{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.661 visninger | Oprettet:

Hvad gør i for at skåne natur, miljø mm. {{forumTopicSubject}}

Lidt inspireret af en anden tråd, kunne det være meget hyggeligt at samle nogle der går op i at skåne vores planet og dele jeres bedste tips og trick!

Kan selv starte:
Jeg er vegetar, men håb op snart at kunne springe helt ud i veganer.

Jeg køber oftest genbrug og brugt, da jeg ikke ønsker at støtte spild og masseproduktion, som fx mange tøjmærker udleder. Herunder kan nævnes fx H&M og Bestseller, som desværre gør dette i stor stil.

Jeg samler regnvand og vander blomster med.

Ting jeg gerne vil igang med i fremtiden:
Tøjvask med vaskenødder og lign koncepter
At skralde mad, for at undgå madspild
Være med til såkaldte skraldedage, hvor en by fx samles til en hyggeaften og fjerner store mængder skrald fra området


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad gør i for at skåne natur, miljø mm.
  • #1   11. aug 2018 Helt ærligt, så gør jeg ikke det store for miljøet - det meste er mere for min økonomi smiley
    Smider ikke skrald, tænker over mit forbrug af strøm, varme, vand, sæbe, indpakning osv.
    Køber gerne i genbrug - men igen mest for min økonomi.
    Og så cykler jeg gerne rundt til tingene i byen i stedet for bilen smiley


  • #2   11. aug 2018 Jeg gør nogen gør nogen ting som spare lidt på naturen men tænker egentlig ik over det smiley
    Her nogen eksempler :
    Nu her er jeg ved at lave hestefoldens herhjemme og har genbrugt mange af de gamle pæle som stadig er noget værd og fandt så ud af at de gamle isolatore stadig også funker, så har genbrugt de gamle isolatore og sat dem på de nye pæle.
    Jeg køre i brugt bil og har en gammel campingvogn.
    Køber gerne brugt tøj til mig selv og brugt udstyr til hesten.
    Når jeg slår græs, så køre jeg ik med opsamler og laver derved egen gødning til græsset.
    Når vi skal ha sat tagrender op på huset, så kommer der også regnopsamler på der, men det bliver først til efteråret.
    For nogle år siden, fik vi skiftet mange af vores hårde hvidevare ud med besparende, men også vandvarmeren, fyret, alm pære over til LED pære blev skiftet ud for at spare på pengene dog blev det ik købt brugt smiley
    Vi har købt to brugte beboelses Pavilioner som skal istandsættes og plan er at de skal stykkes sammen til en bolig og derved udleje med mulighed for hest her.
    Når bilen trænger til at få skiftet reservedele, så køber jeg typisk delene fra en autoophugger. For anden gang har jeg købt brugte dæk til bilen, da den skulle ha "nye" dæk, så købte jeg fire fine brugte dæk på fælge til fornuftig pris.
    Kan nævne mange ting men vil ik kede jer smiley men Generelt kan jeg godt lide at genbruge ting og købe genbrugte ting hvis der er økonomi i det i forhold til nypris og sælge brugte ting smiley


  • #3   11. aug 2018 Gør faktisk slet ikke så meget som jeg burde. Det eneste jeg gør er:

    - Sorterer skrald.
    - Bruger så lidt plastik som muligt f.eks. fylder ikke grønt/frugt i de små plastposer, køber ikke sugerør eller indkøbsposer af plast.
    - Prøver at spise mindre kød. Drikker ikke komælk. Arbejder på at kunne vænne tilbage til at være veganer.
    - Undgår at spise tun (yderst truet og nødvendig at ha i havene).
    - Foretrækker at cykle hvis jeg kun skal korte distancer.
    - Prøver kun at købe det jeg har brug for. Er ikke stor-shopper af tøj, gider ikke have den nyeste iPhone osv.


  • #4   11. aug 2018 Jeg er ikke hellig.

    Men bifalder lidt kildekritik.
    Bare fordi noget er politisk korrekt, er det ikke synonym med sandheden.

    Fx tror jeg ikke, at nutidens økologi er vejen frem.
    Der produceres ca 20% mindre ift arealet. Og der udvaskes flere næringsstoffer af økologisk jordbrug.
    Hvis det er ok at gå 20% ned i udbytte, var det så ikke smartere at dyrke den jord, du nu engang dyrker konventionelt og så tage de 20% dårligst producerende hektarer ud af produktion?? Det ville måske give mere ift biodiversitet, reduktion af kvælstof mv, plads til vådområder, osv.
    Men, hey, så skulle man jo bryde med hvad der anses for at være politisk korrekt..

    Jeg tror, at en væsentlig ting er, at man som forbruger venter med at købe noget, til der er et reelt behov. Og ikke så snart man har impulsen.
    I stedet for at impuls shoppe - så smiler jeg til ekspeditionen, går hjem. Og hvis jeg savner varen et par dage senere, tager jeg ud i butikken og køber den.
    Jeg tror, at en stor synder er, at vi har råd til at frådse, så det gør vi.
    Jeg holder hund og hest, ren luksus...
    Køber vand på flaske, hvilket tosseri..
    Fortsæt selv listen...

