{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Jer der rider terræn
  • #1   26. aug 2010 at ride terræn er vel det samme som militarydelen hvor man springer terræn??

  • #2   26. aug 2010 Taget fra fjordhestens hjemmeside:

    "Fjordhesten Danmark – Terrænprøve reglement

    Gældende fra 01.01.10

    1. Definition på terrænprøve

    En terrænprøve er en blanding af lydighedstest, mentaltest og almindelig naturridning. Også ved sværere klasser skal der indgå mental- o
    og lydighedstest, så vi ikke favoriserer fjordheste med uønskede egenskaber, såsom et hidsigt temperament, men tværtimod laver prøver, som vi ved specielt - og måske kun - fjordheste er eminente til.

    2. Prøvesteder

    Terrænprøver tilrettelægges i et gerne naturskønt og bakket område, som leder tanken hen på, at vi har med en naturrace at gøre, og som minder os om racens oprindelse.

    3. Dommere

    Fjordhesten Danmark har en liste over dommere, der har fulgt foreningens kurser for ter­rændommere. Såfremt det skulle blive nødvendigt at bruge andre dommere, skal sports­kommitéen give dispensation.

    Under terrænprøven kan en dommer diskvalificere en ekvipage, hvis dommeren skøn­ner, at hestens kondition/temperament ikke er i orden til prøven eller hvis rytteren ikke har kontrol over hesten eller udviser usportslig adfærd.

    Hvis rytteren falder af hesten ude på ruten, og hesten stikker af, og rytteren ikke selv kan få fat på hesten igen med det samme og fortsætte prøven, diskvalificeres ekvi­pag­en.

    4. Arrangør

    Terræn let, middel, holdmesterskab og DM kan kun arrangeres, når Fjordhesten Dan­mark er arrangør eller medarrangør.

    5. Diplomer

    Fjordhesten Danmark kan mod betaling udstede diplom for bestået terræn let og terræn middel. Gebyr fastsættes af bestyrelsen.

    6. Klasser inden for terrænprøver

    6.1 Træningsterræn

    Denne prøve, hvor to rider sammen, er for debutant ryttere. Evt. kan en mere erfaren ledsager ride med uden for konkurrence. Denne hjælpe-ekvipage må dog ikke ved samme stævne starte andre terrænklasser. I forhindringerne rider rytterne enkeltvis eller parvis, ligesom på den øvrige del af ruten. Det er op til de enkelte ryttere at ride, så dommeren kan se dem begge i forhindringsområdet. Der udstedes ikke diplom i træningsterræn. Heste på 4 år og derover kan deltage. Der er ingen tidskrav.

    6.2 Let
    ’Terræn let’ er en grundprøve. Resultatet kan registreres på hestens stamtavle, mod betaling af sædvanligt gebyr herfor (ifølge Landscentrets 2010-prisliste kr. 97,50). Prøven er åben for fjordheste på 4 år og ældre.

    Ruten er ca. 4 km lang og med 10 forhindringer (fremmedelementer, galop, parade, skridt ned ad bakke (100-150 m), træer over vej (ca. 40 cm), tæt skov (kan i områder uden tæt skov erstattes af en træbro), bakke (opad- og nedadridning i skridt), skrænt (stejl nedad ridning i skridt), slalom mellem træer, grøft uden vand). Der er ingen tidskrav.

    ’Terræn let’ skal aflægges med minimum 6 point i gennemsnit, for at den er bestået og der kan udstedes diplom fra Fjordhesten Danmark.

    6.3 Middel
    En start i terræn middel tæller for 2 starter ved stævnet.

    ’Terræn middel’ består af terrænprøve let med tillæg af yderligere kilometer og sværere for­hindringer såsom passage af vand, hvor der er en vandbredde, således at hesten ik­ke kan passere blot ved at springe over, store træstammer, hvor det er nødvendigt at sprin­ge over (max. højde 70 cm), op- og nedspring fra banket og meget stejl bakke. Prø­ven skal have en sværhedsgrad, så langt fra alle heste passerer forhindringerne ud­en problemer.

    Ruten skal være ca. 6 km lang og med 14 forhindringer, hvoraf enkelte kan være ube­man­d­ede.

    Tid indgår som den ene forhindring. Der rides på idealtid. Det forventes, at ruten rides i frisk trav.

    Prøven er åben for fjordheste på 5 år og derover.

    ’Terræn middel’ skal aflægges med minimum 6 point i gennemsnit, for at den er bestået.

    7. Mesterskaber

    7.1 Individuelt

    Der kan arrangeres terrænmesterskab, hvor ekvipager, som har gennemført terræn­prø­ver med en nærmere bestemt gennemsnitskarakter, dyster. Dette mesterskab foregår kun et sted i landet, således at de bedste heste samles, og således at der kan ud­næv­nes en terrænmester for det pågældende år. Der rides med maksimum-tid.

    7.2 Hold
    Der kan arrangeres holdmesterskaber i terræn let og/eller terræn middel.

    Alle deltagere på holdet skal være medlem af Fjordhesten Danmark.

    Er der begrænsninger i antal deltagende hold, skal dette fremgå af propositionerne.

    Hold kan udpeges af de lokale foreninger. Evt. kan en gruppe terrænryttere gå sammen og danne et hold til lejligheden. De nærmere betingelser skal fremgå af propositionerne.

