{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Palomino Argo Jøle 2002

27.159 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Abso & Argo
Kvinde | 28 år | Oprettet: 31. jul 2007


Palomino Argo Jøle

Fødselsår:
2002
Højde:
156 cm.
Temperament
Han er varm og sensibel.
En charmerende herre med en dyb indre ro, men også en umulig dramaqueen.
Gangarter
Hans gangarter er sammenlagt det man kalder over middel.
Stævner
Har med tidligere ejer startet et enkelt dressur stævne.

D. 16/10-13
- Træningsstævne/Bygger stævne, spring, 50 cm, fejlfri.

D. 9/11-13
- Vestegnens Rideklub, spring, B0 50 cm, disket m. 4 stop.
- Vestegnens Rideklub, spring, B0 60 cm, disket m. 3 fejl.

D. 16/5-14
- Ishøj sportsrideklub, dressur, LD1-åben, 67,22% - 2. plads.
- ISR, dressur, LD2-åben, 66,19% (vandt 2.plads med forrige ridt)

(Der mangler vidst en hel del stævner, men det har været sløjfe uden held)

D. 6/9-2014
Store Hestedag, bedømmelse, 6p i helhed.
Store Hestedag, mønstring, 8p (første rundt), 1. pads.

D. 10/10-2014
Stevns Rideklub, spring, B0 50 cm, 3 fejl disket.
Stevns Rideklub, spring, B0 60 cm, fejlfri (første spring roset nogensinde!)

D. 30/1-2014
Ballerup Rideklub, spring, B0 60 cm, 3 fejl disket.
Ballerup Rideklub, spring, B0 60 cm, 3 fejl disket.

Dato -
Glostrup Rideklub, spring, B0 50 cm, fejlfri
Glostrup Rideklub, spring, B0 60 cm, fejlfri

D. 5/5 - 2015
Hvidovre-Avedøre Rideklub, spring, B0 60 cm, fejlfri
Hvidovre-Advedøre Rideklub, spring, B0 70 cm/(første) LF, fejlfri

D. 15/5 - 2015
DHE-træf sjælland, dressur let 2, 70,83% 1. plads
DHE-trfæ sjælland, dressur middel 1, 72,94% 2./3. plads*
* = Middel, hvor jeg lå nr. 2, blev slået sammen med øvet og derefter lå jeg som nr. 3, men uplaceret.

Fra 2015 til sommeren 2017 har vi startet mange stævner. Både i spring og dressur med gode resultater.
Bl.a. 3. plads i klubmesteren i spring 2017.
Stamtavle
F: Mr. Chapman [Pa.]
FF: Stærebogårds Apollo [Pa.]
FM: Punky xx [Pa.]

M: Angola 2. [Pa.]
MF: Sarpo Vejleby [Frb.]
MM: Armenia [Frb.]

Køn
Vallak
Bemærkninger
Argo er en meget opmærksom, sensibel og nysgerrig hest. Han er utrolig imødekommende.
Han er en hest der blive indebrændt af at stå på folden i tre dage, lige så snart du putter en trense på ham så er han meget ivrig for at komme i gang med at lave noget. Han elsker at lære og er god til at lære nye ting!
Fra ryggen er han helt klart den perfekte dressur hest da han er så sensibel har han nemt ved at forstå de mindste signaler.
Men ville kunne komme rigtig langt inde for dressur med ham. Jeg ved ikke om han kan springe da han aldrig nogensinde har prøvet det.
Men han er alt i alt drømme hesten hvis du gerne vil nå langt med en hest.

Hvis ikke man kan finde ud af hvem Argo af hestene er, så er der lige nogle kende tegn:
- Han "vrinsker", som et pivedyr ville vrinske
- Han har det med at svine til med (ligeud sagt) lort, på forkerte steder.
- Når det sner og regner går han ikke ind (står i løsdrift) men vender bagdelen fornærmet til.
- Ruller sig meget, især i mudder.
- Ser spøgelser.
- Elsker rugbrød, men kan ikke lide det groft.

Argos navn:
Argo Jøle er hans stamtavle navn, Tala er hans mellemnavn.
Argo (betyder kvik) et et klassik stjernbillede på himlens sydlige halvkugle (stjerbilledet er så stort at det er delt op i sejlet, kølen og agterskibet) som forestillede det store skib Argo (skibet var et helte skib). På skibet Argo var der arbejdere der blev kaldt for Argonauterne.
Tala (indiansk, betydning ulv) kommer af navnet Tamara som betyder palme træ hvor Tala betyder lille palme træ. Tala betyder også torden af lyn og stjerne.
Jøle er et navn opdrætterne kom på da de hed Jørgen og Lene.

Min veninder var der virkelig for mig og støttede mig i situationen, omkring ny hest. Jeg havde nemlig virkelig svært ved at skulle få en hest ind og ”erstatte” min tidligere aller bedsteven. Og det er ikke fordi hun kan erstattes, for ingen vil nogensinde kunne være ligeså god en ven som hende. Men den kommende hest, bliver på en måde en erstatning, og det var det jeg frygtede nogensinde skulle ske. Det var et gammelt maridt.
Men mine venner, de hjalp mig med at finde heste og bedømme dem osv.
Jeg havde været ude og prøve en hest, men den var for risikabel. Så var der to andre heste jeg skulle prøve, de blev aflyst igen og igen, og en helt fjerde blev solgt lige for næsen af mig. Jeg snakkede med mange mennesker omkring salg af deres heste, men det var sværere end jeg troede.
En dag sendte en af mine rigtig gode veninder en masse link af heste fra heste-nettet.
Og iblandt de mange links af heste som var til salg, var min kommende hest.

Den 14. august 2011
Første gang jeg så Argo Jøle.
Hende som ejede ham havde ikke tid til Argo længere da hun skulle til at studere jura inde i København. Hun havde haft ham i fem år og selv tilredet ham.
Da ejeren ville hente ham på folden gad han ikke fanges, det skræmte mig slet ikke da jeg selv har været vant til det og så handlingen som en ganske normal ting. Men det var ikke typisk Argo.
Vi striglede ham og det gik stille og roligt og sadlede ham op. Ingen problemer. Jeg ledte efter en hest, som var nede på jorden og bare nærmest var der, men da jeg så stod ved hesten der, blev det for kedeligt. Jeg så ejeren ride ham først og så var det min tur, det gik fint, som forventet. Jeg havde fået af vide at han var meget sensibel og meget lære villig. Han var fantastisk at ride og han ville kunne komme virkelig langt inde for dressur, men jeg er slet ikke dressur rytter, på den måde at jeg ikke ved hvad man skal.
Vi sagde farvel og tak for denne gang.
Jeg var sikker på han ikke var den rette for mig eller noget, han var for kedelig og jeg kunne ikke ride dressur på et godt nok niveau til ham.
Jeg skrev mine helt ærlige meninger til ejeren, at jeg synes han var lidt kedelig og lign.
Hun skrev dog tilbage, at jeg var velkommen til at se ham igen hvis jeg var i tvivl, hvilket jeg var blevet med tiden, eftersom jeg havde diskuteret med min familie om han overhoved var den rette. Og de kunne jo alle sammen lide ham.
- Ikke nok med det, ejeren fortalte mig at der havde været rigtig mange ude og prøve ham og som gerne ville se ham. Men hun sagde at hun havde en god fornemmelse med at lade Argo gå til mig, da jeg var den rette. Og jeg havde selvf. Svært ved at se det lige der.

