{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvad er jeres mening om buræg?
  • #1   17. jan 2020 Det eneste positive der er at sige om buræg, er at hønsene ikke står oven på hinanden som ved skrabeæg.
    Ingen af delene er et ordentligt hønseliv.

    Har du fundet skemaet over forskellige krav til ægproduktion?


  • #2   17. jan 2020 Jeg går ikke ind for buræg, høns er skabt til at gå ude og lede efter sin mad, så det er det de skal.


  • #3   17. jan 2020 Køber aldrig hverken buræg eller skrabeæg. Høns skal have plads til at gå omkring.

    Ligesom hesten skal have lov at komme på fold med plads omkring sig.


  • #4   17. jan 2020 Åh, jeg synes det er svært.
    I min familie holder vi selv høns, og de kommer ud om dagen og er inde om natten, og de har vel så godt et hønseliv, som man kan give dem, når man nu gerne vil have deres æg.

    MEN - jeg kender så meget til høns at jeg ved, at en høne som ikke har det godt, hun lægger ingen æg. Og derfor tænker jeg, at en burhønetilværelse måske ser værre ud for os mennesker, end det gør fra hønens synspunkt?


  • #5   17. jan 2020 Jeg er som sådan ikke modstander af buræg, det har positive sider og negative sider ligesom andre produktionsformer. fordele ved buræg er at det er nemt at holde rent derved mindre smittepres, som der er ved fritgående høns. De er mere produktive og set på det med disse øjne er de derfor også mere miljøvenlige, og denne produktionsform fylder mindre. De udsættes ikke for så høj en konkurrence som de fritgående. så er der det med den naturlige adfærd som nogen burhøns ikke kan udføre, der findes også beriget burer hvor der er plads til sandbad og pinde de kan søge op på, hvilket er noget de allermest er motiveret for. hvor udbredt dette system er ved jeg ikke. Det er en svær balance gang for vil tro skrabehøns har det lige så hårdt som burhøns, de har mere bevægelighed, men mere konkurrence og udsættes derved også oftere for fjerplukning og kannibalisme. så fordele og ulemper ved det hele, jeg får æg på arbejdet fra høns, der går fritgående men ved lav belægningsgrad og ellers køber vi ved nogen bekendte som har hobbyhøns.

  • #6   17. jan 2020 Jeg synes at det er nemt.
    1 års dødeligheden er den andel af hønsene, der er døde efter 1 år.
    Dødelighed over tid er generelt en ret god indikator for helbred, da summen af helbredsproblemer er det, som afgør hvor længe de lever. Det gælder for høns og mennesker.

    Man lavede en undersøgelse for et år siden, og resultaterne er cirka.
    Hos burhøns er det 11%.
    Hos frlandshøns ca 15-18%.
    Hos økologiske høns var det 20-25%.
    I den størrelsesorden.

    Det grundlæggende problem er, at høns naturlige adfærd er at leve i små flokke på ca 10-15 fugle.
    Hvis en lavere rangerende fugl er irriterende, så giver man den et hak med næbbet!
    Under naturlige forhold kender dyrene deres rang, undgår at provokere de andre og der hakkes ikke ret meget.
    Burhøns går i bure, det er en overskuelig antal fugle der er sammen.
    I de kæmpe haller er det flere tusinde fugle. De kender ikke hinanden. Derfor bliver der hakket. Hak giver sår, infektion og risiko for død.
    - Kæmpe flokke er politisk korrekte, men fuglene kan ikke finde ud af det.
    - Burhøns er ikke som burhøns var i 70erne. Det skulle være forbedret en del. Det er eneste måde man kan producere æg i større målestok og holde fuglene på en måde, der passer til deres flok psykologi.

    ....
    Jeg er kedelig.
    Går mere efter evidens.
    Jeg er røv ligeglad med politisk korrekthed! Evidens, tak!
    Jeg antager at overlevelse er god indikator for helbred.
    Helbred er god indikator for trivsel.
    Burhøns har laveste dødelighed - ergo jeg køber danske buræg, hvis jeg kan få fat på det!
    Alternativet er æg fra hobby folk, men... Der er ingen kontrol myndigheder ind over, det giver andre problemer...


  • #7   17. jan 2020 Hvis de har plads nok, så går de jo i mindre flokke og der er ingen problemer, men er helt enig i at når man stopper flere 1000 fugle ind i en hal, med dårlig klima og for lidt plads, så går det galt.

    Umiddelbart tror jeg ikke det er hak og infektion der af, de øko dør af, til gengæld er de ikke proppet med penicillin, sprøjte gifte osv.

    Jeg er mere i mod skrabe æg end buræg, men jeg ser helst at de er øko, da jeg ikke ønsker sprøjtegifte i min mad.
    Tæt på mine forældre er der et øko hønseri, de har god plads, kan gå mellem træer og buske, der er ikke mudret og svinet og hønsene ser raske, trivelige og sunde ud, dét er dyrevelfærd og sådan det, efter min mening, skal være.


  • #8   17. jan 2020 ærligt?
    jeg køber de æg som er billigst smiley

    hvis jeg altså ikke lige henter fra en gårdbutik i nærheden (der er fødevarekontrol på) - det kommer lidt an på hvad vi skal bruge æg til.
    og så får vi nogen gange æg fra vores nabo som har dvæghøns (mikro æg smiley smiley )

    jeg går ikke op hvordan hønsene har det. men mere hvad det koster for mig. Nok den typiske forbruger


  • #9   17. jan 2020 Undskyld Anja, det er ikke (kun) myntet på dig smiley
    Men åh hvor er det trist at folk kun tænker på at få det billigste, uden at tænke over hvilke konsekvenser det har for dyrene, os selv og (her kommer den, jeg hader den selv!!!) planeten, Hvis man stoppede op og tænkte over hvordan en produktion fungerer og tænker over hvad der giver mest naturlig mening, så ville verden være meget anderledes end den er.
    Hvis man tror en kylling til 20 kr. har haft det godt, så en man naiv.

    Undskyld TS det var slet ikke det dit indlæg handlede om!


  • #10   17. jan 2020 Maria E
    Helt i orden
    det er jo den det den gennemsnitlige forbruger gør
    det kommer vi ikke uden om

    ja man burde tænke på dyrene - derfor er der jo hellere ikke ret mange steder mere som tilbyder buræg
    men har set flere programmer hvor det har vist sig at det slet ikke er så godt at være frilandshøne som folk gerne vil have det til
    så hvordan skal man så tænke? For skal det være for ens egen skyld - altså grønne marker og dyrerne endelig har det dårligt, men for vores romatiske syn er det godt?
    eller skal man gøre det bedste for hønens skyld og så lade den gå i et mindre aflukket rum? som for forbrugeren virkerlig som et fængsel?

    det er svært
    men jeg har ikke brug for at det skal være romantisk - jeg har brug for at dyrene har det godt, også selvom at det ikke lige er det se godt ud

    den gårdbutik hvor vi handler aner jeg ikke hvordan hønsene har det. ser dem ikke. Men vi handler det fordi de har nogle store flotte æg til 2 kr og så er blommen knaldgul. det ser godt ud når man bager kager og lignede.

    Personlig bryder jeg slet ikke om høns/fugle for de har fjer smiley smiley smiley hader fjer


  • #11   17. jan 2020 Jeg mener ikke at det bare skal se godt ud ude fra, men at det reelt skal være godt.
    Men kan sagt en følge din tankegang.
    Når vi selv får høns kommer de til at have deres hønsegård, men får også lov at komme uden for at gå.
    Jeg søger at være så selvforsørgende som muligt hvad angår kød, for så ved jeg at dyrene har haft det godt og hvad de har fået at spise smiley


  • #12   17. jan 2020 anja: har du et link til disse programmer?