    Vi har to biler. Det er der ingen vej udenom ift bolig/job situation. Til september bliver den ene dog solgt, da jeg får arbejdsplads indenfor gåafstand. Hvad vi ikke har, kører vi ikke i.
    Jeg er ikke sikker på at udbygning af offentlig transport er så energibesparende. Der er for mange halvtomme busser...
    Men, hvis man cykler når det er muligt, eller hygger ved at køre med en kollega, de dage det er muligt, er det ren winwin...

    Jeg tror personligt, at der er meget at vinde ved affaldhåndtering.
    Ikke nødvendigvis ved at sortere og genbruge fx plastik.
    Men ved at se affald som en råvare, fx til energi produktion.
    Vi skal bryde med de politisk korrekte konventioner om at genbrug er miljøvenlig. Genbrug kræver ofte en stor indsats, råvarer til at vaske, energi til at smelte om og få et lavværdi blandingsprodukt...
    Hvis vi brændte al plastik, ville der være mindre olie forbrug til opvarmning, og så kunne vi bruge den oprindelige råvare til at lave de nødvendige produkter.

    Jeg tror, at vi skal bryde med vanetænkning.


  • #5   11. aug 2018 Køber primært økologisk og svanemærket, bæredygtigt ol. Tænker over forbrug af vaskemidler, strøm, vand osv, køber sjældent nyt tøj, hellere brugt. Tænker over at tjekke butikkernes “sidste salgsdatohylder” og tager gerne de ting med buler, så de ikke kasseres. Skralder bliver jeg dog aldrig, da jeg ikke ved hvordan maden har været opbevaret inden den smides ud, og med sarte tarme pga sygdom, er der for stor risiko.

    Jeg ville gerne vinde i lotto så jeg kunne få solceller og regnvandsopsamler til toiletskyl osv. men umiddelbart så har det lange udsigter smiley

    Bruger ikke gift i haven eller til hesten, os selv, og i husholdningen, med mindre det er strengt nødvendigt (noget medicin eller feks ved invasion af borebiller i vores vinterhave)

    I firmaet sparer vi på pakkefyld ved at bruge makuleret papir fra et andet firma, og igen tænker over forbrug af vand og strøm med Led lys eller sparepærer over alt. Vi kører så vidt muligt ordretjek osv. på Ipads, så vi sparer papir. Ville ønske man kunne købe “bæredygtigt” elektronik, ud over blot at købe det brugt, men det tvivler jeg på kommer til at ske.

    Så sorterer vi også affald, og går vi i skov osv, samler vi andres efterladte skrald, hvis vi kan komme til det (igen pga sygdom kan jeg ikke nemt hoppe op og ned af hesten, så jeg kan samle når jeg rider) Jeg bliver så gal, når folk smider affald i vores dejlige skove og natur, det sker desværre ofte smiley Især ved vores firma, da lastbilchaufførerne overnatter i området, og er ligeglade, dog er der heller ikke skraldespande til dem, det ville forhåbentlig mindske det lidt.


  • #6   11. aug 2018 Dr who økologien er også for dyrevelfærden og nu er jeg opstalder hos en øko-bonde, der har et lidt andet syn på det end dig smiley

  • #8   11. aug 2018 sortere skrald - helt frivilligt. vores kommune sortere kun i papir/pap, og så den grønne. men vi har valgt at gå meget længere

    køber stort mest brugte ting. er dog ikke hys med det. men det er sjovere når pengene rækkere længere

    har køkkenhave, og så køber vi lokale grønsager og frugt. Langeland har meget godt frugt. Og her er mange gårdbutikker. har dog stadig til gode at prøve den nye med øko gris og ko. men vi skal da prøve at besøge den.

    bruger ikke plastposer når jeg handler. og køber jeg endelig en så bliver den genbrugt en masse gange.

    og ellers så sparer man på strømmen. her på langeland er vi selvforsynet med strøm og varme. der findes et halv af vindmøller, solvarme og så fyrer de med halm/frøgræs


  • #9   11. aug 2018 Dr. Who, normalt slår du jo meget ned på kildekritik, og så er jeg altså nødt til at sige til dig, at du ikke har ret i din udtalelse mht økologien.
    Det udvaskes langt fra flere næringsstoffer fra økologisk jord end fra konventionelt. Økologer kan ikke bare tilføre dem igen i form af kunstgødning, hvorfor det er rigtig vigtigt at holde på dem så meget som muligt.


  • #10   11. aug 2018 Jeg er vegetar - dog meget tæt på veganer, da jeg kun spiser æg, mælk og lign. i nødstilfælde - alt mad jeg normalt spiser i hverdagen er fuldkommen vegansk. Derudover genbruger vi altid indkøbsposer (og har et par stofposer der er brugt i MANGE år) og gror mange af vores egne grøntsager smiley

  • #11   11. aug 2018 Jo hvis vi ser på økologi pr producere fødevare. Så forurener en økologisk gulerød mere end en konventionel, da der skal bruges betydelig mere jord, for at fremskaffe den.

