Følgere: 150 Heste: 7 Emner: 687 Svar: 10.534
Puha.
Nu har jeg efterhånden mistet 4 heste.
Det har taget meget hårdt - især den første, hvor jeg kun var 12 år.
Der var en helt speciel connection.. Hvis du havde givet mig valget mellem den pony og min familie dengang føler jeg mig overbevist om, at jeg havde valgt min pony. Han reddede mig, jeg reddede ham. Vil ikke gå i detaljer her i åbent forum
men det var virkelig noget specielt.. Jeg kan ikke forklare det, men ja. For mig tog det hårdere end at miste et familiemedlem dengang - jeg kan ikke forklare det, men det forhold der var imellem os var helt specielt.
Man er selvfølgelig altid ked af at miste en hest på den måde, men nu har jeg gjort det 4 gange - og ikke én gang har været ens. Nogle har været lettere end andre at give slip på .. og nogle har jeg slet ikke kunnet slippe.
En eller anden dag, hvis du er heldig - så oplever du selv den samme følelse, samme forbindelse og samhørighed.. Og så vil du ikke længere være i tvivl om, hvorfor det gør SÅ ondt at miste dem.........
maj 2010
Følger: 52 Følgere: 44 Heste: 6 Emner: 46 Svar: 203
At miste en ven er som at miste sit hjerte. Mere kan jeg ikke sige :):):)
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
mar 2009
Følger: 33 Følgere: 31 Heste: 4 Emner: 8 Svar: 80
Jeg græder ikke over ham mere, men der er et tomrum som kun han kan udfylde ...
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak for din historie også.
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 940 Følgere: 3055 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.758
Min pony Latino døde den 14 Oktober 2008. Det er over 4 år siden nu.
Hele det første år gik jeg psykisk ned. Jeg græd hver dan i et halvt år, og så blev det til kun et par gange om måneden.
Det andet år var nemmere, men sad jeg stille og tænkte over ham eller folk nævnte tiderne græd jeg igen.
Det 3 år var nemmere. Jeg kunne se billeder af ham, tale om ham osv men af og til kom der altså tåre.
Nu er det som sagt over 4 år siden. Jeg kan tale åbent om ham, tænke på de gode tider, tænke på min barndom med ham osv. Selvfølgelig hvis jeg sidder og tænker intensivt over ham med trist musik i baggrunden triller der tåre. Men det er sjældent nu.
Grunden til dette hos mig, er nok at for mig er mine hest mine familie medlemmer. Jeg lider af en lang række psykiske lidelser, en af dem er angsten for at miste. Derfor slår det så hårdt på mig når jeg mister.
Jeg ved at den dag Felex dør går jeg helt ned. Men jeg ved også det "kun" tager nogle år før jeg kan tænke tilbage og smile i stedet for at græde.
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Tak for din historie også, selvom tråden er et halvt år gammel :o)
Blogger
Tilmeldt:
feb 2013
Følger: 940 Følgere: 3055 Heste: 16 Emner: 296 Svar: 7.758
sep 2009
Følger: 56 Følgere: 63 Heste: 1 Emner: 621 Svar: 11.249
Sorg over døde heste, jeg forstår det ikke?