    Jeg har det meget stramt med burhøns (/buræg). Hvis der virkelig er behov for så store mængder må vi kigge på vores forbrug - ikke hvordan vi kan øge produktionen. Det kan simpelthen ikke passe at vi må presse levende væsner ind i små bure, blot for at producere mest muligt, på mindst muligt plads. Det burde ikke handle om kvantitet, men om kvalitet.


  • #13   17. jan 2020 Sarah.
    Dels skal vi kigge på forbruget pr person.

    Men, vi kommer ikke udenom tekniske krav til produktivitet.

    Bare i Danmark er befolkningen fordoblet siden anden verdenskrig, og på globalt plan er befolkningstilvæksten meget højere.

    Medmindre en del mennesker giver afkald på at få børn, vil befolkningen på globalt plan fortsat øges.
    Dvs folk skal have mad.
    Det skal skaffes på en eller anden måde...


  • #14   17. jan 2020 ærlig talt kan simpelhen ikke huske hvor jeg har set det
    det var vist på tv2 eller dr for vel 1 års tiden siden i forbindelse netop med at flere butikker valgte at de ikke længere ville sælge buræg.
    her var der netop et problem omkring det at have høns

    Siger ikke at det er ok at have burhøns, men der findes jo snart ikke nogen som har burhøns mere i DK
    JEg holder på at man bør købe dansk/lokalt hvis man kan komme til det. dels fordi vi har nogle regler som skal overholdes - dette gælder også for dyreproduktion

    kunne ikke drømme om at købe udenlandske æg/køb/frugt/grønsager hvis jeg kan få danske i stedet for. man skal jo købe frugt og grøn efter årstiden
    og det samme med æg.


  • #15   17. jan 2020 Vi køber kun frilandsæg her i huset smiley Jeg bryder mig ikke om tanken om at de går dér i små bure og ikke kommer ud..

  • #16   17. jan 2020 Doktor who: med de mængder mad der bliver smidt ud hverdag, vil jeg mene der bliver produceret rigeligt til at mætte alle munde.

  • #17   17. jan 2020 Sarah.
    Der har altid været et kæmpe madspild.
    Jeg mener, at man i gamle dage sagde noget med, at en del blev tabt på marken ifm tærskning. En del gik til rotter. En del til kirken. Og så måtte bonden nøjes med resten!

    Kender du høstsangen med linierne "rev vi marken let / det er gammel ret! / fuglen og den fattige skal også være mæt!"
    I "de gode gamle dage" var spildet ifm høst så stort, at fattiglemmerne efter høst gik på markerne og samlede tabte korn op. Så fik de da til lidt grød derigennem...
    Når min gamle fader tæsker, er spildet minimalt, næsten al korn kommer hjem ved høst. Jeg husker ikke at have set rotter nær kornet.
    Fødevarespildet kan reduceres, men ikke til ingenting.
    Ja, spildet skal da reduceres, men... Vær opmærksom på, hvad der er teknisk muligt!
    Og måske andre steder er det rette sted at gribe ind!

    Vi kan optimere noget via teknologi, men det kræver blandt andet at vi ser på åbne øjne på vores vaner. Fx, burde vi ikke fremme hønsehold med lav dødelighed? Er burhøns forkert, bare fordi vores tanker om økologi er romantiske? Hvorfor lader vi tosse-kristne amerikanere kræve abstinense i stedet for kondomer, når kondomer både forebygger spredning af HIV og uønskede graviditeter??
    Listen over spørgsmål er lang.
    Jeg tier stille nu, vi bevæger os langt væk fra burhøns


  • #18   17. jan 2020 Der hvor jeg køber æg, tror jeg næsten ikke de kunne have det bedre. Det er øko og de har kæmpe arealer at boltre sig på med træer og selvfølgelig også en stald de frit kan gå ind og ud af. Manden banker altid pænt på, inden han går ind i stalden, så de ikke bliver forskrækkede.
    Vi har købt æg der siden altid og køber altid 2-3 bakker æg, når vi er der (det ligger halvanden time væk, men har familie der). Derudover er det billigt for økoæg, synes jeg. 50 kr for 30 mellem æg.

    Aldrig om jeg vil købe buræg eller skrabeæg.


  • #19   17. jan 2020 Køber det ikke smiley

  • #21   17. jan 2020 Ingen af den måde vi industrien holder høns er gode.

    Øko, skrabe og frit gående høns er går i kæmpe flokke, som resultere i total stressede høns.

    Burhøns, går i mindre flokke, så de har den stress faktor mindre, men de har så ikke meget plads.

    Jeg har svært ved at se de ene er bedre end det andet.

    Jeg kan max have 25 høns gående her hjemme, og de har plads nok (25-30 m2 indendørs og 300 m2 udendørs) men kommer jeg over, falder ægproduktionen, ligesom de begynder at plukke hinanden. Tænk så hvordan høns som går sammen med tusinde andre har det.


  • #22   17. jan 2020 tænker hvis dyrene skal have det godt skulle man tilbage til at hver husstand har deres egne dyr. mine bedsteforældre havde selv deres grise, nogle køer, høns og ænder. samt et par heste. Og så havde man en stor urtehave med kartofler mm

    men det kommer aldrig til at ske
    vi er for mange på jorden til at det kan lade sig gøre
    Og så må man gøre det næstbedste

    Spørgsmål:
    hvor køber man buræg?
    for jeg har ikke set dem længe


  • #23   17. jan 2020 Doktor Who: Der er stor forskel på nu versus i gamle dage. Som du selv siger har vi en helt anden teknologi. Teknologi der bla. sørger for at det mad vi faktisk producerer bliver indsamlet. Derfor kan vi også fodrer vores dyr med det samme foder året rundt.
    i forhold til de mængder bla. buræg der produceres nu, burde det være muligt at få brugt det der er tilstede - istedet for at producere nyt og smide det gamle ud, når en udløbsdato går på hæld. Derfor er der reelt set ikke behov for den kæmpe produktion - herunder hold af buræg - da vi burde kunne dække behovet med langt mindre, og derfor bedre forhold for dyrene. Jeg mener ikke økologi er romantisering. Det handler om sprøjtemidler vi bruger på vores marker. Det er sjovt som begrebet "økologi" er blevet til "god dyrevelfærd".


  • #24   17. jan 2020 Jeg har arbejdet både med burhøns og økologiske høns - du er velkommen til, at sende mig en pb, hvis du har spørgsmål - så svarer jeg gerne smiley

  • #25   17. jan 2020 #23.
    Men, når fx dødeligheden for høns er højest hos de økologiske, så er det jo netop ikke godt velfærd for dyrene.
    De dør jo for er godt ord.

    Så, det vi ser som noget, der ser pænt ud, føles måske mindre rart for hønsene end alternativet. Selvom vi mennesker har en konsensus om, hvad vi omtaler som det bedste, skal vi være åbne for, at viden vil afsløre at det bedste svar ikke er det vi troede.


    I forhold til teknologi.
    Ohh yeah!
    Mere effektiv produktion pr aleal, mindre spild hos bonde, grossist osv. Men ironisk nok mere spild hos slutforbruger.
    Vi skal da se på alle led i kæden.
    Og, ironisk nok gør traditioel dansk landbrug det godt, men økologi er mere ineffektivt og får æren??


  • #27   17. jan 2020 Dødeligheden hos burhøns var ca 11%, ca 25% hos økologiske høns.
    Det er da ret markant?