Den 24. August 2011
Anden gang jeg var ude hos Argo.
Ejeren var taget på ferie så det var kun hendes mor der var der (hun var der også sidst). Vi skulle have alle hestene ind så vi skulle ud og kalde på dem. Og der skete intet til at starte med og så kunne man lige høre en lille hest vrinske og så et par heste hove i fuld galop. Argo kom løbende rundt om hjørnet med en lille welsh bag sig. Argos flok, som faktisk ikke er Argos, men den lille shetlænder hingst på 51 år (tro det eller ej), består af Prins’ (shetlænderen) kæreste en welsh, og deres føl og en stor dansk varmblod. En helt fantastisk flok! Men damerne og Argo kom løbende og ind på plads i deres bokse. Hingsten blev lukket ind lige efter. Ejerens mor synes jeg skulle prøve at stå alene med Argo og strigle ham. Så de gik og jeg stod der inde i Argos boks og striglede ham, mens radioen kørte. Der faldt jeg virkelig for hans personlighed. Og utroligt nok, som i en film, hørte jeg sangen ”If your not the one” med Daniel Bedingfield. Det virkede faktisk rimelig plat og jeg grinte også lidt af det, men det var faktisk sådan at tingene begyndte at ændre sig efter det moment.
Vi valgte at longere ham og det blev en oplevelse!


Den 13. september 2011
Handelsundersøgelsen.
Dyrlægen var gået godt i gang. Han sagde alt var fint og at vi nu skulle til bøjeprøven.
Han havde haft fat i alle benene og det så da meget normalt ud. Men så tager han fat i højre forben igen, og siger at han var i tvivl, men at de andre ben var fine nok.
Han lavede bøje prøven igen på det ben og da Argo så skulle løbe haltede han. Det kom som et chok fra os alle sammen. Den lille perfekte hest var ikke perfekt.
Nu kom der en masse ballade ind.
Ejeren og jeg gik ind med Argo. Hun fortalte mig ærligt at hun aldrig i de fem år hun har haft ham, set ham halte.
Han kom lidt galt af sted som lille og har et arvæv på det ben, men det har aldrig betydet noget. Da ejeren ville købe ham lagde hun godt mærke til at han var lidt ind fodet og dyrlægen sagde der intet var galt, men hun var stadig usikker så hun bad sin egen dyrlæge se på det og han sagde det samme. Ejeren tvivlede stadig så hun sendte Argo ind til kersærnen for at få ham gennem tjekket 100 %
(Argos forældre var kersærne heste, men Argo var for sensibel og lille til det, men han var fysisk og i god helbredelse til det) De tjekkede alt igennem på ham og de sagde han var 100 % ren.
- der kan selvfølgelig havde været kommet noget med tiden.
Så vi endte med at ejeren fik fat i kersærnen med journalen og vi fik fat i forsikringen.
Kersærnen mente der ikke skulle være noget galt, men at dyrlægen har forvredet hoven på ham da han endte stejlede under tandtjek eller været for hård mod ham på benene (han blev testet to gange på det ben) Vi fandt ud af tingene med forsikringen og det hele endte godt efter mange dage.
Og Argo var allerede halt fri to dage efter da han kom galoperende og travene rent hen til ejerne da der var mad.

Jeg snakkede med ejeren og vi fik aftalt at den 1. oktober 2011 kunne jeg tage ud til dem, udfylde kontrakten og tage mig en Argo-hest med hjem.

Den 27. september
Den dag Argo Jøle blev min.
Det blev jo lavet om, så jeg hentede Argo tirsdag den 27. September.
Så jeg var ikke i skole og jeg blev hentet at hende som skulle køre Argo hjem til mig klokken halv ni. Da jeg kom derud var han stille og rolig.
Da vi skulle have ham op i traileren tog det sin tid. Vi lod ham selv gå ind, ved hjælp af gulerødder i 20-30 min.
Jeg havde skrevet under på kontrakten klokken 10:30. Ikke fordi jeg kunne mærke et magisk sus af ”nu ejer jeg Argo Jøle” Det gik slet ikke op for mig?!
Men vi kørte af sted fra Høng til Ballerup.
Det tog halvanden times tid og solen skinnede!
Da jeg kom til gården med ham og fik ham ud af traileren var han godt oppe og køre, så jeg satte ham ned på hans nye fold med det samme. Og det gik rigtig godt, han var specielt glade for hopperne ved siden af.
Men han var meget stresset resten af dagen så jeg lod ham bare være.
Men ellers tog han det rigtig flot
Den 28. september 2011
Min første dag.
Jeg havde haft en lidt svingende dag, men lige inden jeg tog ud til Argo gik det rigtig dårligt for mig. Men min mor kørte mig ud til Argo. Da vi kom op på en bakke top og kunne se ned på gården, kunne jeg se min røde hest langt væk stå og spise. Jeg kan slet ikke forstille mig at det er min helt egen hest.. Da jeg kom ud på gården stod han bare der og kiggede med sit lille uskyldige hoved. Jeg gik direkte ned og sagde hej til ham og han kom hen til hegnet, hvorimod i går, løb han den anden vej. Han virkede stille og rolig.
Efter noget tid tog jeg ham ud og gik op mod stalden for jeg ville jo gerne strigle ham. Han kom ind i stalden men begyndte at gå i panik og stressede sig selv fuldstændig op, så jeg prøvede at styre min hest stille og rolig ned på sin fold igen og så striglede jeg ham da bare der. Og han stod også helt stille og slappede mere af.
Da min veninde kom sammen med hendes mor blev Argo helt overgearet for min venindes mor havde en pose med gulerødder med, så Argo blev hurtigt gode venner med hende.
En anden person som også havde en hest opstaldet derude kom hen til mig og spurgte om jeg var ejeren til den nye røde hest. Jeg blev så lykkelig af at blive spurgt om det!
Argo er min lille hest.
Så fjollede jeg lidt rundt med ham på folden og han morede sig da hvert faldet også.
Så det var første gang Argo fik mit smil frem på læberne. Han er en dejlig hest og jeg er rigtig glad for ham, selvom der er rigtig meget vi skal træne sammen.
- men det ser jeg frem til!