    Dertil kan man undre sig over at økologi er et kvalitets mærke. De økologiske planter har ikke fået den næring som de skulle, ligesom der har været større konkurrence i opvæksten. Altså med andre ord er de økologiske vare (planter) haft mindre gode vækst betingelser, hvilket alt andet lige må smitte af på kvaliteten.

    Når det så er sagt er jeg på den anden side på ingen måde tilhænger af sprøjte midler, og min egen køkkehave er også økologisk, og eneste gødning er det hestene levere.

    Men min køkkenhave er bestem ikke miljø rigtigt da jeg gøder max hvad jeg kan (har jo nok ad staldmøj), og jeg har sandjord så udvaskningen er nok ret høj. Men der skal ikke brændes diesel af for at transportere grønsagerne fra jord til bord.

    Men da jeg sjælden køber nyt tøj, og tøjproduktion er forurener ret meget, men det er ikke pga miljøet, men fordi modetøj ikke interessere mig i hujende fis.


  • #12   11. aug 2018 Nej Dorthe, det er så heller ikke korrekt. Økologi og konventionelt forurener lige meget, det ene er ikke bedre end det andet.

  • #13   11. aug 2018 - Jeg er plantespiser (veganer om man vil)
    - sortere mit affald
    - sparer på strømmen og vandet (og ejer derfor heller ikke en opvaskemaskine)
    - cykler rundt (og bruger de offentlige transportmidler, hvis det skal være)
    - Får delvist tøj af min søster
    - prøver så vidt muligt at købe brugt (og finde fine brugte ting)
    - Prøver så vidt muligt at købe sæsonbaseret og lokalt
    - Køber ikke plastikposer når jeg handler. (Jeg kan ikke acceptere at skulle smide den ud, så jeg har et aaalt for stort lager)

    i fremtiden vil jeg gerne:
    - Skralde (ligesom TS vil jeg også gerne starte med at skralde)
    - Nedbringe min produktion af affald (kunne jeg, ville jeg gerne købe emballagefrit)
    - bruge vaskenødder (og andre lignede produkter)




  • #14   11. aug 2018 Da jeg gik i gymnasiet, så fik jeg et chok, da jeg så at udbyttet ifølge lærebøgerne var ca 20% lavere pr areal enhed.
    Jeg har vundet væddemål et par gange via Danmarks Statestik.

    Min farfar byggede landets tredje løsdriftstald til kvæg i 1956.
    Før da brugte man bindestalde. Dvs en lodret kæde for hvert kreatur. 70-80 cm imellem. Kæde på den ene side af halsen. . Halvmåneformet metalstykke på den anden side af kalv eller kos hals. Dyret kunne rejse sig og lægge sig ned. Det var den bevægefrihed i Morten kochs tid...

    Løsdriftstalde er resultatet af moderne, rationel landbrug.
    Der er mindre dyrlæge regning og bedre ydelse i dyr der trives + mindre arbejde i moderne løsdrift.
    Ting kan godt være økonomiske OG virke.


  • #15   11. aug 2018 Helt ærligt, du taler som om du har forstand.. Køer i bindestalde har det ikke dårligt, og dyrlægeregningerne er næppe højere, tvært imod.
    Man må have en mening om hvad man vil, men man behøver ikke udtale sig om noget man ikke ved noget om.


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #16   11. aug 2018 jeg er kritisk dårlig til at skåne miljøet, og tage bevidste valg som er bedre for miljøet.
    Men når jeg tænker over det, så gør jeg/vi rigtig mange ting ubevidst, som er bedre for miljøet, end alternativet.

    Vi køber rigtig mange genbrugs ting, både møbler, tøj mm.
    Vi spiser ikke økologisk
    Vi kører meget økonomi kørsel, og har valgt en bil der kører langt på literen
    Vi sortere al vores affald.
    Vi bruger altid stofpose når vi handler ind.
    Vores radiatorer står ALDRIG på mere end 2,5
    Vi køber kun A++ eller bedre når vi skal købe elektronik.

    Vi er ikke i nærheden af at passe på miljøet, og det bliver vi heller ikke.


  • #17   11. aug 2018 Hov, ja vi gør også mange af de ting som i andre nævner, fx sortering af skrald og lign.