  • #30   18. jan 2020 Prøvede lige at google og fandt nogle tal fra 2016:
    Burhøner: 3.6 procent
    Skrabehøner: 7,9 procent
    Fritgående høner: 18,8 procent
    Økologiske høner: 6 procent

    Der er så mange faktorer at se på når vi snakker om dyrevelfærd. Det kommer an på hvad man ser som god dyrevelfærd.
    Selvom dødeligheden er høj, kan det jo skyldes andre ting fx manglende rengøring (og derved smitte)

    Jeg er helt enig med dig omkring vi skal se på alle led og deres vaner, når vi snakker om forbrug.



  • #31   18. jan 2020 Jeg køber af dyre etiske årsager kun økologisk eller friland.

  • #32   18. jan 2020 Jeg kan ikke forstå det ikke er forbudt endnu. Det strider tydeligvis mod dyreværnsloven, men bare fordi landbruget tjener mange penge på det får det lov at køre videre. Det er uetisk og forkert på alle måder.

  • #33   18. jan 2020 Lavere dødelighed kan da aldrig sættes lig med dyrevelfærd!

    Det vil svare til at man synes det er ok at hesten aldrig kommer ud og aldrig er sammen med andre heste og mener det er dyrevelfærd fordi der er færre foldskader.

    Undskyld men det kan jeg overhovedet ikke se er logik, måske det bare er mig!

    At økohøns (ja selvf. alle høns) kunne have bedre forhold, ja det kunne de, men som høne ville jeg hellere komme ud og skrabe i jorden og så kradse af tidligt, end proppes i et bur, og måske derved forlænge mit miserable liv.

    Havde jeg plads, ville jeg gerne selv have høns, nogle få, der kunne gå ude og hygge sig, det kan jeg pt ikke så jeg kører gerne lidt efter “bondegårdsæg” hvor jeg kan se de har det godt.

    Hvad andre vælger er helt op til dem smiley


  • #34   18. jan 2020 Jeg har ikke læst de andre indlæg, og kommer ikke til det heller smiley
    Jeg var imod buræg helt indtil jeg læste en artikel fra nogle forskere der havde forsket på hønsene sit stress og angst niveau hos de forskellige typer indkvartering af disse. Og det viste at burhøns havde et meget lavere stress niveau end de andre former (i større indhegninger og fritgående) så deres livskvalitet var utrolig nok bedre da de var tryggere.
    Jeg tjækket validiteten af artiklen da jeg var meget skeptisk.. Men den var god nok, så nu køber jeg bare de der er billigst lige meget hvad det repræsenterer..

    Mvh TT


  • #35   18. jan 2020 Tak Karen, for at sætte ord på mine tanker!
    Synes også at dødelighed og velfærd er en virkelig dårlig sammenligning.

    Ligesom børn som overbeskyttes af deres forældre og sidder indenfor med deres iPad, får også færre skader, end de børn som er udenfor og får lov til at klatre op i træerne og falder ned og slår sig. Jeg ville langt helst være det sidstnævnte barn.

    Og ligesom heste, som du skriver. Har i kort tid arbejdet et sted, som tilred ungheste. De stod i løsdrift indtil 2-års alderen. Derefter kom de i boks 24/7 og var kun ude når de blev redet. Det var deres liv nu, indtil de blev solgt som 3-6 års og måske fik en ejer som ville give dem foldtid. Ja dødeligheden var jo nærmest 0%. Hvordan skulle de få skader, når de stod alene på 3*3 meter altid. Jeg vil ikke kalde det god dyrevelfærd af den grund.

    Til ts, jeg køber kun økoæg eller æg fra private, hvor jeg ved de har god plads.


  • #36   18. jan 2020 Karen og Celina, jeg kunne ikke være mere enig! Og tak, Karen, du fik sat nogle gode ord på, som jeg ikke selv kunne finde... smiley

  • #37   18. jan 2020 tror vi mennesker går meget op i hvad vi TROR er godt for dyret

    De fleste herinde har heste på boks.
    Og ingen af os ville jo bare lade vores heste gå udenfor hele døgnet, som en vildhest gør det. vi søger for læmuligheder mm. foder dem med div fine foderprodukter mm - til trods for at de fleste faktisk kan leve af græs.
    de fleste sætter deres heste på vinterfold - en bitte firkant med kun jord fordi vi skal passe på græsfolden som hestene skal leve af hele sommeren, når vi ikke gider at arbejde med at ordne heste, og de skal jo have det bedste(??? eller hvad undskyldning man nu har)
    fordi man skal kun træne sin hest, så skal hesten helst ikke blive beskidt, skadet mm så den skal helst gå alene på fold


    Men samtidigt brokker vi os over at høns går i bur. Hvor det faktisk viser sig at høns faktisk trives bedre end høns på en stor mark som hele tiden skal gå og være på vagt overfor div rovdyr og div andre høns.

    ja det er sødt at have et lille hønsehus i haven, og de kan gå i haven og hygge sig - og æde alt der som kommer op af jorden (selv det som skal komme op og som man skal spise af senere). Og ja det er da sødt med en masse mus og rotter - stort set sikkert når man vælger at have høns i haven - ifølge min rottemand)
    og bare man husker at holde ens egne dyr i egen have

    ja det kan lyde som kritik men det er bare min mening smiley smiley smiley smiley smiley smiley smiley



  • #38   18. jan 2020 Anja, men hvis plads = dyrevelfærd, bare er noget romantiseret noget vi mennesker har bildt os selv ind, hvorfor er folde så overhovedet en ting? Ja, de fleste har heste på boks. Men 99% går stadig op i, at deres heste har en eller anden form for foldtid.

    Det kan umuligt udelukkende være pga. mindre arbejde for ejeren/den ansatte i stalden. Taler af erfaring når jeg siger, at det er 100x mere besværligt, at være ansat og skulle trække heste ind/ud på deres små folde på tidsbestemte ordninger, end det er, bare at lade dem blive inde. Det er alligevel meget nemt, at lære en hest, at blive i boksen selvom den står åben. Så udmugning af en boks med en hest i, er ikke et problem. Og om der er 2 lorte færre eller flere i boksen pga foldtiden, gør heller ikke nogen forskel.

    Så ja. Jeg undrer mig over, at der ikke er flere som har heste på boks 24/7, hvis det er beviseligt, at de trives bedre sådan, end med at have foldtid.


  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #39   18. jan 2020 Fatter kort og godt ikke, at man kan sætte lighedstegn mellem hvor mange dyr der "overlever" og dyrevelfærd.

    Min nabo, der i mange år har drevet konventionel svineproduktion, fastholder tilsvarende, at hans svin har det bedre nu, end de svin der gik i stier med udeadgang i hans barndom - argument: De føder flere grise pr. år.
    Mindre detaljer som hvordan det kan lade sig gøre at hive så mange smågrise ud af soen (målrettet avl, fiksering, > 2 kuld pr. år, fjernelse af smågrise efter 3-4 uger) tæller jo slet ikke i regnestykket... smiley

    De er sjovt nok også hesteavlere - og har lidt svært ved at svare på, om de ville finde det OK at holde hestene fikseret 24/7, med argumentet at så fik de færre foldskader, hvilket jo i selvsamme logik måtte betyde at de havde det bedre... smiley

    @Dr. Who: Din "evidens" for bedre dyrevelfærd hos burhøns, er i min optik ensidig og selektiv statistik - der jo som bekendt altid kan drejes, så det ønskede resultat fremkommer.


  • #40   18. jan 2020 Celina - Hvor læser du at Anja skriver at heste skal stå i boks 24/7? Hun bruger heste som et eksempel på vores overbevisning (hvad vi tror). Og sammenligner den overbevisning som at folk tror burhøns har det så forfærdeligt..

