Forebyg skader hos din hest

Forebyg skader hos din hest

1896visninger 6 svar | 29. jan 2018

Så blev det tid til en nyt blogindlæg. Denne gang skriver jeg indlægget som en lille bøn til heste, og pony ejere i Danmark. Jeg møder desværre alt for mange heste som har skader, som rytteren kunne have forbygget, eller sikret sig imod.

Det skal dog lige siges, at heste selvfølgelig kan komme til skade på mange måder. Vi som ryttere, og ejere kan ikke gøre noget ved, foldskader eller lign.

 

De skader jeg omtaler i dette indlæg handler blandt andet af forkert forståelse af hestens krop, og forkert ridning.

 

***Forker avl, og følger deraf***

 Det er blevet ”moderne” i blandt andet Danmark, at heste igennem avl, skal forfines og gøres mere ædle. Vi ønsker heste og ponyer som er mere sporty. Det er dog ikke her problemet ligger. Problemet opstår i det øjeblik at avlen går så stærkt at hesten knogler, tænder osv. ikke kan følge med. Blandt andet varmblodsheste har mange tandproblemer, fordi at det har været et ønske at gøre deres hoveder mere ædle og fine. Deres hoveder er altså blevet mindre, men de har stadig samme antal tænder. Dette medføre ofte at tænderne sidder forkert rundt omkring i munden, idet de ikke kan være der.

Avlen har også medført at hestene knogler og kroppe bliver mere sarte. Der skal ikke så meget til, før de kommer til skade og bliver syge. Jeg har mødt mange heste som fx har haft medfødte ryg eller ben skader. Samtidig kan de også være født med svage led.

Jeg har talt med diverse fagfolk som blandt andet, dyrelæger, tandlæger, kiropraktorer, hovsmed mm som desværre ser en dårlig udvikling i vores avl.

Det ligger ikke i hestens natur at skulle pakkes ind i vat og bomuld. De er født til at kunne leve frit, vandre i utallige timer. De har kunne færdes i barske områder.

 

Min bøn hertil er at huske på hvilke heste vi avler på. At forædle og forandre er ikke skidt, hvis vi husker alle faktore i processen. Husk at det tager tid at nå frem til det resultat vi ønsker.

Hav tanke på konsekvensen ved forkert avl, når du køber ny hest eller pony.

Til sidst at det vigtigt at tænke på korrekt ridning, som passer til den type hest du har.

 

***Tilridning i den rette alder***

 Jeg kan ikke påpege hvor vigtigt det er at vente med en tilridning, til hestens krop samt psyke er klar.

I Danmark ligger der efterhånden en uskreven regel; der hedder at heste skal tilrides når de er 3 år gamle, og nogle heste før dette også. Langt de fleste heste er slet ikke klar til at skulle bære en rytters vægt i en alder af 3 år. Langt de fleste heste er ikke færdigvokset før de er 4-5 år gamle.

Lige så vigtigt som det er at hesten er parat fysisk, så skal den være klar mentalt. Hvis din hest ikke er klar mentalt, vil tilridningen være som et overgreb for hesten. Heste som oplever dette vil ofte sige fra på tilridningen, og det hele vil blive en kamp. Hvis rytteren ikke lytter til hesten kan det ende med en hest, som kan risikere at få adfærdsproblemer, og noget der ligner.

En hest som ikke er klar vil føle et enormt stressniveau under tilridning, og ligeså i sin fremtid som ridehest.

 Konsekvensen ved at tilride en hest for hurtigt, er at din hest ikke holder i lige så mange år. Dens krop bliver slidt og overbebyrdet. Hesten har større tildens til at påføre sig skader.

 Det er altså vigtigt at vente med at tilride din hest, til den er klar. Hav tålmodighed og husk altid på at hesten vel trods alt, fungere som din bedste ven. Hesten er ikke en redskab med en levende sjæl. Hvis du er tvivl om din hest er klar til tilridning så er, den det næppe.

Ellers er det altid godt at gøre brug at dine fagfolk.

 Hellere vente 1 år mere, og få flere år med din hest i den anden ende.

 

***Den rette muskelopbygning***

 Ligesom det er vigtigt at tilride hesten når den er klar, så er det lige så vigtigt at ligge god tid i at hestens krop kan følge med udviklingen.

