{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.448 visninger | Oprettet:

min hest er død {{forumTopicSubject}}

Hej,

min hest ( eller min datters hest ) døde på grund af en ulykke for ca. 3 uger siden. Det drejer sig also ikke om en meget værdifuld dressur-eller springhest, bare en helt almindelig skovturshest, en traver.

Den er blevet aflivet af dyrlægen og det var mig, der ventede på dyrlægen en søndag eftermiddag i næsten 40 min. mens vores hest har haft det så dårlig at jeg næsten ikke kunne holde det ud at ser på det og uden at kunne hjælpe. Han prøvede at rejse sig og kom hen til mig, selvom han var var for svag til det og stod vaklende på sine ben. Han kiggede på mig mens han er blevet aflivet og jeg følte, at han var indforstået med det.

Siden det tidspunkt er jeg ikke mere det samme. Jeg har ikke kun mistet min bedste ven og den sødeste hest jeg nogensinde har mødt, jeg kan ikke klare min hverdag mere uden at jeg har denne oplevelse i tanken. Min mand synes, at jeg er fuldstændig gået fra forstanden, at det er kun en hest og jeg skal komme videre og ikke tænke på det mere. Men det kan jeg ikke... jeg har de billeder i hovedet og begynder med at græde bare når jeg ser på sine ting som saddelunderlag osv. Jeg har fået at vide, at jeg er ikke rigtig klog og latterlig, men jeg kan ikke komme over det.

Er jeg det? Er det så latterlig at være trist over "bare" en hest? `

Dagmar


Kommentarer på:  min hest er død
  • #1   14. aug 2016 Det er i min optik overhovedet ikke latterligt. Det lyder som om, det måske havde været bedre, hvis du havde været foruden oplevelsen. Du har måske ikke helt været klar til at skulle overvære det, hvilket jo er fuld forståeligt smiley Jeg kan sagtens følge dig, og jeg er helt sikker på, at havde det været mig, i dit sted, havde jeg haft det på præcis samme måde...

  • #2   14. aug 2016 syntes ikke det er latterligt.
    jeg ville have det som dig. dog bare med en mere forstående mand smiley
    syntes du skal søge efter en part du kan hygge med så du kognitivt kommer vidre .


  • #3   14. aug 2016 Det gør mig rigtig ondt at høre om din hest.. Det er det værste vi hesteejere kan blive udsat for..

    Jeg fik min hest aflivet i Oktober og jeg bliver stadig ked af det når jeg snakker om ham.
    Det tager tid, vi er jo glade for dem de kære dyr..
    Min kæreste synes også jeg bare skulle komme videre, og det var jo bare en hest.. Men det gik langsomt op for ham, at han nok havde betydet mere for mig end han havde troet.

    Lige meget hvad din omgangskreds siger, så er det i orden at være ked af det.. Tør være ked af det, det gør det hele meget lettere! I stedet for at gå og lægge låg på følelserne, så få dem ud. Det vil også få dem omkring dig til at forstå dig bedre.

    Min kæreste forstod det endda rigtig rigtig godt da vores hund blev aflivet nogle måneder senere. Han havde haft den fra hvalp og han var knust.. Da jeg fik forklaret ham, at jeg havde det på samme måde med min hest, der forstod han det. Det var det første dyr han havde haft der skulle aflives, så følelsen af det tomrum har han ikke kendt til før nu.
    Ved selvfølgelig ikke om det samme er gældende hos dig og din mand, men den følelse af tomhed kan være svært at sætte sig ind i hvis ikke man har prøvet det før.


  • #5   14. aug 2016 Det er så forfærdelig at opleve og du har ret det bliver aldrig det samme, desværre.
    Du kommer vider med tiden, men det er nok en ringe trøst lige nu.
    Og klart du har det sådan det var det bedste for dig.
    Håber det bliver beder snart
    VH og mange tanker her fra
    Annette


  • #6   14. aug 2016 Der er ingenting her, der er latterligt! Det er utroligt hvor stor betydning en hest kan få for sit menneske. Det viser jo bare hvor meget du holdte af den hest. Men jeg kan fortælle dig, det bliver nemmere at leve med, jo mere tid der går.
    3 uger er ikke længe, og du skal bare have den tid du har brug for smiley
    Og sikke nogle dejlige øjne, din hest havde. Man kan næsten svømme væk i dem!