    Mvh TT


  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #41   18. jan 2020 @TT: Prøv lige at læse Celinas indlæg en gang mere - du missede vist plottet i første gennemlæsning... smiley

  • #42   18. jan 2020 Har intet misset.. ;-(

    Mvh TT


  • #43   18. jan 2020 Indenfor al andet statestik anses dødeligheden for at være et godt mål for helbred.
    Jo højere dødelighed, des flere problemer må der være.

    Jeg nævner det med dødeligheden hos høns for at illustrere, at det vi tænker er godt for andre, ikke altid er det, som er det bedste for modtageren.
    Og så længe jeg ikke har høns selv, (de levede længde, så de måtte da trives) men skal købe i almindelige butikker, så går jeg efter den form for dyrehold, hvor dødeligheden er lavest.



  • #45   18. jan 2020 Jeg tillader mig, at komme med endnu en kommentar - da jeg netop har arbejdet med både burhøns og økologiske høns
    Høns fungere sådan, at de, ligesom heste, har et meget komplekst hiraki. Så når økologiske høns, går 3000 høns sammen på massere af plads er der konstant slåskampe og irettesættelse. De kan slet ikke forholde sig til så mange, samtidig med, at de jo hurtigt og nemt bliver blandet og kommer i den forkerte afdeling. Så en ting er, at de slår hinanden ihjel, en anden ting er, at deres stressniveau er sindsygt højt - så nogle begynder, at plukke sig selv og fryser ihjel - desuden er lydniveauet utroligt højt hos økologiske høns. Burhøns går 5-7 sammen, jovist på lidt plads, men de kender hinanden og deres plads. Derfor trives burhøns væsenligt bedre, stressen er væsenligt lavere og lydniveauet er mere tåleligt. Jeg køber konsekvent kun buræg - vil ikke støtte hverken økologiske eller skrabe høns
    Jeg ved godt, at der kommer en shitstorm om min udtalelse. Men efter 8 mdr hos økologiske høns og 1 år hos burhøns, så har jeg oplevet hvordan det fungere
    God aften til alle smiley


  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #46   18. jan 2020 @Lisette S: Og jeg vil til enhver tid prioritere livskvalitet fremfor livskvantitet... smiley

    @Dr. Who: I human medicin er fokus jo i vid udstrækning på det sidstnævnte, så hvis man direkte overfører princippet til dyr, giver det selvfølgelig mening at ligestille lav dødelighed med velfærd.

    Omvendt er der er lovgivningen på de 2 områder jo direkte modsat - medlidenhedsdrab på mennesker er strafbart, mens det i forhold til dyreværnsloven er strafbart at undlade det på dyr...

    Og det mener jeg jo understøtter, at ligningen ikke kan sættes så sort/hvidt op.


  • #48   18. jan 2020 #46.
    Om aflivning versus mennesker
    Ja, det er ulovligt og det giver etiske dilemmaer for mig hver uge, - det er ironisk at dyr har bedre muligheder for livets afslutning. Måske bliver reglerne ændret, men vi skal lige justere så folk ikke kan kræve hjælp til selvmord pga kærestesorger, eller fordi de føler sig til ulempe, men egentlig gerne ville leve lidt endnu.
    Heldigvis er jeg rigtig dygtig til at lindre, det er mange af mine kolleger også, døden kommer til os alle og selve døden er ofte en mild oplevelse. (Sygdomme før døden er hårde.)

    Tjagvad.
    Tak for din beskrivelse.
    Det er interessant at høre fra folk, der har arbejdet med begge dele.


  • #49   18. jan 2020 Jeg køber kun økologiske æg. smiley Jeg kunne ikke drømme om at poste penge i industrien for høner der står i et bur på størrelse med et a4-papir, eller går mange, mange tusinde høns i èn hal og træder hinanden ihjel.

  • #50   19. jan 2020 Der er én tydelig faktor i dødelighed ved fritgående og økologiske høns: Det er farligt at leve.

    Burer man folk inde i en gummicelle, så brækker de heller ikke så mange arme og ben.

    Noget der bidrager til dødelighed i de besætninger jeg kender er rovdyr: Ræve og musvåger. Musvåger kan godt tage høns og de gør det, når der er en buffet under dem. Den slags ting er inde-høns ikke rigtig udsat for.
    Og ligesom heste sparker på hinanden, jagter hinanden og bliver uvenner, så gør høns det også. Det er bare mere hårdt at være høne hvis du er kommet til skade. Og så piller man ikke høns ud på sygefold. (Som sidebemærkning, så har jeg set 50 heste gå på én fold uden problemer, fordi den var stor nok)


  • #51   19. jan 2020 Lisette S - min mening er, at hønsene skal stadig leve i en slags bur, de skal i hvertfald ikke gå sammen i flokke der er større end 100 høner. Deres bur skulle bestå af et udendørs areal, med hegn både oppe, nede og alle sider. Indenfor skulle der være et tørt sandbad og ellers almindeligt gulv. Der skulle være attraktive reder med halm - og folk skulle være knap så sarte med lidt beskidte æg. Hønsene skulle fodres med hønsefoder - men også skaller, gulerødder, lucerne, græs og andre grønsager. Hønsenes vand skulle være i almindelige vandSKÅLE - som ja, skal rengøres og fyldes, men det ville være besværet værd. Lyset skulle følge solen, mere eller mindre selvfølgelig
    Jeg tror på, at det er måden frem. Man ville skulle bruge lidt flere medarbejdere end ved burhøns, men meget det samme ala økologiske høns. Der ville være en del mere arbejde i, at samle æggene - men måske der kunne laves et bånd, som medarbejder kunne let og ubesværet flytte ægget op på, så det kom i pakkeriet. Men ellers vil arbejdet være meget det samme som økologiske høns


  • #52   19. jan 2020 Tjagvad : 100 høner i samme flok, vil stadig udløse en stress respons hos hønsene? Så hvorfor det tal?

    Min erfaring er alt over 25 høns, udløser en stress reaktion, selvom hønsene har plads nok.

    Og har de mindre plads, så kan selv 7 høns give stress hos høns. En af mine kollegaer har 7 høns på nogle få m2 indendørs og 10 m2 udendørs. Og de viser stress respons, han kan kun have 4 hans under de forhold, hvis han skal undgå stress adfærd.


  • #53   19. jan 2020 Har også en teori om, at dødeligheden måske også har haft noget af gøre med næbtrimming eller ikke.
    Det har aldrig været tilladt at næbtrimme økologiske høns. Men det har det været hos burhøns. Har lidt svært ved at læse mig frem til, om det stadig er tilladt og bare ilde set, eller om det er blevet forbudt. Men hvis der er kommet forbud, er det først sket her de seneste år, og tallene vedr. dødelighed er fra 2012.

    I så fald hvis burhøns fik trimmet næb da tallene om dødelighed blev besluttet, så giver det jo mening. Det er ret så svært at hakke i andre, når man intet næb har, er det ik?


  • #54   20. jan 2020 Når man har høns selv og har set høns hygge sig uden for - så køber man hverken buræg eller skrabeæg. Mine forældre har høns og jeg foretrækker at få æg fra dem.
    De elsker at støvbade, sole sig, rode i jorden osv. og ja - de hakker på hinanden, det kan have mange årsager og dem kan man forsøge og løse, kan de ikke løses, så ryger den der hakker typisk af med hovedet.

    Men der vil uanset hvad, altid være en der er nederst og bliver hakket på - ligesom der altid vil være en høne, der er hanens favorit og han derfor hopper på oftere end de andre, hun er bar på ryggen, fordi han bogstavligtalt voldtager hende oftere end andre.

    Der er kæmpe foreskel på fx blommens farve på skrabeæg vs. æg fra en høne hjemme i haven. Blommen er meget mere gul - faktisk nærmere orange, end den flade og blegfesne gule man får ved skrabeæg.

