{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.253 visninger | Oprettet:

Rideskole ponyen der gjorde dig til rytter? {{forumTopicSubject}}

Ja, alle har jo startet et sted, og tænkte det kunne være sjovt at høre hvilken rideskole ponyer der hjalp jer til at falde for sporten?

Min var min part pletten som var den værste bølle, han lærte mig at ride og blive siddende i sadlen.

tænker tit på ham og hvor han er nu, han blev solgt og fik aldrig afvide til hvor. Mistænker lidt han dengang røg på slagteri..


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rengøring 750 kr.
  • Ophængning af 3 lamper 600 kr.
  • Rengøring 450 kr.
  • Elektriker 1.500 kr.
  • Fastgørelse håndvask m.v 2.200 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Rideskole ponyen der gjorde dig til rytter?
  • #2   28. nov 2018 Jeg lærte ærlig talt ikke ret meget på rideskolen desværre.. Så min lærehest var min dejlige, fantastiske himmelhest Zantox.. smiley Jeg lærer også rigtig meget af min pony Fleur, men det er mere om sind, sprog osv.. smiley

  • #3   28. nov 2018 Jeg begyndte til ridning i år 2000 og faldt rimelig hurtig for en lille halvtyk rød/orange pony ved navn Joy, som jeg red i et par år til jeg blev for langbenet. På en ridelejr skule jeg have haft hende, men de synes jeg var for stor. Så jeg fik den her nye pony, Pinto, som lige var kommet til rideskolen som 4 års. Siden ridelejeren red jeg hende ca. 2 gange om ugen i omrking 4 år, indtil jeg i 2007 fik min egen og flyttede gård. Hun lærte mig så meget. Rideskolen (Aagården) lukkede i 2012/13 og Pinto er kommet til Hillerød Sportsrideklub og har skiftet navn til Miss Sophie kan jeg se. Jeg ved ikke, hvad der skete med lille Joy.

  • #4   28. nov 2018 Jeg var desværre allerede "skadet" af min morfar inden jeg startede på rideskole. Han har altid avlet heste, så jeg sad på min første hest inden jeg kunne sidde selv og lige siden da var mit største ønske en pony smiley
    Dog startede jeg på rideskole inden jeg fik min egen pony. Vi boede ved siden af en rideskole, hvor jeg red på et par forskellige heste. Den første jeg sådan rigtig red på var en shetlandspony som hed Sherif. Han var den sødeste pony, men han lever desværre ikke mere har jeg ladet mig fortælle. Red der i fire år og så fik jeg min egen pony, som jeg stadig har i dag.
    Mine to søskende har også redet på rideskolen, så vi kommer hvert år og ser opvisning. Det er så dejligt at se nogle af de heste man har redet på dengang! smiley


  • #5   28. nov 2018 nu havde jeg egen pony hele livet (mauda)
    men kan huske lille frække kaj fra rideskolen som var en broget shetlands pony som aldrig gad noget

    senere red jeg på en brun hoppe der var så doven men også sød den hed Freja
    og look som bukkede hvis den ikke gad

    der var også plet den bed når man sadlede op og har altid syntes den var uhyggelig fordi den havde glas øje


    i dag foretrækker jeg nogle hidsige heste , der kan arbejde ( fx araber) men pt rider jeg dressur og spring på verdens sødeste hest ( min egen dusty)


  • #6   28. nov 2018 Det må have været elevhesten Elsass (rigtige navn Achard Mosebo). Jeg mener jeg begyndte at ride ham da jeg var omkring 14, og i samarbejde med en helt fantastisk underviser, fandt jeg virkelig ud af, hvad ridning var. Han var en svær hest, og ikke mange elever red ham af den grund. Men når man først kendte ham, og lurede hvordan han skulle rides, var han helt igennem fantastisk!
    Han gav mig glæden og selvtilliden til at ride de lidt mere udfordrede eller urutinerede heste smiley


  • #7   28. nov 2018 For mig var det ponyen Jones.
    Han havde stået stille lidt on/off, fordi min ridelærer ikke turde sætte særligt mange op på ham, og han var en stor 3'er, så det var også begrænset, hvor mange børn, der kunne passe til ham. Hun havde ham, fordi han var hendes egen datters gamle springpony, og de nænnede ikke at sælge ham.
    Jeg fik så muligheden for at ride ham, da jeg skulle op på noget lidt større i en alder af 10-11 år, og vi matchede bare med det samme. Han var helt klart en mundfuld, men hold nu op, hvor lærte jeg meget af ham. Han sagde tydeligt fra, når tingene ikke passede ham, og han lærte mig meget om, hvordan man bør være omkring heste. Den dag i dag, husker jeg ham stadig krystalklart.


