{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Vanggården's Mister Magic 2002

10.070 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Vanggården's Mister Magic

Fødselsår:
2002
Højde:
Omkring 132-133 i stg.
Han er en 2'er.
Temperament
Han er ret opmærksom, men utrolig kærlig og elsker at nusse.
Gangarter
Fine gangarter, meget araberpræget og især fantastiske når han skal lege blæremås!
Stævner
Har startet flere klubstævner, og har klaret dem rigtig flot. Niveauet har ikke været så højt, fordi det har været hans første stævner, og det var også nogle af mine første dengang.
Stamtavle
Nej desværre.
Men regner med han er en blanding mellem Welsh og Araber.
Køn
Dejlig vallak.
Bemærkninger
Vinden flettede sig hastigt ind i mit hår, mens jorden lystigt væltede op i ansigtet på mig. Jeg måtte huske mig selv på at lukke munden, men der gik ikke længe før jeg nåede et punkt hvor jeg blev ligeglad. Jeg ville ikke holde smilet tilbage. Da jeg sad dér, mærkede hans hastige, men alligevel så utroligt elegante bevægelser under mig, hørte lyden af hans hove flyve let som vinden, hurtigt som lynet, over gruset, kunne jeg ikke se nogen grund til at holde smilet tilbage. Jeg mærkede hans eventyrlige lange man, blafre om mine arme og jeg mærkede hvor silkeblød den var, da jeg borede mine fingre ind i den. Var det en drøm? Fra hvor jeg sad kunne jeg ikke finde noget som tydede på at det ikke var, kunne ikke se noget som kunne ødelægge dette ubeskrivelige øjeblik. Forbi mig fór træer, så hurtigt de alle nærmest bare gled ud i en sommerlig grøn ramme om dette skønne øjeblik. Måtte dette aldrig stoppe.
Hans ører vippede gladelig frem og tilbage, og jeg kunne høre hans hurtige energiske åndedræt. Jeg følte nærmest vi var smeltet sammen, jeg kunne mærke hans hjerte slå. Det var som om alt andet pludselig var lige meget, som om mit liv stod stille, og alligevel fløj det hastigt forbi. Jeg havde alting jeg behøvede lige her mellem mine fingre, og hele mit liv, i dette nu, samlede sig om mig, samlede sig om det jeg gjorde i dette sekund, det som jeg elskede aller mest på hele jorden.

Du betyder alt for meget for mig pony, til jeg nogen sinde kan lade dig gå. Først når du selv beder om det!

Mister Magic, eller bare Mister.
- Jeg fik ham d. 23. Maj 2006

Mister er en dejlig lille charmerende pony som har en vis evne til at ryge direkte ind i folks hjerter. Han er en pony som man ikke glemmer lige med det samme, ikke mindst på udseendet men også på indholdet.
Han er 7 år, og er rimelig opmærksom, og bliver tit bange for nye ting, man ved jo aldrig hvad de kan finde på :P Nogle gange er han ikke så fornuftig i hovedet, som man kunne ønske sig, fx når han bliver bange for ting osv…
Han er bange for vandpytter, men hvis man får ham til at koncentrere sig går han lige igennem ;) Han er også lidt øresky men jeg arbejder på det, og det går fint, men jeg kan stadig ikke helt få lov at klippe han ører.
Han er en meget lærenem pony, og han elsker at blive arbejdet med, og i det hele taget bare at få opmærksomhed. Han kommer løbende ned til en på marken, og er bare et kæmpe nussedyr.
Han er selvfølgelig tilredet, og har startet omkring 6-7 stævner, men han mangler stadig træning.
I år 2007 arbejdede jeg med at få ham til at gå til bidet, hvilket gik okay. Jeg tog træningen op igen i år 2009 sammen med min gode veninde, og han gør kæmpe framskridt!
Han er en meget sød og kærlig pony, som binder sig rigtig meget til sin rytter/ejer. Han har svært ved at have flere forskellige ryttere, men vil til gengæld gøre meget for den han vælger at binde sig til.
Jeg har købt Mister af en der hedder Melanie, som købte ham som 1½’årig, af en hestehandler fra Hvalpsund tror jeg. Derfra ved jeg ikke mere om ham, men han var tydeligvis blevet slået enten hos hestehandleren, eller før ham. Melanie fik at vide at han var en welsh-pony, men det er tydeligt at mærke og se at der er araber i ham også. Jeg aner intet om hvor han er født, hvem hans forældre er eller noget som helst fra før Melanie fik ham, og det syntes jeg er lidt træls da jeg virkelig godt kunne tænke mig at vide hvor han voksede op som plag, og hvad der kan være årsag til han reagerer på de forskellige ting som han gør.
Han er 99,9% trafiksikker, da han jo som sagt (^^) nogle gange bliver bange, så hvis der fx kommer en bil med en larmende trailer bagpå eller sådan noget, og man ikke lige har hans opmærksomhed bliver han lidt bange. Men ellers er han helt ligeglad med alm. biler, hestetrailere, og lastbiler.
Han har været 100% trailervant, men da jeg har haft ham lånt ud til min veninde til spring, er han efter det blevet "bange" for at gå op i traileren. Ingen ved hvorfor, men måske fordi han har knyttet sig for meget til de andre shetlandsponyer han går med, og ikke vil væk fra dem. Men jeg har startet lidt op på træningen med ham igen, og han kan godt gå i traileren nu, er dog ikke kommet til at binde ham og lukke, da jeg er lidt bange for han vil gå lidt i ”panik når han ikke er sammen med de andre. Man ved jo aldring 100% hvordan han vil reagere?
Mister er ikke længere særlig god til at være alene, eller faktisk over hovedet ikke god til det, da han ret meget ud. Jeg er begyndt at træne ham i at være alene igen, og kan sagtens på tur når man rider ham ud :)
Jeg rider mest dressur på ham da jeg er lidt af en "kyllingerytter" og ikke rigtig tør springe så højt, og han viser også en fremtid for dressur. Men nogle gange når der er gået for mange dage med ene af dressur, vil han som enhver anden pony begynde at syntes det er lidt kedeligt, så en skovtur, eller nogle spring vil bestemt ikke være af vejen. Han elsker at springe, men er desværre ikke trænet så meget der i, men man behøver bestemt heller ikke kende særligt meget til heste for at se han har en fremtid som springpony med rette rytter, og træning.
Ja, han lyder måske lidt som en "problempony" på nogle punkter, som næsten intet kan, men det er han ikke. Han er en super dejlig pony, som bare skal arbejdes lidt med igen her efter hans "pause", så kan han ende med at blive en stjernepony. Nøglen er Tålmodighed, Tillid, og Forståelse.
Mister var min første pony, og jeg elsker ham. Nogle mener måske at det var dumt at købe en unghest som den første pony, og det var det måske også, men jeg har lært mere af ham end jeg nogensinde vil lære af andre. Han har virkelig givet mig noget, den pony, og jeg skylder ham meget :) <3
Kommentér på:
Anden særlig race Vanggården's Mister Magic
Annonce