    " Jeg antager at overlevelse er god indikator for helbred. "
    Det er ikke en god indikator. Heste kan blive 30 år trods elendig kost hele livet, mavesår, dårlig ridning, behandlet elendigt, dårligt udstyr, dårligt passede hove mm.
    Er det at heste så bliver gamle, trods det de er udsat for en indikator på at det vi andre gør, er forkert og at de der bliver gamle trods alverdens elendigheder de udsættes for og har en indikation for godt helbred? Nej.

    Der er masser eksempler på at både dyr og mennesker lever længe. De kan sagtens leve længe, men det betyder ikke af livskvaliteten har været god.

    Nu er du selv læge Dr. Who og har nok mødt nogen med KOL - de kan ganske sikkert leve længe med deres ekstra ilt i næsen, men de ender med at dø ved kvælning ( ofte ) og skal leve resten af livet fra det er konstateret med elendig livskvalitet.

    Iøvrigt så er frilandsæg, økologiske æg og æg købt ved private ikke meget dyrere ned skrabe eller buræg - tit er det en 5'er der skiller prisen ad og det kan jeg godt overleve smiley Det samme gælder også tit mht. mælk og andre ting. Tilbud på vare længe leve.

    Til Mimre: Høns ligger altid æg uanset hvad. Det eneste der stopper deres æglægning er fældning, forkert kost fx manglende skaller eller andet, eller problemer med bagdelen/tarmen hvor ægget skal ud fra.


  • #55   20. jan 2020
    Iøvrigt - faktatjek
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-har-burhoener-det-vaerre-end-andre-hoener

    " Burhøner: 3.6 procent Skrabehøner: 7,9 procent Fritgående høner: 18,8 procent Økologiske høner: 6 procent "

    Der udover; så i dødelighed tæller fx sygdomme, knækkede knogler, rovdyrsangreb, stress, kannibalisme og andre fysiske problemer. Dødeligheden kan mindskes en del ved burhøns i og med du jo forhindre dem i og.... bevæge sig særligt meget samt bure dem inde og forhindre dem i at blive ædt af en rovfugl.

    Men som forskeren siger:
    " - Står man i supermarkedet og skal vælge æg, så har man et grundlæggende valg. Vil man have, at de mangler frihed og sidder i et bur, men til gengæld er sundere og mindre stressede. Eller vil man have, at de får udfoldelsesmuligheder og frihed, men til gengæld med større risiko for, at de bliver ramt af skader, sygdomme og stress. Det er egentlig det valg, man har, siger Peter Sandøe. "

    Jeg har det helt fint med at vælge sidste mulighed - det er ting der kan følge med livet, imens det leves og der opleves livskvalitet.

    Og som Dyrenes beskyttelse udtaler:
    " - Altså dyrevelfærd handler jo ikke kun om at holde et dyr i live. Vi synes ikke, det er god dyrevelfærd at sætte ti høns ind i et bur, hvor de nærmest ikke kan bevæge sig, eller det i hvert fald er meget begrænset, siger hun "

    Det kan jeg kun være enig i. Dyrevelfærd handler ikke om at holde dyr i live og bør ikke måles i hvor længe man er i stand til at holde dyr i live.


  • #56   20. jan 2020 Folk, der får skrumpelever, svær KOL, alkoholisme og hjertesvigt lever nogen gange overraskende længe.
    Enkelte gør. Det er anekdoter.
    De fleste lever en tid med svækket funktuonsniveau og dør længe før andre fra samme årgang.

    Men, fordi fx Steven Hawkins levede 30 år med ALS ændrer det ikke ved, at der i gennemsnit går 2 år fra diagnose til folk er døde.

    Dødelighed ER en god indikator.
    Enkelte anekdoter kan ikke bruges imod klare tendenser.
    Fakta kan pege på andet end vi ønskede os - og så skal vi bruge vores hjerne og hjerte til at justere adfærd.


  • #58   20. jan 2020 Celina, der næbtrimmes ikke i Danmark. Der er ikke lavet noget forbud om det, for det har ikke være nødvendigt, da der er en konsensus om, at det gør man ikke.
    Men du har helt ret i, at næbtrimning øger dødeligheden. smiley


  • #59   20. jan 2020 Men hvis der intet forbud er, hvordan er man så 100% sikker på, at de høns som er brugt i statistikkerne fra 2012, ikke er næbtrimmet?

  • #60   20. jan 2020 Der er en ret høj fødevaresikkerhed omkring danske æg og dermed meget kontrol. Derfor ville man vide, hvis der i en besætning blev næbtrimmet.
    Men næbtrimning er også en udgift i form af mandetimmer, det skal altså kunne svare sig at næbtrimme, hvis en producent skal gøre det. Samtidig er det min opfattelse, at de fleste altså vil deres dyr det godt, og at dette er en af årsagerne til netop en konsensus om ikke at næbtrimme.


  • #61   20. jan 2020 #57.
    Det er min uddannelse, som taler.
    Det er en grundlæggende antagelse, at hvis man på store grupper gør noget, som påvirker helbredet for medlemmer af en stor gruppe, så kan det ses i at gennemsnit levelængden ændres, dermed er dødeligheden en indikator for helbredet.
    Jo bedre helbred, des længere lever man. Dvs lav dødelighed.

    Det er min antagelse, at trivsel og helbred hænger sammen, derfor går jeg efter laveste dødelighed.

    ...
    Den typiske dansker lever ca 90 år.
    (Spædbørn der dør kort efter fødslen hiver gennemsnittet ned til nogen og 80.]
    Den typiske dansker er nogenlunde selvhjulpen indtil de sidste 6-8 år af deres liv, og det er først de sidste cirka 2 år de er massiv afhængige af hjælp.

    Det interessante er, at hvis man undgår kroniske sygdomme og lignende store belastninger, så holder helbredet op i 90erne. Og når helbredet holder, har folk typisk en god livskvalitet.
    Men en gammel krop har lav reserve kapacitet, så når de gamle - gamle bliver syge, går det hurtigt ned af bakke.
    De kan gå fra at være friske til de er 95, men døde som 96 årige efter 1 blodprop i hjertet og et par lungebetændelser.

    Men folk, som er kronisk syge / skadet efter tidligere sygdom i en ung alder, de når at leve længere med deres sygdom.
    Folk, der bliver syge i 40erne - 60erne dør efter mange års sygdom, når de er ofte kun i 70erne.
    Dvs de dør 15-20 år før tid. Og de har haft det skidt i lang tid.

    Hey, min påstand om at helbred og livskvalitet passer ikke kun med lærebøger i epidemiologi, men også med praktiske erfaringer.

    Din far er et eksempel på, at man dør længe før tid, hvis der er nok der svækker en.
    Død som 72 årig er frygtelig tidligt, næsten 20 år før tid.
    Undskyld hvis jeg er dårlig til at forklare - men min påstand om høns og livskvalitet hænger sammen.


  • #63   20. jan 2020 Who: Hvis man er sund og rask, har godt helbred og dyrker motion, ens livskvalitet er god, men man dør af fx en blodprop el. I 40'erne, hvilket vi ser rigtig meget af blandt folk som er meget aktive, både i eliten men også almindelige mennesker som dyrker meget sport. Det snakker jo stik imod at livskvalitet = lav dødelighed.

    Jeg ved godt at det stadig er størstedelen der lever længe, men det er det jo også med hønsene..... smiley


  • #64   20. jan 2020 Din far døde som 72 årig, havde han ikke fået KOL havde han måske gået tur i skoven som 90 årig.