En hest kan ikke bære en rytter, og udføre diverse øvelser uden den korrekte muskelmasse. Hvis du beder din hest om at udføre øvelser som dens krop ikke kan magte, så ødelægger du din hest.

 

Det gælder både inden, og under tilridning, samt hestens fremtidige ride karrierer at hesten skal have de muskler det kræver at udføre det job du beder den om.

Sørg for at tage dig god tid, og hjælp hesten til at gøre det nemmere.

 

Hvis hesten har den rette muskelmasse gør det alting nemmere, sjovere og derudover mindsker vi skader hos heste.

Musklerne danner en beskyttelse om knogler, led og indvolde. De fungere derfor som et slags rustning.

Hjælp din hest, for at hjælpe dig selv.

 

***Championater/ Eller måske ikke***

 Der er som sådan intet galt med championater, hvis din hest er klar til at udføre opgaven, og der er taget hensyn til hestens velbefindende.

Det kan tit være udsynet til championater eller lignende, som gør at man tilrider hesten før tid. Samtidig presser man den til mere end den kan klare, og processen går for stærkt og hestens krop kan ikke følge med.

Hvis du vælger et championat, så sørg for at gøre det udfra din hest, og ikke udfra hvad du selv ønsker, forventer og drømmer om.

 

 ***Det er dit ansvar***

 Hesten kan ikke fortælle dig hvad der er bedst for den. Ligesom den ikke kan fortælle hvad der gør ondt og er ubehageligt. Det er os som ryttere der har ansvaret for at gøre det bedste for vores heste, og passe på dem resten af deres liv.

De yder i virkeligheden en kæmpe arbejdsbyrde ved at bære rundt på os, flere gange om ugen. Derfor er det vores ansvar at gøre det så nemt og sjovt for dem som muligt.

 

Det er vores ansvar at vurdere hestens krop, og dens formåen. Det er vores ansvar at gøre det bedste for dem.

De er ikke sat i verden for at vi kan vinde konkurrencer, eller transporter os fra A til B.

Disse ting kan de dog nemt gøre, og de er endda gode til det. Dog kun, hvis vi passer på dem, og vurdere med bedste evne hvad der er bedst for dem.

Sørg for at forebygge skader ved at behandle din hest krop ordentligt, og hav tålmodighed i din hest lærings proces

 

Min bøn går derfor på at vi skal passe på vores heste. Vi skal gøre det, som er bedst for dem.

Vær bevidst om dit ansvar overfor din hest, og være bevidst om konsekvenserne af dine valg.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Forebyg skader hos din hest
  •   30. jan 2018
    Det var en hel del påstande uden noget fakta eller baggrund til at bakke det op, du smider omkring dig med :o)

    " Avlen har også medført at hestene knogler og kroppe bliver mere sarte. "

    " Konsekvensen ved at tilride en hest for hurtigt, er at din hest ikke holder i lige så mange år. Dens krop bliver slidt og overbebyrdet. Hesten har større tildens til at påføre sig skader. "

    " Blandt andet varmblodsheste har mange tandproblemer, fordi at det har været et ønske at gøre deres hoveder mere ædle og fine. Deres hoveder er altså blevet mindre, men de har stadig samme antal tænder. Dette medføre ofte at tænderne sidder forkert rundt omkring i munden, idet de ikke kan være der."

    " Jeg har mødt mange heste som fx har haft medfødte ryg eller ben skader. Samtidig kan de også være født med svage led.

    Ikke et særligt objektivt indlæg, hvor du får understøttet dine påstande - en hver kan sige, at folk der gør modsat dem gør tingene galt og gør skade.

    Samtidig med du snakker om alt det der skader heste, har du indsat et billed af en hest du selv rider bag lod - som der er en del forskning på. Det giver ikke rigtigt nogen mening.



  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
      30. jan 2018 Hvis man ser på Varmblods heste, og det arbejde de udfører, som ofte er hårdere fysisk og psykisk end mange andre racer/typer - syntes du så stadig at de er skrøbelige??

    Varmblods heste er ikke mere sarte eller skrøbelige, deres krop og sind presses ofte markant mere, end alt andet. Så selvfølgelig vil de ikke have samme holdbarhed som en fjordhest der lever sit liv på en mark.

    det samme er gældende for professionelle sports udøvere, de er oftes også slidt ned når de er nogen og 30.. De er da ikke dårligere "avl" end andre mennesker.