    Faktisk er der fornylig kommet en artikel vedr. plastik og stofposer, hvor plast faktisk var bedre- Tænker den kan googles frem smiley


  • #18   11. aug 2018 Jeg er veganer, forsøger så vidt muligt at undgå plastik og så køber jeg kun tøj der er enten genbrug eller bæredygtigt produceret:)


  • #19   11. aug 2018 Vi gør ikke så meget herhjemme fordi vi er lidt uenige om tingene. Men vores affald bliver kørt direkte til forbrændingen (om det så er godt eller skidt kan man diskutere grundet (højst sandsynligt) forurenet røg, men vores plastik ender da ikke i havene), vi køber kun de madvarer vi har behov for og smider ikke ret meget ud - i forvejen køber vi altid kun små portioner, så når vi smider ud er det en begrænset mængde, sparer på strømmen i huset og har aldrig noget tændt hvis ikke vi bruger det. Jeg har ikke bil, så jeg cykler eller tager bus/tog når jeg skal nogle steder. Vil gerne have en elbil når jeg engang når der til. Det hus vi bor i er rigtig dyrt i forhold til varme, så der kan vi desværre ikke spare så meget. Og så bruger vi træpiller hvilket jeg har det lidt ambivalent med for jeg ved ikke hvor de kommer fra, udover at de bliver produceret i USA.
    En af de bedste ting jeg synes man kan gøre er at købe lokalt, eller om ikke andet dansk. Det sparer på transporten, både med lastbiler, fly og fragtskibe som forurener rigtig meget.

    Når jeg flytter ud vil jeg gerne være mere selvforsynende, både med strøm og mad. Jeg er hverken veganer eller vegetar og bliver det aldrig af flere årsager, men det er en anden debat, men jeg har altid spist meget grønt og ikke så meget kød. Vil super gerne have nogle høns, nogle får og måske et par køer som kan levere de produkter jeg skal bruge. Det kræver at jeg lærer at aflive, slagte og skinde (og behandle læder samt evt. pels så jeg kan bruge det til udstyr og lignende), sådan så jeg kan bruge hele dyret.
    Og så vil jeg selvfølgelig have en masse spiselige planter smiley
    Men det er nok lige så meget en trang til at være selvstændig og uafhængig, som det er at spare på miljøet smiley


  • #20   11. aug 2018 Jeg har længe været vegetar, og jeg sigter mod veganer. Jeg sigter også mod at blive veganer når det kommer til andet end kost og prøver f.eks. at undgå at købe læder, jeg har f.eks. den skønneste PETA approved kork håndtaske. smiley
    Jeg er begyndt at interesse mig for zero waste.
    Jeg handler gerne brugt og arbejder hele tiden imod at blive bedre til at handle brugt. Jeg forsøger på at øge min bevidsthed om at købe kvalitet som måske er lidt dyrere frem for noget billigt der ikke holder som f.eks. H&M. Jeg prøver kun at købe ting jeg har brug for.
    Vi arbejder på at blive bedre til at affaldssortere.
    Vi bruger ikke tørretumbler og heller ikke skyllemiddel. Vi er gået over til at bruge et EcoEgg (og Gud hvor er det nemt at bruge, selv min kæreste kan vaske tøj nu :p). Jeg nægter at bruge plastposer og gør hvad jeg kan for altid at have en pose med selv og tvinge kæresten til det. Jeg plejer at have en vandflaske med så jeg ikke behøver at købe, i hvert fald ikke så ofte.
    Jeg upcycler så meget jeg kan, f.eks. ved at lappe tøj og kan det ikke reddes så gemme stoffet til at sy andre ting jeg mangler ud af. Jeg har også for nyligt lavet mine egne "vat"rondeller som kan vaskes i stedet for at smide dem ud. Man kan også skifte sin opvaskebørste og tandbørste i plast ud med en i træ som kan komposteres. Mit telefoncover er fra Pela Case og er komposterbart, så engang om forhåbentlig meget længe når telefonen ikke kan mere så har jeg ikke et plastcover som er ubrugeligt og spild af resourser, men det kan blive til jord igen. Jeg har også lige skiftet telefonselskab til GreenSpeak smiley
    Min iPhone har jeg købt brugt/istandsat men man kan jo også købe en fairphone smiley
    Jeg kan godt have det svært med at gabe over for meget på en gang og har en slem tendens til at prøve alligevel, så går jeg i sort, bliver ked af at det ikke lykkedes og så sker der slet ingen fremskridt. Så jeg prøver at blive bedre med en god vane af gangen smiley


  • #21   11. aug 2018 Apropos den undersøgelse med plast vs stofposer hvor de mente af plast var bedst; den er kritiseret af alle andre forskere for at være noget møg og er mere eller mindre debunked. En stofpose er ikke miljøvenlig hvis man bruger den så lidt som plastposer bruges, men den tjener sig nu bedre miljømæssigt ind, specielt ved økologisk bomuld smiley

  • #22   11. aug 2018 Jeg gør ikke ret meget..

    Sorterer mit affald, vasker alt undtagen sengetøj, viskestykker og håndklæder på lav temperatur og sparer på strømmen, så meget som jeg nu kan. Bruger heller ikke skyllemiddel. Det er dog mest fordi jeg ikke synes jeg har brug for det og det meste indeholder parfume og alt mulig andet jeg ikke kan tåle. Har dog stadig opvaskemaskine. Jeg køber også gerne brugt tøj, møbler osv, men køber også nyt. Kører i en forholdsvis økonomisk bil.

    Kunne aldrig finde på at skralde.