    En ung krop er udholdende, har en del reserver tilbage, så får man fx blodpropper i hjertet som 50 årig, kan man nå at leve måske 20 år med hjertesvigt. Det tager lang tid for unge mennesker at dø af kronisk sygdom.
    Men dør man i 70erne af hjertesvigt, dør man stadig 20 år før de mange andre.

    Den med at holde i live for enhver pris - det er ikke mit ideal. Den skal I ikke putte i min mund.
    Men, hvis man fx giver folk medicinsk behandling for hjertesvigt, så får folk det bedre. Det giver bedre livskvalitet, men det at folk bliver stærkere gør tilfældigvis også at de lever længere.
    Men, for mig er det vigtigste at folk får bedre helbred og livskvalitet. Livet skal have lov til at være så godt som det kan være.


  • #66   20. jan 2020 #63.
    En 60 årig mand med ubehandlet for højt blodtryk, højt kolesterol, fedme, fysisk inaktiv, og ryger har langt over 35% risiko for at få en blodprop indenfor de næste 5 år.
    Hvis manden har normalt blodtryk, ikke ryger og dyrker lidt motion, så er risiko for blodprop under 15%.

    Selvom man har en fornuftig livsstil, kan man stadig få fx blodpropper.
    Risikoen er bare under det halve. Risikoen bliver ikke til 0%.


  • #67   20. jan 2020 #65.
    Jeg tror at vi taler forbi hinanden.

    Kommunikation på skrift går nogle gange galt - jeg prøver at forholde mig og svare relevant - men det er svært, hvis vi taler forbi hinanden.

    Hvis vi er enige om, at god livskvalitet er noget af det vigtigste vi har, så er vi jo enige om det grundlæggende.
    smiley


  • #69   20. jan 2020 #68.
    Ahaa!

    Det er måske lige præcis her, Lisette, at vi går hamrende fejl af hinanden.
    Det er omvendt.
    Det er ikke kvalitet at leve længe (for enhver pris, fx med elendig livskvalitet.)
    Men det er godt, at have høj livskvalitet.

    Men, dem der trives, de er normalt sunde, stærke, og har et liv, man kan trives i. Derfor er de mindre tilbøjelige til at dø før tid.

    Dem, som trives dårligt, er syge og har "et dårligt liv" er meget mere tilbøjelige til at dø tidligt.

    Derfor, høj dødelighed i en gruppe dyr antyder, at der er noget galt siden de dør så ofte.
    Lavere dødelighed tyder på, at der er mindre galt, måske ligefrem noget fungerer rigtig godt for dyrene.

    ...
    Så - jeg går efter laveste dødelighed når jeg vælger æg, da de dyr med højere dødelighed har haft flere problemer i livet.
    Jeg giver mine patienter hjertesvigt medicin. Fordi så får de det bedre. Mindre åndenød, træthed osv. Jeg glæder mig, hver gang et menneske får det bedre. At de så også dør mindre i takt med at de bliver stærkere, det tager jeg med.

    Jeg er ude efter, at livet skal være godt!
    Men, dem, som trives, er også mindre tilbøjelige til at dø. Mindre dødelighed er en bivirkning, som man kan måle på.


  • #71   20. jan 2020 Jeg laver 4 ting for tiden.
    Går på arbejde.
    Nødvendig pasning af hund og hest
    Sove
    Pakker ned og gør hus klar til indflytning lørdag.

    Jeg referer til en undersøgelse fra 2019.
    Sorry.
    Jeg er stramt booket, og sætter mig derfor ikke og finder original litteraturen om danske produktionshøns.

    Men helbredsmæssige problemer og sandsynlighed for at dø hænger sammen.
    Stiger dødeligheden, så er det skidt. Falder den, er man nok på rette spor.
    - Den opgørelse fra 2019 fandt lavest dødelighed hos burhøns, derfor antager jeg - ligesom man gør i andet forskning der måler på dødeligheden - at dem der dør mindst har færrest helbredsmæssige problemer.
    Det produkt køber jeg derfor.

    Jeg har ikke tid til at finde litteratur henvisningen.
    Dårlig stil. I know. Men, jeg kan ikke gøre det bedre i de kommende uger.


  • #73   20. jan 2020 Det er godt nok blevet en virkelig spændende diskussion!

  • #74   20. jan 2020 Velfærd kan jo måles på mange parametre. Dr Who tager udgangspunkt i dødelighed. Man kan jo også tage udgangspunkt i, hvorvidt dyret får lov til at udtrykke sine "naturlige" behov. Det er det, jeg køber æg efter, og undgår derfor at købe skrabeæg eller æg fra burhøns.

    Ja, dødeligheden er højere hos de økologiske høns - men det er altså ikke altid, at det længste liv behøver at være det bedste liv.

    Hvis man vil læse om velfærden hos de forskellige høns, kan man læse "Hen welfare in different housing systems". Den videnskabelige artikel er fra 2011, men stadig relevant. Man kan med garanti finde noget nyere et sted smiley


  • #76   20. jan 2020 Zindy, hvor får du de tal fra?

  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #77   21. jan 2020 Bestemt en spændende diskussion - omend den i nogen grad bærer præg af manglende faktacheck...

    Et par eksempler fra tidligere indlæg:

    Indlæg #6 om dødelighed
    Hos burhøns er det 11%.
    Hos frlandshøns ca 15-18%.
    Hos økologiske høns var det 20-25%.


    Tal fra Landbrug og fødevarer for 2018:

    Bure 5,8%
    Skrab 6,3%
    Frilands 10,8%
    Økologiske 7,5%

    Indlæg #75 om salgets fordeling

    50% af alle æg solgt er buræg, 25% er skrabeæg, de sidste 25 fordeler sig mellem økologiske og fritstående æg.

    Tal fra Landbrug og Fødevarer for 2018

    Bure 16%
    Skrab 45%
    Frilands 7%
    Økologiske 30%

    Link til rapporten: https://goderaavarer.dk/~/media/goderaavarerprotean/materialer/lf-fjerkrae-tabeller-2019.pdf?la=da


  • #78   21. jan 2020 Uanset dødelighed.
    Så kan man jo ikke få noget præcist svar medmindre man kan spørge hønen.

    "hvad synes du er fedest? At sidde i det her bur hele dagen eller løbe rundt uden for i den friske luft, sammen med dine artsfæller?"

    Hvad mon hønen anser for at være livskvalitet? - at den har et lidt længere liv i et møg kedeligt bur, eller at livet forkortes lidt men den får lov at være en høne?


    Så må man jo gøre op med sig selv hvad man tror hønen synes mest om.
    Eller hvis man er ligeglad med hvad hønen synes.
    Den mulighed er der jo også. smiley


  • #80   21. jan 2020 Lisette:
    Du har fuldstændig ret. Det var måske dumt skrevet, men det var ment lidt i ironi for dem som vælger at lukke øjnene for hønens natur. smiley


  • #81   21. jan 2020 Hej Dorte.
    Tak fordi at du vist har fundet den rapport, som jeg ikke havde overskud til at finde.
    Dvs friland eller buræg er sandsynligvis det bedste.

    ...
    Ja, dyr skal have adgang til at udføre naturlig adfærd.
    Men, adfærd er ikke kun antal kvadratmeter, og hvis andet har stor betydning, så skal vi kigge på, det er betyder mest for dyret - i stedet for det, som vi har bestemt er politisk korrekt.


  • #82   21. jan 2020 Doktor who:
    Hvad mener du betyder mest for dyret?


  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #84   21. jan 2020 @Dr. Who: Er ikke med på, hvorfor du nu på baggrund af de reelle tal konkluderer, at friland eller buræg er "det bedste" - baseret på din formel (jo lavere dødelighed, jo bedre produkt), må friland netop være "det værste", hvorimod skrabeæg er næsten lige så "gode" som buræg, og økoæggene kun lidt "værre"...?