    profilbillede
  • #8   28. nov 2018 Selv næsten de dygtigeste ryttere har haft deres helt særlige pony i deres liv smiley

  • #10   28. nov 2018 Sjovt nok husker jeg ikke rideskole hestene der hvor jeg startede, men jeg husker Emil, staldens eneste Islænder hingst som jeg blev longeret på uden udstyr.. Nøj hvor var jeg skudt i den hingst.. smiley
    Også var der Zamana senere hen, en meget følsom araber hoppe jeg fik part på sammen med en hendes oprindelige part, som jeg lærte at ride på ved også at bruge sæde og schenklen. Ejeren var tidligere ridende politi og underviste mig nogle gange. smiley
    Så var der Sir Protector, den 4 årige vanrøgtede traver hingst jeg gjorde rytter vandt og "tilred". Det var ham der gjorde mig til den frygtløse rytter og som gav mig en smule selvtillid ved sin udadreagerende adfærd og at jeg som 10/11 årig kunne magte ham, sætte ham på plads, tumle ham og ikke var bange. smiley

    Mvh TT


  • #11   28. nov 2018 Jeg husker ikke dem jeg startede med at ride, men på mit hold gik en anden hest der hed Effendie. Jeg var skudt i ham og ville så gerne ride ham! Det fik jeg heldigvis lov til. Effendie var en stor (for mig) hvid prægtig ganger, med et godt sind. Han var umiddelbart lidt doven.
    Desværre skulle jeg flytte og måtte stoppe på rideskolen.
    På den samme rideskole var Oliver, en lille pony med virkelig meget charme. Jeg nåede aldrig at ride ham, men var det muligt havde jeg gjort det!
    Jeg ved ikke om Oliver og Effendie stadig er på rideskolen.


  • #13   28. nov 2018 Rideskole ponyEN har jeg glæden af at kalde min egen nu smiley
    Der har nu været en del igennem tiden: Filur, en lille hvid pony, min første part og noget af en bandit. Efter ~1 år med part på ham, var han dog en drøm at ride. Dejligt selvgående, og let at få til det meste. Husker også en anden hvid pony, men desværre ikke hvad han hed. Han var god og sød som dagen var lang, og blev solgt til en privatrytter.
    Og så var der Hugo: Rideskoleponyen. Jeg har nu altid været skudt i heste, men da han kom ud af traileren som rideskolens "nye pony" var jeg helt solgt. Det var bare den hest jeg ville ride på!
    Ikke at jeg fik lov til det- han var "strid". Meget nervøst anlagt, og smed ryttere af til højre og venstre. Jeg spurgte flere gange om jeg ikke måtte få part på ham i stedet for Filur, men blev afvist. Han gik på voksenhold i en længere periode, indtil der var nogenlunde styr på ham. Derefter fik han en anden part (suk), som blev bange for ham da han smed hende af.
    Han gik partløs et par måneder, før min mor fik lokket rideskolelederen til at jeg måtte få part på ham - i bytte for kage til hele holdet smiley

    Har satme været igennem en del med ham. Husker stadig min rideskolelærer der rystende på hovedet tilstod "Maria, den hest slår dig ihjel engang", når jeg insisterede på at ride uden sadel. Vel og mærket dagen efter han havde sendt en anden pige på sygehuset med en brækket arm.
    Selvom han har hoppet en hel del med mig igennem tiden, holdt jeg ved. Og endte op med at vinde besindigheds-klasser flere gange til rideskolestævnet. Med en hest der var kendt for at flyve i vejret hvis et hår sad forkert smiley

    Jeg købte ham efter beskeden "Når du bliver 17, skal du op på hest", og har ikke fortrudt. Han er en fantastisk lærehest - og selvom der står i min købs kontrakt at "Køber er bevidst om at hesten er nervøs" - har jeg en af de mest kanonsikre(bogstaveligt talt smiley ) og flinkeste heste jeg kender.
    Jeg har ham med til alle mulige mærkelige ting - filming med drone, renæssance marked, TREC stævner, DHE. Han har virkelig givet mange gode år, og jeg håber på mange endnu smiley