  • #23   12. aug 2018 Jeg gør absolut ingen ting for at skåne miljøet, jeg spiser hvad der passer mig, og ofte er det kød der passer mig. jeg køber det tøj jeg syntes om og har brug for uden at se på hvor det er produceret og af hvilket materiale, jeg sorterer ikke mit affald, det er spild af min tid, når skraldemanden alligevel blander det i samme bunke. jeg køre disel bil og har oliefyr og brændeovn.
    hvis jeg spare på el, vand, plastikposer osv er det udelukkende for at skåne min pengepung


  • #24   12. aug 2018 Jeg sorterer skrald - det gør man i stor stil i Tyskland, hvor jeg bor. Vi har 6 forskellige skraldespande, og det tog lidt tid at vænne sig til, da jeg flyttede hertil, men nu er det en vanesag. Vi smider MEGET lidt væk, der ikke går til genanvendelse. Der er også pant på de fleste vandflasker hernede, hvilket jeg synes er en rigtigt god ide.

    Vi bruger kun vores bil, når det er nødvendigt - arbejder begge hjemmefra, så vi kører måske 2 gange om ugen.

    Jeg er ikke så god til at købe miljøvenligt tøj, da jeg meget sjældent køber dyre ting. Til gengæld beholder jeg tingene længe, og de går til genbrug til sidst.

    Vi spiser stort set ikke andet kød hjemme end fisk. Det er et (miljø)bevidst valg - har aldrig været den store kødspiser, og nu hvor jeg rent faktisk har lært at lave vegetarmad (pescetar et par gange om ugen), så mangler jeg det overhovedet ikke. Manden mener heldigvis det samme smiley Prøver virkelig at undgå madspild ved at købe grøntsager to gange om ugen, så jeg ved, hvad jeg skal bruge, og de ikke ligger og bliver dårlige.

    Som tidligere skrevet så er undersøgelsen af stofposer vs plastikposer blevet stærkt kritiseret - det er stadig en bedre ide at bruge bomuldsposer end plastik. Vi køber papirsposer i butikken, hvis vi har glemt vores stofposer til indkøb af alle slags.

    Jeg kunne gøre mere. Helt sikkert. Bl.a. flyver jeg et par gange om året meget langt i forbindelse med mit arbejde, og jeg ved ikke, om min sparsomme brug af bil udligner det. Sandsynligvis ikke.


  • #25   12. aug 2018 Jeg kom da lige i tanke om en ting mere, som jeg håber kan få jer andre til at overveje lidt også. Nu vi er 95% kvinder herinde.

    Jeg bruger menstruationskop i stedet for bind og tamponer.
    Det er MEGET mere økonomisk, jeg har ikke brugt en eneste øre på menstruationsting siden jeg købte den kop til 150kr for et par år siden.
    Den er nem at bruge og er også nem at ride med, faktisk mærker man den overhovedet ikke.

    Det er selvfølgelig et personligt valg, men tamponer og bind er noget forbandet svineri, hvis man skal tænke på miljøet. Hver kvinde kommer i gennemsnit igennem 11.000 bind og tamponer. Det er altså meget bomuld! smiley


  • #26   12. aug 2018 Jeg fik en homon spiral sat op, og nu har jeg overhoved ikke mens længere, det er nok alligevel noget af det mest geniale lægerne har fundet på smiley smiley smiley

  • #27   12. aug 2018 Ja, det var da alligevel smart! smiley

  • #28   12. aug 2018 Jeg bruger bind engang imellem tampax. Er ikke interesseret i en kop.

  • #29   12. aug 2018 Celina: jeg har selv lige købt en og skal nok lige vænne mig til at bruge den. Jeg havde egentlig tænkt at den kun skulle være et beskyttelsesmiddel hjemme, men hvis jeg "forelsker mig" kan det da tænkes den bliver alternativet smiley

  • #30   12. aug 2018 Melanie: Ligesom mange ikke er interesseret i at gøre andre ting for miljøet som f.eks. spise mindre kød.

    Det er jo et personligt valg. Det der bare er vigtigt er, at man kender konsekvenserne ved ens handlinger og så vælger derfra. Jeg spiser f.eks. kød selvom jeg godt ved at vi løber tør for resourcer hurtigere og derved dør pga det. Ligeledes flyver jeg meget selvom jeg kender konsekvensen.

    Folk fortjener på et minimumsniveau at blive oplyst om hvad deres handlinger gør. De fleste overvejer slet ikke bind og tamponer som værende miljøskadende.


  • #31   12. aug 2018 Celina: Har haft koppen til overvejelse, men det er ikke noget der passer til mig.

    Toiletpapir er heller ikke specielt miljøvenligt, men der er ikke mange der vasker røv hver gang de har været på toilettet, i stedet for at bruge papir.

    Sådan er der så meget. Det er fint at oplyse.