  • #85   21. jan 2020 Jeg siger ikke hvilke faktorer, der er de bedste.

    Jeg taler ikke fuglesprog.
    Hvis det er små flokke, redepinde eller andet - jeg ved det ikke.
    Der er nok andre faktorer der betyder mest for høns, end vi mennesker prioterer.

    Dødeligheden indikerer summen af helbredsmæssige problemer.
    Jeg vil købe mine æg fra de dyr, der har laveste sum af sygdom.

    ... Hvis der er nogen, som ikke forstår min forklaring, giver jeg op på at forklare.


  • #86   21. jan 2020 Der er flere ting der skal fakta på: Æglægningen afhænger i vid udstrækning af mængden af lys, altså hvor lang en høns dag er. Uanset hvor godt den har det, så lægger de ikke æg når dagen bliver for kort.

  • Dorte H
    Dorte H Tilmeldt:
    apr 2019

    Følger: 1 Følgere: 2 Svar: 210
    #87   21. jan 2020 @Dr. Who: Det er da så vidt jeg kan se ellers det du skriver - citat fra indlæg #81: "Dvs friland eller buræg er sandsynligvis det bedste."...?

    Jeg må nok melde mig blandt dem, der ikke forstår din forklaring - eller rettere, ikke kan få de forskellige versioner til at passe sammen...


  • #90   21. jan 2020 Nane E ting tager tid, jeg vil vove at påstå at ingen landmænd mener at hans produktions dyr har det skidt, han har bare en anden forståelse af dyre velfærd end forbruger. der er ikke økonomi i at have dyr der har det skidt. Det også det man høre alle steder, men det er svært for uden at forbrugerne vil betale mere for produkterne, er det svært for landmanden at have råd til at give dyrene bedre vilkår, så det er lidt en ond cirkel. Jeg siger ikke du er sådan en forbruger men der er flere test på forbruger der siger de går op i dyrevelfærd, men så køber det billigste når de står ved køledisken. Heldigvis synes jeg der sker flere og flere tiltag til bedre dyrevelfærd, men der er lang vej endnu. problemet er når mentaliteten er at vi skal kunne følge med i udenlandske produktioner, hvor de producere samme mængder eks. æg pr. døgn som Danmark gør på et år.

  • #91   21. jan 2020 smiley

    Mvh TT


  • #92   23. jan 2020 Nana E: mange køer er ude væsentlig mere end 150 dage om året. De er ikke ude hele året, fordi de ødelægger markerne og så er der ingen græs.

  • #93   23. jan 2020 Nu har jeg læst Nanas indlæg, og derefter Helenas - og jeg har ikke tænkt mig at skyde på nogen eller tage stilling til noget i de to indlæg, skal jeg lige sige smiley

    Men lige præcis de to indlæg fik mig til at tænke: "hvad er det der gør, at forbrugeren mener at have bedre forstand på dyrene, end de personer der arbejder med dyrene?"


  • #95   23. jan 2020 Nana e jeg er helt enig!

    Når flere skriver at alle landmænd vil deres dyr det bedste, det tror jeg såmænd også at de har ret i, men det er meget forskelligt hvordan det defineres.
    Jeg kender en tidl. kvægbunde som havde malkekvæg, han ville selvfølgelig det bedste for hans dyr, så de stod på stald 24/7 med den begrundelse at det var for stressende for køerne selv af finde maden på marken. (Jeg er ikke enig!)
    Der ud over så var der lys tændt, igen, 24/7 for ellers kan de jo ikke se noget. (og det giver mere mælk)

    Han troede da at han gjorde det bedste for køerne, men lur mig om ikke de hellere ville gå på græs og have lov at sove om natten...



  • Ida  L
    Ida L Tilmeldt:
    nov 2016

    Følger: 5 Emner: 12 Svar: 60
    #96   23. jan 2020 Jeg er helt utrolig meget imod buræg!!!! Bare æg generelt (medmindre det er egne høns i haven). Hønsene skylder os ikke noget, så hvorfor skulle vi dog opdrætte dem i et lille bur, bare for at vi kan nyde vores æg????

    Det er derfor at jeg er veganer.:)


  • #97   23. jan 2020 Jeg vil lige hurtigt fortælle jer alle, at der er 2 bur ægsproduktioner i danmark og de æg bliver op købt til industri. Der efter vil jeg fortælle jer at skrabehøns ikke går oven i hinanden, så i skulle måske tage ud og se en skrabehønse produktion.
    Jeg har arbejdet længe med skabehøns længe og os landmænd går hver evig eneste dag og passer dyrene så godt vi kan, for at I kan få mad på bordet. Vil I gerne have at alle landmænd omlægger til økologi eller friland? Så må i betale lidt mere for varerne end i gør nu. For tror mig, en landmand er ligeglad med om de har bur, skrab, ØKO eller friland. Men der skal være pengene til det smiley


  • #98   23. jan 2020 Buræg og skrabeæg er det rene dyremishandling med de vilkår dyrene går under..

  • #99   23. jan 2020 #97 Det tror jeg bestemt at alle landmænd gør, men igen er det et spørgsmål om hvordan man fortolker tingene...
    Jeg giver gerne det dobbelte for at dyrene har de bedste forhold og det er ikke kun høns og æg, det er alle dyr.
    Så må man prioritere hvad der er vigtigst mad på bordet eller materielle ting som fx. Ny film, spil ect. smiley


  • #100   23. jan 2020 Og vil lige sige hurtigt at istedet for at fokusere så meget på hønseverden, kan jeg fortælle jer at dem der bliver gjordt mindst for er grisene. De lever til gengæld under dårlig vilkår. Og der skulle lovkravene virkelig laves om!

  • #101   23. jan 2020 amigo: men nu er det jo høns der bliver spurgt til i opslaget.

  • #102   24. jan 2020 Velkommen til Hønsegalleri smiley
    Er I snart færdige med at hakke på hinanden smiley

    Mvh TT der synes der er plukket nok fjær.. smiley


  • #103   24. jan 2020 tt: synes nu ikke der er nogen der hakker på hinanden.

  • #104   24. jan 2020 Synes det holder sig i en meget pæn tone, når man tænker på emnet. nu bevæger jeg mig meget inden for dette område og er i gang med en kandidat i Agrobiologi. så jeg følger lidt med i diskussioner som disse og det her er ingenting, hvilket også var derfor jeg turde blande mig. for hold nu op noget mudderkast det kan blive hvor folk er direkte nedladne og ondskabsfulde. Jeg tager ingen parti for synes de er lige gode om det i debatterne. Jeg prøver altid at forholde mig fagligt til det og der er fordele og ulemper ved de forskellige produktionsformer.

  • #105   24. jan 2020 Det er helt korrekt Helena - der er fordele og ulemper ved alle produktionsformer. Og til syvende og sidst handler det om, hvorvidt der er økonomi i tingene - fordi landmænd i vore dage vil sjovt nok også gerne have de samme livsbetingelser som almindelige lønmodtagere smiley

    Jeg holder mine meninger for mig selv (det meste af tiden), men jeg synes ofte det er sjovt at se, hvordan mennesker som aldrig har haft andet end kæledyr, gør sig klogere end landmænd, konsulenter, dyrlæger og andre fagfolk smiley


  • #106   24. jan 2020 Ganske enkelt. Det burde afskaffes, ligesom skrabeæg.

    Jeg er ikke veganer eller klimatosset, men jeg synes ikke vi mennesker kan byde dyr, at vokse op som produktionsdyr under umenneskelige kår, fordi det i sidste ende handler om økonomisk profit.