    (Han er den skønne hvide hest på billedet - I damesadel til et rennæssance marked. Han havde mere travlt med at tigge om brændte mandler, end at bekymre sig om kanonerne der blev skudt af flere gange om dagen smiley )


    profilbillede
  • #14   28. nov 2018 Den allerførste hest jeg red helt selv, var da jeg var 5 år, og startede med at ride ude på en lille privat gård med 8-10 heste. Ejeren af stedet, sendte mig ud på folden alene hvor de alle gik, imens ham og mine forældre stod udenfor. Han sagde, at jeg skulle gå hen og finde den hest jeg ville ride på. De fleste var ponyer, men jeg valgte selvfølgelig hans egen privathest, den største af dem alle, en kæmpe varmblod kaldet Ramses. Den blev sadlet op, og op kom jeg, i den alt for store sadel, og så red jeg selv rundt på den i skridt og en smule trav. Så var jeg solgt! smiley

    Senere startede jeg på en rigtig rideskole, Aagaarden. Den pony jeg blev forelsket i der, var Little Star. En hvid fjordhesteblanding. Han var bare så sød at ride på, bortset fra, at jeg havde vildt svært ved at få ham i galop. Han måtte desværre aflives imens jeg gik der, pga kolik eller noget i den stil.

    Samme sted, fik jeg så ponyen Lukas, at ride på. Han var bare en brun pony, af udefinerbar race. Han var sjov og nok den bedste pony/hest jeg nogensinde havde redet på det tidspunkt. Meget frisk, men også meget nem og venlig. Galop var hans yndlingsting, og vi fræsede altid rundt i ridehallen når der skulle galopperes. Nogengange lod jeg som om, at jeg ikke ku stoppe ham, bare for at galoppere i længere tid! smiley

    Jeg stoppede så på Aagaarden, fordi jeg følte mit niveau var for højt til at ride i hold på en rideskole. Startede på et turridningssted med islændere. De havde vel omkring 50 heste. Mit mål var at ride på dem alle. Jeg nåede 20-30 forskellige. Min yndlings var Sleipnir, en palomino vallak. Med sine 36-38 år, var han stadig staldens hurtigste hest. Vi vandt ALTID når vi galopperede om kap over markerne. Han var grunden til, at jeg ville have islænder.

    Jeg kan ikke vælge imellem de 4, for de havde alle stor betydning for, hvilken retning jeg valgte at gå i og hvilken rytter jeg blev.


  • #15   28. nov 2018 Laura: Joy har jeg også redet på en enkelt gang! Sjovt at tænke tilbage på.

    Tak til TS for tråden, man bliver helt nostalgisk smiley


  • #16   28. nov 2018 Jeg har haft egen hest, siden jeg var 9, så elevponyerne fik ikke min ubetingede kærlighed - dem så jeg jo kun en gang om ugen. Men der var nogle banditter imellem, som helt klart lærte mig en masse - bl.a. islænderen Aragorn, der var en nykastreret 8-års, da jeg kom på ham som 13-årig. Hidsig og løbeglad, men blev en fin dressurhest med tiden og sprang fortrinligt. Jeg sprang et spring på 1 meter i både bredde og højde på ham - og har stort set ikke sprunget siden smiley Tölten blev aldrig fantastisk på ham, men det var heller ikke alfa og omega.

    Udover min egen første hest var det naboens pony, der lærte mig at ride. En brun sportspony på ca. 140 cm, halv engelsk fuldblod og en ræser uden lige. Ejeren havde købt den til sine små piger, men hun var langt fra en begynderpony, så det var primært mig, der red den igennem mine tidlige teenageår. Elskede den hest, hun var virkelig sjov og udfordrende.


  • #17   28. nov 2018 Den hest som har lært mig mest var Forglemmigej. En Belgier/oldenborg-blanding, som jeg havde som part på den rideskole hvor jeg red.