  • #33   12. aug 2018 Jeg spiser/lever vegansk og har gjort det gradvist siden jeg var 15. Er begyndt at interessere mig for zw. Har købt en menstruationskop, men i mens jeg lige lære at bruge den, så har jeg købt økologiske, nedbrydelige bind uden mikroplastik osv. Jeg køber allerhelst brugt (både tøj, elektronik, møbler, køkkenting osv.) og undgår unødvendig emballage. Medbringer egen pose, sugerør, drikkedunk. Har tandbørste af bambus og bruger fast sæbe i stedet for flydende.
    Køber shampoo og hudpleje uden emballage, og har syet vaskbare vatrondeller. Jeg affaldssorterer og prøver at blive mere miljøvenlig med transport. Er for nylig begyndt at købe CO2 kompensering når jeg rejser. Vælger så vidt mulig andre bæredygtige materialer fremfor plastik. Jeg synes i høj grad det handler om at lægge sin tankegang om, og kigge på sine vaner - og tage afstand fra den helt utrolige forbrugskultur. Køb og smid væk tankegangen vil jeg heller ikke være en del af mere.

    Det er spændende læsning på: http://about.hm.com/en/sustainability.html
    Selvom H&M group stadig er fast fashion, så synes jeg helt klart I skal bide mærke i deres arbejde omkring bæredygtighed. Rigtig meget økologisk bomuld (f.eks. jeans fra Weekday og Monki, og inden 2020 vil H&M kun bruge bæredygtig bomuld, som f.eks. økologisk eller genbrugt), materialer som genbrugt polyester, mulighed for at aflevere brugt tekstil i butikkerne, concious-konceptet mm. Meget kritik lyder også på at det er billigt og derved dårlig kvalitet - men en del af ansvaret ligger også hos forbrugeren - at passe godt på sit tøj, fixe det, genbruge osv. Få det til at holde længere. Det er forbrugerne der lægger pengene, og så kunne man overveje f.eks. at købe fra kollektioner/varer/firmaer der gør en ekstra indsats for bæredygtig mode, for at skabe denne efterspørgsmål og opmærksomhed og i stedet udfase det andet.


  • #34   12. aug 2018 Og nå ja, er i gang med at prøve at spise mere lokalt og sæsonpræget. Vil også gerne finde ud af hvad jeg kan dyrke selv i den her lille studie-lejlighed!

  • #35   12. aug 2018 Hov, vil også gerne lige nævne at jeg arbejder i en H&M Group butik, men at det er altså er min egen private person jeg skriver "fra". Jeg følger bare ekstra meget med i hvad lige præcis H&M, Monki, Weekday, COS, Arket osv. gør, fordi de har mange tiltag og jo er min arbejdsplads - og emnet interesserer mig ?? Den butik jeg arbejder i er forresten lige startet med papirsposer! Yay!

    Andre ting, mere bolig relateret, som min kæreste og jeg gør:
    Køber miljøvenligt opvaskemiddel, plastfrie karklude, skurresvampe af naturmateriale og uden plast, sparer på strøm og vand, har opvaskebørste af træ, har nedbrydelige, plastik frie fryseposer, køb de fleste møbler brugt (sofa, seng, spisebord, stole) og undgår tørretumbler..


  • #36   12. aug 2018 Jeg ønsker bestemt ikke at støtte brands der ødelægger det tøj de ikke får solgt og brænder det. I meget meget store mængder.

  • #37   13. aug 2018 Diskussionen om fremstilling af fødevarer på konventionel kontra økologisk vis er et stort emne, og vi bliver aldrig enige. Desuden så udtaler 90% af befolkningen sig uden at kende fakta - og så bliver det "populær-politisk", og det orker jeg simpelthen ikke...

    Status er, at jeg spiser så sundt og varieret som jeg magter, det meste er konventionelt, og lidt er økologisk - og langt størsteparten af det er DANSK. I Danmark har vi nemlig rigtig mange regler og rigtig meget kontrol, og dermed er vore fødevarer også væsentlig bedre end de udenlandske - undtagen måske lige for pengepungen smiley
    Men jeg vil hellere spise lidt mindre af en ting, og så vide at den er dansk.

    Mine marker bliver gødet, både med gylle og handelsgødning - ellers kan jeg ganske enkelt ikke forsørge mine dyr. Jeg har solceller på udhuset, som laver strøm, og jeg har solfangere på stuehuset, som laver det varme vand. Det er både smart og billigt smiley

    Jeg køber gerne genbrug, hvis det er muligt - ligesom jeg sender ting videre. Jeg putter mine indkøb i en stofpose i stedet for plastikposerne, jeg genbruger tomme bøtter fra madvarer (is, creme fraiche osv.) til madvarer - og stanniol er stort set bandlyst i mit køkken.

    Jeg bruger noget p*ssedyrt vaskepulver, som ikke lukker alt for meget skidt ud i vandet, og jeg minimerer brugen af opvaskemaskinen (ca. 1 gang om ugen kører den).
    Jeg sparer på vand og strøm, så godt jeg kan - og jeg dyrker mine egne grøntsager, som vel også er næsten økologiske.
    Jeg sprøjter aldrig min gårdsplads, min indkørsel eller min ridebane. Jeg luger det jeg kan nå, og så må jeg leve med de grønne pletter for resten.