    Et hold skal bestå af minimum 3 og maksimalt 4 ekvipager. Derudover kan anmeldes maksimalt to reserve-ekvipager, som indgår i holdet ved afbud. Alle ekvipager med­tag­es i stævnekataloget, der kan ikke ændres i hold inkl. reserver, når kataloget er trykt.

    En hest/rytter kan kun starte på et hold og kun en gang på holdet.

    De anmeldte/deltagende ekvipager kan, hvis Fjordhesten Danmark godkender det, også starte individuelt. De nærmere betingelser skal fremgå af propositionerne. De 3 bedste resultater tæller - har flere hold samme pointsum, tæller den 4. rytters resultat dog med.

    8. Fælles propositioner for terrænprøverne:

    8.1 Hesten

    Fjordheste med pas eller stamtavle skal senest ved tilmelding være opført på Fjord­hest­en Danmarks Startret-liste (se FSR pkt. 3 og 4).

    Drægtige hopper må ikke starte træningsterræn og terræn let fra ni måneder efter sidste be­dækningsdato og frem til foling, samt den første måned efter foling.

    Drægtige hopper må ikke starte terræn middel fra syv måneder efter sidste be­dæk­nings­dato og frem til foling samt to måneder efter foling.

    Hestene rides enkeltvis (når bortses fra træningsterræn).

    Hesten må kun gå én terrænprøve pr. dag.

    8.2 Rytteren

    Rytteren skal være fyldt 12 år for at kunne deltage i træningsterræn og terræn let og mindst 15 år for at starte terræn middel.

    Der rides med spændt, godkendt ridehjelm. Sikkerhedsvest kræves.

    Der rides med støvler eller korte støvler og leggins (rytterens læg og ankel skal være beskyttet, ’ukurant’ fodtøj uden hæl, såsom løbesko, er ikke tilladt).

    Der må rides med pisk eller sporer eller ingenting

    Der må rides med glat 2- eller 3-delt trense- eller muffebid eller med bidløst hovedtøj (bosal (ægte hackamore) eller snoregrime, men ikke med den mekaniske hackamore).

    Klokker, gamacher og strygere er tilladt. Bandager er tilladt, hvis de er forsvarligt påsat og lukkede.

    Fortøj, stopgjord og halerem er tilladt. Martingal er ikke tilladt.

    Kun rytteren må drive eller opmuntre hesten ved forsøg på passage af forhindringer. Det er forbudt at modtage hjælp fra publikum, såvel praktisk hjælp som mundtlig hjælp. Hvis ekvipagen har brug for hjælp, skal rytteren kontakte en dommer.

    Enhver ekvipage, der er ved at blive overhalet af en anden, skal straks give plads for denne.

    Der rides på eget ansvar.

    8.3 Ruten

    Alle forhindringer planlægges, så de virker spændende og varierede både for heste, ryt­te­re og publikum. Så vidt muligt skal forhindringerne ligge nær ved hinanden (af hensyn til såvel dommere som publikum), dog undtaget paraden, som skal ligge helt for sig selv, gerne i starten af ruten og lige efter galoppen.

    Hvis ruten skal prøverides, skal dette ske på en hest, der ikke efterfølgende skal del­ta­ge i prøven.

    Inden prøven gås ruten igennem til fods med rytterne med information om for­hind­ring­er­ne.

    Hvis en hest nægter at passere en forhindring, er det tilladt for rytteren at stå af og træk­ke hesten igennem. Dette honoreres meget lavt, men er dog bedre, end hvis hesten slet ik­ke passerer forhindringen.

    Det er kun tilladt de ekvipager, der er tilmeldt prøven at ride i prøveterrænet, men alle er vel­komne til fods med respekt for de deltagende ekvipager.

    8.4 Afmærkning af ruten

    Ruten afmærkes tydeligt. Der, hvor der vil kunne opstå tvivl for rytteren, vil der være mar­kering med farvede pile eller skilte.

    I forhindringsområderne, og hvor der er en snævrere afgrænset linieføring, vil der være op­sat røde og hvide markeringer, hvor rød afmærkning skal være på højre hånd og hvid afmærkning på venstre hånd. Der kan være påført bogstaver for at indikere ræk­ke­føl­gen (f.eks. A,B,C).

    Portene må ikke stå for tæt på forhindringen, men skal stå et stykke fra selve for­hin­d­ring­en.

    8.5 Udklasning

    En ekvipage er udklasset af terræn let, når den for 3. gang har været blandt de 5 første placerede eller ekvipagen er blevet placeret i terræn middel. Er udklasningen ikke sket inden anmeldelsesfristen til den næstfølgende terrænprøve, kan ekvipagen starte på lige fod med de øvrige deltagere.

    Senest revideret i sportskomitéen oktober 2009 med efterfølgende godkendelse i Fjordhesten Danmarks bestyrelse xxx. "


  • #3   26. aug 2010 Man rider vel bare ud i al slags terræn, op og ned af bakker osv. smiley
    Rider selv military, og vi tager rundt til de forskellige baner og træner på forhindringerne med vores underviser.


  • #4   1. sep 2010 <i>Altså terræn / cross contry er jo sådan set en del af militarysporten?
    - men det kan trænes i skoven, hvor fx. jeg træner grøfter med mine ponyer, desuden interval træner jeg også i skoven, da det kræver styring ligesom det gør på en terræbane smiley
    - ellers er der jo flere steder, hvor man kan kører ud og få trænet ude i terrænet smiley


Kommentér på:
Jer der rider terræn

Annonce