    Jeg var bange for at ride de fleste heste, så hvorfor jeg nogensinde blev sat op på en unghest på 3-4 år ved jeg ikke. Men det var kærlighed ved første blik. Hun var sød og rolig, og gav mig modet til at ride i skoven igen. På det tidspunkt turde jeg nemlig kun ride på banen smiley

    Hun reddede mig virkelig. Hun var ikke køn, særlig godt sat sammen og kunne ikke galopere på banen, men hun var rolig og jeg forstod, at jeg måtte være "den voksne" i alle situationer, fordi hun ikke kunne blames for at blive bange for et elelr andet fjollet, fordi hun jo bare var en baby smiley


    profilbillede
  • #18   28. nov 2018 Jeg har redet på rigtig mange rideskole ponyer, og haft et tæt bånd til mange af dem! Men selvom jeg holdt meget af de fleste af dem, var det altså lille sofus der løb afsted med mit hjerte<3

    Han blev købt til rideskolen da jeg var en lille pige. Han blev købt som et medlidenshedskøb, fordi han havde det elendigt hvor han levede før.
    Sofus viste sig dog, at være en rigtig lille rod. han var ikke tilredet, sparkede og bed, og løb af med alle der prøvede at trække med ham (der i blandt store voksne mænd, han er selv shetter hihi).

    Jeg fik som opgave at tilride ham, da jeg var den eneste der var rutineret og lille nok. I starten rullede han sig med mig på, bukkede og løb af helveds til, men det lykkedes mig at få ham “tilredet”, selvom jeg var den eneste han ville ride med, og smed alle andre af.. jeg indsprang ham, og tilkørte ham da jeg var blevet for stor til ham, og så kørte han mig hjem med vogn, til min konfirmation..

    Nogle år efter skiftede rideskolen træner, til en rigtig kost hvis man spørger mig. Hun ville aflive ham, da hun mente at han var livsfarlig. Jeg fik heldigvis 2 uger til at finde ham et nyt hjem (jeg havde nemlig ikke selv mulighed for at købe ham). Han blev flyttet til Kbh hos en kvinde, som desværre også endte ud i at ville aflive ham få måneder efter..
    og så slog vi til, og købte ham<3 han er stadig en lille bandit, men er blevet så meget nemmere at omgås, efter han er kommet i rolig privat stald, og han er til den dag Idag, stadig min aller bedste ven<3

    Han er nu 20 år, og var i 2015-2016 ude for en slem omgang sygdom, med skade på hornhinden, forfangenhed og kolik.. men vi nyder hver en dag i hinandens selskab, og nu bliver han brugt som selskabshest, tur og trick pony, og så får han en kælk bag sig når det er snevejr<3


    profilbillede
  • #19   28. nov 2018 Hold op hvor har jeg redet mange ponyer på mange rideskoler. Virkelig.
    Jeg har haft min egen pony siden jeg var 6, men min mor har altid synes det var fornuftigt at jeg fik undervisning ihvertfald én gang ugentligt.
    Jeg kan huske navnene på mange af dem - men det er godt nok få der har efterladt sådan.. rigtige spor.

    Én af dem var Bella. En typisk araber/fjordheste blanding. Inden hende havde lille bitte mig redet rundt på en okay høj skimmel blanding, da min underviser synes jeg skulle prøve Bella, for at få noget udfordring. Derudover havde vi fået en ny på holdet der ikke var så tryg ved heste, og Cæsar var den mest rolige, så jeg måtte op på Bella. Og hold op hvor jeg har grædt meget pga den der lorte pony der bare var det værste stykke krikke jeg nogensinde havde sat mig på. Stejl og buk og hun tog biddet og slog fra når det ikke passede hende.
    Hun var sgu nok ponyen der gav mig kampgejst - hold op hvor jeg kæmpede. NÆGTEDE at give op. Vi kom aldrig til at ride pænt, men ride dét gjorde vi. Meget. Har altid sagt at efter Bella, så har jeg altid været lidt tilbøjelig til de heste der kan give mig en kamp smiley

    Det samme viste sig nemlig på ponyen Babe. Ganske bette pony, tror ikke hun har været mere end 130 - måske 135. Jeg red hende da jeg var 16 - og 156 cm høj smiley Tyk bette pony jeg kaldte for min kamphest. Jeg var den eneste på efterskolen der måtte ride hende - med gigt i alle fire ben, og med en rytter med gigt ligeså, haha. Hold op hvor jeg dog har måtte arbejde med den pony. Det har været så slemt at man har kunnet høre i den anden ende af ridehallen når jeg har diskuteret med hende. smiley Jeg tiggede mine forældre om at få part på hende, men 900 kr om måneden var altså bare mange penge, specielt med alle de ting jeg skulle gøre for det, så jeg måtte "nøjes" med de to dage om ugen.
    Så gik der et år, hvor jeg praktisk taget ikke rørte en hest - ikke udover min søsters Jackie som jeg red engang imellem - vi snakker hver 4 måned måske.