    Jeg samler skrald et par gange om året sammen med de andre i vores lille landsby, og jeg sorterer mit affald og afleverer det meste af det på Revas. Jeg tager selv ansvar for mit affald, og smider aldrig noget fra mig, medmindre det er spiseligt/forgængeligt (såsom æble-/pæreskrog, som snildt kan havne i skovbunden).
    Madrester bruges/spises op, og det er meget sjældent, jeg smider mad ud.

    Ellers er jeg vist ret gennemsnitlig. Jeg kører nogle tusind kilometer årligt i min bil, som dog har partikelfilter - og jeg sviner nok ligeså meget som de fleste andre.


  • #38   13. aug 2018 Jeg er med Sandra på den om H&M, nøj hvor bliver jeg gal over at høre at de brænder så meget tøj, derudover er det jo lige præcis fast fashion og har været hårdt for miljøet at lave nogle produkter som ikke holder ret godt. Jeg indrømmer at det ikke er så længe siden jeg var i en H&M for at købe bukser jeg kunne lave til shorts (jeg bryder mig ikke om de fleste shorts man køber, jeg synes ikke de dækker ret meget og med lidt større lår vil jeg gerne have stof imellem for ikke at brænde mig selv, jeg gemmer selvfølgelig de afklippede ben til andre formål smiley ) men jeg prøver at undgå dem og vil gøre det bedre i fremtiden. Jeg har selv en kjole af genbrugsmaterialer fra deres conscious serie og ideen er fin men det er bare ikke helt godt nok og jeg tænker mere og mere over "30 wears", det kan H&M tøj sjældent holde til smiley

    Noget jeg opdagede i går er at min nye studie åbenbart er endnu tættere på LØSmarket end mit gamle var så der vil jeg gerne til at handle i fremtiden!
    Apropos menstruationskop så er det noget jeg synes er en super idé, det er bare ikke noget for mig. Til gengæld overvejer jeg at skifte til stofbind, jeg skal bare lige finde ud af hvordan og hvorledes med dem smiley


  • #39   13. aug 2018 "30 wears" - hvad er det?

  • #40   13. aug 2018 Jeg hørte om det gennem Colin Firths kone Livia Firth som ejer Eco-Age. Det handler ganske simpelt om at bruge ens tøj flere gange, det bør i hvert fald kunne holde til minimum 30 gange/bør bruges minimum 30 gange, selvfølgelig helst meget mere smiley Du kan hoppe forbi deres instagram for mere info smiley https://www.instagram.com/p/Bifr8jTA5Tu/?taken-by=ecoage eller læse lidt her: https://shopvirtueandvice.com/blogs/news/what-is-the-30-wears-challenge

  • #41   13. aug 2018 Hold da magle - er der virkelig nogen af jer, der bruger jeres tøj MINDRE end 30 gange? smiley

    - og selvfølgelig kan tøj da holde til at blive brugt 30 gange. Ellers skal man vist til at overveje sine vaske-/tørremetoder smiley

    Og ja, hér er også et stort sparepotentiale:
    Vask tøjet, når det trænger - ikke før
    Fyld maskinen - og sortér ordentligt
    Drop tørretumbleren


  • #42   13. aug 2018 Det er der mange der gør. Der er utroligt meget fast fashion rundt omkring. Folk køber og køber og glemmer at tænke på om de rent faktisk får det brugt. Hvor mange kender ikke fornemmelsen af ikke at have noget at tage på men at have klædeskabet fyldt? Det er for ringe og kræver en ændring af vores indstilling smiley

  • #43   13. aug 2018 Olle hvad er co2 kompensering?

  • #44   13. aug 2018 Sarah Emilie: Det betyder f.eks. følgende: https://www.sas.dk/flyv-med-os/tillaegstjenester/co2-kompensation/

    Når du køber en flybillet (eller en busbillet hos Flixbus fx), vil du blive tilbudt at betale et mindre gebyr, som vil blive investeret i et klimavenligt projekt. Det er ofte et meget lille beløb, men det løber jo heldigvis op, hvis mange vælger at benytte muligheden smiley


  • #45   13. aug 2018 Er det dokumentaren som Station 2 lavede omkring H&M eller hvad er det I refererer til?

    Og ja Sarah Emilie, som Gingerella siger!


  • #46   13. aug 2018 Eller Operation X hedder det tror jeg..

  • #47   13. aug 2018 Jep

  • #48   13. aug 2018 Fair - så tror jeg I også skal undersøge resten af sagen og ikke blot deres side. I skal huske på der konstant bliver rettet kritik mod større kæder, og H&M er et yndlings offer for medierne. Derudover tænker jeg bare.. Hvad ville en eneste god grund være til at destruere tøj der ikke fejler noget? smiley

  • #49   13. aug 2018 Jeg kan nu godt forstå H&M. Hvis de er det mindste i tvivl om, hvorvidt tøjet kan være sundhedsskadeligt, så brænder de det. Deres brand ville lide et kæmpe tab, hvis folk blev syge/skadet af at gå i deres tøj.
    Og i forhold til deres samlede produktion, så afbrænder de meget lidt. Selvfølgelig skal de forsøge at gøre det bedre, hvilket jeg tror på de gør, da det også er penge lige ud af vinduet for dem at brænde tøjet smiley


  • #50   13. aug 2018 der kommer da varme ud af det smiley


  • #51   13. aug 2018 et spørgsmål til jer som er/vil være veganer:

    hvordan foder I så jeres rovdyr(hund/kat)?

    har nemlig tit tænkt på det. ikke fordi jeg nogensinde bliver det.