Den 30. september
I dag havde jeg ham oppe på ridebanen for at han kunne hilse på hans crush, Galina og det gik rigtig godt! Og han kom ind i stalden hvor han sidst gik i panik, men i dag stod jeg og striglede ham i et stykke tid derinde og så blev han lidt anspændt til sidst. Vi gik en lille tur langs foldene og det tog han også virkelig flot, han er meget roligere på markerne end gårdspladsen, ridebanen og stalden. Han kom også hen til mig i dag.
Han har bare været rigtig dygtig i dag! Og så hyggede vi lidt på folden.

Den 1. Oktober 2011
Jeg tog for første gang helt alene ud til Argo og han stod stille og roligt og så tænkte jeg at han nok godt kunne komme op i stalden som i går. Og han tog det meget flot og gik pænt ved siden af mig og kom ind og stå bundet inde i stalden, men så begydnte han og blive bange så jeg gik ud igen med ham på gårspladsen hvor han også blev helt kuldret og så endte vi nede ved hans fold og stod og striglede roligt der. Da hopperne begyndte at løbe ned i enden af deres fold gik Argo i panik og så endte det med han jokkede sin hov på min fod. 500 kg. Som så resulterede i en kæmpe blå lilla fod, men det kan han ikke gøre for!
Jeg gik ind på folden med ham og slap ham og straks galoperede han væk og vrinskede som en sindsyg, men hopperne var lige glade med ham og så kom han travende hen til mig og så striglede jeg ham igen. Da jeg var færdig og ville gå kommer Argo gående hen til mig efter han lige havde vaddet lidt rundt og så 2 meter fra mig laver han et bukke spring og går en meter tættere på og laver et rejehop for næsen af mig. Jeg anede virkelig ikke hvorfor, men han er meget indebrændt... men ja han var lidt for meget oppe og køre i dag, hvilket var lidt trist.
Men jeg prøvede at lave lidt sjov med ham for at få hans koncentration, lære at smile.
Men helt ærligt alt i alt, gik det dårligt...
(SENERE)
Da det havde gået dårligt tidligere tog jeg derud igen med Tanja og hendes mor (klokken 18) for at se om de kunne hjælpe mig.
Jeg fik ham hentet nemt og da jeg skulle gå op med ham til ridebanen var han lidt anspændt og stoppede lidt op, med højt hoved. Da vi kom op på ridebanen hentede jeg rebgrimen mens Tanja holdt ham og han kunne passe rebgrimen. Tanja gik rundt med Argo og viste hvad jeg skulle gøre og bag efter var det mig. Så jeg gik, stoppede, han stoppede ikke, svingede torvet og han stoppede og gik tilbage. Sådan blev jeg ved og han opfattede hurtigt at han skulle gå stille og roligt ved siden af mig og stoppe når jeg gjorde. Det var helt fantastisk! og han sænkede hovedet!
Så gik jeg ned med ham, stille og roligt og han gik så flot og afslappet i forhold til før! Hold da op hvor blev jeg glad!
Han er så dejlig!
tusind tak for hjælpen Tanja!

Den 5. Oktober 2011
I dag tog jeg derud med mine fine krykker :D
Jeg fik ham op på ridebanen og striglet ham i laang tid da jeg ville have det skulle være stille og roligt.
Så lavede jeg nogle øvelser med ham i et stykke tid og ind imellem striglningen og så senere da han var så rolig valgte jeg at sadle ham op, med sadel og det hele!
Det tog en del tid, da han hellere ville bide i sadlen end have den på. Da han havde fået alt udstyret på longerede jeg ham kort i skridt og så satte jeg mig op (det tog også lidt tid x) )
åååh gud, jeg havde helt glemt hvor god han er at ride! :') han var så dygtig og sød! jeg red i 10 min. og så sadlede jeg af igen. hold da op han var sød i dag!!!
- jeg er ved at blive afhængig af ham! :O
(han lærte at smile med løftet mule i dag!)

Den 7. Oktober 2011
Åååh gud dog!
Jeg havde haft den værste nat og morgen, så hele min morgen var bare screwed!
Men jeg havde tidligt fri så jeg kom hurtigt ud til min hest, og jeg var ærlig talt rigtig nervøs for om jeg kunne hente ham fra flden overhovedet. Men det gik fint nok, og han gik pænt uden nogen hjælp af mig (første gang) Så var der så den der vandpyt lige udenfor folden, og den sprang han så over x)
Jeg fik ham striglet godt og grundigt, da det havde regnet så meget i går og min hest har det åbenbart med at rulle sig i mudder?!?!
Men han var sød og afslappet i dag, og som altid, ynkelig x) Nøøøøj hvor har han ondt af sig selv! Hans pigede mini vrinsk, hvis overhovedet det ER et vrinsk, er så...!!! Men han er nuttet
Så skulle jeg sadle ham op.... Der fik han også ondt af sig selv... Da jeg havde lagt sadlen på stod han helt forstenet og så meget flov ud xD og da han så skulle havde hovedtøj på droppede han ideen om at se flov ud, og legede med tøjlerne :P
Og der red jeg, på min lille røde hest, i solskin alene på banen :') Han er bare SÅ sød!
og jeg havde cordeoen med på ham og han lystrer vildt meget i den! Jeg havde slet ikke brug for trensen?!
Bagefter jeg havde skridtet rundt i en del tid, tog jeg alt udstyret af ham og lod ham more sig lidt, og jeg gik ned i den anden ende med tingene, da jeg så vender mig om kommer der en glad hest travene hen til mig! :P
og han har lært at kysse og smile, dog er han ikke så god til det, men han er kær :P
Da han skulle ud på folden igen ville han, igen, ikke gå ind på folden pga. den der forbandede vandpyt -_- så jeg måtte trække ham hele vejen rundt om og vise ham at der intet vand var før han gik igen x)
Jeg holder så meget af ham! Argo Tala Jøle er allerede blevet en rigtg god ven for mig! :')

Den 12. Oktober 2011
Og min hest har aldrig set værrer ud!!!
Han var blevet til en grå/brun hest! hele manen var stivnet af mudder og hovedet var smurt ind i krigsmaling! + resten af kroppen... var en stor klat mudder!
Men, han var så sød den lille fyr! :P
Jeg tog ham og striglede ham og så gik jeg en tur med ham, hvilket han var så god til.
Hans hoved var nede og.. han var generelt bare helt afslappet :')
Så gik vi på banen og lavede øvelser, i dag var der så de nye øvelser, at bakke i et let tag i rebgrimen og i cordeon, sideways og elevator.
Bakke øvelsen var han vildt dygtig til, elevator klarede han rigtig flot i forhold til man ikke rigtig kan få hans hoved ned og sideways gav ingen mening forham i starten men forstod det lidt itl sidst :P
Da vi stod og lavede jordtræning kom der en kameramand hen og psurgte om han godt måtte filme Argo og jeg til en svensk dokumentar om Sjælland (manden var svensker) og jeg sagde det var i orden.
Argo var så dygtig, indtil han begyndte at gabe ret meget og mistede tålmodigheden, men han stod stille :D
Han er så sød Argo drengen :D
og så fordi han har lært at kysse, gør han det konstant! xD