    Tænk bare på alle de grisetransporterer, som dagligt køre grisene til slagterierne i Tyskland, Polen, Italien osv. hvor man kalkuler med at en hvis procentdel går tabt under transporten, fordi de bliver trampet ihjel. Det samme sker også med heste, hvor også ofte de svageste heste eller går tabt på vej til slagterierne uden for Danmarks grænser.

    Derfor køber jeg så ofte det er muligt direkte ved æg-producenten med fritgående høns, (gårdbutik), ellers bliver det økologiske æg og kød fra køleren som Dyrenes Beskyttelse anbefaler (Mærkning på emballagen).





  • #107   24. jan 2020 Jonas - du blander tingene lidt sammen.

    Naturligvis skal vore produktionsdyr have gode forhold - og det har de faktisk også, sammenlignet med andre lande - men det hjælper jo ikke en dyt, hvis de alligevel skal stuves i en bil for at blive transporteret til slagtning i andre lande.
    Og hvorfor skal de så det? Jo, det er der mange årsager til - og de fleste er økonomiske: timelønnen fra de forlader landmanden til de rammer køledisken er skyhøj i Danmark, sammenlignet med de lande du nævner. Og hvem af jer har lyst til at gå (væsentligt) ned i løn? Jeg har ikke, og det gælder sikkert også alle andre, inklusiv slagteriarbejdere og -pakkere smiley
    En anden årsag er prisen på kødet, som naturligvis vil være højere, hvis det er slagtet i DK. Dén pris er det stort set umuligt at få forbrugeren til at give - for man kan til enhver tid vælge et billigere importeret alternativ.

    Uanset om man er til økologisk eller konventionel produktion, så skal man så vidt muligt købe DANSK! Det er den allerbedste måde at sikre dyr og mennesker på.
    Vi har nemlig i Danmark en VILDT stram kontrol og meget snævre miljømæssige grænser, sammenlignet med andr lande - og hvis ingen forbrugere køber produkterne fra udlandet, så forsvinder de også fra vore kølediske. Det er forbrugerne der styrer showet - det er ikke producenterne.

    Og forbrugeren, det er DIG smiley


  • #108   24. jan 2020 Mimre: nu er dansk ikke ligemed streng kontrol. tjek bare den kampagne med de drægtige køer der blev slagtet. Det er ikke lovligt i dk, men kontrollen var ikke til stede de dage de drægtige køer blev slagtet. Dvs. kalve blev kvalt ihjel.
    Det kan godt være man siger der er streng kontrol, men det er en stor opgave at tjekke op på de leveringer der hver dag bare på de danske slagterier.


  • #110   24. jan 2020 Jo, Sarah Emilie - vi HAR en streng kontrol i Danmark.

    Er det ensbetydende med, at der aldrig sker fejl? Nej, naturligvis ikke.
    Men det betyder, at der sker meget få fejl - og at alle parter gør deres bedste for at minimere disse fejl.

    Og debatten om slagtning af drægtige køer er en helt anden, den skal vi ikke genoplive her.


  • #111   24. jan 2020 Mimre: Jeg forstår ikke helt, hvad du mener med at jeg blander tingene sammen?

    Som jeg nævner, så er den største andel af slagtedyr som grise, høns osv til konsum, har ofte kun lige plads til at kan ligge og ofte med liggesår.

    Hvorfor?

    Fordi hvis en staldgris eller burhøne skal have bare en optimal boks eller bur, så vil landmanden skulle udvide staldarealet betydeligt, hvilket enten vil betyde at landmanden må udvide staldbygningerne eller have en mindre besætning, hvilket vil betyde, at vælger landmanden at udvide bygningerne, vil det koste ham dyrt økonomisk. Vælger landmanden at sætte sin besætning ned, tjener han mindre.
    Det er almen økonomisk facts.

    Man skal så huske at aktionærerne i de store produktionsslagterier er landmændene selv.
    Derfor er det også dem, der vedtager hvor meget udbytte de skal have af overskuddet.
    Men hyler op med at det er for dyrt at få slagtet dyret i Danmark, og vælger derfor at sende de flere læs svin til Tyskland, Italien, Polen og andre østlande.

    Men ofte snyder emballagen os forbrugere, ved at man opdigter et idyldisk dansk brand, men selve produktet kan være produceret i f.eks.Polen under mindre kontrol eller tilsætninger, som ikke må anvendes i dansk kød. Derfor skal man kigge nøje efter om der står PL, DE, DK på emballagen. Men fordi kæden kalder det et dansk navn, så koster det f.eks. i Fakta 9.95,- for en pakke hamburgerryg produceret i Polen. Mens Lidl tager 10.95 for hamburgerryg der er produceret i Danmark ved Defco.


  • #112   24. jan 2020 Lisette: det omtalte tal er absolut ikke sikkert: ""Vores tal om, at der er et mørketal, som er højere end antallet af politianmeldelser, er baseret på nyere dansk forskning. Det er korrekt at disse tal er forbundet med en vis usikkerhed og det reelle tal kan således rykke sig til et sted mellem ca. 300 og 2600 højdrægtige køer årligt", udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima."
    https://landbrugsavisen.dk/dyreværnsforening-i-ny-kampagne-mange-drægtige-malkekøer-slagtet-ulovligt
    Hvordan man kan estimere sådan en forskel undres jeg ved, hvis der skulle være denne strenge kontrol.


  • #113   24. jan 2020 Jeg kan ikke lade være med at synes det er overraskende at hestefolk med et nært forhold til deres hest(e) kan tale buræg op. Hestefolk ved da hvor kloge dyr er og at de har hver deres personlighed.
    I forhold til dødelighed, skal man huske at øko fugle vokser langsommere da de fodres mindre effektivt og ikke står i kunstigt lys 27/7.
    En konvention turbokylling til slagt bliver ca 40 dage gammel. De langsomt voksende racer(f.eks. øko) bliver minimum 81 dage gammel. Hvilket naturligt givere en højere dødelighed, da fuglen jo har flere levedage.


  • #115   24. jan 2020 Lisette: det tal du kommer op med er kommet frem efter en sagsindsigt foretaget af Anima. Som de selv siger er det tal højere end de politianmeldelser der er indkommet.

  • #116   24. jan 2020 Speedy's Amigo (#97): Det er bestemt ikke alle landmænd der er ligeglad med om de har øko, friland eller skrabe. Nogle er, og selvom det er godt at der kan være økonomisk incitament til at skifte måde at holde dyr på, så kan det faktisk også være en udfordring og stå i vejen for de der er økologer af hjerte.
    Jeg kender rigtig mange af de landmænd, som var nogle af de første som var økologer i Danmark (da begrebet opstod). De blev set som hippier og tosser, men de troede på konceptet. Nogle af dem havde nærmest deres landbrug som økologisk før begrebet eller lige inden de skiftede og skulle kun gøre meget lidt for at opfylde kravene.

    De er økologer af hjerte og fordi det siger dem noget. De har været økologer i 30 år, fordi det siger dem noget, betyder noget og passer på deres ideologier.
    Ukrudt er bare en blomst der står det forkerte sted.


  • #118   24. jan 2020 #116 Jeg er svigerdatter til en af forgængerne for økologi og var med til at starte økologi op i Danmark, for noget der ligner 40 år siden, og han er bestemt økolog af hjerte!

    Han er dog gartner.

    Jeg har lært meget, om alt muligt, af ham og ser på mange punkter op til ham og han er da en stor del af årsagen til at vi i dag, hovedsageligt, køber alt øko.
    Som han altid har sagt, det handler om prioritering.


  • #119   24. jan 2020 Lisette: de har skaffet det via en sagsindsigt. dvs. de har ikke beregnet på noget, men modtaget tallene fra der indberettes.

Kommentér på:
Hvad er jeres mening om buræg?

Annonce