    Og så er det ironiske at jeg så kom i gymnasiet - og fik verdens mest idiotsikre hest smiley
    Bildte jeg mig da ind.. . inden hun begyndte at stejle med mig. Såeh, på den igen!


  • #20   28. nov 2018 puuh det er faktisk et godt spørgsmål... syntes jeg fik meget ud af de forskellige heste..

    startede endelig med at få undervisning ved en privat på en lille pony, hvor jeg lærte alt basis smiley så startede jeg på mit arbejde, ponyen var fræk og stak af konstant XD fik desværre ikke meget ud af det.. så startede jeg på rideskole, her red jeg en del XD

    Emma: red jeg i den første korte tid, hvor jeg fik genlært alt basale igen, dog kylede hun mig af og jeg fik angst.. smiley
    Sunset: kom lige efter Emma smed mig af, han var en kæmpe hest men super flink. Han gav mig en masse ro og jeg lærte at stole på heste igen, jeg lærte at ride lidt bedre og startede min spring karrier med ham, så ham var jeg enormt glad for smiley
    Bianca: startede jeg min faste springtræning på, da jeg simpelhent ikke kunne springe på Sunset. Hun var dog besværlig at springe når man ikke havde meget erfaring.. Tilbage på Emma som jeg fik nogle gode ture på indtil jeg simpelhent syntes jeg var for stor smiley
    Speedy: sprang jeg på efterfølgende, en frisk herre der elskede at være på springbanen, han lærte mig helt sikkert en masse inde for denne verden. Og til trods for han havde et ry om ikke at kunne styres så fik jeg ham til at gå for langsomt på 1 m. som gjorde ham refuserede XD
    Black Jack: fik jeg også æren af at springe, desværre var tiden kort med ham smiley han var en prøvelse smiley
    Mens jeg red lidt forskellige elevheste så havde jeg også min egen, som rideskolen lånte. Ham red jeg dressur og spring på hvor jeg også lærte en hel del (mest i spring hvor vi kom langt indtil jeg blev for stor).

    Så i bund og grund har jeg endelig lært en masse, fra forskellige heste smiley

    Men ellers har jeg nok lært mest fra Tequila (min daværende part) og Sam (min nuværende hest).


  • #21   28. nov 2018 det er jo hammer mange år siden....
    jeg startede vel som 10 årige - eller der omkring. bliver 43 i næste uge
    men jeg startede på Jessicia. en fin brun pony. endelig en dejlig hoppe.
    men der gik ikke mere end vel 4 gange så fik jeg lov til at ride hest i stedet for. en gudesmuk rød vallak ved navn Ringo. ham reder jeg faktisk på i flere år. den eneste jeg faktisk red stævner på.
    begge heste endte deres dage på rideskolen. begge blev temlig gamle


  • #22   28. nov 2018 Der er/var tre heste, som især lærte mig at ride.

    Jeg fik glæden ved ridningen tilbage efter et uheld med rideskolehesten Donna. Donna var en stor fjordhest/araber/oldenborger hoppe, som altid var eddikesur smiley Men vi fandt hinanden, og jeg elskede den hest. Jeg var den eneste, som turde ride hende. I dag er hun over 30 år og nyder livet som pensionist.

    Jeg lærte at ride på en fjordhest ved navn Betty. En stor hoppe med et hjerte af guld. Hun var noget så mild og elskede at gå med nybegyndere, for så kunne hun bare tøffe afsted. Hun blev sendt på pension, men døde året efter af kolik. Heldigvis nåede jeg at sige farvel til hende smiley

    HESTEN i mit liv er Bobby. Han er den første (og eneste) hest, som jeg har haft part på. Jeg var ti år gammel og kom lige fra rideskolehold, da jeg sad på ham første gang. Han var rimelig rå, men vi lærte sammen. Da jeg skulle flytte, kunne jeg jo ikke undvære ham, så jeg fik lov at købe ham, og i dag er han min hest smiley