Den 29. Oktober 2011
I dag formåede jeg at ride min aller første rigtige tur på ham! Jeg var så glad! Han tog det hele så flot! og vi red på landevejen og sagde intet til bilerne, øldåserne og de mærkelige ting vi mødte. Vi travede enda to gange på turen og han travede for en gangs skyld stille og roligt og fik løse tøjler! Senere kom der to hunde løbende mod ham, de var ret store og knuede meget. Argo ville bare hilse, og det gjorde han også lidt og han eller hunden sagde intet, heldigvis. Men så nærmer hunden sig hans bagdel og så vendte Argo en smule, røven truende mod ham. Men Argo stod helt stille og kiggede bare.
Og det var en smadder hyggelig tur og han var bare SÅ dygtigt!!! :´D

Den 30. Oktober 2011
Der skete ret så meget på gården i dag fordi, der var kommet ny hest (ikke i nærheden af Argo) og der blev rykket en hest, et føl fik skiftet fold, ned bag Argos fold og føllet løb rundt (Argo elsker jo nye venner så han løb med, på den anden side af hegnet) + ejerne af gården ordnede have arbejde hvor de brændte ukrudt af.
Jeg henter Argo stille og roligt, og jeg kommer en del frem på folden da Argo opdager røgen fra ilden og så, som han er når han har meget energi, bruger han de mest underligeste ting, som røgen til at flippe ud. Han har set sådan røg maaaang gange! Han begynder at løbe den anden vej, bukke, stejle og galopere. Jeg vælger at lade trækketovet sidde i og klare de her ting, for hvis jeg gav slip ville han gøre det igen og igen i morgen... ligesom da jeg fik ham.
Han var inde i sin helt egen verden og jeg kunne ikke styre ham.
Jeg må indrømme at jeg blev lidt bange fordi han blev SÅ vild. Det at han stejlede op af ham, mest af alt var jeg bange for han ville komme til skade... han gled i mudderet og ramte sig selv flere gange.
Jeg prøvede bare at trække vejret dybt og snakke stille og roligt til ham, og det hjalp også engang imellem.
Efter en del tid får jeg ham ud af folden og trækker ham stille og roligt. Argo er fuldstændig svedig og puster meget og var stadig bare obs på alt!
Jeg sætter ham ind på ridebanen og lader ham løbe rundt derinde i stedet, hvilket han selvf. gjorde.
efter en times tid, gik jeg ind til ham og snakkede med ham. Så longerede jeg ham og for første gang i galop, dog lidt mislykket, men han var i det mindste faldet helt ned og gik mere lavt med hovedet end normalt.
Det endte heldigvis godt! :)

Den 7. November 2011
Jeg savner min lille dreng.
Utrolig nok... Jeg kan sidde og savne ham så inderligt derhjemme og når jeg så kommet derud. Virker det bare så... normalt eller hvad man skal kalde det. Når jeg er hos ham savner jeg ham ikke rigtig, så er han der nærmest bare...
Jeg er ved at vænne mig mere til ham og få et forhold til ham, og det er nok det der har gjort nu at jeg savner ham når han IKKE er der... en begyndelse af en art.
Det er er bare nogle gange når jeg er der ude, virker han bare for god og flot til mig... og for svær... Hvis ikke det var fordi jeg ikke turde tage chancer og bide smerten i mig, ville han stadig stå ude på folden hver evig eneste dag.
Jeg har været vant til heste der afskyede mennesker ,som ville løbe skræmt væk hvis de kunne, og der har jeg arbejdet ud fra det. Jeg har før arbejdet med heste der var bange for dig og dine omgivelser. Nu får jeg noget fuldstændig modsat!
Argo er ikke bange for dig, han har sin egen verden, som HAN er bange for, og det går så ud over dig der står med ham. At blive sprunget ind i, løbet ind i, trådt på, slæbt med, blevet mast er hvad han har gjort og intet af det er af nogen ond vilje eller noget som heslt, men det har været hans verden der har forårsaget det.
- Heldigvis, er der kommet en hel del styr på det!
jeg har bare ikke fundet min måde, endnu... Jeg elsker Argo, det gør jeg virkelig, men han er en helt anden slags hest hvad jeg har været vant til. Han har aldrig haft en dårlig fortid.
I søndags satte jeg mig op på ham og red lidt rundt på banen, åh gud hvor han er blevet følsom med benene! Da vi kom til traven vasr alt ved det gamle. Jeg sidder så dårligt på ham og det går ud over ham :( Efter kort tid valgte jeg at ride ned på marken og det gik fint! hovedet nede og løse tøjler, uden ballade! og så prøvede jeg at trave igen.
- Det var som en drøm! For engangs skyld følte jeg virkelig jeg passede til ham! Jeg sad pænt og kunne finde ud af takten og det hele! vi lavede volter og det gik bare SÅ godt! Åh gud hvor blev jeg glad!
- Så min konklusion er; Det skal nok komme! :'D

den 13. november 2011
Galoperede for første gang! - på marken, super fedt!

Den 15. November 2011
Galoperede for første gang på banen og det gik godt, men jeg endte med at falde af, sidde fast i bøjlen som resulterede til at sadel røg ind under ham og gik i stykker! :( Stakkels Argo blev så bange :O :/

Den 23. November 2011
Jeg havde haft en rigtig dårlig nat pga. personlige problemer. Jeg snakkede med min mor i lang tid og så endte det med en helt forkert snak!
Hun ville have jeg skulle kontakte tidligere ejer og fortælle at jeg ikke ville kunne have Argo længere af personlige årsager. Og jeg gik helt i panik og blev ved og ved, med at forklare at det kunne ikke lade sig gøre, for han var min og hverken ham eller jeg skulle nogen steder. There’s no ”I” in team.
Endelig er jeg kommet i gang med Argo, og nu kan jeg ikke bare give op min drøm med ham. Han er min lille baby hest, og han er det sidste jeg vil miste!