  • #52   13. aug 2018 Anja: hunde kan fodres vegansk selvom det ikke er optimalt. Katte kan ikke leve som veganere. De er alt for meget carnivore. Da jeg var veganer fik mine katte stadig deres vante foder.

  • #53   13. aug 2018 Jeg vidste slet ikke at der var en dokumentar, jeg ser ikke traditionelt tv ret meget smiley Jeg har læst det andre steder. Det er ikke unormalt for store kæder at brænde det tøj de ikke får solgt, Bestseller og Burberry gør det også.

    Hunde er ikke rene carnivorer men omnivorer og lever ganske sundt uden kød, katte derimod er rene carnivorer og kan ikke leve vegansk, den skal have kød. Jeg har læst lidt mere end et år af husdyrvidenskab som bekræftede hvad jeg også tidligere havde læst. smiley


  • #54   13. aug 2018 Om hunden er carnivore eller omnivore er en evig diskussion, og der er ingenting at læse på nettet som bekræfter det ene eller det andet. Heller ikke nye undersøgelser. Der er argumenter for at den kan være både det ene og det andet.
    At sige den er en omnivore, kræver nogle kilder.


  • #55   13. aug 2018 Åh jamen det har jeg læst på mit tidligere studie og fået fortalt af fagfolkene på KU så jeg kan ikke lige smide en kilde desværre smiley

  • #56   13. aug 2018 Ja okay smiley jeg kan nemlig huske, at det har været oppe herinde før, hvor jeg udkæmpede nettet for kilder for at finde noget kunne bevise enten det ene eller det andet, men alt er bare teorier, med konklusionen "vi tror, men vi ved det ikke" smiley

  • #57   13. aug 2018 Det eneste jeg kan henvise til er at skrive til dem på KU og eventuelt tjekke pensumlisten for husdyrvidenskab, det var dog ikke alt vores læsestof som var på pensumlisten over bøger (vi fik også nogle bøger internt digitalt).
    Jeg plejer heller ikke at gide at diskutere det, jeg ved jo godt hvad jeg har læse af lektorerne og folk lytter sjældent alligevel smiley


  • #58   13. aug 2018 Det er også svært at diskutere noget fagligt uden kilder smiley

  • #59   13. aug 2018 Jeg forsøger heller ikke på for alvor at diskutere noget lige nu smiley jeg er på vej hjem fra mine ponyer så prioriteringen er andre steder. Men det plejer nu at være lige meget hvor lang tid jeg bruger på gode kilder så nægter folk at lytte fordi ordnet "vegansk" har været brugt.
    Men derudover er der en utrolig masse forskning som man ikke har adgang til hvis man ikke er uni studerende og har en bruger på det kongelige bibliotek smiley


  • #60   13. aug 2018 Du behøver ikke komme med undskyldninger, det er altså okay, at du ikke kan/vil diskutere, uanset hvad grunden er smiley vi lever i et frit land.

  • #61   13. aug 2018 Mette, artiklerne blev skrevet på baggrund af denne dokumentar smiley

  • #62   13. aug 2018 Anja N, mine dyr som er rovdyr fodrer jeg med kød smiley

  • #63   13. aug 2018 Jeg lever vegansk, men ønsker ikke at ændre min hunds kost. HN er svær at skift fodervaner og han fungere rigtig godt på det!

  • #64   18. aug 2018 Absolut intet smiley Tværtimod. Jeg kører bil, ryger, køber alt for meget elektronik, og og og.

  • #65   19. aug 2018 Jeg prøver virkelig at gøre mit for at passe på vores jord, så jeg sortere skraldet, cykler stort set altid, sparer på vandet og køber så vidt muligt økologisk, når pengepungen tillader det og så køber jeg mest 'nye' ting på loppemarkeder og lign.
    Fælder jeg et træ, så planter jeg et nyt et andet sted og jeg smider ikke skrald osv i naturen. Jeg passer godt på mit elektronik og køber ikke nyt, før det jeg har virkelig ikke kan mere. Hvis der er tøj, sko, tasker etc, som jeg ikke længere kan passe eller bruge, så aflevere jeg det, i den nærmeste genbrug.
    Jeg har tidligere været meget matrealistisk og købte konstant nye ting, men efterhånden har jeg lært mig selv ikke at være det mere.

    Mit største issue er nok mit kød forbrug, JEG ELSKER KØD og især oksekød, det vil jeg rigtig gerne stoppe med og så vil jeg gerne dyrke flere ting selv.


Kommentér på:
Hvad gør i for at skåne natur, miljø mm.

Annonce