Det var så det. En æra er slut. {{forumTopicSubject}}

Som nogleved, så har min kære store, dejlige, brune hest Bruno Diamant XVI haft en skade i v. bagknæ, som ingen ved hvad har været. Og ingen behandlinger har hjulpet.

Det blev værre og værre med hans ben, og vi valgte at få ham aflivet. Efter store spekulationer, valgte Jeg at han skulle slagtes.
Han er panisk for sprøjter, så det skulle være med boltpistol.
Jeg fandt et slagteri, jeg synes godt om, hvis man kan det...
De virkede rigtig flinke og oprigtig kede af det.

I dag kom dagen. Jeg har tudet on/off den sidste uges tid, i nat har jeg kun sovet sammenlagt ca. 2 timer. Jeg har bare haft lyst til at gå ud til hestene.
Imorges da uret ringede, fik jeg taget tøj på og ud i stalden. 2 timer før vi skulle køre.
Sikker og mig ville gøre ham rigtig fin. Bruno fik for lidt tid en siden en rigtig sød part. Hun har været så flink ved ham. HUn har gået ture med ham, har været ved ham hver dag her op til. Hun kom også imorges. Sammen stod vi alle 3 omkring ham, striglede, nussede og snakkede med ham.
Hans hale blev pillet hår for hår. Han fik olie på hovene. Masser af gulerødder. Sikker pillede hans sko af i Lørdags og beskar hans hove, så alt var bare så fint.

Han fik tæppe og transport gamacher på. Hø i hønettet. En spand gulerødder på bagsæddet og så kørte vi afsted.

Da vi kommer derop, skal Jeg lige vende mig til lugten. Vi kom lidt for sent, så vi skulle lige vente en halv times tid, Bruno blev i traileren imens, vi gav ham nogle gulerødder. Sikker og mig gik overfor at se til nogle kalve og køer, der ventede i nogle båse under et halvtag. Alt så faktisk fint ud. Synes måske godt de kunne have lagt nogle fåreskind et andet sted, men der vil vel altid være noget...

2 mænd kommer d og siger, vi godt må tage ham ud.
De spørger hvorfor han skal den vej, og igen er de oprigtig kede af det situationen, tager hensyn til os. Snakker med Bruno.
Da vi kommer ned til selve slagteriet (vi holdte lidt væk, så han ikke skulle stå i lugten) vil han selvfølgelig ikke i nærheden af noget af det. Bruno bliver Bruno, men alle tager det stille og roligt. Sikker går bagved ham, slagtermesteren ved siden af og mig foran.
Bruno får lidt gulerødder og går så lidt frem. Vi ender til sidst der, hvor han skal være. Der er rent, men Bruno er lidt usikker.
Vi stiller os i døren. Jeg har lovet Bruno for flere år siden, at Jeg vil være der lige til det sidste.
Slagteren ber om en pistol med det samme og inden der er gået et minut er han væk.
Halsen bliver skåret over, han spræller en del, men det er jo forståeligt med nerverne. Der kommer en medhjælper og fører en ledning lignende ting op i hullet. Han ødelægger hjernestammen. Det lyder rigtig hårdt, men hold op, hvor gjorde det mig "glad".
De ville sikre sig, at han var helt væk før de trak ham videre.

Jeg synes de tog et så professionelt. Medfølende og med respekt for min dejlige store hest.

Jeg var selvfølgelig helt opløst i gråd. Og Jeg har sagt til alle mine dyr, at de har bare at sove stille ind. Åh, Jeg ville ikke ønske for nogen, at de skal igennem det samme.
Jeg har prøvet alt for at undgå det her, men det var det bedste. Han har ikke ondt mere. Vi fik lov at klippe halen af bagefter, så den har vi med hjem.

Jeg fik ikke taget billeder af ham, men min familie vil forære mig et olie maleri af ham, jeg har valgt 2 billeder af ham, som begge skal forenes på et billede. Det skal hænge i vores stue, sammen med noget af hans hale.

Hans utrolig søde part får også noget af halen. Men Jeg vil nu finde en gave mere til hende. For hun har virkelig gjort noget særligt for min bamse.

Hun skal fortsætte som part ved os. Bare på Sikker's hest Boy.

Jeg vil altid savne min bamse. Jeg finder aldrig en hest som ham igen, men Nantino er en god trøst.

Nantino er den helt rigtige pony-hest for mig. Han minder meget om Bruno, men alligevel han sig selv.

Sikker og mig vil gerne have en Noriker igen, men hvornår det bliver ved vi ikke.