Den 29. November 2011
- Jeg var lidt crime og droppede skolen og tog ud til Argo klokken 9 om morgenen.
Da der var kommet end masse wrap paller kørte der en kæmpe traktor rundt, som Argo selvf. var hunde ræd for. Han løb, hver gang den kom mod ham, den modsatte vej og pustede, som en gammel computer der ikke kan klare SÅ MEGET pres! x) Men jeg hentede ham, med lidt besvær da han var oppe og køre, og gik for første gang, alene, over på den anden side af vejen og gik en kort tur! Han tog det ret flot! Da vi kom tilbage satte jeg ham ud på banen og lod ham flippe ud og så longerede jeg ham bagefter. Han bukkede og små stejlede da han konstant blev bange og havde meget energi, men efterhåneden faldt han ned og gik stille med hovedet nede! :') Lidt efter med cordeo for første gang! Han forstod det ikke i starten og prøvede mig af, men han forstod det til sidst og var SÅ dygtig! Fra at han var ved at dø af skræk (uden nogen som helst overdrivelse!) til at blive en hest der går med hovedet lavt og trak vejret roligt, mens den store farlige traktor kørte konstant rundt om ham... Det er sku utroligt!

Den 10.12.2011
- Først og fremmest, er det her ikke for at blære mig, men noget jeg synes der er lidt vildt! Hende der hentede Argo for mig den dag jeg købte ham er en rigtig dygtig toprytter. Hun er meget med til DM og har vidst også været til EM'er og har gjort det siden hun var 14-16 år. Hun samarbejder rigtig meget med Tina Lund, dog er hende her dressur rytter. Og nej jeg går slet ikke ind for alt det her, det kan rende mig lidt! Men hende her toprytteren er også nu køreskole lære. Og hun synes jeg er vildt sej fordi jeg har kæmpetSÅ meget og sparet selv op til Argo. Hun har flere gange fortalt sine køreskole hold om mig der kæmpede mig igennem det hele. Og nogle gange når jeg har stået på banen med Argo, er der nogle der har dyttet af mig og det var så hende her! :D - Jeg synes det er lidt sejt :P
Det var lørdag så jeg havde brugt min formiddag med at være i Horze for at købe gamacher til min røde reje.
Bagefter blev jeg sat af ude hos min lille hest og så så jeg at min "tur-ven" var i gang med at gøre klar til at ride tur. Og hun spurgte med det samme om jeg ville med i skoven. Og jeg tænkte i parken ville være fint! Argo har aldrig været i skoven før i sine 9 år og der var stadig et stykke.
Men jeg siger ja for at prøve det af og det var jo dejligt vejr!
Folden er selvf. ovrsvømmet så da jeg ville have Argo op skulle der starte en lille kamp. Hans fold kammerat står også og kigger ned i vandet nogle meter væk fra os og så begynder han stille at vade ud i det, og jeg prøvede at overbevise Argo at det gør ikke noget og "se Balu!". Men efter 10 min. måtte jeg lægge min plan om og vadde ud i vandet og prøve at få ham med. Stille og roligt fik jeg ham tættere og tættere på og til sidst gik vi stille igennem det. Han er godt nok utrolig! - Min lille pyldret-ynkelige baby hest! :D
Og som altid er den røde reje blevet grå-brun fordi det elsker at gøre sig ulækker, men det var nu synd for hans fine nye dækken... som ikke er så fint længere x)
Vi fik sadlet op og jeg kom op på ham uden problemer! (det er lang tid siden der er sket)
Vi kom afsted og det gik fint nok, dog var Argo meget oppe og køre. Vi kommer hen til den store landevej og selvf. er der en flok får der får øje på os! Argo stirrer på livet løs, som fårene også gør. OG SÅ går de bare til angreb, de løber lige imod os!... (Argo troede han skulle dø!) Han gik i panik, midt på vejen... og ja der kom masser af biler, så jeg måtte hoppe af, men selv det hjalp ikke. Argo har et sind som et føl. 1. når han græsser gør han som føl 2. han bruger ikke alle sine kræfter, men istedet laver han mange pludselige bevægelser 3. han er den sygeste trygheds narkoman 4. han bider i ting for at undersøge tingene. Efter et kvarter tror jeg kom vi videre. Turen hele vejen til skoven gik utrolig godt!
Da vi kom i skoven var nogle ting lige lidt farlige, men efterhånden faldt han virkelig ned!
På vejen hjem var han blevet en del træt og gik MEGET afslappet og var rolig, indtil han kunne se sit hjem. Men det var en fed oplevelse!
- Det vildeste var nok, at jeg red i den gode gamle og elsket skov, som jeg sidst red i sammen med min dejlige ven Tamara. Det var en ubeskrivelig følelse!

Den 7. Januar 2012
Tænk at man kan være så sød? :P
Jeg ser min hest står oppe ved huset (dvs. at han ikke skal slæbes igennem oversvømmelsen der er på folden, hvilket han hader) jeg går ind og henter min grime og torv og da jeg så kommer ud har Argo og Balu selvf. gået igennem den der sø! -_-'
Jeg går ned i den anden ende og der står min hest med mulen nede i en muddervandpyt :P Han er nu sær.
Han ville ikke fanges men det irriterede mig slet ikke. Da jeg fik ham i grimen trak jeg ham ud af folden og igennem vores ubyggede ridehus. Han er altså en lille baby :D
Senere giv vi tur, men han virkede ikke selv helt med på ideen, og da jeg efter et stykke tid fik ondt i armen og blev irriteret over at gå med ham fordi han endten gik for hurtigt, gik ind i dig eller lign.
På et tidspnukt flippede han fuldstændig ud og var krop umulig! Jeg stod ikke selv med ham der så det var svært at gå ind og tage ham over da han var for vild.
Vi kom da fint afsted igen og så gik det bedre efter det.
Men han er sku en sær hest men jeg holder så meget af ham! :D