  • #7   14. aug 2016 Jeg forstår dig fuldt ud jeg ville ha det på samme måde. Når vi hestefolk knytter et bånd til en hest så er den et familiemedlem sådan har jeg ihvertfald. Vi bruger mange timer i stalden sammen med dem..... Jeg ville også være rigtig knust.

  • #8   14. aug 2016 På ingen måde latterlig, det er den rigtige reaktion.

    Da jeg mistede min fjoller for 5 år siden (havde haft ham i 21 år), stor tudede jeg hele dagen, stor vrællede. Og at tænke på det, får tårerne til at trille ned af mine kinder, selv nu 5 år senere. Det er en hård oplevelse, man mister noget virkelig kært.

    Sidste år afleverede jeg en hest i zoo (til løvemad), det var det rigtige at gøre, hun kunne ikke mere. Hun var en som fulgte med, da vi købte min mands hest, og vi havde kun haft hende i 2 år, og havde ikke brugt hende pga. allergi. Så jeg havde ikke SÅ store følelser plantet i hende.

    Men alligevel jeg græd da jeg afleverede hende til dyrpasserne. (det var i øvrigt en god og respektfuld oplevelse, når det nu skulle være), de sagde, at de faktisk helst ville modtage en hest, hvor ejerne græd, end fra en som bare var kold. Så viste de at hesten var elsket. Det havde de det bedst med.

    Så græd du bare, det er helt naturligt.


  • #9   14. aug 2016 smiley smiley <3 Du har al mulig ret til at sørge. For os er en hest jo meget mere end en ting. Det er både en ven og familiemedlem.

  • #10   14. aug 2016 For de fleste er heste og hunde dyr man køber, for at få et tæt samarbejde med dem.
    Og kendskab giver venskab, man ender med at knytte sig til dem.
    Jeg plejer at sige "en hund er den eneste ven man kan købe", men det er nu ikke helt sandt, for andre dyr kan også.

    Det er helt naturligt at reagere med sorg.


  • #11   14. aug 2016 Er ked at at høre din historie!

    Det er ganske okay at være nede efter sådan en omgang.. Om det er et menneske eller et dyr er akkurat det samme - det er et levende væsen, som vi har holdt meget af. At kalde DIG latterlig er komplet åndssvagt... Din reaktion er SÅ naturlig.. Jeg selv var nede i næsten et år efter min ponys død, og 7 år senere kan jeg stadig fælde en tåre over ham...
    Man kommer ikke uden om det, når man har elsket et andet væsen.. Sådan er det bare. Det tager tid, og det må folk omkring en simpelthen bare acceptere.


  • #12   14. aug 2016 Hvis du er latterlig,er vi det alle:)
    og hvad så. Det er utrolig hårdt at aflive sit elskede dyr. jeg har haft hest i mange år, 4 heste,fire dyr med hver deres personlighed. Dog var der lige den ene af dem,som virkelig var helt speciel. Han blev aflivet i sin fold,mens jeg kunne høre radioen inde fra stalden. Den spillede en sang af adele. den dag idag,skæres jeg i hjertet når jeg hører den sang. tårerne triller. jeg tænder lys på hans dødsdag,og mindes. ja man skal videre,det kommer du også. gem hesten i hjertet,og prøv at huske alt det gode. vær du bare latterlig som os andre,det er helt lovligt. jeg elsker min nuværende hest overalt på jorden, men den gamle har en helt speciel plads i mit hjerte.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #13   14. aug 2016 Det er en helt naturlig reaktion at være ked af det når man mister noget man holder meget af. Og man skal have lov til at være ked af det!

    Men efter er stykke tid bliver man altså nødt til at komme videre. Det nytter intet at en hest har "styret" ens liv så meget at man ikke kan være den samme, eller ikke kan have en en velfungerende dag mere..
    det er uorden de første par dage, men efter det bliver man simpelthen nødt til at komme tilbage på sporet, og komme videre.

    enten så ved din mand ikke at man binder sig til en hest på samme måde til en hund, og ellers så bør du måske "tage dig sammen" og komme videre..

    du har en datter, og det vil også påvirke hende hvis du konstant går og er ked af det, eller ikke er velfungerende på samme måde mere.


