{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
790 visninger | Oprettet:

Traver skal i galop {{forumTopicSubject}}

Jeg er igang med at træne min traver op til at kunne galoppere. Jeg har rimelig godt styr på skridt og trav men problemet er at hun stresser op når jeg forsøger at sætte hende i galop. Selv når vi øver i longe løber hun super stærkt, og galoppere kun meget kort. Jeg har fået hjælp af en dygtig berider engang hvor han sagde at jeg skulle sætte indspændinger på og så bare øve i longe ofte. Jeg synes bare det er voldsomt synd, for hun tager hovedet op så meget hun kan og bliver så hevet voldsomt i munden af indspændingerne.
Har før redet en traver op til galop og det gik så fint. Men hende her er så nervøs, stresset og sensitiv anlagt at det er meget svært at holde et styrbar tempo.
Hvad har i af erfaringer? Hun har rigtig meget rygsving, så tænker det er derfor hun har svært ved at komme i galop.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Traver skal i galop
  • #1   11. nov 2022 Jeg vil anbefale dig, at finde en underviser, der har mere fokus på adfærd. Evt. en BBH uddannet, eller Camilla Stormont.

  • #2   11. nov 2022 Du skal nok først og fremmest have ro på hende, hvis hun bliver voldsomt stresset når du ber om galop.

    Der skal nok også fokus på balance og almindelig opmærksomhed for hjælpen/ hjælperne, altså frem og tilbag.

    Ideen med at træne i longe, er en god ide, da du så kan træne hende for stemmen og understøtte med pisken. Når der så er kommet ro på i longe, så kan man begynde og øve det under ridning, uden at "presse" hende for meget, og ved hjælp af stemmen.
    Når du longere skal du selv være meget fleksibel og flytte dig rundt, så du ikke komme til at "hænge" eller rykke i longen.

    Det kan faktisk godt være en fordel med en indspænding, men den kan sagtens være løs, så den støtter hende og ikke låser hende.

    Men få fat en noget kvalificeret undervisning, både for din og hestens skyld.

    At du tidligere har fået en travhest til at galopere, er ikke det samme som at man kan få alle travheste i galop smiley
    Alle heste er forskallige smiley


  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #3   11. nov 2022 Jeg er så lodret uenig i, at en indspænding er en god ide - og da ikke mindst i denne sammenhæng...
    Fiksering af hoved/hals begrænser hestens mulighed for at finde sin egen balance - og ikke mindst travheste er ofte udfordrede på den qua deres bygning og gangmønster.

    Men ja, kvalificeret undervisning - og som Thomine foreslår, så er det nok ikke en dårlig ide at skæve i retning af trænere, der har mere i værktøjskassen end bare "longering med indspændingstøjler"...


  • #4   11. nov 2022 Er enig med Dorte, hold dig langt væk fra indspænding.

    Hoved og hals er hestens balance stang på samme måde som vores arme er.

    Og der er nok ingen der kunne finde på at binde armene på en person med dårlig balance, men utrolig mange finder det logisk, at fjerne hestens eneste måde til at balance sin krop på en hensigtsmæssig måde, på en hest med dårlig balance.


  • #5   12. nov 2022 Indspænding er bestemt en dårlig idé. Det får hverken du eller hesten noget ud af smiley

  • #6   15. nov 2022 Det træner jeg også på syvende år med min travhest, Chinook Silver. Galop på volte gør også ham nervøs.

    Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil gøre brug af det råd du har fået med indspændingstøjler. Men et råd fra én, der rent faktisk har gjort erfaringer med indspændingstøjler på en travhest i longe, i galop... Så får du kun ud af det, at din hest bliver ked af det og endnu mere nervøs ved at galopere.

    Balance kan man godt træne, men det er ikke det, der er dit primære problem. Det er sporingen. For din hest er ikke stærk nok på det bagben, der er inderst i volten. Den træder ikke ind under sig selv, og får ikke trådt igennem på det. Den sætter af bagud, og så kan den ikke holde balancen på en volte.

    Du skal lige prøve at give longen en pause de næste mange gange du træner, men du skal stadig ned på jorden og arbejde. Du skal faktisk både i sadlen og på jorden, skiftevis i din træning.

    Du skal have din hest til at træde ind under sig selv med indvendige bagben, så ned på jorden, brug evt. en pisk. Du skal stå inde i volten, holde i indvendige tøjle, og dreje hestens hoved indad og ned. Den skal gå fremad på volte, og så skal du have den til at krydse indvendige ben foran udvendige, så du får bagparten udad. På den måde tvinger du hesten til at træde igennem på indvendige bagben.

    Så skal du i sadlen igen. Når så du traver rundt på volte, skal du ride letridning i modsat diagonal. Altså sidde ned på, når indvendige bagben er i jorden. Og sid godt igennem, det skal tvinge en bedre gennemtrædning igennem på indvendige bagben.

    Evt. gentag overkryds i skridt fra jorden. Eller, hvis du kan få en til at hjælpe dig. Prøv med et anspring, og lav overgang til trav, hvis det bliver hektisk igen. Lad den galopere med hovedet oppe, så den kan holde balancen og ikke blive nervøs.

    Jeg er medlem af en ridetravhestegruppe på Facebook, og det var der dette blev anbefalet. Jeg kan ikke finde opslaget, men jeg har prøvet det af på Silver-hesten, og han responderer faktisk positivt på det.

    Rigtig god træning til jer.


Kommentér på:
Traver skal i galop

Annonce