Den 8 Januar 2012
Hentet Argo, ordnede ham og så var min tur ven der, så vi udnyttede det jo til en tur et et helt nyt sted for os alle!
Han var nu meget "normal" og snakkede med den nye hest der konstant hoppede rundt i boksen?!
VI red langs vejen med sindsyge biler og han rykkede blot et øre engang imellem. Gik under en stor tunnel hvor der kører toge over, men det kom heldigvis ikke nogle toge, men jeg tror aldrig han har gået ind under sådan en, men han gik bare roligt afsted.
Så red vi et stykke hvor der vargøende hunde, fødselsdag og cykler. Vi endte ude i Smørum et-eller-andet-by og red i den ene side af vejen som var utrolig meget trakfikeret! Men Argo tog det med høj pande! :D
På et tidspunkt inden en rundkørsel, går den anden hest lidt længere fremme og på hans højre hånd var der en kæmpe busk og så kommer der en bus, og jeg tænkte dem er han vandt til hjemme på ridebanen, men ak ja, stakkels hest, bare det den kørte SÅ tæt på ham op på siden, stopper (larmende lyd) han rystede voldsomt og det føltes som om han sad ned, trippede med forbenene og var hunderæd! Bussen kørte heldigvis hurtigere videre. Folk tog afstand og var roligere efter det, men der var lige nogle seje drenge der skulle dytte lidt højt, men det sagde Argo dog ikke noget til.
Men vi oplevede masser! Farlige vandpytter og broer (måtte trække ham, og det var ikke så sjovt, synes Argo) Vi kom ud i en mose agtig, men han var blevet godt "robust" der, det var ingenting! Til sidst gik han mens jeg sad på ham, over en bro og alle vandpytter! :O Og han fik galoperet, og jeg tror virkelig han nød det! Men det var også fantastisk! :D
Så red vi langs togbanen og selvf. kom der to toge, først et bagfra, ikke en lyd! og så forfra, ikke en lyd! Det var en fantastisk oplevelse! Vi var SÅ tæt på togbanen, men han kiggede bare helt afslappet på det! :'O :'D
Men da vi så skridtede resten af den nu kedelige tur hjem, var han helt færdig, eller han skulle lige blive bange for endnu en bus og så da han så gården kunne han slet ikke styrre sig! Tumpe.
Han var bare så sød, og den her tur bliver nok en af de uforglemmelige! :')
Han er så nuttet at jeg har lyst til at kramme hans lille hoved så det kan blive mast!!! :D

Den 11. Januar 2012
Første gang jeg oplevede Argo hvor jeg var i totalt nede i kulkælderen, hvor jeg ikke engang gad ham. Hvis jeg virkelig skulle til at kæmpe med ham vidste jeg godt jeg ville få et hjertestop!
Men jeg tog derud alligevel og han står på den anden side af oversvømmelses søen som nu var ved at forsvinde. Han kiggede på mig, med sine utrolig irriterende baby øjne, jeg fik nemt fat i ham og gik uden problemer igennem mudret og ud fra folden.
Jeg tog ham op i stalden hvor der bare var mange heste og mennesker, så han kunne ikke blive båndet, men efter noget tid så røg hovedet ned under skulderhøjde og så stod han bare der og kiggede roligt uden han var bundet fast og jeg kunne frit strigle ham. Det var en FANTASTISK oplevelse!!! :')
Han er bare så sød en hest, åh gud hvor var det godt jeg tog derud!
Senere måtte jeg ringe til Argos part og snakke med hende om at det ikke går længere, hvilket hurtigt blev en trist samtale. Men det var det bedste. :/

Den 21. Januar 2012
Argo har fået en ny rigtig god part! :D
Så hende og jeg var sammen ude hos Argo. Vi tog ham ned i ridehuset hvor det larmede med hamren, stiladser, en rundsavmaskine og end masse mennesker, da det ikke er lavet helt færdigt.
Men i starten var det meget overvældende for ham, men lidt efter begyndte han at rulle sig over det hele og være fuldstændig lige glad! :D Han er da for sej.

Den 22. Januar 2012
Igen i dag gik han ind i ridehuset uden problemer og var ligeglad med alt derinde! :D Han er altså bare en dejlig hest, selvom han har fået for vane på staldgangen at sparke til boksene da skraben og løfte benene ikke længere hjælper... Idag lavede hans så også bukspring O_O
Men han er så søøøød :P

Den 19. Februar 2012
- det er jo et stykke tid siden jeg har opdateret hos den lille fyr her :)
Det har faktisk gået rigtig godt med ham, både ridemæssigt hvor vi har skaffet os en fin sidepull, som han går virkelig godt med! :D og så har han faktisk været en darling i mange dage! :D og han har jo også lært at ligge ned! :D
I dag havde jeg Emma med ude og se ham (hun har ikke set ham før dengang jeg næsten lige havde købt ham) Hun sagde at han var blevet mere opdragen, selvom han havde en lidt dårlig dag, han stod ikke stille og var lidt svinsk :(
jeg red ham og det gik fint og så bagefter (vi var i ridehuset) så lavede vi meget lidt træning fra jorden, og viste Emma han kunne ligge ned.
Lidt efter, Argo var meget oppe og køre pludselig, og så da jeg står med ham og der kommer en lyd farer han frem og han stod meget tæt på mig. Og der mærker jeg så et slag på mit lår der gør sindsygt ondt. Emma står bare mundlam og kigger.
Det vise sig så at jeg har fået en stor skade på lår og knæ og går pt. med krykker - igen.
Lige meget hvad, Argo kunne ikke gøre for at han blev bange! Han har været så god og blevet meget bedre til at håndtere fremmede lyde og ting, så jeg forventede et eller andet sted godt at han snart ville spasse ud.
Han havde jo ikke ment at direkte sparke mig ned, han løb og lavede sine underlig bukke hop, som han gør når han stikker af :O
og nu går der lidt over en måned før jeg ser ham igen da jeg nu har dårligt ben og har en musical lige om hjørnet :(

Den 28. marts 2012
DER ER PRÆCIS EN MÅNED TIL ARGO HAR FØDSELSDAG! :D
Jeg har nu fået hjælp af mine venner til at motionere min søde hest da jeg ikke selv kan pga. mit ben og så har parten jo også sagt op :/
Det går godt med tumpen, faktisk bedre endda.
Jeg savner ham bare meget nu, for jeg kan jo ikke bare cykle ud til ham og lave det store med ham og jeg har også været med syg her for tiden :/
Men det går nok, det er jo ikke fordi han tager nogen steder hen :')

Maj måned 2012
Argo har været helt og igennem fantastisk! Ridemæssigt har det bare gået så godt og han virkelig flytter sine "Hove".
dog var Argo kommet tilskade bagpå benet med et mikro lille sår der blødte helt vildt. Han haltede på sit ben der, efter et par dage, haltede han stadig og så lidt over en uge, så haltede han stadig. Så jeg ringede til dyrlægen og han kom ud den 18. maj.
Han undersøgte Argo længe og til sidst fortæller han mig at han er blevet forfangen. Det var som om at et gammelt ar blev sprættet op igen. For præcis to år siden skete nøjagtige samme for mig med Tamara. hun blev forfangen og endte med efter et halvt år at tage afsted. Det er noget af det værste jeg nogensinde har oplevet!
Og nu står min nye hest Argo, som jeg er blevet så glad for, og har fået det samme. I øjeblikket var jeg i nærmest chok tilstand da jeg fik det afvide, men dyrlægen fortalte mig så efter at Argo sagtens skulle klare den og at det slet ikke var så slemt. Det tog ham også lang tid, men i mit baghovede lægger tanken der stadig om at skulle sige farvel.
Argo har det godt, han løber stadig rundt, har gnisten i øjet og laver al den ballade, som normalt. Han er "kun" lidt ømtået når han har haft fået græs.