  • #23   28. nov 2018 Sikke en dejlig tråd! smiley

    Jeg startede på rideskole som 10-årig, men der var faktisk ikke rigtigt nogle af hestene der sagde mig noget specielt. Vi skulle bare skridte og trave rundt på hovslaget, og havde næsten ingen omgang med hestene udover det, og det sagde mig ikke så meget.
    Men året efter var jeg på en kort sommerridelejr på et islænder turridnings-/undervisningssted. Jeg fik en hvid shetlænder/islænder/mm blanding - Sif - og hold da op jeg var solgt. Tror også det handlede meget om at jeg for første gang prøvede at arbejde lidt fra jorden, og at ride uden sadel. Men også bare at jeg for første gang oplevede en hest der var interesseret i stedet for afvisende over for mig!
    Jeg startede til ridning det sted hvor de havde Sif. I starten fik jeg dog ikke lov et ride hende, men i stedet en brun shetlænder, fordi Sif åbenbart var meget vild. Efter et par måneder blev jeg dog tilbudt at prøve Sif i stedet for shetlænderen. På prøveturen smed hun mig godt nok af, men udover det var hun lyttende og frisk, så jeg var solgt og takkede ja smiley Hende red jeg i ret lang tid, hvor jeg da havde et par fald, men heldigvis ikke kom alvorligt til skade - jeg misunder meget den fantastiske balance jeg fik, af at ride ponyen der konstant bukkede uden sadel! Og det var bare en skøn oplevelse at prøve at en hest kom en i møde på folden, og at være den der blev bedt om at gå ud og fange Sif hvis man ikke kunne få hende ind.
    Det er helt sikkert hende der sørgede for at min interesse fra ridning gik fra noget jeg gjorde fordi mine venner gjorde det, til mit nuværende job og at jeg derudover har to skønne heste!


  • #24   29. nov 2018 Den første pony jeg red på rideskolen var Kason. En lille, hvid pony, som var skide fræk. Han havde for vane altid at vende ind over midten bedst som man øvede letridning, og så ville han helst gå nummer to i rækken. Det var skønne tider.
    Den pony jeg virkelig faldt for, var min egen. Jeg fik Pichan da jeg havde redet i et år, og jeg var mildt sagt bange for alt i starten, men hun lærte mig virkelig meget. Hun var den sødeste pony, og har aldrig gjort noget forkert, så jeg stolede rigtig meget på hende. Hende savner jeg!


  • #26   29. nov 2018 jeg har altid været bidt af en gal hest.
    allerede inden jeg kunne gå, var jeg vild med alt der havde med heste ag gøre og red nogen gange et par runder på diverse heste til pony ridning mm.
    men jeg startede til ridning da jeg var 8 år og hesten der lærte mig at ride var en stor Oldenburg hoppe på 165 ca. hun var en ældre dame men mega sød! jeg har dårligt kunne nå ned over saddelklapperne da jeg startede men nøj hvor jeg hyggede mig! ??
    hun hed calypso og er blevet aflivet for mange år siden da rideskolen lukkede.


  • #27   29. nov 2018 den første var en ikke rideskole pony. det var genboens børnebørns ponyer, mille og mikkel. der efter kom rideskolen hvor der var lillian, og kalua. begge røde. kalua fik jeg part på den sidste del af hans liv, og fik lov til at opleve hans 2. ungdom og gav ham et par gode sjove år.
    han blev aflivet i en alder af 24, hvor han havde været rideskolehest i mange år, og gået med nybegyndere. da jeg fik part på ham fik han lov til at komme ud og lave lidt af det han lavede i hans ungdom som militrayhest, fik lov til at galloppere, løbe gennem vandgrav, kom på ture, rende lidt i bakker osv, og han nød hvert sek. han havde ikke tid til at stå stille når jeg satte mig på ryggen.. det var så skønt og få lov til at opleve hvordan han helt livede op..


  • #28   30. nov 2018 Nu har jeg aldrig gået på rideskole, jeg startede på en lille fræk pony som hed RIngo. Der galt det bare om at hænge på, for Ringo havde kun et gear, og det var fremad. Som 10 årig var jeg ganske frygtløs, og jeg havde mange gode ture med Ringo.

    Den næste var Pruto, en sort NF pony, som stak af med en for et godt ord, men den kunne springe, hvis den altså ikke sprang ud af banen...

    Men det er godt nok mange, mange år siden, sådan ca omkring 1975.... smiley smiley smiley


  • #29   30. nov 2018 sjovt at høre om alle jeres heste smiley

Kommentér på:
Rideskole ponyen der gjorde dig til rytter?

Annonce