  •   31. jan 2018 Mange varmblodsheste har de nyere skavanker pga af avl. Selvfølgelig ikke alle.
    En varmblodshest for 10-15 år siden så en del anderledes ud end dem idag. Der var mere fylde og de var mere robust.
    Ja varmblodheste laver måske mere, men når man kombinere det med en mere skrøbelig krop, så er man nødt til at tage sig sine forholdsregler.
    Nu bruger du eksemplet med fjordheste også. Fjordheste avlen har jeg også forandret sig, og de bliver avlet mere spinkle. Hvilket medføre at de nemmere “går i stykker”
    Min blogindlæg fortæller om hvordan alle faktorer kan medføre til heste som går i stykker for tidligt. Her er det både avlen, og måden de bliver redet.



  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
      31. jan 2018 simone: kan du komme med noget reelt matrikel som kan bekræfte dine udtalelser?

    jeg har endnu tilgode at se varmblodsheste som er mere skrøbelige, end andre typer heste - dette på trods af at jeg faktisk kun har beskæftiget mig med varmblodsheste, og haft min interesse der.

    hvilke nye skavanker er der tale om?

    selvfølgelig er der en sammenhæng mellem brug og skades risiko, sådan er det ved alt som bliver benyttet - også elektronik. men det har intet at gøre med at varmblodsheste er avlen dårligere eller skrøbelige.
    der er mennesker et godt eksempel, på at underbygge det faktum, for mennesker avlen ikke ud fra et ideal, men nogen er bare overlegen genetisk i forhold til andre.

    Jeg syntes dit bog indlæg er meget tyndt, og uden fakta, som imo er relevante når man begynder at kritisere, og lægge sig fast ved at "sådan er det".


    at nogle heste er større tendens til skader, handler i lige så stor grad om forhold, miljø og håndtering fra føl. (foder, træning, fold, boks, mm.)


  •   31. jan 2018 " Min blogindlæg fortæller om hvordan alle faktorer kan medføre til heste som går i stykker for tidligt. Her er det både avlen, og måden de bliver redet. "

    Det er ret useriøs argumentation og indlæg når man svinger påstand efter påstand ud uden at bakke det op. Du er nød til at bakke de ting du svinger ud op med noget fakta.


  •   16. feb 2018 http://nyheder.tv2.dk/2017-05-02-2300-aar-gamle-skeletter-afsloerer-moderne-heste-er-indavlede-og-svage

    Nu kiggede jeg lidt på nettet og faldt over en del artikler.. Men denne artikel skiller sig mere ud omkring avlen... Og så kan i jo selv læse jer til det smiley

    Her er lige lidt af mine tanker og meninger:

    Det samme sker inde for hunde-verden og sikkert mange andre dyreverdener.
    Hunde dør i en tidligere alder, har vejrtræknings problemer, hofte problemer
    mm. Fordi vi mennesker avler dem til at se ud som vi vil have det og det som vi vil have dem til at kunne. Ligesom med heste. Vi har et ønske om at de skal være mere flotte, have en perfekt bygning, have en vild gangart osv. Men er det overhovedet sundt for vores kære dyr? De kan jo ikke sige fra for de ændringer der sker. Som Simona skrev selv, det er os der har et ansvar for alle disse dyr. Fordi de finder sig i meget, også selvom du sidder på ryggen af den og river den i munden og sparker den i siden så bider den det for det meste i sig fordi den kan ikke andet. Heste er lige så følelomme som du selv er, hvis ikke mere. Hvordan ville du have det hvis DU var i en hest position? Eller at du som menneske blev sparket i maven, revet i munden eller pisket med en pisk fordi du ikke lige gjorde det rigtige? Det ville jo gøre ondt?

    Der sker jo også kæmpe ændringer i menneskeverden, hvor flere unge fx. lider af sygdomme som stress, depression, hypermobile osv.
    Og gæt hvem der står bag dette også?

    Alle disse emner er der lavet en del forskninger omkring og linker dem gerne...

    Husk nu, dette er kun min mening/holding/tanker og jeg har intet imod jeres holding/mening fordi det er sådan som i er smiley

    God Weekend!


Kommentér på:
Forebyg skader hos din hest
Annonce