Starten af Juni hvor denne oplevelse skete
"Min hest kommer ind på staldgangen, har en dag hvor han tripper meget rundt mellem de to bokse der nu er der. han skider og tisser, hvor jeg så fjerne lortene og lågger spåner oven på tisset så det kan suge det op. (det er derfor nød til at blive liggende da det skal suge det op)
Jeg får striglet min hest og sadlet ham op. Han står pludselig helt stille og roligt og jeg roser ham. Da jeg så går over for at hente min ridehjelm begynder min hest så at trippe, men han glider så med bagparten og vrider hele kroppen og falder så pladask ned, kun hovedet der er spændt fast er holdt oppe og holder derfor hele hans krop. Jeg smider hurtigt hjelmen og løber over til ham for at hjælpe min fuldstændige panik slagende hest op, men han bliver ved med at glide og det var meget voldsomt. I forvejen er han meget sensibel og hver gang han ramte en boks væg og den larmede blev han endnu mere bange. Jeg formår så at få spændt ham op og giver slip på ham og lader ham selv prøve. Han lægger sig så ned venter lidt og prøver så at komme op igen, men så falder han helt ned på siden og lægger fuldstændig stille. Han er en smile for stor til at lægge på staldgangen så hovedet er mast op i væggen. Han trækker vejret voldsomt og hans øjne er helt hvide. Jeg prøver at få ham til at slappe af og snakker og aer ham lidt og så bliver hans øjne roligere og roligere, til sidst ser de helt mærkelige ud og jeg ser hans mave knap nok bevæge sig. Noget fortæller mig at der er noget galt og jeg siger så til de to andre der er der at vi skal have ham op nu. Min hest lukker så øjnene i et stykke tid og så reagerer jeg, han åbner dem dog igen men ser underlig sløv ud. Jeg ved ikke hvor lang tid der går mens han lægger der med sadel og hovedtøj der lægger helt skævt på ham, men stille for jeg ham mere op og så endelig kom han helt op at stå. Og jeg skynder mig væk fra de våde spåner. Min hest står bare og ryster og er fuldstændig i chok og jeg selv er i chok"
- Argo kunne havde brækket hoften hvis ikke ryggen! Men han var fejlfri bagefter og havde glemt det senere og gik fint ind i stalden igen, det er mere mig der er blevet paranoid over det :S

den 20. juni 2012
Når jeg i dag ser tilbage til hvordan den ene tid endte og hvordan den anden tid startede, bliver jeg både trist, vred og glad.
Dengang hvor jeg sagde farvel til den jeg holdte allermest af, af hele mit hjerte, som jeg flere gange sagde ”Jeg lever kun, på grund af at hun er der for mig.” Tabet af hende, Tamara, har været det mest grusomme jeg nogensinde har været ude for. At føle du selv bliver splittet i tusind stykker. Din krop handler; går med hende, trækker hende op i traileren, klapper hende på halsen, siger jeg elsker hende og går ud igen. Men inderst inde skriger din sjæl op om at du skal gå ned på knæ og gøre alt hvad du kan for at be’ om at hun ikke nok godt kan blive rask. Et surrealistisk ønske i denne situation.
Du handler uden at tænke, du er helt tom.
Dine venner og familie giver dig tid og plads, men alligevel er det ikke nok. Tingene bliver bare værre og man graver sig mere og mere ned i et dybt, dybt hul. Hullet foroven er ved at blive dækket til igen for det jord der før blev gravet op, blæser ned igen.
Snart kan man ikke komme op igen.
Du er i en tilstand hvor du ikke har mulighed for andet end bare at stirre, være passiv og huske at trække vejret.

Jeg husker et af de første ting jeg blev spurgt om i lang tid efter, som jeg altså KAN huske, er:
”Hvad med at finde en ny hest?”
Du holder op med at trække vejret, går i panik, ja selv ens hjerte stopper næsten! Finder en ny hest?!
Det er en af de første gange jeg tænkte igen, dengang jeg fik det mest latterlige og dumme spørgsmål! ”En ny hest”. At sige ”Nå, der røg den ene hest, sørger en dag, kigger på en ny hest den næste dag.”
Sorgen varer i længere tid end man tror, jeg følte det var en uge. Men jeg var, kan man sige, i zombie tilstanden, i syv måneder, lige til midt i april.
Ja, jeg flejnede helt ud på min veninde som prøvede at hjælpe mig. Tænk at nogen havde sagt det til mig, så jeg havde tænkt på det!
Folk tager afstand fra dig, du bliver mærkelig og umulig, for at sige det rent ud at være sammen med.
Jeg ville aldrig finde en hest der kunne erstatte Tamara. Og hvad mon hun ville sige til det hvis jeg fandt en ny makker? – Det er jo forræderi! Jeg ville svigte hende!

I sidst ende, blev jeg nærmest sat i gang til at i det mindste bare at kigge på en hest. Det var svært, for ingen Tamara var der jo at se?

I august måned, efter min veninde havde sendt mig en masse annoncer om mulige heste, sad jeg og sorterede dem. Dem der absolut ikke var mig, dem der var måske og dem jeg bare skulle have fat i.
Det endte med at jeg måtte gå videre til ”måske” bunken da de heste jeg havde kigget på alle var solgt lige inden jeg skulle ud og prøve.
Jeg skriver så til ejeren af en rød vallak, der så meget normal ud. Ikke noget specielt ved den hest, men jeg var jo nød til at kigge.
Da hun så skriver tilbage jeg kan komme ud og prøve, gik jeg kold. ”Hvad nu hvis jeg virkelig ikke vil have en ny hest? Hvad nu hvis jeg bare går helt ned over det her?”
Vi kører alligevel derud. Endelig ser jeg denne røde fine vallak stå og græsse meget fredeligt på en fold og tænker ”Iih, han ser nu meget pæn ud og det.” Jeg hilser på ejeren, som er en utrolig god ejer af denne hest.
Hun henter ham ind og sadler op og jeg bliver sat op på ham.
Han gik bare.
Han gjorde alt hvad du bad ham om og var meget lydig.
Intet.
Vi kører hjem igen, min søster og min mor var helt oppe og køre og sagde ”HAN er en god hest!” mit respons var så ”Jeg ved ikke, han var kedelig-” han er ikke personlig, som Tamara.
Alligevel vil min mor gerne have jeg tager derud igen.
Og jeg så en helt anden side af ham. Der var gang i ham! Han var personlig, men han hvilede stadig i sig selv fuldstændig.
Efter det blev valget taget, jeg skulle købe hesten, Argo Jøle.