  • #17   14. aug 2016 Selvfølgelig har du lov til at være ked af det over en hest. Jeg elsker min hest overalt på jorden, og havde en part der døde for 3 år siden. Jeg er stadigvæk ikke over hende endnu, fordi jeg holdt så meget af hende. Konklusion: Nej det er ikke fjollet eller noget i den stil. Vi elsker jo de kære kræ smiley

    profilbillede
  • #18   14. aug 2016 Puha jeg er næsten ved at græde bare ved at læse det... Jeg mistede min bedste ven, også en traver for 7 år siden. Og jeg fik ikke sagt farvel.. Jeg sørger stadig den dag i dag, og tårene triller når jeg ser på billeder af os. Jeg kommer nok aldrig over det... Men livet går videre.. Jeg har i dag to fantastiske heste. Den ene er en traver selvfølgelig.. Og ærlig talt så er jeg bange for hvad der sker med mig den dag han ikke er her mere.. Har haft ham fra han var 7 mnd. Nu bliver han snart 6 år.. Da jeg fik nyheden om Felix hyperventilerede jeg, jeg kunne næsten ikke trække vejret.. Så forfærdeligt havde jeg det..og jeg græd i flere dage.. Og var sygemeldt.. Han havde jeg kun haft et halvt år.. Men vores forhold var meget specielt.. Så sørg du i all den tid du har brug for. Tårene er med til at rense dig. Og når du tror du ikke kan græde mere så kommer du til at opdage at du kan græde endnu mere.. Det tager tid at komme over tabet af sin bedte ven..giv dig tid..tiden heler alle sår.. Men mindene har du evigt..
    Mange mange store trøstende krammere fra TT.


  • #19   14. aug 2016 Mange tak for alle de trøstende og søde ord! smiley
    Det hjælper at vide at der findes andre mennesker som kan forstår hvordan det føles og at det er i orden at have sin tid til at komme over det – også når det drejer sig om et dyr. Jeg har også haft kæledyr før som er blevet alvorlig syg og er blevet aflivet, selvfølgelig var jeg ked af det men det føltes mere naturlig og ikke så sørgelig som nu…
    Det er et tomrum fordi man har jo brugt så mange timer sammen med sin hest og jeg tror også at det måske ville havet nemmere hvis han døde efter en sygdom eller lignede. Men ser ham om morgenen sund og rask og pludselig bliver ringet op fra opstalderen at der er noget galt og ser derefter at den er mere end galt, giver also et chok oveni. Han er blevet forgiftet af engbrandbæger, det giver en meget voldsom reaktion...

    Jeg har stadigvæk vores pony, men jeg har aldrig været så tilknyttet til hende, mærkelig nok, vi haft begge heste i mere end 6 år. Ikke fordi at jeg ikke holder af hende, men det er ikke det samme.
    Jeg har mistet en ven og håber at det med tiden bliver mindre trist at tænke på ham.
    Jeg er meget taknemmelig for jeres trøst..

    Fly var en traver i øvrigt...og der er èn ting, jeg er glad for- at jeg kunne være hos ham da han er gået.

    Med venlig hilsen
    Dagmar


  • #20   16. aug 2016 det er en helt almindelig reaktion - hesten har jo haft en stor betydning for dig, så selv ville jeg mene en anden reaktion hade været underlig! det tager tid at komme over sådan en oplevelse, og det skal helt sikkert bearbejdes, hvis du ikke har nogen omkring dig der forstår din smerte burde du søge professionel hjælp smiley

    synes det er mere sygt og latterligt den måde din mand reagere på, det er en helt uacceptabel opførsel efter min mening....


  • #21   18. aug 2016 Jeg bliver trist bare ved tanken om jeg Sofus og jeg en dag skal skilles. Forhåbentligt er det først om mange år!

Kommentér på:
min hest er død

Annonce