Jeg var både nervøs og glad, da jeg skulle have ham hjem, for var det det her jeg ville?
Argo kom til hans nye hjem. Pludselig var han helt oppe og ringe og ustyrlig – så hurtigt ud på folden med ham. Det gik fint.
Alle dem der havde været der tidligere tog hjem så jeg kunne selv være lidt med Argo.
Og den eneste følelse jeg havde var, at jeg havde gjort det dummeste i hele verdenen! Jeg græd, for Argo var ikke det jeg ville have jeg blev skuffet over mig selv og mine handlinger.

Argo var meget oppe og køre, selv på hans fold. Jeg turde ikke gå ind til ham da han reagerede underlig overfor mig og ikke accepterede jeg stod ved siden af ham.
”Det kommer med tiden.” det var det mest sagte omkring Argo der skulle falde ned.
En måned gik – intet.
Alligevel tog jeg ham en dag ud. Jeg står og strigler lige ude foran hans fold da han pludselig farer sammen, løber ind i mig, træder mig over foden og fjerner sig ikke.
Derefter skadestuen med voldsom ødelagt fod.
Efter det kom min veninde og sagde nu det nok.

Vi arbejde og arbejde og arbejde på at jeg kunne trække ham 10 meter væk fra hans fold. Det var en kamp.
Jeg gad ikke mere, jeg gad ikke Argo og han gad ikke mig.
Vi blev nærmest uvenner, jeg måtte ikke hente ham på folden, han gik ind i mig, løb ind i mig og så var alt jo bare farligt – hvorfor kunne han ikke bare være som Tamara?! Hvor svært kan det være at slappe af?! At være til stede?!

I virkelig mange mange måneder arbejdede jeg med den hest, så jeg snart ikke kunne mere. Kunne jeg trække ham op på gårdspladsen var det en succes! Hvis jeg kunne strigle ham var det som om jeg havde fuldført en bjergbestigning uden udstyr!

Først i dag for lidt over en måned siden, hvor det har gået godt i lang tid faktisk, med kun små problemer. Opdagede jeg hvor vigtig Argo var for mig. Jeg kunne se ændringerne. Han kom til mig på folden, vi kunne gå på tur afslappet side om side. Vi kunne ride ordentligt!
Jeg kunne kramme ham og havde det godt med det! Give ham en ordentlig gnubber i hovedet, grine over hans særheder og lege med ham, som havde vi kendt hinanden i mange år.
Jeg savner Tamara så inderligt, men skal jeg være ærlig, tror jeg hun er glad, hvis ikke stolt, over at jeg har fundet mig en ven som jeg kan have en masse gode oplevelser med igen. Det ville aldrig blive det samme som med Tamara, men Argo er der altid for mig og ved godt når han skal stoppe med at være idiot.
Vi har haft en mega lang kamp og jeg ønsker aldrig jeg skal ud i det igen da det psygisk er svært at stå på benene.
Jeg kan i dag sidde og græde over det hele. Men mere af glæde nu. Det går så godt lige nu!
Jeg har min elskede familie medlem, Argo, som virkelig….som virkelig bare en god trofast ven. Sammentidig med at jeg ser tilbage på Tamara, hun er her måske ikke som vi kan se hende, men for mig er hun hele tiden ved mig. Hun er min guide til at sige nu ta’r du dig sammen og kæmper videre, se hvor du er i dag!
For mig er vi ikke kun to partnere, vi er tre. Den tredje er bare ikke på samme måde tilstedet.
Årh jeg kan blive ved! Men jeg elsker virkelig dem begge to, på to vidt forskellige måder, men de er en del af mig. Min barndom, min ungdom.
Jeg skal nok få hende af se igen, men nu må jeg nøjes med drømmene hvor vi rider rundt, løber rundt – den nye ting er bare at, Argo følger med.

Jeg håber inderligt at jeg aldrig vil grave mig så dybt ned igen – men holde hovedet oppe og se mere positivt. Jeg har også mine venner, som er der lige meget hvad.
Tak er kun et fattigt ord.

Alt det Argo og jeg har været igennem, har gjort tingene bedre.
Man kan ikke købe sig til kærlighed, men arbejde sig til det.

Den 22. Juli 2012
- Anden gang jeg red uden sadel i trav (i longe) og senere selv lidt.
OG første gang uden udstyr, med volter.

Den 23. Juli 2012
- Efter en times kamp om at komme op i traileren gik Argo op, kørte 1,5 time uden problemer hvorefter han kom ud på folden uden problemer, dog lidt ensom :)

Den 24. Juli 2012
- Argo og jeg fik vores første undervisning på Paradisgården af Marianne Brydov. Vi startede med indparkering, som aldrig rigtgt har virket for Argo, men nu kan han det! Meget glad for det!
Det andet er bare at slutningen af undervisningen, gik Argo i panik meget pludseligt (han havde været rolig hele tiden) og sparker mig så ned da han prøver at stikke lidt af.
Det er det samme ben som sidst, dog på indersiden.... så ja, nu skete det igen...
Senere kommer Marianne hen og snakker lidt med mig, hvorefter hun så siger, at det er vigtigt at Argo bliver opdraget! For han er livsfarlig.
Det er hårdt at høre fra en der virkelig ved hvad de snakker om, men jeg vidste godt det var sådan før også... . Det er bare noget andet når de siger det.

Den 4. august 2012
- Dagen hvor vi rent faktisk kunne ride det der dressur.
Vi red i versader, traversader, flotte rundinger og med flotte holdninger!
Ja, det kommer også bag på mig, men vi har gjort det. Vores underviser fik kuldegysninger over vores fine ridning og åh gud hvor lyder jeg snobbet, men det er bare så sjællendt det her sker for mig i ride verdenen - at det går SÅ godt! :'D

D. 5. april 2013
Argo har fået et værre problem med mulen, men det går fremad! Foruden det er Argo flyttet til et nyt sted og der går det så godt! Vi er meget glade for det nye sted men knapt så glade for den dyre regning der kom efter vi havde trailer læsnings problemer og vi måtte få dyrlægen ud efter 4 timers kamp.

D. 10/11-2013
- Nu har Argo og jeg været til vores første stævne, på vestegnenes. Han var mere en bare dygtig til at gå i trailer begge gange - intet der, jeg var, og er så stolt af ham!
Selve sprinstævnet gik mindre godt. Vi fik ikke gået bane da der skete en masse fejl derude, desværre. Så jeg blev pænt stresset, og det har udelukkende været mine fejl at vi ikke kom over. Men sådan er det, det er jo blot første gang. Anden runde gik dog bedre, igen skabte der stor forvirring, og selv over højtalerne inde på banen, der blev råbt et andet navn, en mit ment, så der kom endnu et stop. Nu har vi prøvet det. Argo blev noget hidsig med de spring, og vrinskede konstant! Man han tog det eller så fantastisk flot!
Kommentér på:
Palomino Argo Jøle
Annonce